parkinsons-sygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
parkinsons-sygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
amyotrofisk-lateral-sklerose
benign-positionel-vertigo
dystoni
essentiel-tremor
hjernemetastaser
huntingtons-chorea
leverencefalopati
medicininducerede-bevaegeforstyrrelser
meni-res-sygdom
neuroblastom
parkinsons-sygdom
restless-legs-syndrom
spasticitet
stiff-person-syndrom
sydenhams-korea
tolosa-hunt-syndrom
whipples-sygdom
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{ED004ED4-146B-47FA-9A6F-E966D4B58D63}" Name="parkinsons-sygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FC00F3C1-6AAE-48AC-A238-370CEFA9B368}" SortOrder="1100" PublishDate="2010-08-16T14:50:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier<a title="Litvan I, Bhatia KP, Burn DJ, Goetz CG, Lang AE, McKeith I, Quinn N, Sethi KD, Shults C, Wenning GK; Movement Disorders Society Scientific Issues Committee, Movement Disorders Society Scientific Issues Committee report: SIC Task Force appraisal of clinical diagnostic criteria for Parkinsonian disorder. Mov Disord 2003;18: 467-86" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Litvan I, Bhatia KP, Burn DJ, Goetz CG, Lang AE, McKeith I, Quinn N, Sethi KD, Shults C, Wenning GK; Movement Disorders Society Scientific Issues Committee, Movement Disorders Society Scientific Issues Committee report: SIC Task Force appraisal of clinical diagnostic criteria for Parkinsonian disorder. Mov Disord 2003;18: 467-86" data-value-piped="Litvan I, Bhatia KP, Burn DJ, Goetz CG, Lang AE, McKeith I, Quinn N, Sethi KD, Shults C, Wenning GK; Movement Disorders Society Scientific Issues Committee|Movement Disorders Society Scientific Issues Committee report: SIC Task Force appraisal of clinical diagnostic criteria for Parkinsonian disorder|Mov Disord|2003|18|467-86" data-url="reference-link"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Hypokinesi og mindst ét af følgende symptomer skal være tilstede for diagnosen Parkinsons sygdom <ul> <li>Hviletremor</li> <li>Rigiditet</li> <li>Postural instabilitet</li> </ul> </li> <li>Effekt af dopaminerg behandling styrker diagnosen</li> <li>Den kliniske diagnose har en sensitivitet på 80 % og en specificitet på 30 % </li> </ul> <h4>RED FLAGS</h4> <p>Følgende bør føre til genovervejelse af diagnosen Parkinson sygdom</p> <ul> <li>Unilateral efter 3 år</li> <li>Supranukleær blikparese</li> <li>Dårlig eller ingen respons på dopaminerg medicin i tilstrækkelige doser</li> <li>Tidlige fald eller svær balancepåvirkning</li> <li>Cerebellare tegn</li> <li>Tidlig autonom involvering</li> <li>Ekstensiv plantarrefleks</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Indledningsvis <ul> <li>Gradvis udvikling af langsomme bevægelser og klodsethed - typisk asymmetrisk</li> <li>Ofte diffuse symptomer som rysten, klodsede fingerbevægelser, stivhed i kroppen eller dårlig balance</li> </ul> </li> <li>Kardinalsymptomer <ul> <li>Hypokinesi </li> <li>Hviletremor</li> <li>Rigiditet</li> <li>Postural instabilitet</li> </ul> </li> <li>Tremor (ses hos 2/3) <ul> <li>Hviletremoren er grov og langsom med frekvens på 4-6 Hz og mindskes/forsvinder ved aktivitet </li> <li>Almindeligvis asymmetrisk ved start af sygdommen</li> <li>Varierer i løbet af dagen</li> <li>Tremor forværres ved nervøsitet og angst</li> <li>Efterhånden kan tremor vanskeliggøre viljestyrede bevægelser</li> <li>Er det første tegn på sygdommen hos 70 % af patienterne</li> </ul> </li> <li>Rigiditet og hypokinesi <ul> <li>Alle bevægelser sker langsomt </li> <li>Det er vanskeligt at knappe knapper</li> <li>Håndskriften bliver lille og gnidret</li> <li>Problemer med at rejse sig op eller vende sig i sengen</li> <li>Gangen bliver tøvende og trippende</li> <li>Får let balanceproblemer</li> <li>Det er vanskeligt at starte bevægelser, eksempelvis begynde at gå, men når man først er kommet i gang, går det lettere</li> <li>Stemmen bliver svagere, talen mere monoton og ansigtet udtryksløst</li> </ul> </li> <li>Posturale ændringer <ul> <li>Balanceforstyrrelse opstår som regel lidt senere i forløbet</li> <li>Uspecifik svækkelse af posturale reflekser</li> <li>Faldtendens, fremoverludende kropsholdning med fleksionsmønster i arme, og senere i knæ</li> </ul> </li> <li>Ensidige gener <ul> <li>Ofte debuterer generne på en side, men udvikler sig til affektion af begge sider - dog ofte fortsat asymmetrisk</li> <li>Parkinsonisme som skyldes medikamentbrug, er ofte bilateral fra start</li> </ul> </li> </ul> <h4>Autonom dysfunktion</h4> <ul> <li>Manifesterer sig oftest som forstoppelse, hyppig urge vandladningstrang og ortostatisk hypotension</li> </ul> <h4>Neuropsykiatriske og kognitive symptomer</h4> <ul> <li>Neuropsykiatriske symptomer, kognitiv svækkelse og demens kan være et stort problem</li> </ul> <h4>Kognitiv svigt og demens</h4> <ul> <li>Mild kognitiv svækkelse kan påvises hos ca. en tredjedel ved diagnosetidspunktet og hos op mod 80 % sent i forløbet</li> <li>Risiko for demens er 4-6 gange større end i befolkningen <ul> <li>Risikoen øges med varighed af sygdommen</li> </ul> </li> <li>Kognitivt svigt og emotionelle forandringer er et tidligt symptom ved nogle former for parkinsonisme, særligt Lewy-legeme demens, se under differentialdiagnoser</li> </ul> <h4>Synshallucinationer og vrangforestillinger</h4> <ul> <li>Synshallucinationer/illusioner er almindelige, op til 40 % oplever en grad af dette <ul> <li>Typisk er stereotype synsoplevelser</li> <li>Illusioner optræder oftest om aftenen eller natten, hvor eksempelvis et gardins bevægelse mistolkes</li> <li>Egentlige hallucinationer forekommer specielt hos patienter med demens og søvnforstyrrelse</li> </ul> </li> <li>Det kan være bivirkninger til især dopaminagonister</li> </ul> <h4>Angst</h4> <ul> <li>Angst forekommer hos 20-40 %</li> </ul> <h4>Apati</h4> <ul> <li>Apati forekommer hos 20-40 %</li> </ul> <h4>Søvnforstyrrelse</h4> <ul> <li>Insomni er meget almindelig og ses hos 60 %</li> <li>Det kan være en del af Parkinsons sygdom, en konsekvens af den medicinske behandling eller en kombination af begge</li> <li>Hypersomni er også almindelig, øget søvnbehov om dagen, og manglende udhvilethed ved søvn</li> <li>REM-søvnforstyrrelse med fysisk udlevning af drømmeindhold forekommer hos 15-30 %. Kan forekomme år forud for øvrige parkinsonsymptomer</li> </ul> <h4>Depression</h4> <ul> <li>Mild depression findes hos 20-30 % og svær depression hos 10-20 %</li> <li>Det er sandsynligt, at de biokemiske forandringer i hjernen i sig selv disponerer til depression, og at reaktive komponenter også er centrale</li> <li>Depression og andre neuropsykiatriske symptomer ved Parkinsons sygdom kan også være udløst af dopaminagonister og/eller andre antiparkinsonmedikamenter</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Observation af udseende, kropsholdning og gangmønster</li> <li>Se efter kardinalsymptomerne <ul> <li>Hypokinesi</li> <li>Hviletremor</li> <li>Rigiditet</li> <li>Postural instabilitet</li> </ul> </li> </ul> <h4>Hviletremor</h4> <ul> <li>Tremor er særligt tilstede i hvile, mindskes ved aktivitet, og forsvinder under søvn <ul> <li>Tremor forværres ved gang, samtidigt med at der mangler medsving af armene</li> </ul> </li> <li>Differentialdiagnostisk i forhold til postural og intentionstremor <ul> <li>Postural tremor <ul> <li>Tremor opstår eksempelvis, når arme strækkes </li> <li>Postural tremor kan være essentiel tremor, overdrevet fysiologisk tremor, hyperthyreose, dyston tremor</li> </ul> </li> <li>Intentionstremor <ul> <li>Tremor opstår i forbindelse med slutningen af udførelsen af en opgave, eksempelvis finger-næse-prøven, hvor tremoren forværres umiddelbart før, fingeren træffer næsen</li> <li>Skyldes cerebellare forstyrrelser</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Rigiditet</h4> <ul> <li>Defineres som modstand mod passive bevægelser. Samtidig rigiditet og tremor bliver til tandhjulsrigiditet</li> <li>Rigiditet er ofte lettere at påvise, hvis patienten bevæger modsatte arm eller på anden måde afledes</li> </ul> <h4>Hypokinesi</h4> <ul> <li>Vanskelig at starte og gennemføre bevægelser</li> <li>Bevægelser bliver mindre og langsommere</li> <li>Nedsat mimik</li> <li>Monoton og mindre voluminøs stemme</li> <li>Reduceret/manglende sving af arme ved gang</li> <li>Hypokinesi testes ved eksempelvis finger- eller tå-tapping, hvor amplituden reduceres ved gentagen bevægelse (dekrement)</li> <li>Hypokinesi medfører, at bevægelsens hastighed og amplitude aftager med tid, hvorimod der ved spasticitet vil ses en uændret hastighed og amplitude</li> </ul> <h4>Postural instabilitet</h4> <ul> <li>Usikkerhed og faldtendens</li> <li>Fremoverludende kropsholdning</li> <li>Parkinson patienter går typisk med korte, trippende skridt og hælder lidt forover</li> <li>Det er vanskeligt at initiere gangen, særligt når man lige har rejst sig fra en stol</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen af specifik diagnostisk værdi</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Præsynaptisk dopaminerg dysfunktion i basalganglierne kan påvises DAT SPECT eller PE2I-PET</li> <li>Ved atypisk parkinsonisme kan MR-skanning af cerebrum og undersøgelse af det autonome system være værdifuld for at påvise eventuel anden patologi</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Normal aldring</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=95374C3CA4124A6ABE6AC661B72D820B&_z=z">Essentiel tremor</a></li> <li>Vaskulær parkinsonisme</li> <li>Medikamentelt udløst parkinsonisme</li> <li>Omkring 20 % har andre former for parkinsonisme, også kaldet atypisk Parkinsons sygdom eller Parkinson plus. Det er karakteristisk, at dopaminerg behandling har beskeden eller ingen effekt på disse typer af parkinsonisme <ul> <li>Multisystematrofi (MSA) - parkinsonisme med hurtig progression men overvejende kognitivt intakt, autonome forstyrrelser, impotens, blæreforstyrrelser, ortostatisk hypotension, cerebellar ataksi, ringe eller ingen effekt af L-dopa</li> <li>Progressiv supranucleær parese (PSP) - parkinsonisme med hurtig demensudvikling, vertikal blikparese, balanceproblemer, dysfoni og dysfagi</li> <li>Corticobasal degeneration - asymmetrisk parkinsonisme med akinetisk-rigidt syndrom, apraksi, alien limb hvor man har indtryk af eksempelvis ens hånd ikke styres af en selv, myoklonus og demens</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0517DD8D0EA749A38560AE158918DE3B&_z=z">Demens med Lewy-legemer</a> - ofte let parkinsonisme sammen med kognitiv svigt og fluktuerende psykiatriske symptomer specielt meget livagtige hallucinationer</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Bedre symptomer og livskvalitet</li> <li>Begrænse kort- og langtidsbivirkninger af behandlingen</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Medikamentel behandling</li> <li>Der findes følgende grupper af medicin: <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235070">Levodopa med decarboxylasehæmmer</a>. Perifert virkende decarboxylase hæmmer omdannelsen af levodopa til aktivt dopamin i periferien, og minimerer dermed perifert udløste dopamin bivirkninger</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235095">MAO-B hæmmere</a> reducerer nedbrydning af dopamin i basalganglierne, således at der opnås en længerevarende virkning af dopamin</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235040">COMT-hæmmere</a> mindsker den perifere omdannelse af levodopa til den inaktive metabolit 3-O-methyldopa. Det vil sige, at biotilgængeligheden af levodopa øges, hvorfor levodopa dosis ofte deduceres 10-25 % ved samtidig behandling med COMT-hæmmere</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315443">Levodopa med decarboxylase og COMT-hæmmer</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235050">Dopaminagonister</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">Antikolinerge midler</a> til medikamentelt fremkaldt parkinsonisme eksempelvis ved brug af neuroleptika</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235010">Amantadin</a></li> </ul> </li> <li>Den medicinske behandling tilrettelægges af læge og patient</li> <li>Valg af medicin afhænger af alder, ønsket funktionsniveau, komorditet og potentielle bivirkninger </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">Levodopa</a> er den kraftigst virkende medicin. Risikoen for langtidsbivirkninger i form af svært behandlelige fluktuationer i funktionsniveauet og dyskinesier er dog større ved tidlig brug af levodopa sammenlignet med dopaminagonister <ul> <li>Til patienter under 70 år vælges ofte <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235050">dopaminagonister</a>, når medicinsk behandling findes indiceret. Behandling med dopaminagonister begrænses ofte af bivirkninger</li> <li>Er der behov for et højt motorisk funktionsniveau hos patienter under 70 år, kan der indledes med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a></li> <li>Til patienter over 70 år startes der ofte med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> <ul> <li>Depotpræparater foretrækkes ofte grundet mere konstant koncentration af levodopa i serum</li> <li>Biotilgængeligheden er mindre ved depot end standardformulering, hvorfor dosis af levodopa efter nogle dage ofte skal justeres lidt op</li> <li>Levodopa i kombination med COMT-hæmmer giver en længere halveringstid af levodopa </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienter udredes og følges ved neurolog</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Fysisk aktivitet</li> <li>Symptomer forbedres ved fysisk aktivitet og træning</li> <li>Balancetræning har positiv effekt på kroppens stabilitet</li> <li>Styrketræning har positiv effekt på muskelstyrke</li> <li>Træning på gangbånd øger ganghastighed, skridtlængde og gangdistance</li> <li>Proteinfattig kost <ul> <li>PRO - Kan give mindre motoriske svingninger hos levodopabehandlede patienter</li> <li>CONTRA - Kan føre til vægttab, fejlernæring og kognitive forstyrrelser og bør kun anbefales patienter, som selv oplever terapisvigt efter proteinrige måltider</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Symptomatisk behandling</h4> <p><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235095">MAO-B hæmmere</a></p> <ul> <li>MAO-B nedbryder dopamin. [DliActiveSubstance;5632;Selegilin] og [DliActiveSubstance;5606;rasagilin] er irreversible MAO-B-hæmmere. [DliActiveSubstance;8078;Safinamid] er en selektiv og reversibel MAO-B hæmmer</li> <li>For alle tre MAO-B hæmmere gælder, at patienter med Parkinsons sygdom i samtidig behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> oplever mindre svingende virkning og behov for en lavere totaldosis af levodopa</li> </ul> <p><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235050">Dopaminagonister</a></p> <ul> <li>Præparater <ul> <li>Non-ergot deriverede (førstevalg): [DliActiveSubstance;5622;ropinirol], [DliActiveSubstance;5579;pramipexol], [DliActiveSubstance;5626;rotigotin], [DliActiveSubstance;5145;apomorphin]</li> <li>(Ergot-deriverede: [DliActiveSubstance;5760;bromocriptin], pergolid, [DliActiveSubstance;6020;cabergolin] - bruges ikke som førstevalg grundet bivirkninger)</li> </ul> </li> <li>Bivirkninger <ul> <li>Kvalme, svimmelhed, ankelødem, kognitive forstyrrelser og hallucinationer - kræver langsom dosisøgning</li> <li>Alle ergot-deriverede præparater medfører øget risiko for kardial valvulær fibrose</li> <li>Alle typer dopaminerg medicin kan give risiko for pludselige søvnanfald. Patienter med dette problem bør ikke køre motorkøretøj</li> </ul> </li> </ul> <p>Levodopa</p> <ul> <li>Indikationer <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235070">Levodopa i kombination med perifert virkende decarboxylasehæmmer </a>er den mest effektive behandling, og er den foretrukne initiale behandling af ældre</li> </ul> </li> </ul> <p><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235040"><strong>COMT-hæmmer</strong></a></p> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5291;Entacapon], Opicapon og tolcapon (tolcapon bruges kun til patienter, som ikke responderer på anden behandling, grundet risiko for akut, fatal leverskade</li> <li>Catechol-O-methyltransferase (COMT) omdanner levodopa til den inaktive metabolit 3-O-methyldopa</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235040">COMT-hæmmere</a> øger derfor biotilgængeligheden af levodopa og forlænger virkningstiden</li> <li>Kan være nyttig hos patienter med fluktuationer</li> <li>Kombinationsbehandling <ul> <li>Der findes kombinationspræparat med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315443">levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer</a> (entacapon)</li> </ul> </li> </ul> <p>Ved avanceret sygdom kan medicin gives på pumpe. Dette gælder for Levo-dopa, levodopa i kombination med decarboxylasehæmmer og entacapon og apomorfin.</p> <h4>Depressionsbehandling</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI-præparater</a> <ul> <li>Kan bruges til behandling af depression</li> <li>Forværring af parkinsonisme forekommer sjældent</li> <li>SSRI-præparater kan bruges i kombination med MAO-B hæmmer, men giver en lille risiko for <a href="~/link.aspx?_id=B43901CB376E445EB2D43B3A1EF2F47E&_z=z">serotonergt syndrom</a></li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243030">Tricykliske antidepressiva</a> <ul> <li>Synes at give flere bivirkninger og risiko for forværring af bevægelsesforstyrrelsen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Søvnforstyrrelser</h4> <ul> <li>Omfatter søvnighed om dagen og søvnanfald, opvågning om natten, REM-søvn forstyrrelser, restless legs og periodic limb movement disorder</li> <li>Søvnighed om dagen og søvnanfald <ul> <li>Skyldes ofte brug af dopaminagonister som optimalt seponeres</li> </ul> </li> <li>Natlig opvågning og restless legs <ul> <li>Kan lindres med en dosis langtidsvirkende levodopa, når patienten lægger sig eller tillæg af COMT-hæmmer</li> </ul> </li> <li>REM-søvn forstyrrelser <ul> <li>Lavdosis [DliActiveSubstance;5756;clonazepam] er meget effektivt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Psykose</h4> <ul> <li>Er i mange tilfælde medicininduceret</li> <li>Dopaminagonister har højere tilbøjelighed til at give hallucinationer end levodopa</li> <li>Første tiltag er forsøg på reduktion eller seponering af agonisten eller det antikolinerge præparat og prøve med laveste effektive dosis af levodopa</li> <li>Tillæg af atypisk neuroleptikum er nogle gange nødvendigt <ul> <li>[DliActiveSubstance;5228;Clozapin] er effektivt mod synshallucinationer, og det eneste medikament med en vis dokumentation for effekt</li> <li>Ved samtidig demens kan behandling med [DliActiveSubstance;5620;rivastigmin] bedre demensgenerne og også dæmpe hallucinosen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Demens</h4> <ul> <li>Kolinesterasehæmmere ([DliActiveSubstance;5263;donepezil], [DliActiveSubstance;5620;rivastigmin]) har vist positiv effekt ved demens hos patienter med Parkinsons sygdom<a title="Emre M, Aarsland D, Albanese A et al, Rivastigmine for dementia associated with Parkinson's disease. N Engl J Med 2004;351: 2509-18" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Emre M, Aarsland D, Albanese A et al, Rivastigmine for dementia associated with Parkinson's disease. N Engl J Med 2004;351: 2509-18" data-value-piped="Emre M, Aarsland D, Albanese A et al|Rivastigmine for dementia associated with Parkinson's disease|N Engl J Med|2004|351|2509-18" data-url="reference-link"><sup>2</sup></a></li> <li>Kolinesterasehæmmere anbefales forsøgt hos alle med demens og Parkinsons sygdom</li> <li>Effektparameter er stabilisering af kognitivt derangement</li> </ul> <h4>Stamcellebehandling?</h4> <ul> <li>Der er igangværende kliniske forsøg med dette</li> </ul> <h4>Genterapi</h4> <ul> <li>En række genterapier er foreslået eller er under udvikling og forsøger at <ul> <li>Bedre kapaciteten til at syntetisere dopamin</li> <li>Beskytte mod celledød med trofiske faktorer</li> <li>Interferere med proteinophobning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Fysioterapi og regelmæssig træning <ul> <li>Der er moderat grad af evidens for en positiv effekt af fysisk træning</li> <li>Balancetræning har positiv effekt på postural kontrol, og styrketræning har positiv effekt på muskelstyrke</li> <li>Træning på gangbånd øger ganghastighed, skridtlængde og gangdistance</li> </ul> </li> <li>Psykosocial støtte</li> <li>Rigtig kost kan være af betydning</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <h4>Neurokirurgisk behandling</h4> <ul> <li>Aktuelle indikationer <ul> <li>Yngre patienter, specielt hvor medikamentel behandling ikke længere er effektiv eller ikke tåles</li> <li>Hvor tremor er det dominerende symptom, eller hvis der er svære motoriske svingninger</li> </ul> </li> <li>Stimulatorimplantation <ul> <li>Dyb hjernestimulation sker i form af elektrisk stimulation i nucleus subthalamicus, thalamus eller globus pallidus</li> <li>Avanceret billeddiagnostisk teknik i form af MR-scanning, kombineret med stereotaktiske kirurgiske principper og datateknik, har øget mulighederne for præcis placering af elektroderne</li> <li>Bilateral operation er mulig</li> <li>Behandlingen er ikke vævsdestruktiv</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Dyb hjerne stimulation indebærer risici, men giver også mild til moderat bedring i motoriske funktioner hos patienter med alvorlig Parkinsons sygdom, som får maksimal medikamentel behandling</li> <li>Der er dokumenteret god effekt på kardinalsymptomerne rigiditet, akinesi og tremor, og også signifikant reduktion af levodopa-inducerede dyskinesier og off-perioder</li> <li>God effekt er dokumenteret 10 år efter indgrebet</li> <li>Behandlingen kan også føre til forværret dyskinesi, paræstesier samt medføre mindre kognitive, stemnings-, tale-, fonations- og gangforstyrrelser</li> <li>Ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom bedres ikke ved operationen <ul> <li>For eksempel bedres tale, postural stabilitet, kuldefornemmelse og kognitive funktioner ikke</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Komplikationer <ul> <li>Intracerebral blødning, infektion, kronisk subduralt hæmatom</li> </ul> </li> <li>Thalatomi og pallidotomi kan være egnede indgreb hos specielle patienter</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Der kendes ikke forebyggende behandling</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om sygdommen henvises patienten til neurolog</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Samarbejde mellem neurolog og speciallæge i almen medicin</li> <li>Fast kontakt med fysioterapeut</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Sygdommen debuterer oftest efter 50-årsalderen og progredierer mere eller mindre hurtigt</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Motoriske fluktuationer <ul> <li>Dyskinesier er en almindelig komplikation efter mange års <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> behandling</li> <li>On-off-fænomener, det vil sige, at patienten svinger mellem at være motorisk gode og bevægelige ("on") og motorisk stive og parkinsonistisk ("off")</li> <li>"Sudden off" betyder, at medicinvirkningen pludselig forsvinder, og patienten brat bliver betydeligt dårligere</li> <li>Behandlingsalternativer ved motoriske komplikationer <ul> <li>Tillæg af dopaminagonist giver længere virkningsvarighed</li> <li>Dosere <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> hyppigere i mindre doser</li> <li>Tillæg af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235040">COMT-hæmmer</a> medfører længere levodopa virkning</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235095">MAO-B hæmmer</a> kan bidrage til at udjævne fluktuationer</li> <li>Kontinuerlig <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> via duodenalsonde</li> <li>Kontinuerlig [DliActiveSubstance;5145;apomorphin] via subcutan pumpe</li> <li>Neurokirurgisk behandling med dyb hjernestimulation </li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B3F766F9EF694A09A3A118433262B1EB&_z=z">Hyperkinesier</a> <ul> <li>Koreatiske eller dystone bevægelser er ofte et overdoseringsfænomen</li> <li>Sent i forløbet ses det også ved ophør af medicineffekt</li> </ul> </li> <li>Hallucinationer <ul> <li>Ses ved behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> eller hyppigere dopaminagonist</li> <li>Kan være led i demensudvikling</li> </ul> </li> <li>Depression og søvnproblemer <ul> <li>Er almindeligt, søvnproblemer ses hos 60 %</li> </ul> </li> <li>Kognitiv svigt <ul> <li>Mange, måske de fleste, udvikler en grad af kognitiv svigt</li> <li>I et populationsstudie var prævalens af demens hos patienter over 70 år henholdsvis 40 % hos mænd og 25 % hos kvinder 5 år efter, at Parkinson-diagnosen var stillet</li> <li>Efter 10 år var prævalens af demens 62 % hos mænd og 45 % hos kvinder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Sygdommen er livsvarig, og mange bliver med tiden invaliderede på trods af behandling </li> <li>Mange får behov for plejehjemsplads</li> <li>Mortaliteten er øget, gennemsnitlig varighed af sygdommen indtil død var i et studie 9,1 år</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a title="Obeso JA, Rodriguez-Oroz MC, Stamelou M, Bhatia KP, Burn DJ, The expanding universe of disorders of the basal ganglia. Lancet 2014;384: 523-31" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Obeso JA, Rodriguez-Oroz MC, Stamelou M, Bhatia KP, Burn DJ, The expanding universe of disorders of the basal ganglia. Lancet 2014;384: 523-31" data-value-piped="Obeso JA, Rodriguez-Oroz MC, Stamelou M, Bhatia KP, Burn DJ|The expanding universe of disorders of the basal ganglia|Lancet|2014|384|523-31" data-url="reference-link"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a title="Deuschl G, Agid Y, Subthalamic neurostimulation for Parkinson's disease with early fluctuations: balancing the risks and benefits. Lancet Neurol 2013;12: 1025-34" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Deuschl G, Agid Y, Subthalamic neurostimulation for Parkinson's disease with early fluctuations: balancing the risks and benefits. Lancet Neurol 2013;12: 1025-34" data-value-piped="Deuschl G, Agid Y|Subthalamic neurostimulation for Parkinson's disease with early fluctuations: balancing the risks and benefits|Lancet Neurol|2013|12|1025-34" data-url="reference-link"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Connolly BS, Lang AE, Pharmacological treatment of Parkinson disease: a review. JAMA 2014;311: 1670-83" data-value-piped="Connolly BS, Lang AE|Pharmacological treatment of Parkinson disease: a review.|JAMA|2014|311|1670-83|24756517" data-url="reference-link" data-pubmedid="24756517" title="Connolly BS, Lang AE, Pharmacological treatment of Parkinson disease: a review. JAMA 2014;311: 1670-83"><sup>5</sup></a><sup>,</sup><a title="Fasano A, Daniele A, Albanese A, Treatment of motor and non-motor features of Parkinson's disease with deep brain stimulation. Lancet Neurol 2012;11: 429-42" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Fasano A, Daniele A, Albanese A, Treatment of motor and non-motor features of Parkinson's disease with deep brain stimulation. Lancet Neurol 2012;11: 429-42" data-value-piped="Fasano A, Daniele A, Albanese A|Treatment of motor and non-motor features of Parkinson's disease with deep brain stimulation|Lancet Neurol|2012|11|429-42" data-url="reference-link"><sup>6</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>James Parkinson beskrev sygdommen i 1817</li> <li>Parkinsons sygdom er en degenerativ sygdom i hjernen, som særligt påvirker substantia nigra med gradvis udvikling af symptomer på dopaminmangel <ul> <li>Tilstanden er ofte asymmetrisk og responderer på dopaminerg behandling </li> <li>Den primære patologi er degenerative forandringer, særligt tab af dopaminerge celler i substantia nigra og Lewy legemer i de tilbageværende neuroner</li> </ul> </li> <li>Parkinsonisme er en fællesbetegnelse for symptomer ved Parkinsons sygdom og en række andre sygdomme med lignende symptombillede <ul> <li>Ved parkinsonisme er der hypokinesi og mindst ét af symptomerne; hviletremor, rigiditet og/eller postural instabilitet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalensen er ca. 1 % i aldersgruppen 50-70 år. Prævalensen tiltager med alderen</li> <li>Alder <ul> <li>Hos 5-10 % udvikles Parkinsons sygdom i 40 års alderen</li> <li>Gennemsnits debutalder er 60-65 år</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Lidt hyppigere hos mænd end kvinder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Parkinsons sygdom er forårsaget af dopaminmangel i hjernestammen</li> </ul> <h4>Ætiologi<a title="Lubbe S, Morris HR, Recent advances in Parkinson’s disease genetics. J Neurol 2014;261: 259-66" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Lubbe S, Morris HR, Recent advances in Parkinson’s disease genetics. J Neurol 2014;261: 259-66" data-value-piped="Lubbe S, Morris HR|Recent advances in Parkinson’s disease genetics|J Neurol|2014|261|259-66" data-url="reference-link"><sup>7</sup></a></h4> <ul> <li>Ukendt i de fleste tilfælde</li> <li>Genetiske faktorer er af betydning hos 15-20 % af tilfældene <ul> <li>Et enkelt gen <em>(PARK1-PARK20)</em> er af betydning hos 1-3 % af dem med Parkinsons sygdom</li> </ul> </li> <li>Miljøet spiller også en betydelig rolle. Selv hos personer som har de genetiske faktorer af betydning for Parkinsons sygdom ses det, at personer i samme familie har forskellig debutaldre og symptomudvikling</li> <li>Neuroleptika og metoclopramid kan give parkinsonistiske symptomer </li> <li>1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyrindin (MPTP) er selektivt neurotoksisk for dopaminerge neuroner</li> </ul> <h4>Patologi</h4> <ul> <li>Ved Parkinsons sygdom er der skade på dopaminerge nervebaner fra substantia nigra til striatum, som består af nucleus caudatus og putamen</li> <li>Når omkring 70 % af striatale neuroner og 50 % af de nigrale neuroner er tabt, optræder der tydelige parkinsonistiske symptomer</li> <li>Der ses patologisk intraneuronale Lewy legemer og neuritter </li> <li>Lewy legemer findes også i cortex cerebri, amygdala, locus ceruleus, vaguskernen og i det perifere nervesystem, og er muligvis årsag til mange af de ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom</li> <li>Demensudvikling <ul> <li>Patienter med Parkinsons sygdom og apolipoprotein E (APOE) epsilon4-allel har øget risiko for at udvikle demens</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patogenese</h4> <ul> <li>Aldring <ul> <li>Incidensen af Parkinsons sygdom øges med alderen, men der er enighed om, at tilstanden ikke kun er accelereret aldring</li> </ul> </li> <li>Genetisk prædisposition <ul> <li>15-20 % er genetisk disponeret for Parkinsons sygdom</li> <li>Kendte mutationer i Parkinsonsgenerne <em>PARK1-PARK20 </em>er forbundet med autosomal dominant eller recessiv parkinsonisme</li> <li>Mutationer i <em>PARK</em> er en hyppig årsag til familiær Parkinson med tidlig debut</li> </ul> </li> <li>Miljøfaktorer <ul> <li>Stoffer i miljøet som pesticider kan muligvis bidrage til Parkinsons sygdom</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Arv <ul> <li>Førstegradsslægtninge til person med Parkinsons sygdom har tre gange øget risiko for Parkinson's sygdom i forhold til resten af befolkningen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende faktorer</h3> <ul> <li>Rygning giver 60% reduceret risiko for udvikling af Parkinsons sygdom</li> <li>Kaffedrikning giver 30 % reduceret risiko for udvikling af Parkinsons sygdom</li> <li>Der er ikke dokumentation for at anbefale rygning og/eller kaffedrikning for at forebygge Parkinsons sygdom</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformationer</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C63A68A928024169B32345A901E41E41&_z=z">Parkinsons sygdom, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E323E8E286084853B2FA5CC0BC8CBFAE&_z=z">Parkinsons sygdom, symptomer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A420EC86FAA340B486070838DB59BAA1&_z=z">Parkinsons sygdom, årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9826C628507E4847AD9B4D64B41A8902&_z=z">Parkinsons sygdom, diagnosen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=70CFF5B16C35433285E731CB64FC759E&_z=z">Parkinsons sygdom, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A5CF5B50C97A4544967CBFC88F4ECCE1&_z=z">Parkinsons sygdom, råd</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1F4AEF73817B4E1D87C09CD9677794BA&_z=z">Råd om søvn</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National Neurologisk Behandlingsvejledning: <a href="https://nnbv.dk/diagnostik-af-parkinsonisme/">Diagnostik af parkinsonisme</a></li> <li>National Neurologisk Behandlingsvejledning:<a href="https://nnbv.dk/pd-tidlig-behandling-af-motoriske-symptomer/">Tidlig behandling af motoriske symptomer</a></li> <li>National Neurologisk Behandlingsvejledning: <a href="https://nnbv.dk/pd-behandling-af-non-motoriske-symptomer/">Behandling af non-motoriske symptomer</a></li> <li>National Neurologisk Behandlingsvejledning: <a href="https://nnbv.dk/atypisk-parkinsonisme/">Atypisk parkinsonisme</a></li> <li>Dansk selskab for Bevægeforstyrrelser (DANMODIS): <a rel="noopener noreferrer" href="https://danmodis.dk/parkinsons-sygdom/" target="_blank">Parkinson sygdom</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FE1478756C7F45DBA6D0D98AC1F5B0E7&_z=z">Parkinsons sygdom</a> </li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li> <a href="http://www.parkinson.dk/">Parkinsonforeningen</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A1CDF21DA9A840B4845EBD37C6014546&_z=z">Snit gennem hjerne/substantia nigra, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F0337BF987B3406BAD657B6187F888BF&_z=z">Hjerne med hjernestamme, medialt snit</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ADDC315C3E4D4A6D9C7859456DCF3D1C&_z=z">Parkinsons sygdom</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Parkinsons sygdom er karakteriseret ved <ul> <li>Hviletremor</li> <li>Rigiditet</li> <li>Postural instabilitet</li> </ul> </li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Til patienter under 70 år vælges ofte dopaminagonister</li> <li>Til patienter over 70 år startes der ofte med levodopa </li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Patienter udredes og følges ved neurolog</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2509</TextField> <TextField Name="PageTitle">Parkinsons sygdom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Parkinsons sygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-31T10:51:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G20, G20.9, G21, G21.0, G21.1, G21.2, G21.3, G21.8, G218A, G21.9, G22</TextField> <TextField Name="ICPC2">N87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Parkinsons sygdom er en degenerativ sygdom i hjernen, som særligt påvirker substantia nigra med gradvis udvikling af symptomer på dopaminmangel</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">hypokinesi, paralysis agitans, Parkinsons sygdom, parkinsonisme, rigiditet, tremor, Parkinsons</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
42.629 characters