Koensinkongruens
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Koensinkongruens
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Seksuel orientering
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3B859BDB-4819-4898-8AEC-55540D6CDD45}" Name="Koensinkongruens" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Kønsinkongruens er defineret som en markant og vedvarende uoverensstemmelse (inkongruens) mellem et individs tildelte og oplevede køn</li> <li>Med tildelt køn forstås det køn, som personen har fået tildelt ved fødsel på baggrund af sine ydre kønsorganer. Med det oplevede køn forstås personens aktuelle kønstilhørsforhold og kønsidentitet</li> <li> Personer med tilskrevet maskulint køn ved fødslen, som ønsker feminiserende behandlingstiltag, omtales som transfeminine (transkvinder)</li> <li>Personer med tilskrevet feminint køn ved fødslen, som ønsker maskuliniserende behandlingstiltag, omtales som transmaskuline (transmænd)</li> <li> Transkvinder og transmænd omtales under ét som transpersoner. Modsat transpersoner betegner ciskvinder/cismænd personer, som oplever overensstemmelse mellem det tildelte og det oplevede køn</li> <li>Nonbinære/kønsdiverse personer er mennesker, som ikke kan identificere sig med hverken et maskulint eller et feminint køn – eller som identificerer sig med begge dele</li> <li>Derudover eksisterer der en lang række betegnelser for personer, som uden at identificere sig som transpersoner eller nonbinære, identificerer sig med en anden kønsidentitet. <a rel="noopener noreferrer" href="http://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/" target="_blank">Se ordbog hos LGBT+ Danmark</a> </li> <li>Betegnelsen transseksualitet regnes i dag for forældet</li> <li>Det skal nævnes, at en persons oplevelse af sit eget køn ikke nødvendigvis er statisk, men kan variere livet igennem<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). |Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Nyere befolkningsstudier peger på en forekomst af kønsinkongruens mellem 0,5-2%<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hilden M, Glintborg D, Andersen MS, Kyster N, Rasmussen SC, Tolstrup A, Lidegaard Ø, Gender incongruence in Denmark, a quantitative assessment. Acta Obstet Gynecol Scand 2021;100: 1800-1805" data-value-piped="Hilden M, Glintborg D, Andersen MS, Kyster N, Rasmussen SC, Tolstrup A, Lidegaard Ø|Gender incongruence in Denmark, a quantitative assessment.|Acta Obstet Gynecol Scand|2021|100|1800-1805|34296426" data-url="reference-link" data-pubmedid="34296426" title="Hilden M, Glintborg D, Andersen MS, Kyster N, Rasmussen SC, Tolstrup A, Lidegaard Ø, Gender incongruence in Denmark, a quantitative assessment. Acta Obstet Gynecol Scand 2021;100: 1800-1805">2</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Van Caenegem E, Wierckx K, Elaut E, Buysse A, Dewaele A, Van Nieuwerburgh F, De Cuypere G, T'Sjoen G, Prevalence of Gender Nonconformity in Flanders, Belgium. Arch Sex Behav 2015;44: 1281-7" data-value-piped="Van Caenegem E, Wierckx K, Elaut E, Buysse A, Dewaele A, Van Nieuwerburgh F, De Cuypere G, T'Sjoen G|Prevalence of Gender Nonconformity in Flanders, Belgium.|Arch Sex Behav|2015|44|1281-7|25588709" data-url="reference-link" data-pubmedid="25588709" title="Van Caenegem E, Wierckx K, Elaut E, Buysse A, Dewaele A, Van Nieuwerburgh F, De Cuypere G, T'Sjoen G, Prevalence of Gender Nonconformity in Flanders, Belgium. Arch Sex Behav 2015;44: 1281-7">3</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kuyper L, Wijsen C, Gender identities and gender dysphoria in the Netherlands. Arch Sex Behav 2014;43: 377-85" data-value-piped="Kuyper L, Wijsen C|Gender identities and gender dysphoria in the Netherlands.|Arch Sex Behav|2014|43|377-85|23857516" data-url="reference-link" data-pubmedid="23857516" title="Kuyper L, Wijsen C, Gender identities and gender dysphoria in the Netherlands. Arch Sex Behav 2014;43: 377-85">4</a>,<a href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019" data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019">5</a>. Det er dog langt fra alle personer, som ikke kan identificere sig med det ved fødslen tildelte køn, som ønsker eller opsøger behandling</li> <li>Der er igennem de seneste ca. ti år sket en væsentlig stigning i antallet af henvisninger til sundhedsvæsenet med ønsker om udredning af og behandling for kønsinkongruens</li> <li>Dette antages at være betinget af dels <ul> <li>den øgede tolerance over for transpersoner</li> <li>ændret holdning til hvem der kan og skal tilbydes behandling i det offentlige sundhedssystem</li> </ul> </li> <li>En medvirkende forklaring kan være pressen og de sociale medier, som har udbredt kendskabet til emnet og til de eksisterende behandlingsmuligheder</li> <li>En mulig stigning i forekomst kan ikke udelukkes</li> <li>Aktuelt henvises der ca. 1.000 voksne årligt til ét af landets Centre for Kønsidentitet (2022-tal) <ul> <li>Man ser en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene, mens man tidligere har behandlet langt flere transfeminine end transmaskuline</li> </ul> </li> <li>Nogle transpersoner vælger at søge behandling udenfor det etablerede danske sundhedstilbud, ved at modtage behandling i udlandet eller behandle sig selv med hormoner indkøbt på internettet <ul> <li>Der kan være sundhedsmæssige risici ved dette grundet både præparatvalg samt dosis, som kan afvige betydeligt fra det der anbefales fra de etablerede klinikker</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi & patogenese</h3> <ul> <li>Det er uvist, hvorfor nogle mennesker bliver transkønnede, men man må formode at baggrunden– ligesom for kønsidentiteten generelt – er multifaktoriel og kompleks <ul> <li>Der foreligger undersøgelser om både biologiske og psykosociale aspekter af kønsdiversitet, uden at man har fundet en sikker årsagssammenhæng</li> <li>Det biologiske grundlag for et menneskes kønsidentitet grundlægges sandsynligvis i fostertilværelsen som følge af især testosteron- og østrogenpåvirkning af dimorfe hjerneanlæg i bl.a. hypotalamus<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). |Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></li> </ul> </li> <li>Arveligheden af transkønnethed er undersøgt i tvillingestudier, og man har fundet en konkordans på ca. 40% hos enæggede tvillinger<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). |Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet|København|Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). . Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019">1</a></li> <li>Siden 1960’erne har der eksisteret forskellige psykologiske teorier om udviklingen af kønsinkongruens, men intet taler for, at psykosocial prægning (herunder opdragelse) alene kan føre til transkønnethed eller kønsdivers kønsopfattelse</li> <li>Der er en mulig sammenhæng mellem autismespektrum lidelser og kønsinkongruens. Den mulige sammenhæng er dog langt fra fuldt afdækket<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Glidden D, Bouman WP, Jones BA, Arcelus J, Gender Dysphoria and Autism Spectrum Disorder: A Systematic Review of the Literature. Sex Med Rev 2016;4: 3-14" data-value-piped="Glidden D, Bouman WP, Jones BA, Arcelus J|Gender Dysphoria and Autism Spectrum Disorder: A Systematic Review of the Literature.|Sex Med Rev|2016|4|3-14|27872002" data-url="reference-link" data-pubmedid="27872002" title="Glidden D, Bouman WP, Jones BA, Arcelus J, Gender Dysphoria and Autism Spectrum Disorder: A Systematic Review of the Literature. Sex Med Rev 2016;4: 3-14">6</a></li> </ul> <h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Siden 1990’erne har diagnoserne vedrørende utilfredshed/ubehag ved det tildelte køn ændret sig markant. <ul> <li>I ICD-9 fra 1977 blev transsexualitet omtalt i kapitlet om seksuelle afvigelser</li> <li>I ICD-10 fra 1992 findes transsexualism omtalt i kapitlet om forstyrrelser af personligheden</li> <li>IICD-11 fra 2018 er begrebet gender incongruence placeret i et særligt seksualmedicinsk kapitel</li> </ul> </li> <li><span>I Danmark valgte man fra 1. januar 2017 at forlade ICD-10 klassifikationen. Man ønskede dermed at understrege, at der ikke er tale om hverken psykiatrisk eller somatisk sygdom. Af samme grund anvender man i dag Z-diagnosen ”DZ768E1-E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold” i klinisk praksis</span></li> <li>Der er sket en væsentlig ændring fra tidligere, hvor diagnosen alene baserede sig på et lægeligt skøn, til i dag, hvor grundlaget for udredning og behandling er, at en person bedst selv kan føle, hvorvidt der foreligger kønsinkongruens eller ej <ul> <li>Det sundhedsfaglige personales opgave er dermed skiftet til <ul> <li>primært at afklare, om der foreligger kønsligt ubehag i en sådan grad, at behandling er indiceret i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning på området<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" title="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018">7</a></li> <li>om der er afgørende kontraindikationer, som taler mod terapeutiske indgreb</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Psykisk sårbarhed hos transpersoner</h3> <ul> <li>Ifølge store befolkningsundersøgelser har gruppen af transpersoner/kønsdiverse personer samlet set en øget risiko for psykisk sårbarhed, psykiatrisk sygdom og selvmordsadfærd sammenlignet med baggrundsbefolkningen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Pinna F, Paribello P, Somaini G, Corona A, Ventriglio A, Corrias C, Frau I, Murgia R, El Kacemi S, Galeazzi GM, Mirandola M, Amaddeo F, Crapanzano A, Converti M, Piras P, Suprani F, Manchia M, Fiorillo A, Carpiniello B, Italian Working Group on LGBTQI Mental Health, Mental health in transgender individuals: a systematic review. Int Rev Psychiatry 2022;34: 292-359" data-value-piped="Pinna F, Paribello P, Somaini G, Corona A, Ventriglio A, Corrias C, Frau I, Murgia R, El Kacemi S, Galeazzi GM, Mirandola M, Amaddeo F, Crapanzano A, Converti M, Piras P, Suprani F, Manchia M, Fiorillo A, Carpiniello B, Italian Working Group on LGBTQI Mental Health|Mental health in transgender individuals: a systematic review.|Int Rev Psychiatry|2022|34|292-359|36151828" data-url="reference-link" data-pubmedid="36151828" title="Pinna F, Paribello P, Somaini G, Corona A, Ventriglio A, Corrias C, Frau I, Murgia R, El Kacemi S, Galeazzi GM, Mirandola M, Amaddeo F, Crapanzano A, Converti M, Piras P, Suprani F, Manchia M, Fiorillo A, Carpiniello B, Italian Working Group on LGBTQI Mental Health, Mental health in transgender individuals: a systematic review. Int Rev Psychiatry 2022;34: 292-359">8</a></li> <li>Overhyppigheden af psykiatrisk sygdom vedrører især angst, depression, selvskade, personlighedsforstyrrelser samt autismespektrumlidelser<a href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019" data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018. Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019">5</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dhejne C, Lichtenstein P, Boman M, Johansson AL, Långström N, Landén M, Long-term follow-up of transsexual persons undergoing sex reassignment surgery: cohort study in Sweden. PLoS One 2011;6: e16885" data-value-piped="Dhejne C, Lichtenstein P, Boman M, Johansson AL, Långström N, Landén M|Long-term follow-up of transsexual persons undergoing sex reassignment surgery: cohort study in Sweden.|PLoS One|2011|6|e16885|21364939" data-url="reference-link" data-pubmedid="21364939" title="Dhejne C, Lichtenstein P, Boman M, Johansson AL, Långström N, Landén M, Long-term follow-up of transsexual persons undergoing sex reassignment surgery: cohort study in Sweden. PLoS One 2011;6: e16885">9</a></li> <li>Det er beskrevet i både danske og europæiske studier<a href=" " data-type="other-reference" data-value="Jane Greve, Stine Vernstrøm Østergaard, Matvei Andersen og Morten Kjær Thomsen. VIVE rapport 2022: Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse" data-url="reference-link" title="Jane Greve, Stine Vernstrøm Østergaard, Matvei Andersen og Morten Kjær Thomsen. VIVE rapport 2022: Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse">10</a>, at transpersoner generelt har <ul> <li>lavere uddannelse</li> <li>lavere beskæftigelse</li> <li>lavere livstilfredshed</li> <li>mere ensomhed</li> <li>dårligere helbred</li> <li>mere brug af sundhedsydelser relateret til psykisk helbred</li> <li>færre sociale relationer </li> <li>er mere udsat for vold og diskrimination end majoriteten i befolkningen </li> </ul> </li> </ul> <h3>Udredning i almen praksis</h3> <ul> <li>Personer med kønsinkongruens kan henvises til et Center for Kønsidentitet fra egen læge, praktiserende speciallæge eller anden hospitalsafdeling</li> <li>Har patienten forløb i psykiatrien/ hos praktiserende speciallæge i psykiatri anbefales det, at henvisningen sendes herfra, således at de psykiatriske forhold er velbeskrevne</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Transpersoner/ non binære/ kønsdiverse personer, kan henvises til sundhedssystemet, hvis de har et ønske om afklaring, rådgivning og/eller kirurgisk/hormonel behandling. Henvisningen til behandlingsstederne skal som et minimum indeholde følgende punkter: <ul> <li>Henvisningsdiagnose: DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold</li> <li>Beskrivelse af eksisterende kønsidentitetsforhold</li> <li>Tidligere somatiske sygdomme og behandling</li> <li>Tidligere psykiatriske sygdomme og behandling</li> <li>Aktuelt somatisk</li> <li>Aktuelt psykiatrisk</li> <li>Medicinstatus og/eller anden aktuel behandling</li> <li>Misbrugsanamnese</li> <li>Aktuelle sociale forhold (kort beskrivelse af den sociale situation, herunder uddannelse/job, forsørgelsesgrundlag, parforholdsstatus, børn, etc.)</li> <li>Yderligere oplysninger, der skønnes relevante for udredning</li> </ul> </li> <li>Læs mere om henvisning på <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/Sider/default.aspx" target="_blank">Rigshospitalets Center for Kønsidentitet</a></li> </ul> <h3>Henvise til hvem?</h3> <ul> <li>Udredning og behandling af patienter <ul> <li>over 18 år foregår i et multidisciplinært, højt specialiseret team fordelt på tre Centre for Kønsidentitet i Danmark: <ul> <li>Rigshospitalet i København</li> <li>Aalborg Universitetshospital</li> <li>Odense Universitetshospital</li> </ul> </li> <li>under 18 år henvises til Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København</li> </ul> </li> <li>Det multidisciplinære team består af gynækologer, endokrinologer, psykiatere, psykologer og plastikkirurger <ul> <li>I behandlingen kan der desuden inddrages dermatologer, øre-næse-hals-specialister samt kommunalt ansatte talepædagoger/logopæder</li> </ul> </li> <li>Rammerne for udredning og behandling er givet af Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018" data-value-piped="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-pubmedid="undefined" title="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018">7</a>, og formålet er især at udrede, om der er somatiske eller psykosociale faktorer, som taler imod behandlingen. Grundlæggende er det det enkelte menneskes oplevelse af kønslig inkongruens, som udgør indikationen for behandling</li> <li>Sundhedsstyrelsens vejledning anbefaler intensiveret udredning, når man går fra reversible til irreversible behandlingstiltag</li> <li>Foruden Sundhedsstyrelsens retningslinjer følger man i Danmark en række internationale guidelines, herunder guidelines beskrevet af WPATH (World Professional Association of Transgender Health), de såkaldte Standards of Care<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Coleman E, Radix AE, Bouman WP, Brown GR, de Vries ALC, Deutsch MB, Ettner R, Fraser L, Goodman M, Green J, Hancock AB, Johnson TW, Karasic DH, Knudson GA, Leibowitz SF, Meyer-Bahlburg HFL, Monstrey SJ, Motmans J, Nahata L, Nieder TO, Reisner SL, Richards C, Schechter LS, Tangpricha V, Tishelman AC, Van Trotsenburg MAA, Winter S, Ducheny K, Adams NJ, Adrián TM, Allen LR, Azul D, Bagga H, Başar K, Bathory DS, Belinky JJ, Berg DR, Berli JU, Bluebond-Langner RO, Bouman MB, Bowers ML, Brassard PJ, Byrne J, Capitán L, Cargill CJ, Carswell JM, Chang SC, Chelvakumar G, Corneil T, Dalke KB, De Cuypere G, de Vries E, Den Heijer M, Devor AH, Dhejne C, D'Marco A, Edmiston EK, Edwards-Leeper L, Ehrbar R, Ehrensaft D, Eisfeld J, Elaut E, Erickson-Schroth L, Feldman JL, Fisher AD, Garcia MM, Gijs L, Green SE, Hall BP, Hardy TLD, Irwig MS, Jacobs LA, Janssen AC, Johnson K, Klink DT, Kreukels BPC, Kuper LE, Kvach EJ, Malouf MA, Massey R, Mazur T, McLachlan C, Morrison SD, Mosser SW, Neira PM, Nygren U, Oates JM, Obedin-Maliver J, Pagkalos G, Patton J, Phanuphak N, Rachlin K, Reed T, Rider GN, Ristori J, Robbins-Cherry S, Roberts SA, Rodriguez-Wallberg KA, Rosenthal SM, Sabir K, Safer JD, Scheim AI, Seal LJ, Sehoole TJ, Spencer K, St Amand C, Steensma TD, Strang JF, Taylor GB, Tilleman K, T'Sjoen GG, Vala LN, Van Mello NM, Veale JF, Vencill JA, Vincent B, Wesp LM, West MA, Arcelus J, Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8. Int J Transgend Health 2022;23: S1-S259" data-value-piped="Coleman E, Radix AE, Bouman WP, Brown GR, de Vries ALC, Deutsch MB, Ettner R, Fraser L, Goodman M, Green J, Hancock AB, Johnson TW, Karasic DH, Knudson GA, Leibowitz SF, Meyer-Bahlburg HFL, Monstrey SJ, Motmans J, Nahata L, Nieder TO, Reisner SL, Richards C, Schechter LS, Tangpricha V, Tishelman AC, Van Trotsenburg MAA, Winter S, Ducheny K, Adams NJ, Adrián TM, Allen LR, Azul D, Bagga H, Başar K, Bathory DS, Belinky JJ, Berg DR, Berli JU, Bluebond-Langner RO, Bouman MB, Bowers ML, Brassard PJ, Byrne J, Capitán L, Cargill CJ, Carswell JM, Chang SC, Chelvakumar G, Corneil T, Dalke KB, De Cuypere G, de Vries E, Den Heijer M, Devor AH, Dhejne C, D'Marco A, Edmiston EK, Edwards-Leeper L, Ehrbar R, Ehrensaft D, Eisfeld J, Elaut E, Erickson-Schroth L, Feldman JL, Fisher AD, Garcia MM, Gijs L, Green SE, Hall BP, Hardy TLD, Irwig MS, Jacobs LA, Janssen AC, Johnson K, Klink DT, Kreukels BPC, Kuper LE, Kvach EJ, Malouf MA, Massey R, Mazur T, McLachlan C, Morrison SD, Mosser SW, Neira PM, Nygren U, Oates JM, Obedin-Maliver J, Pagkalos G, Patton J, Phanuphak N, Rachlin K, Reed T, Rider GN, Ristori J, Robbins-Cherry S, Roberts SA, Rodriguez-Wallberg KA, Rosenthal SM, Sabir K, Safer JD, Scheim AI, Seal LJ, Sehoole TJ, Spencer K, St Amand C, Steensma TD, Strang JF, Taylor GB, Tilleman K, T'Sjoen GG, Vala LN, Van Mello NM, Veale JF, Vencill JA, Vincent B, Wesp LM, West MA, Arcelus J|Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8.|Int J Transgend Health|2022|23|S1-S259|36238954" data-url="reference-link" data-pubmedid="36238954" title="Coleman E, Radix AE, Bouman WP, Brown GR, de Vries ALC, Deutsch MB, Ettner R, Fraser L, Goodman M, Green J, Hancock AB, Johnson TW, Karasic DH, Knudson GA, Leibowitz SF, Meyer-Bahlburg HFL, Monstrey SJ, Motmans J, Nahata L, Nieder TO, Reisner SL, Richards C, Schechter LS, Tangpricha V, Tishelman AC, Van Trotsenburg MAA, Winter S, Ducheny K, Adams NJ, Adrián TM, Allen LR, Azul D, Bagga H, Başar K, Bathory DS, Belinky JJ, Berg DR, Berli JU, Bluebond-Langner RO, Bouman MB, Bowers ML, Brassard PJ, Byrne J, Capitán L, Cargill CJ, Carswell JM, Chang SC, Chelvakumar G, Corneil T, Dalke KB, De Cuypere G, de Vries E, Den Heijer M, Devor AH, Dhejne C, D'Marco A, Edmiston EK, Edwards-Leeper L, Ehrbar R, Ehrensaft D, Eisfeld J, Elaut E, Erickson-Schroth L, Feldman JL, Fisher AD, Garcia MM, Gijs L, Green SE, Hall BP, Hardy TLD, Irwig MS, Jacobs LA, Janssen AC, Johnson K, Klink DT, Kreukels BPC, Kuper LE, Kvach EJ, Malouf MA, Massey R, Mazur T, McLachlan C, Morrison SD, Mosser SW, Neira PM, Nygren U, Oates JM, Obedin-Maliver J, Pagkalos G, Patton J, Phanuphak N, Rachlin K, Reed T, Rider GN, Ristori J, Robbins-Cherry S, Roberts SA, Rodriguez-Wallberg KA, Rosenthal SM, Sabir K, Safer JD, Scheim AI, Seal LJ, Sehoole TJ, Spencer K, St Amand C, Steensma TD, Strang JF, Taylor GB, Tilleman K, T'Sjoen GG, Vala LN, Van Mello NM, Veale JF, Vencill JA, Vincent B, Wesp LM, West MA, Arcelus J, Standards of Care for the Health of Transgender and Gender Diverse People, Version 8. Int J Transgend Health 2022;23: S1-S259">11</a></li> <li>Udredning i sundhedsvæsenet har dels til formål <ul> <li>at rådgive den enkelte person</li> <li>at afdække om der er tale om kønsubehag i en sådan grad, at kønsmodificerende behandling kan tilbydes</li> </ul> </li> <li>Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2018 beskriver indikationerne for behandling<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018" data-value-piped="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/sundhedsfaglig-hjaelp-ved-koensidentitetsforhold" data-pubmedid="undefined" title="Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018">7</a></li> <li>Indledningsvist iværksættes der samtaler med personen med henblik på at udforske de forventninger, personen har til sit liv og sit køn <ul> <li>Der spørges bl.a. til, hvorvidt det er realistisk, at behandlingen kan indfri personens forventninger</li> <li>Det er behandlerens opgave at give personen det bedst mulige grundlag for at træffe en kvalificeret beslutning</li> <li>Derudover er det behandlingsteamets opgave at undersøge tilstedeværelsen og graden af kønsligt ubehag hos personen samt at danne sig et indtryk af evt. somatiske og psykiatriske faktorer, som kan belaste personen og dennes mentale og sociale stabilitet</li> </ul> </li> <li>Udredningen strækker sig typisk fra seks måneder til to år, afhængigt af personens ønsker og behov. Forløbet kan forlænges, hvis der foreligger psykiske eller fysiske lidelser, som har indflydelse på behandlingen</li> <li>Der kan være tilfælde, hvor en psykiatrisk lidelse kontraindicerer behandling, men dette beror altid på en individuel vurdering af patienten fra det tværfaglige team</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål for voksne med kønsinkongruens</h3> <ul> <li>Formålet er sammen med personen at afklare kønsidentitet og behandlingsønsker mhp. at afhjælpe ubehaget ved det tildelte køn</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Formålet med kønshormonbehandling er at udvikle sekundære kønskarakteristika svarende til det køn, personen identificerer sig med</li> <li>Behandlingen af transkønnede/ kønsdiverse personer er som udgangspunkt livslang. Generelt tilstræbes et serum-hormonniveau, som modsvarer det ønskede køns referenceværdier</li> </ul> <h4>Transfeminine</h4> <ul> <li>Transfeminine behandles typisk med østradiol samt et anti-androgent præparat <ul> <li>Østradiol kan administreres som gel, spray, tablet eller plaster</li> <li>P-pille-behandling frarådes pga. risiko for venøse tromber</li> <li>Transdermal behandling anbefales ved alder >40 pga tromberisiko</li> <li>Som anti-androgen anvendes langt overvejende cyproteronacetat (androkur) alternativt GnRH-analog (såkaldt stophormon) eller spironolakton</li> <li>Effekten af østradiol- og anti-androgen-behandling er individuel, men ofte udvikles en ændret mere kvindelig kropsform, udvikling af mammae (oftest beskeden svarende til en A- eller B-skål), blødere hud, mindskning af kropsbehåring, langsommere tab af hovedhår, atrofi af testes, nedsat seksuel lyst, nedsat eller manglende rejsningsevne samt en ændret følsomhed/psykisk labilitet</li> <li>Behandlingen medfører nedsat fertilitet, ofte efter selv relativt kort tids behandling. Af samme grund kan transfeminine inden behandlingsstart tilbydes sæddeponering i offentligt hospitalsregi</li> <li>Behandlingen er delvis reversibel, undtagen hvad angår brystvækst og testikelatrofi</li> <li>Dosisreduktion sker typisk efter 50-60 års-alderen, medmindre behandlingen er påbegyndt sent i livet</li> <li>Bivirkninger til behandlingen af transfeminine kan være vægtøgning, hedeture, infertilitet, emotionel labilitet, depressive symptomer, hjerte-kar-sygdom (specielt venøs trombose, <a href="~/link.aspx?_id=74939EBF4A694B359A96B1E33A94FC50&_z=z">AMI </a>, <a href="~/link.aspx?_id=94012BB2FA994D54AB6E15EED95449BB&_z=z">apopleksi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=00548CAFEC844B9E8FC871B60BAA152B&_z=z">osteoporose</a>, leverpåvirkning, galdesten, <a href="~/link.aspx?_id=DCFE14276A164929B46269AF2CAE5FA2&_z=z">type 2-diabetes</a> samt seksuelle dysfunktioner</li> </ul> </li> </ul> <h4>Transmaskuline</h4> <ul> <li>Transmaskuline behandles med testosteron, i form af gel eller depotinjektion <ul> <li>Effekten af behandlingen er dybere stemme, vækst af klitoris, øget krops- og ansigtsbehåring samt reduktion af brystvæv</li> <li>Desuden vil behandlingen medføre amenoré pga. supprimering af ovariefunktion, nedsat fertilitet, øget muskelmasse, vægtøgning og omfordeling af kropsfedt samt øget seksuel lyst</li> <li>Sidstnævnte forandringer er reversible, og fertiliteten genvindes ved ophør/pausering med testosteron. Deponering af ægceller fra transmaskuline tilbydes p.t. ikke i det offentliges regi</li> <li>Bivirkninger til behandlingen af transmaskuline er øget risiko for hjerte-kar-sygdom pga. polycytæmi og <a href="~/link.aspx?_id=95D88BDF22D24B7092E6CA5DB90D7A6B&_z=z">hyperkolesterolæmi</a> samt hårtab, endometrieforandringer, vaginale gener pga. atrofi, akne samt emotionelle forandringer</li> </ul> </li> </ul> <p>På trods af et stigende antal videnskabelige publikationer vides der endnu meget lidt om langtidskonsekvenserne af behandlingen samt om behandlingsresultater, når det gælder reduktion af kønsubehag og generel livskvalitet</p> <h3>Kirurgisk behandling</h3> <ul> <li>Kirurgisk behandling af transkønnede personer omfatter: <ul> <li>Øvre kirurgi (”top surgery”) på brystpartiet</li> <li>Nedre kirurgi (”bottom surgery”) med fjernelse af ydre og indre kønsorganer og evt. tildannelse af neo-genitalier, sidstnævnte foretages kun på Klinik for Plastikkirurgi på Rigshospitalet.</li> <li>Anden kirurgi</li> <li>Feminiserende og maskuliniserende ansigtskirurgi er ikke et offentligt sygehustilbud, ligesom forstørrelse af brystkasse eller anden kosmetisk kirurgi ikke er et eksisterende behandlingstilbud</li> </ul> </li> </ul> <h4>Transfeminine</h4> <ul> <li>Øvre kirurgi <ul> <li>Brystforstørrende kirurgi kan eventuelt tilbydes i offentlig regi, hvis der efter hormonbehandlingen ikke udvikles mammae, svarende til kroppens dimensioner. Dette kan tidligst vurderes efter to års hormonbehandling</li> </ul> </li> <li>Nedre kirurgi <ul> <li>Er der ønske om og indikation for nedre kirurgi, tilbydes penisamputation samt tildannelse af neovagina ved invagination af penishuden i et spatie tildannet mellem rektum og urinrør</li> <li>Vulva tildannes med hud fra scrotum og en neoklitoris af glans penis. Forud for nedre kirurgi foretages epilering af kønshår for at minimere hårvækst i neovagina</li> <li>Efter operation er det nødvendigt med daglig dilatationsbehandling af neovagina, enten ved samleje eller ved dilatation med stave</li> <li>De hyppigste komplikationer ved tildannelse af neovagina er stenose af neovagina eller urinrør, skader på rektum, fistler fra endetarm til neovagina, infektioner samt nekrose eller prolaps af neovagina</li> </ul> </li> <li>Anden kirurgi</li> <li>Andre kirurgiske tilbud kan omfatte reduktion af adamsæble samt kirurgi på stemmelæber. Disse operationer foretages dog kun i meget begrænset omfang i Danmark</li> </ul> <h4>Transmaskuline</h4> <ul> <li>Øvre kirurgi <ul> <li>Mastektomi samt omplacering af brystvorter</li> </ul> </li> <li>Nedre kirurgi <ul> <li>Såfremt der findes indikation for nedre kirurgi, tilbydes laparoskopisk hysterektomi samt bilateral salpingo-ooforektomi</li> <li>Er der ønske om og indikation for tildannelse af maskuline genitalier, foretages i samme seance vaginektomi</li> <li>Efterfølgende operationer foretages i form af enten falloplastik eller metoidioplastik (frilæggelse af klitoris og tildannelse af mikropenis), begge kombineret med en skrotalplastik med indlæggelse af testikelproteser <ul> <li>Ved førstnævnte operation anvendes en lap fra typisk underarm eller lår</li> <li>I Danmark tilbydes i dag kun falloplastik uden lang urinrørsforlængelse. Det er en operation med stor komplikationsrate, herunder risiko for vævsnekrose og forsnævring af urinrøret med yderligere risiko for urinvejs- og nyreskader</li> </ul> </li> <li>Der er ingen følsomhed eller rejsningsevne i falloplastikken. Det har vist sig vanskeligt at indlægge stivgørende proteser (silikonestav eller reservoirer med tilhørende væskepumpe), idet dette ofte medfører nekrose og afstødning. Klitoris bevares ofte, således at personen bevarer muligheden for at opnå seksuel tilfredsstillelse</li> </ul> </li> </ul> <h2>Screening og prævention</h2> <ul> <li>Nationale screeningsundersøgelser for mamma- og cervixcancer er knyttet til det enkelte menneskes CPR-nummer. Ved skift af CPR-nummer vil personen derfor ikke pr. automatik blive tilbudt screening</li> <li>Hvis en person har skiftet CPR-nummer, må personen i samarbejde med sin praktiserende læge være opmærksom på at blive tilbudt relevante screeningsundersøgelser</li> <li>Transmaskuline skal overveje præventionsbrug, såfremt de har en mandlig partner og dyrker vaginalt samleje. Selvom testosteronbehandling supprimerer ovariefunktionen, kan det ikke udelukkes, at graviditet kan opstå. Prævention vil fx kunne være en IUD (kobber- eller hormonspiral) eller en gestagenholdig præventionsform (minipiller, p-stav)</li> </ul> <h2>Juridisk kønsskifte</h2> <ul> <li>Juridisk kønsskifte er uafhængigt af eventuelle kirurgiske eller medicinske tiltag. Det står enhver myndig borger frit for at skifte juridisk køn. Ansøgning herom sendes til Borgerservice og bekræftes efter seks måneders betænkningstid. Herefter ændres alle juridiske dokumenter</li> <li>Det er også muligt at skifte til et navn som passer til ens kønsopfattelse uden kontakt til læge eller hospital. Det sker ved indsendelse af en erklæring til Familieretshuset, om at opleve sig med en anden kønsidentitet end den ved fødslen tildelte<br> <div> </div> </li> </ul> <h2>Kønsinkongruens hos børn og unge under 18 år</h2> <ul> <li>Børn og unge henvises til Sexologisk Klinik, Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der efter indledende samtaler foretages en psykiatrisk vurdering på Bispebjerg Hospitals Børne-ungdomspsykiatriske afdeling</li> <li>Såfremt barnet endnu ikke er i puberteten, tilbydes der primært rådgivende samtaler med forældre og barn. Såfremt barnet/den unge er i puberteten (Tannerstadie 2), kan der iværksættes stophormon-behandling, hvorved pubertetsudviklingen (der ofte opleves som ubehagelig og skræmmende for barnet/den unge) standses, og barnet/den unge gives en tænkepause. Det er Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, som iværksætter hormonstop-behandling. Fra 15-års-alderen er det muligt at modtage såkaldt krydshormonbehandling med testosteron (transdrenge) eller østrogen (transpiger)</li> <li>Kønsmodificerende kirurgi udføres ikke på børn og unge under 18 år</li> <li>Fra det fyldte 18. år overgår den unge til voksenområdet</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40428</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kønsinkongruens (transkønnethed)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kønsinkongruens (transkønnethed)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-14T09:11:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{64B4C2A9-3F67-499C-A2D8-068860CEE438}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{E8CC7D44-91D1-4C35-A6CE-42B6154905D4}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kønsinkongruens er defineret som en markant og vedvarende uoverensstemmelse (inkongruens) mellem et individs tildelte og oplevede køn</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Kønsinkongruens, transkønnet, transkønnethed, transmænd, transkvinder, trans, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
40.201 characters