ct-af-cerebrum
Portal
/
Laegehaandbogen
/
undersoegelser-og-proever
/
undersoegelser
/
ct
/
ct-af-cerebrum
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
klinisk-biokemi
kliniske-procedurer
oevrige-proever
undersoegelser
ct
ct-af-pankreas
ct-af-lever-galdeveje-og-milt
ct-af-uterus-og-ovarier
ct-af-thorax
ct-af-nyrer-og-urinveje
ct-af-cerebrum
ct-af-columna
ct-og-kontraststoffer
ct-colografi
ct-angiografi
ct-af-cor
ct-af-abdomen
ekg
endoskopi
histopatologi
kliniske-undersoegelser
lungefunktion
mr
neurofysiologi
nuklearmedicin
roentgen
ultralyd
oevrige-undersoegelser
straaling
kalkulatorer
skemaer
patientinformation
illustrationer
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D9A66FCF-07AF-4CB7-A94A-7ED8CC1DF8C5}" Name="ct-af-cerebrum" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3BB616F4-6EAC-436E-895D-277D49F0D73E}" SortOrder="600" PublishDate="2010-12-07T08:58:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger </h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>CT er en forkortelse for <strong>C</strong>omputed <strong>T</strong>omography <ul> <li>CT billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved konventionel røntgenundersøgelse </li> <li>CT teknikken adskiller sig fra en konventionel røntgenundersøgelse ved, at røntgenkilden og detektorerne bevæger sig rundt om området, som afbildes, hvorved opbygning af billeder i tværsnit og tre dimensioner (3D) opnås </li> <li>Ved konventionel røntgenundersøgelse repræsenterer et punkt i billedet alt, hvad røntgenstrålen har passeret mellem røntgenkilden og detektoren. CT-skanning undgår, at over- og underliggende væv skygger, da ethvert punkt i billedet refererer til et bestemt sted i kroppen </li> <li>Fordelen ved CT-teknikken er, at meget små variationer i absorptionen af røntgenstrålerne kan påvises, hvilket betyder, at bløddele med forskellig tæthed kan adskilles fra hinanden </li> <li>Strålebelastningen er højere end ved konventionel røntgenundersøgelse, men det diagnostiske udbytte er sædvanligvis meget større </li> </ul> </li> </ul> <h3>CT af hjernen</h3> <ul> <li>Rutinemæssigt indebærer en CT-undersøgelse af hjernen 30-35 aksiale (tværsnit) snit (slices) </li> <li>Koronale rekonstruktioner anvendes hyppigt. Det fremmer vurderingen af billederne, hvis man ser optagelsen i mindst 2 projektioner </li> <li>Røntgenkontraststof kan bruges til at forbedre billedfremstillingen af læsioner, kontraststoffet gives intravenøst </li> <li>Strålebelastningen vil være noget højere end ved traditionel røntgenundersøgelse af hovedet, men det diagnostiske udbytte er samtidig meget større</li> </ul> <h2>Normale fund</h2> <ul> <li>Cerebrospinalvæsken ses med tæthed svarende til vand i ventriklerne og i subaraknoidalrummet, det normale hjernevæv har en højere tæthed </li> <li>Moderne skannere og brug af kontrast gør det muligt at skelne mellem den hvide og grå substans i hjernen </li> <li>Store arterier og venesinuser lader sig fremstille efter tilførsel af kontraststof i årerne </li> <li>Falx fremstår tættere end hjernevævet </li> <li>Detaljer i fossa posterior kan blive uklare pga. artefakter fra omkringliggende knogle</li> </ul> <h2>Aktuelle indikationer</h2> <ul> <li>Mistanke om strukturelle sygdomme eller forandringer i hjernen, især ved pludseligt opståede symptomer</li> <li>Ved ikke-pludselige symptomer foretrækkes i de fleste tilfælde MR-skanning, da MR-skanning giver flere oplysninger</li> </ul> <h2>Undersøgelsen</h2> <h3>Procedure</h3> <ul> <li>Spiral CT <ul> <li>Patienten flyttes kontinuerligt gennem skanneren, så den samtidige rotation af røntgenrøret og detektorerne registrerer data i en spiral. På denne måde lagres informationen som et kontinuerligt volumen. Det betyder, at større områder kan skannes i én omgang over kortere tid. Volumendata bruges så til at lave snitbilleder og evt. 3D-billeder</li> </ul> </li> <li>Multislice CT <ul> <li>Spiral CT med flere detektorrækker. Skanneren kan registrere et større og mere detaljeret volumen på kortere tid </li> <li>Ved at supplere med indgift af kontraststof i en vene kan svulster og inflammatoriske sygdomme fremstilles ved at visualisere gennemblødningen </li> <li>Man kan også vurdere en svulst (tumor) ved at følge gennemblødningen over tid (perfusions CT-scanning)</li> </ul> </li> </ul> <h4> Procedure - praktisk </h4> <ul> <li>Placering af patienten <ul> <li>Patienten undersøges liggende på et leje, som drevet af en motor flytter patienten gennem en rund åbning i skanneren. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb <ul> <li>Skannerens røntgenkilde(r) og -detektorer bevæger sig rundt om patienten lige uden for åbningen, mens der opsamles data til at konstruere et billede </li> <li>Billederne vises med minimal forsinkelse på en skærm</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Patienten skal ligge helt stille </li> <li>Kontraststof <ul> <li>Som regel gives intravenøst kontraststof for at adskille de forskellige typer væv bedre </li> <li>Mange patienter vil få en følelse af varme gennem kroppen, når kontraststoffet gives, nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast <ul> <li>Ved at trække vejret langsomt og dybt kan generne ofte mindskes</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4> Forberedelser </h4> <ul> <li>Generelle forberedelser <ul> <li>Forklar formålet med undersøgelsen, og hvordan den laves </li> <li>Forklar at klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men næsten alle gennemfører undersøgelsen uden store gener. Det er yderst sjældent, at en patient ikke kan gennemføre en CT-skanning </li> <li>Er patienten gravid, skal indikationen vurderes nøje og diskuteres med radiologisk afdeling </li> <li>Foreligger der en tidligere behandlingskrævende reaktion efter indgift af kontraststof? Har patienten astma? Er patienten i behandling for allergi?</li> <li>Hvis patienten er akut syg (akut sygdom, akut forværring af kronisk sygdom, indlagt på hospital), så skal nyrefunktionen bestemmes inden for de sidste 7 dage før CT-skanning med kontraststof udføres. Hos ambulante patienter (uden akut sygdom) må bestemmelsen af nyrefunktionen være op til 3 måneder gammel</li> <li>Hvis patienten har en nyrefunktion (estimeret glomerulær filtrationsrate (eGFR)), der er under 30 ml/min/1,73 m<sup>2</sup> skal radiologisk afdeling underrettes så tidligt som muligt før den planlagte undersøgelse</li> <li>Indtages Metformin skal indtagelsen stoppes i forbindelse med start af undersøgelsen, hvis eGFR er under 30 ml/min/1,73m<sup>2 </sup> ; eGFR skal kontrolleres 48 timer efter indgift af kontraststoffet. Metforminindtagelsen kan genoptages, hvis eGFR er uændret. Er den over 30 ml/min/1,73 m<sup>2</sup> før undersøgelsen, fortsætter patienten blot indtagelsen af Metformin</li> <li>Er eGFR under 30 ml/min/1,73 m<sup>2</sup> bør det overvejes, om patienten skal tilbydes en anden undersøgelse, hvor der ikke anvendes jodholdigt kontraststof. Er det ikke muligt, bør patienten tilbydes intravenøs hydrering fra 6 timer før undersøgelsen til 6 timer efter undersøgelsen. Radiologisk afdeling kan ikke tage sig af dette alene. Forløbet må aftales med henvisende afdeling/læge</li> </ul> </li> <li>Specielle forberedelser <ul> <li>Metalgenstande, som smykker, piercinger, høreapparater etc., skal fjernes fra hovedet - altså området der skal undersøges</li> </ul> </li> <li>Faste <ul> <li>Ikke nødvendigt </li> </ul> </li> <li>Medikamenter <ul> <li>Smertestillende eller beroligende medicin kan gives </li> <li>Mange radiologiske afdelinger har ikke beroligende eller smertestillende medicin. Patienten bør have det ordineret hos henvisende læge i forbindelse med henvisning til undersøgelsen</li> </ul> </li> </ul> <h4> Forholdsregler </h4> <ul> <li>Aktuelt hvis der gives kontrast <ul> <li>Allergi</li> <li>Tidligere behandlingskrævende reaktion på jodholdigt kontraststof </li> <li>Akut sygdom (se ovenfor)</li> </ul> </li> </ul> <h2>Fejlkilder</h2> <ul> <li>Blødninger kan overses, særligt hvis der er gået nogen tid (dage, uger), siden blødningen opstod </li> <li>Infarkter kan overses, hvis der er gået for kort tid, dvs. få timer siden skaden skete </li> <li>Hvis patienten bevæger sig under undersøgelsen, forringes billedkvaliteten - sufficient smertedækning er derfor vigtig</li> </ul> <h2>Vurdering af unormale fund</h2> <h3>Morfologiske forandringer</h3> <ul> <li>Typiske tegn på patologi i hjernen er unormal vævstæthed, masseeffekter, forstørrede ventrikler </li> <li>Unormal vævstæthed <ul> <li>Høj tæthed ses ved frisk blødning, forkalkede læsioner og områder med kontraststofforstærkning (skadet blod-hjerne-barriere) </li> <li>Lav tæthed skyldes almindeligvis neoplasmer, infarkter eller ødem <ul> <li>Ødem omgiver neoplasmer, infarkter, blødninger og områder med betændelse </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Masseeffekter <ul> <li>Forskydning af midtlinjestrukturer, evt. ventrikeldilatation eller -kompression pga. obstruktion af cerebrospinalvæsken </li> <li>Udvisket overfladerelief (sulci og gyri)</li> </ul> </li> <li>Forstørrede ventrikler <ul> <li>Kan skyldes enten obstruktion af cerebrospinalvæske-cirkulationen eller være sekundært til atrofi af hjernevævet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Specifikke tilstande</h3> <h4>Hjernesvulster</h4> <ul> <li>Gliomer <ul> <li>Fremstår som solitær, uregelmæssig masse omgivet af ødem </li> <li>Kompression eller forskydning af ventriklerne ses ofte </li> <li>Kan være forkalket </li> <li>Periferien lader ofte op efter indgift af kontrast</li> </ul> </li> <li>Hjernemetastaser <ul> <li>Fremstår med høj eller lav intensitet, gerne multiple, med betydeligt omgivende ødem </li> <li>Kontraststofforstærkning kan fremhæve metastaser </li> <li>MR har højere sensitivitet</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=90ADCE762F78496B8F98C2CF4F37E766&_z=z">Meningeomer</a> <ul> <li>Har høj tæthed som øges yderligere efter kontraststofinjektion </li> <li>Kan indeholde forkalkninger</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BE047085FC844F98B17D635F9E2ED58F&_z=z">Akustikusneurinom</a> <ul> <li>Kan påvises ved CT, når de bliver store nok </li> <li>Små svulster ses kun med MR </li> <li>Kontraststofinjektion forbedrer visualiseringen</li> </ul> </li> <li>Hypofysesvulster <ul> <li>Kan identificeres med CT, men MR har højere sensitivitet</li> </ul> </li> </ul> <h4>Cerebrale infarkter og blødninger</h4> <ul> <li>Akut infarkt eller blødning <ul> <li>CT adskiller blødning og infarkt </li> <li>Blødning giver et let synligt hæmatom (høj tæthed) med omgivende ødem </li> <li>Akut infarkt giver et område med lav tæthed, som udvikler sig over timer. Små infarkter kan være vanskelige at opdage de første timer </li> <li>Trombe i tilførende arterie kan af og til ses</li> </ul> </li> <li>Subakut og kronisk infarkt <ul> <li>Lader sig identificere både ved CT og MR</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DFFAD9A14DE24E85A0C3C112CF61CDA1&_z=z">Subaraknoidalblødning</a> <ul> <li>CT har relativt høj sensitivitet for subaraknoidalblødning, men ved overbevisende klinik og negativ CT bør spinalpunktur alligevel udføres </li> <li>CT angiografi (tætte snit og intravenøs kontraststof) kan ofte identificere aneurisme eller arteriovenøs malformation som årsag til blødningen</li> </ul> </li> <li>Arteriovenøse malformationer <ul> <li>Kan præsentere sig som en blødning </li> <li>CT, men særligt MR kan vise de abnorme kar </li> </ul> </li> </ul> <h4>Infektioner</h4> <ul> <li>Betændt væv identificeres ved kontraststofforstærkning og ødem <ul> <li>Abscesdannelse giver et "ringmønster" rundt om kaviteten med pus</li> <li>Det kan være meget vanskeligt at skelne en absces fra en nekrotisk tumor på CT - MR er førstevalg ved mistanke om neuroinfektion</li> </ul> </li> </ul> <h4>Multipel sklerose</h4> <ul> <li>CT er uden klinisk værdi</li> </ul> <h4>Demens</h4> <ul> <li>Ved <a href="~/link.aspx?_id=1094C52517A7415AAE84CE154B3B46FE&_z=z">Alzheimers sygdom</a> kan både CT og MR vise dilaterede ventrikler, udvidede kortikale sulci og diffuse forandringer i den hvide substans <ul> <li>Fundene ved CT er ikke specifikke</li> </ul> </li> <li>Multiinfarkt demens viser multiple områder med infarkt af forskellige størrelser</li> </ul> <h4>Hovedskader</h4> <ul> <li>Traditionel røntgenundersøgelse er almindeligvis ikke indiceret ved hovedskader. Intrakranielle strukturer kan ikke bedømmes </li> <li>CT <ul> <li>Bør udføres ved kraftig hovedskade, særligt hvis bevidsthedsniveauet er reduceret, eller der foreligger neurologiske udfald - der er udarbejdet nationale <a href="https://nnbv.dk/hovedtraumer/">guidelines</a> for, hvornår der bør udføres CT af cerebrum</li> <li>Kan skelne mellem ekstracerebrale og intracerebrale læsioner </li> <li>Kan identificere ekspansive hæmatomer, som kræver umiddelbar kirurgi </li> <li>Ekstracerebrale læsioner <ul> <li>Ekstracerebrale hæmatomer har høj tæthed i ca. to uger efter skaden, men vil efter 3 til 4 uger have samme og eller lavere tæthed end det normale hjernevæv </li> <li>Kontrast kan afgrænse et 2-3 uger gammelt hæmatom bedre, men er almindeligvis ikke nødvendig</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=314076FE9C524A3DB7A37C5CF9004764&_z=z">Epiduralt hæmatom</a> <ul> <li>Beliggende over hemisfærerne og forbundet med en fraktur</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">Subduralt hæmatom</a> <ul> <li>Beliggende over hemisfærerne </li> <li>Fraktur kan foreligge</li> </ul> </li> <li>Frakturer <ul> <li>Kan være vanskelige at identificere ved traditionel røntgenundersøgelse, men er lettere at se på CT</li> </ul> </li> <li>Intracerebrale læsioner <ul> <li>Posttraumatisk ødem kan få dele af hjernen til at svulme </li> <li>Kontusioner kan give områder med lav tæthed forbundet med hævelse i hjernen, evt. forskydning af ventriklerne </li> <li>Blødninger er ofte punktformede initialt. De kan opstå både nær træfstedet og på modsatte side af hjernen ("contre-coup")</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning af unormale fund</h2> <ul> <li>Afhænger af hvilke fund som gøres </li> <li>MR, angiografi</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F47AD09480E046A6B3D1EF80108FF157&_z=z">CT-skanning af hjernen</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E36F52CFFE7844E1A25BBC88120F9ABE&_z=z">Hjerne, normal, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=AFFDC4DEFC514A5685931FC3FFC6316D&_z=z">Hjerne, ældre infarkt, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=96A29DAEFCF3405196FB122ED6605A18&_z=z">Hjerne, frisk blødning, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E9FE2172ECC440C0A294CA95282527E3&_z=z">Cerebral blødning, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3A36B208E6A34F2D881114668DDEE61B&_z=z">Cerebral blødning med midtlinjeforskydning, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B5790D2193FE48228F29D9BFB767AB7B&_z=z">Cerebral blødning thalamus, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0DF62CFB97D54B1F965BA10B67F58EC6&_z=z">Leukoariose, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CBE271F8FC0542459DC592FDCECC7842&_z=z">Cerebralt infarkt media, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=03B8A00E1CC94BD6A8283A516F590E38&_z=z">Hæmatom i cerebellum</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C800B9FDA1C641A2BBA3163A14F9442E&_z=z">Hypofysetumor, CT</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E57DFD2C18AE40C2A40A999F075DDB65&_z=z">Subaraknoidalblødning CT</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">4544</TextField> <TextField Name="PageTitle">CT af cerebrum</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">CT af cerebrum</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-29T13:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{44BE509B-CD57-49CE-9ED2-BCE15982B710}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Rutinemæssigt indebærer en CT-undersøgelse af hjernen 12-16 aksiale (tværsnit) snit (slices).</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\Niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cerebral ct, ct af hjernen, ct hjerne, hjerne ct, hjernect</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.420 characters