parasomnier-hos-boern
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
parasomnier-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
oevrige-sygdomme
feberkramper
haemolytisk-uraemisk-syndrom
henoch-sch-nleins purpura
bleeksem
hypertension-hos-boern
kawasakis-syndrom
hoerenedsaettelse-hos-boern
pyogent-granulom
jernmangelanaemi-hos-boern
boerneleddegigt
skelen-hos-boern
pludselig-uventet-spaedbarnsdoed
soevnraedsel
shaken-baby-syndrome
haemangiom-boern
caries-hos-boern
langerhans-celle-histiocytose
periodisk-feber-med-aftoes-stomatit-faryngit-og-cervikal-adenit-PFAPA
overvaegt-hos-boern
stafylococcal-scalded-skin-syndrome-ssss
parasomnier-hos-boern
forebyggelse-af-atopisk-sygdom-og-allergi-hos-boern
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A8270619-5302-44BD-B29F-A056545E1633}" Name="parasomnier-hos-boern" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{5C6214AB-3203-47F4-81BA-06570358B533}" SortOrder="2000" PublishDate="2011-03-04T14:09:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Parasomnier diagnosticeres i de fleste tilfælde på grundlag af sygehistorien</li> </ul> <h3>Typer</h3> <h4>Søvnrædsel (pavor nocturnus) <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL, Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev 2020;16: 176-182" data-value-piped="Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL|Sleep Terrors: An Updated Review.|Curr Pediatr Rev|2020|16|176-182|31612833" data-url="reference-link" data-pubmedid="31612833" title="Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL, Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev 2020;16: 176-182"><sup>1</sup></a></h4> <ul> <li>Brat delvis opvågning, fra NREM søvn, oftest i den første tredjedel af natten, med voldsomme tegn på angst i form af skrigen, takykardi, takypnø, perspiration og øget muskeltonus</li> <li>Der er tale om en delvis opvågnen. Barnet er ikke ved bevidsthed, men musklerne fungerer som i vågentilstanden. Man bør ikke forsøge at vække barnet</li> <li>Hvis barnet vågner, er det utrøsteligt, forvirret og desorienteret i op til 30 minutter, men slapper så af og falder let i søvn igen</li> <li>Retrograd amnesi</li> <li>Ofte positiv familieanamnese</li> <li>Rammer 1 - 6,5% af børn i alderen 1 - 12 år med peak i alderen 5 - 7 år</li> <li>Ingen association til psykopatologi</li> <li>Polysomnografi kan differentiere søvnrædsel fra epilepsi og obstruktiv søvnapnø</li> <li>Hører som regel op ved begyndelsen af puberteten, når <em>slow wave</em> søvn aftager </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A43644518823475E8F1B11F0561C0664&_z=z">Se eget dokument om søvnrædsel</a></li> </ul> <h4>Mareridt <a title="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" href="%20" data-value="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" data-value-piped="Hoban T|Sleep disorders in children|Ann N Y Acad Sci|2010|1184|1-14" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></h4> <ul> <li>Ubehagelige drømme, oftest i den sidste del af natten. Barnet vågner fra REM søvn, er angst og har svært ved at falde i søvn igen</li> <li>Der er ingen forvirring eller desorientering, og barnet kan huske drømmen</li> <li>Kan være forårsaget af stress eller traumatiske hændelser</li> <li>Kan være associeret til søvndeprivation, angsttilstande og anden psykopatologi</li> </ul> <h4>Søvngængeri (somnambulisme) </h4> <ul> <li>Barnet er tilsyneladende vågent, men ikke ved fuld bevidsthed</li> <li>Aktiviteten kan variere fra formålsløs uro i sengen, til at gå stille gennem huset eller prøve at "flygte"</li> <li>Kan forekomme sammen med søvnrædsel</li> <li>Bevægelserne er ofte langsomme, klodsede og meningsløse. Dog forekommer også mere komplekse og formålstjenlige aktiviteter, så vel som agiteret adfærd</li> <li>Øjnene er åbne, men med et glasagtigt, stirrende udtryk</li> <li>Talen er mumlende og sløret og som regel uforståelig </li> <li>På direkte spørgsmål er svarene langsomme eller fraværende. Hvis barnet kommer i seng igen uden at vågne, vil det almindeligvis ikke huske hændelsen</li> <li>Større børn vågner oftere hen mod slutningen af en sådan episode og føler sig gerne lidt forlegne</li> <li>Ingen association til psykopatologi</li> <li>Hører ligesom søvnrædsel som regel op ved begyndelsen af puberteten, når <em>slow wave</em> søvn aftager</li> </ul> <h3>Anamnestiske spørgsmål</h3> <ul> <li>Beskriv hændelsen nøjagtig</li> <li>Hvordan var bevidsthedsniveauet før, under og efter hændelsen?</li> <li>Hvornår om natten, og hvornår under søvnen optræder hændelsen?</li> <li>Søvnig om dagen?</li> <li>Husker barnet hændelsen?</li> <li>Andre tilfælde i familien?</li> <li>Udløsende faktorer?</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Det er normal objektiv undersøgelse</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen relevante</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>EEG ved behov for at udelukke epilepsi</li> <li>Polysomnografi ved uklarhed om diagnosen</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Obstruktiv søvnapnø <ul> <li>Høj snorken og episoder med apnø, der forstyrrer søvnen</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4E60806B73B248B3BBE397F58E99CA24&_z=z">Epilepsi</a> <ul> <li>Natlige epileptiske anfald er almindeligvis af kortere varighed, er mere stereotype, optræder hyppigere og er ofte repetitive <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6" data-value-piped="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E|Arousal disorders.|Sleep Med|2011|12 Suppl 2|S22-6|22136894" data-url="reference-link" data-pubmedid="22136894" title="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6"><sup>3</sup></a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Berolige forældrene</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>At forsikre forældrene om, at det er ufarlige tilstande, som med tiden vil forsvinde af sig selv</li> <li>Hvis der foreligger prædisponerende faktorer (f.eks. medikamenter), bør man prøve at eliminere dem</li> <li>Overveje at låse vinduer/døre for at undgå evt. skader i forbindelse med søvngængeri</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Kan håndteres i almen praksis </li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Få nok og regelmæssig søvn </li> <li>Instruer forældrene om tiltag, som forhindrer, at barnet kommer til skade ved søvngængeri</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Almindeligvis ikke</li> <li>Ved meget hyppig søvnrædsel med træthed eller søvnighed i dagtiden kan forsøges korttidsbehandling med [DliActiveSubstance;5756;clonazepam] eller melatonin </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ved hyppig søvnrædsel kan man forsøge at vække barnet 15-30 min før det sædvanlige natlige anfald i 2-4 uger</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved uklarhed om diagnosen, herunder mistanke om epilepsi eller søvnapnø</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Ingen</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Barnet vil vokse sig fra problemet</li> <li>I få tilfælde kan tilstanden fortsætte og forekomme i voksenalder<a title="Crisp AH, The sleepwalking/night terrors syndrome in adults. Postgrad Med J 1996;72: 599-604" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BA8270619-5302-44BD-B29F-A056545E1633%7D&ed=FIELD15368503505&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H15368503652&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-pubmedid="8977941" data-value="Crisp AH, The sleepwalking/night terrors syndrome in adults. Postgrad Med J 1996;72: 599-604" data-value-piped="Crisp AH|The sleepwalking/night terrors syndrome in adults.|Postgrad Med J|1996|72|599-604|8977941" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>4</sup></a></li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Hyppige, svære mareridt kan være associeret til psykopatologi</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Søvnrædsel og søvngængeri hører som regel op ved begyndelsen af puberteten og er ikke ledsaget af langtidssekvelae</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger <a title="Carter KA, Hathaway NE, Lettieri CF, Common sleep disorders in children. Am Fam Physician 2014;89: 368-77" href="%20" data-pubmedid="24695508" data-value="Carter KA, Hathaway NE, Lettieri CF, Common sleep disorders in children. Am Fam Physician 2014;89: 368-77" data-value-piped="Carter KA, Hathaway NE, Lettieri CF|Common sleep disorders in children.|Am Fam Physician|2014|89|368-77|24695508" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>5</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Irfan M, Schenck CH, Howell MJ, NonREM Disorders of Arousal and Related Parasomnias: an Updated Review. Neurotherapeutics 2021;18: 124-139" data-value-piped="Irfan M, Schenck CH, Howell MJ|NonREM Disorders of Arousal and Related Parasomnias: an Updated Review.|Neurotherapeutics|2021|18|124-139|33527254" data-url="reference-link" data-pubmedid="33527254" title="Irfan M, Schenck CH, Howell MJ, NonREM Disorders of Arousal and Related Parasomnias: an Updated Review. Neurotherapeutics 2021;18: 124-139"><sup>6</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Parasomnier er uønskede anfald som optræder under indsovning, under søvn og under opvågning fra søvn <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6" data-value-piped="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E|Arousal disorders.|Sleep Med|2011|12 Suppl 2|S22-6|22136894" data-url="reference-link" data-pubmedid="22136894" title="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6"><sup>3</sup></a></li> <li>De hyppigste parasomnier hos børn er søvnrædsel, mareridt og søvngængeri </li> <li>Ved søvnrædsel og søvngængeri er der tale om en særlig tilstand under NREM søvn</li> <li>Mareridt optræder under REM søvn</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Parasomnier er meget hyppigere hos børn end hos voksne</li> <li>Der er ingen forskel mellem piger og drenge</li> <li>Søvnrædsel <ul> <li>Har en prævalens på 1-6,5 % i den tidlige barnealder og er hyppigst i aldersgruppen 5 - 7 år</li> </ul> </li> <li>Mareridt <ul> <li>10-50 % af børn i alderen 3-5 år har så svære mareridt, at det generer deres eller deres forældres søvn. Hyppigst i 6-10-årsalderen</li> </ul> </li> <li>Søvngængeri <ul> <li>15-40 % af børn går i søvne mindst én gang <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6" data-value-piped="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E|Arousal disorders.|Sleep Med|2011|12 Suppl 2|S22-6|22136894" data-url="reference-link" data-pubmedid="22136894" title="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a title="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" href="%20" data-value="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" data-value-piped="Hoban T|Sleep disorders in children|Ann N Y Acad Sci|2010|1184|1-14" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a>. Er hyppigst i aldersgruppen 4-8 år</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>De forskellige parasomnier er relateret til hjernens elektriske aktivitet under søvnen, og det er ikke usædvanligt, at et barn kan have flere søvnforstyrrelser<a title="Guilleminault C, Lee JH, Chan A, et al, Non-REM-sleep instability in recurrent sleepwalking in pre-pubertal children. Sleep Med 2005;6: 515-21" href="%20" data-value="Guilleminault C, Lee JH, Chan A, et al, Non-REM-sleep instability in recurrent sleepwalking in pre-pubertal children. Sleep Med 2005;6: 515-21" data-value-piped="Guilleminault C, Lee JH, Chan A, et al|Non-REM-sleep instability in recurrent sleepwalking in pre-pubertal children|Sleep Med|2005|6|515-21" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>7</sup></a> </li> <li>Søvnrædsel og søvngængeri opstår under NREM søvn, ved CNS-aktivering under dyb (<em>slow wave</em>) søvn, typisk i løbet af første tredjedel af søvnperioden, men først efter 30-90 minutters søvn </li> <li>Mareridt opstår under REM (<em>rapid eye movement</em>) søvn i sidste halvdel af søvnperioden</li> </ul> <h4>Disponerende faktorer</h4> <ul> <li>Arv <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6" data-value-piped="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E|Arousal disorders.|Sleep Med|2011|12 Suppl 2|S22-6|22136894" data-url="reference-link" data-pubmedid="22136894" title="Provini F, Tinuper P, Bisulli F, Lugaresi E, Arousal disorders. Sleep Med 2011;12 Suppl 2: S22-6"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a title="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" href="%20" data-value="Hoban T, Sleep disorders in children. Ann N Y Acad Sci 2010;1184: 1-14" data-value-piped="Hoban T|Sleep disorders in children|Ann N Y Acad Sci|2010|1184|1-14" data-url="reference-link" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> <li>Søvndeprivation, feber, stress </li> <li>Medikamenter <ul> <li>Sedativa, hypnotika, antidepressiva, neuroleptika, antihypertensiva, antibiotika (fluorokinoloner), dopamin antagonister, antiepileptika (f.eks. topiramat), antihistaminer</li> </ul> </li> <li>Dårlig reguleret astma er associeret til søvnrædsel<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reiter J, Ramagopal M, Gileles-Hillel A, Forno E, Sleep disorders in children with asthma. Pediatr Pulmonol 2022;57: 1851-1859" data-value-piped="Reiter J, Ramagopal M, Gileles-Hillel A, Forno E|Sleep disorders in children with asthma.|Pediatr Pulmonol|2022|57|1851-1859|33647191" data-url="reference-link" data-pubmedid="33647191" title="Reiter J, Ramagopal M, Gileles-Hillel A, Forno E, Sleep disorders in children with asthma. Pediatr Pulmonol 2022;57: 1851-1859"><sup>8</sup></a></li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CF82109B7BE34B21829F24048C52A82C&_z=z">Søvnrædsel</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=90632F6537DB40BFA4E2083A613ECA54&_z=z">Søvngængeri</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Parasomnier omfatter søvnrædsel, mareridt og søvngængeri og diagnosticeres som oftest på sygehistorien</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Beroligelsen af forældre med information om tilstandenes ufarlighed, samt at de forsvinder med tiden</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Der henvises til børneafdeling ved tvivl om diagnosen</li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Ingen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">29722</TextField> <TextField Name="PageTitle">Parasomnier hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Parasomnier hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-13T12:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{43455E15-0E3E-42EA-8F75-1D82CD130A11}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F51, F51.3, F51.4, F51.5, F51.8, F51.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">P06</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Parasomnier er uønskede anfald som optræder under indsovning, under søvn og under opvågning fra søvn.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">søvn, søvnforstyrrelser, sleep starts, søvnforvirring, somnambulisme, gå i søvne, søvnrædsel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.146 characters