dystoni
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
dystoni
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
amyotrofisk-lateral-sklerose
benign-positionel-vertigo
dystoni
essentiel-tremor
hjernemetastaser
huntingtons-chorea
leverencefalopati
medicininducerede-bevaegeforstyrrelser
meni-res-sygdom
neuroblastom
parkinsons-sygdom
restless-legs-syndrom
spasticitet
stiff-person-syndrom
sydenhams-korea
tolosa-hunt-syndrom
whipples-sygdom
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E4C4C11C-8FF0-44BB-9EC9-ADFAE7B410DB}" Name="dystoni" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FC00F3C1-6AAE-48AC-A238-370CEFA9B368}" SortOrder="300" PublishDate="2010-12-14T13:41:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk sygehistorie og kliniske fund</li> <li>En vigtig diagnostisk opgave er at udelukke sekundær dystoni</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Symptomer ved dystoni kan tage form af bizarre, vridende, ufrivillige bevægelser særligt i form af grimasseren, blefarospasme, dystone tungebevægelser, torticollis og blikdeviation, skrivekrampe</li> <li>Primære dystonier <ul> <li>Forekomsten af primære dystonier øges med alder</li> <li>Positiv familieanamnese ved primær arvelig dystoni</li> <li>Penetransen er ofte lav, og symptombilledet kan variere indenfor familien</li> </ul> </li> <li>Sekundære dystonier <ul> <li>Kan komme kort tid efter opstart, eventuelt efter 1. dosis af nyt medikament, men risikoen øges med længde af behandling</li> <li>Sekundære dystonier kan være led i anden basalgangliesygdom som for eksempel Parkinsons sygdom</li> </ul> </li> <li>Heredodegenerative sygdomme <ul> <li>Led i anden basalgangliesygdom, parkinsonisme, ataksi eller chorea</li> </ul> </li> <li>Ætiologisk udredning <ul> <li>Spørg til fødsel, barnets udvikling, medicin, toksiner, traume og familieanamnese</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Hyppigt ses ufrivillige bevægelser omkring øjnene, ansigtet, mandibulærmusklerne, tungen, halsmusklerne, hænderne eller fødderne</li> <li>Ofte forværres symptomerne ved stress og ved brug af ekstremitet (f.eks. ved skriven eller gang)</li> <li>Generaliserede dystonier kan give svære vridninger og fejlstillinger i truncus</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Symptomerne udredes ikke i almen praksis</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Genetisk testning <ul> <li>Overvejes især hos yngre og indiceret ved familieanamnese</li> </ul> </li> <li>MR-skanning af hjerne med henblik på differentialdiagnose</li> <li>Laboratorietest <ul> <li>Ved mistanke om underliggende strukturelle, degenerative eller metaboliske forstyrrelser</li> <li>Wilsons sygdom bør udelukkes hos yngre ved at måle s-ceruloplasmin og 24-timers urinudskillelse af kobber</li> <li>Dopa-responsiv dystoni bør udelukkes hos yngre ved at prøve levodopabehandling samt foretage supplerende SPECT eller PET skanning af dopaminreceptorer </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Juvenil parkinsons sygdom specielt autosomal recessiv PARK2 og PARK7 parkinsonisme</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=279A1BBBC2B74CD88840253B875BB77E&_z=z">Cerebral parese</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=95374C3CA4124A6ABE6AC661B72D820B&_z=z">Benign essentiel tremor</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Gilles de la Tourette</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Benigne tics</a></li> <li>Myokloni af anden årsag end som led i dystonisygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Chorea</a></li> <li>Non-organisk sygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons syge</a></li> <li>Medicininduceret</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Stoppe anfald ved akut sekundær dystoni</li> <li>Forhindre anfald ved akut sekundær dystoni</li> <li>Symptomatisk behandling af øvrige former for dystoni</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Bortset fra dopa-responsiv dystoni og Wilsons sygdom findes der ingen specifik farmakologisk behandling for dystoni</li> <li>Patienter med generaliseret eller fokal dystoni af ukendt årsag bør prøvebehandles med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> for at udelukke dopa-responsiv dystoni</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">Højdosis antikolinergika</a> er vist at være delvis effektiv hos 40-50 % af patienter med primær eller sekundær dystoni</li> <li>Injektion af [DliActiveSubstance;5525;botulinum toxin] hver tredje måned foretrækkes ved fokal og eventuelt segmental dystoni </li> <li>Standse udløsende medicin, hvis dette er årsagen</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Fysio- og ergoterapi er vigtig - ligesom det er vigtigt med taletræning</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>I akutsituation</h4> <ul> <li>Anbefales <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">antikolinerg behandling</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5180;Biperiden] inj. 5 mg/ml: 5 mg i.m. eller langsomt i.v. <ul> <li>Kan gentages efter 30 min, maksimum 20 mg/døgn</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5757;Diazepam] er alternativ: 5-10 mg i.v., evt. gentaget</li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <h4>Kroniske tilfælde</h4> <ul> <li>Er en specialistopgave</li> <li>Kan forsøges behandlet med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">antikolinergika</a>, [DliActiveSubstance;5756;clonazepam], [DliActiveSubstance;5753;baclofen], [DliActiveSubstance;5936;carbamazepin], [DliActiveSubstance;5682;tetrabenazin], [DliActiveSubstance;5568;pimozid] eller <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5525;Botulinum toxin] ved fokale dystonier <ul> <li>Botulinum toxin hæmmer reversibelt frigivelsen af acetylkolin i den neuromuskulære overgang</li> <li>Injektionsbehandling med botulinum toxin er ofte effektivt, særligt ved torticollis, hemifaciale spasmer, blefarospasme, skrivekrampe og dysfoni <ul> <li>har effekt hos 70-90 %</li> </ul> </li> <li>Effekten af en botulinum toxin injektion kommer efter ca. en uge og holder sig i ca. tre måneder. Mange patienter får regelmæssig behandling hver tredje måned</li> <li>Vær opmærksom på at virkningen af botulinum toxin kan forstærkes af visse antibiotika (bl.a. <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/193010">aminoglykosider</a>)</li> <li>Der kan dannes antistoffer mod botulinum toxin behandlingen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Dyb hjernestimulation (deep brain stimulation, DBS) <ul> <li>Etableret som metode ved primær generaliseret dystoni og segmental dystoni</li> <li>Kan også være aktuel hos enkelte patienter med sekundær dystoni</li> </ul> </li> <li>Bivirkninger af dyb hjernestimulation <ul> <li>Som regel milde og forbigående</li> <li>Mild dysartri eller paræstesier er hyppigst</li> </ul> </li> <li>Fysioterapi med henblik på kontrakturprofylakse</li> <li>Hjælpemidler kan reducere funktionstab</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ved<a href="~/link.aspx?_id=313DC3D9E392403FB022A7E75CB8FD63&_z=z"> Wilsons sygdom </a>kan der gives forebyggende behandling, og ved dopa-responsiv dystoni kan der gives specifik behandling. Ellers er behandlingen symptomatisk eller lindrende.</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden henvises til neurolog</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Opfølgning sker på sygehus eller i neurologisk speciallægepraksis</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Primær dystoni med debut i barndom/ungdom vil ofte progrediere med generalisering, mens primær fokal dystoni opstået hos voksne er stabile med en ofte periodevis remission hos omkring 20 %</li> <li>Medicininduceret dystoni kan i nogen grad remittere, men er ofte delvist varige</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Afhængigt af typen af dystoni kan komplikationer omfatte: <ul> <li>Synsbesvær pga. påvirkning af øjenlåg</li> <li>Besvær med kæbebevægelser, synke eller tale</li> <li>Smerter og træthed på grund af konstant sammentrækning af muskler</li> <li>Depression, angst og social isolation</li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Dystoni er en bevægelsesforstyrrelse, der er kendetegnet ved vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger, der forårsager unormale, ofte gentagne bevægelser, holdninger eller begge dele</li> <li>Dystoni initieres eller forværres ofte af frivillige bevægelser og er forbundet med overaktivering af muskler</li> <li>Dystone bevægelser har et typisk mønster og kan være vridende eller tremolerende ("rystende")</li> </ul> <h3>Klassifikation<a title="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T, Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis. Lancet Neurol 2011;10: 1074-85" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T, Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis. Lancet Neurol 2011;10: 1074-85" data-value-piped="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T|Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis|Lancet Neurol|2011|10|1074-85" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a title="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ, Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2015;86: 774-81" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ, Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2015;86: 774-81" data-value-piped="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ|Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2015|86|774-81" data-url="reference-link">2</a><sup>,<a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Neurologisk Selskab 2020: Om dystoni " data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/" title="Dansk Neurologisk Selskab 2020: Om dystoni ">#</a></sup></h3> <ul> <li>Dystoni inddeles klassisk efter alder ved debut, fordeling af symptomer og årsag</li> <li>Alder ved debut</li> <li>Fordeling af symptomer <ul> <li>Fokal dystoni - en enkelt kropsdel involveret, oftest halsen som torticollis </li> <li>Segmental dystoni - to eller flere sammenhængende kropsdele, som eksempelvis Meiges syndrom, hvor der er dystoni i muskler omkring øjne og mund</li> <li>Multifokal dystoni - to eller flere ikke-sammenhængende kropsdele</li> <li>Generaliseret dystoni - store dele af kroppen og altid mindst det ene ben </li> <li>Hemidystoni - den ene side af kroppen </li> </ul> </li> <li>Årsag <ul> <li>Primær dystoni er ren dystoni uden andre neurologiske symptomer, fraset tremor - der findes familiære former </li> <li>Dystoni-plus er primær dystoni med supplerende symptomer som parkinsonisme, myokloni og/eller paroksystisk dystoni uden neurodegeneration </li> <li>Sekundær dystoni er dystoni forårsaget af anden sygdom som <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Huntingtons Chorea</a></li> <li>Familiær og ikke-familiær Parkinsons sygdom</li> <li>Ataktiske sygdomme</li> <li>Anoksisk hjerneskade</li> <li>Antipsykotika eller metoclopramid</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Arvelighed <ul> <li>Primær dystoni er ofte arvelig, særligt de generaliserede former</li> <li>Fænotype-genotype-relationen er kompleks, så man kan ikke altid forudsige den genetiske dystonitype ud fra klinik og familiehistorie </li> <li>Sporadisk dystoni kan være arvelig i tilfælde med lav penetrans, variende ekspressivitet eller de novo mutation <ul> <li>Eksempelvis er der 30 % penetrans, når der er GAC deletion i <em>DYT1</em>, medens penetransen kun er 3 %, hvis histidin er aminosyre 216 i proteinet</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Akut dystoni <ul> <li>Medicinudløst af dopaminreceptorblokerende stoffer som neuroleptika, relativ overvægt af cholinerg aktivitet eller paradoks dopaminerg overaktivitet postsynaptisk</li> <li>Rammer som regel yngre mennesker, hyppigst mænd</li> </ul> </li> <li>Kronisk dystoni <ul> <li>Forekommer hos 2-3000 danskere</li> <li>Spasmodisk torticollis er almindeligst og udgør omkring 30 %</li> <li>Dystoni kan være svær at diagnosticere på grund af et heterogent klinisk billede</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Dystoni antages at være forårsaget af en biokemisk forstyrrelse i basalganglierne eller deres forbindelser til resten af hjernen </li> <li>Årsagen kan være <ul> <li>Medikamentelt udløst <ul> <li>Hyppigste årsag til sekundær dystoni </li> <li>Antipsykotika, levodopa, metoclopropamid, antihistaminer, antiepileptika, anxiolytika, Ca-blokkere</li> </ul> </li> <li>Genetisk betinget <ul> <li>Mindst 20 genetisk betingede primære dystonier er beskrevet, 16 af disse er autosomalt dominant arvelige loci, kaldes DYT1-20</li> </ul> </li> <li>Betinget af en anden grundlidelse, der forårsager metabolisk ændring/skade i centralnervesystemet </li> <li>Ofte findes årsagen ikke ved de primære dystonier (idiopatisk)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Dystoni opstår som en følge af samtidige involuntære kontraktioner af agonist- og antagonistmuskler </li> <li>Dystone bevægelser kan enten være langsomme eller hurtige, og de kan ændre sig ved forskellige aktiviteter eller stillinger </li> <li>I fremskredne tilfælde kan de være fikserede </li> <li>Dyston tremor er som regel uregelmæssig </li> <li>Aktionsdystoni opstår i forbindelse med voluntære aktiviteter og kan være opgavespecifik </li> <li>Fokal dystoni responderer ofte på enkle sensoriske stimuli, som let berøring af den aktuelle kropsdel (sensory trick eller geste antagoniste). Den underliggende patofysiologiske mekanisme kendes ikke</li> </ul> <h4>Forskellige dystonityper</h4> <ul> <li>Primær generaliseret dystoni <ul> <li>Progressiv, funktionshæmmende forstyrrelse som oftest begynder i barndommen, og som oftest er genetisk betinget </li> <li>Ofte autosomalt dominant arvet</li> </ul> </li> <li>Primær fokal dystoni <ul> <li>Er ti gange hyppigere end generaliseret dystoni </li> <li>Tilstanden forekommer næsten altid hos voksne og kan involvere hals, ansigt, arm - sjældent et ben </li> <li>Debuterer almindeligvis midt i livet eller senere og progredierer ikke </li> <li>Cervikal dystoni, spasmodisk torticollis, er den almindeligste fokale dystoni </li> <li>Andre typer er kranial dystoni, oromandibulær dystoni, spasmodisk dystoni, blepharospasme, skrivekrampe og andre aktivitetsudløste, som f.eks. musiker-krampe</li> </ul> </li> <li>Dystoni-plus <ul> <li>Er en række, sjældne, genetiske syndromer som dopa-responsiv dystoni og myoklon dystoni, også kaldet alkohol-responsiv dystoni, der skyldes mutation i generne <em>DYT5, DYT11 eller DYT15</em></li> </ul> </li> <li>Paroksystisk dystoni indregnes hyppigt under dystoni-plus <ul> <li>Sjældne tilstande som starter i barndom eller ungdom, og som er karakteriseret ved anfaldsvis dystoni og andre involuntære bevægelser uden symptomer eller væsentlige neurologiske fund mellem episoderne </li> <li>Er oftest arvelig og kan være forårsaget af mutation i generne <em>DYT8, DYT9, DYT10, DYT18, DYT19</em> eller <em>DYT20</em></li> </ul> </li> <li>Heredodegenerative sygdomme <ul> <li>Er en stor heterogen gruppe arvelige neurodegenerative sygdomme, eksempelvis ataxia-teleangiectasia, choreoacanthocytosis, dentatorubral-pallidoluysian atrofi, <a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Huntingtons chorea</a>, metakromatisk leukodystrofi, tidlig <a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons sygdom</a>, <a href="~/link.aspx?_id=BD75F03F13C74B73A855DC7AA6377CEA&_z=z">Rett syndrome</a>, <a href="~/link.aspx?_id=435AC2A4F95C4363937F5FE76A31E709&_z=z">Tay-Sach sygdom</a> og <a href="~/link.aspx?_id=313DC3D9E392403FB022A7E75CB8FD63&_z=z">Wilson's sygdom </a></li> </ul> </li> <li>Sekundær dystoni <ul> <li>Fraset de medicinudløste tilstande er sekundær dystoni langt sjældnere end primær dystoni</li> <li>Sekundær dystoni overses dog ofte, da den afficerede tit har andre og mere dominerende symptomer, kognitive, psykiske og andre neurologiske symptomer som spasticitet og parese</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=220CFAF2DB274BED855933237E97B484&_z=z">Dystoni</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.dystoni.dk/">Dansk Dystoniforening</a></li> <li><a href="http://www.dystonia-foundation.org/">Dystonia Medical Research Foundation</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National Behandlingsvejledning fra Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/ https://neuro.dk/wordpress/nnbv/behandling-af-dystoni/" target="_blank">Behandling af dystoni</a></li> <li>Danmodis: <a rel="noopener noreferrer" href="http://www.danmodis.dk/sygdomme/dystoni" target="_blank">Dystoni</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Diagnosen stilles klinisk på baggrund af ufrivillige bevægelser og fejlstillinger (dystoni)</li> <li>Dystoni inddeles i <ul> <li>generaliseret dystoni</li> <li>fokal dystoni</li> <li>dyston tremor</li> </ul> </li> <li>Dystoni inddeles efter debutalder, kliniske karakteristika, om sygdommen er progressiv, og om der optræder andre bevægeforstyrrelser</li> <li>Ætiologien er genetisk, erhvervet, led i anden neurologisk sygdom eller idiopatisk</li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Der findes specifik behandling for enkelte former for dystoni (Wilsons Sygdom og dopa-responsiv dystoni), men for de øvrige dystonier er behandlingen symptomatisk eller lindrende</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Patienter med dystoni henvises til opfølgning ved neurolog</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2484</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dystoni</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dystoni</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-01-14T10:56:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G24, G24.0, G24.1, G24.2, G24.3, G24.4, G24.5, G24.8, G24.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">N08, N99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dystoni er en tilstand med ufrivillige, groteske vridende bevægelser, og/eller unormal kropsholdning</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">akut dystoni, Dystoni, lægemiddelbivirkning, spastisk torticollis, torticollis, ufrivillige kontraktioner</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.665 characters