brystsmerter
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
symptomer-og-tegn
/
brystsmerter
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
akut-opstaaede-lammelser
brystsmerter
haevede-ben
hjertebanken-og-uroligt-hjerte
hoejt-blodtryk
mislyd-over-hjertet-hos-boern
mislyd-over-hjertet-hos-voksne
ortostatisk-hypotension
svimmelhed
synkope
vejrtraekningsproblemer-og-aandedraetsbesvaer
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{51A70542-C4FF-41EE-9D90-6FE9DDAC2ACD}" Name="brystsmerter" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FA755285-8E8E-47F5-8AAE-4973ABEC87E9}" SortOrder="200" PublishDate="2008-11-06T10:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell. Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell. Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell. Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Dan Brun Petersen, Torben Callesen, Christian Backer Mogensen og Peter Tagmose Thomsen. Den akutte patient, 4. udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Dan Brun Petersen, Torben Callesen, Christian Backer Mogensen og Peter Tagmose Thomsen|Den akutte patient, 4. udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Dan Brun Petersen, Torben Callesen, Christian Backer Mogensen og Peter Tagmose Thomsen. Den akutte patient, 4. udgave. : Munksgaard; 2019"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.cardio.dk/nbv" data-type="other-reference" data-value="Den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) Dansk Cardiologisk Selskab 2019" data-url="https://www.cardio.dk/nbv" title="Den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) Dansk Cardiologisk Selskab 2019"><sup>3</sup></a></li> <li>Akut koronarsyndrom <ul> <li>Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis </li> <li>Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis: <ul> <li>50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom </li> <li>15 % - hjerte-karsygdom </li> <li>15 % - sygdom i respirationsorgan </li> <li>15 % - gastrointestinal sygdom</li> </ul> </li> <li>Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter</li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Epidemiologien af brystsmerter varierer markant mellem almen praksis og akutmedicinske situationer</li> </ul> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>De fleste patienter frygter alvorlig sygdom, fx. hjertesygdom. Men kun 15 % viser sig at have det </li> <li>Psykogene smerter og smerter relateret til muskel- bevægeapparatet er den hyppigste årsag til brystsmerter i almen praksis </li> <li>Med tiltagende alder bliver det mindre sandsynligt, at patientens symptom kommer fra muskel- og bevægeapparat, og mere sandsynlig at symptomet er udtryk for sygdom i respirations- eller hjerte- og karsystemet </li> <li>I akutmedicinske modtagelser udgør hjerteinfarkt, angina, lungeemboli og hjertesvigt mere end 50 % af tilfældene</li> <li>Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter’ fra Sundhedsstyrelsen (2010) bortfaldt den 7.5.2024</li> <li>Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har taget initiativ til at udarbejde en ny fællesvejledning sammen med Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) <ul> <li>Hvornår ringer vi 112 på mistanke om AKS (akut koronart syndrom)? Er en foreløbig vejledning fra DSAM læs mere <a href="https://www.dsam.dk/forelobige-anbefalinger/hvornar-ringer-vi-112-pa-mistanke-om-aks">her</a> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Specielt</h4> <ul> <li>Familieanamnese, tidligere sygdomme, risikofaktorer og levevis er vigtige indikatorer på sandsynligheden for organisk sygdom </li> <li>Mænd har større sandsynlighed for hjerte- og karsygdom end kvinder</li> <li>Det er sjældent at se før 50-årsalderen</li> <li>Sygehistorien og den fysiske undersøgelse har sine klare begrænsninger i diagnostikken af akut hjerteinfarkt eller akut koronar syndrom</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Kun 5-10 % af dem, som har brystsmerter, kontakter læge </li> <li>Kvinder og mænd konsulterer læge lige ofte ved mistanke om smerter relateret til hjertet</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=40E981C2B1C1476EABC3B60006CD2791&_z=z">Hjerteinfarkt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">Koronarsygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=10FA730130334031A03BA591A0CEB19F&_z=z">Aortastenose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6678DB00C1DD42168A35D4F85AB15BB7&_z=z">Spontan pneumothorax</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=490B5B81B570432CA8DA0B4CC5397E47&_z=z">Aortadissektion</a> </li> <li>I modtagelser på sygehus overses 2-10 % af patienterne med akutte koronare syndromer </li> <li>Modsat er der en større andel patienter med brystsmerter i koronarafsnit, som ikke har akutte koronare syndromer, men hvor man er nødt til at observere patienterne, indtil tilstanden kan afkræftes</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=22B3465541644BF9A1917024B4237544&_z=z">Interkostalmyoser</a> </h3> <ul> <li>Meget almindelig tilstand i almen praksis </li> <li>Skyldes muskelspændinger i interkostalmuskulaturen, ofte forbundet med stress </li> <li>Smerterne er gerne vedvarende, uden sammenhæng med fysiske anstrengelser, opleves også i hvile </li> <li>Normale kliniske fund, men patienten kan være palpationsøm i thoraxmuskulaturen - ofte mere udtalt på venstre side end på højre side</li> <li>Ingen yderligere diagnostik er påkrævet </li> <li>Det vigtigste er at forklare patienten, at tilstanden er ufarlig og almindelig</li> <li>Man kan supplere med øvelser og smertestillende i form af paracetamol</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">Angina pectoris</a> </h3> <ul> <li>Tre kardinalsymptomer - retrosternal smerte, smerte i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile </li> <li>Ustabil angina pectoris er anginaanfald, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile </li> <li>Myokardieskæmi kan også udløses af anæmi, aortastenose, arytmier, koronarspasme, myokardiehypertrofi </li> <li>Diagnosen kan ofte stilles klinisk, arbejds-ekg kan evt. bekræfte formodningen, medens direkte påvisning med hjerte-CT-skanning eller koronarangiografi kan demonstrere forandringerne i koronarkarrene</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=40E981C2B1C1476EABC3B60006CD2791&_z=z">Hjerteinfarkt</a> </h3> <ul> <li>Ofte midaldrende eller ældre patient </li> <li>Retrosternale smerter som ikke lindres af nitroglycerin, varer længere end 30 minutter </li> <li>Atypiske smerter (ryg, mave) kan forekomme </li> <li>Kan også debutere som akut hjertesvigt </li> <li>Ofte kvalme, svimmelhed, sved og dyspnø, samt påvirket cirkulation med hypotension</li> </ul> <p>Diagnosen stilles ved</p> <ul> <li>Hovedkriterium:</li> <li>Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører (fortrinsvis troponin) med mindst en værdi, der overstiger 99 percentilen af øvre referencegrænse (gælder også CK-MB)</li> <li>Med tillæg af mindst et af følgende kriterier:</li> <li>Iskæmiske symptomer (brystsmerter, dyspnø, akut indsættende hjertesvigt, arytmier)</li> <li>Iskæmisk udløst arytmi</li> <li>Udvikling af patologiske Q-takker i ekg</li> <li>Iskæmiske ekg-forandringer (nye ST-elevationer /-depressioner, inverterede T-takker, nytilkommet venstresidig grenblok)</li> <li>Billeddannende diagnostisk evidens for nytilkommet tab af viabelt myokardium eller regional hypokinesi oftest vurderet akut med ekkokardiografi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=490B5B81B570432CA8DA0B4CC5397E47&_z=z">Aortadissektion</a> </h3> <ul> <li>En rift i intimavæggen i aorta som tillader blod at strømme ind i en klivage i aortavæggen </li> <li>Almindeligste årsag til degenerationen er hypertension og arteriosklerose. 2/3 af tilfældene er hypertensive patienter </li> <li>Kraftig og pludselig central brystsmerte, skærende karakter; ofte udstråling til ryg mellem skulderblade, hals eller overekstremiteter </li> <li>Ofte shock-udvikling med cirkulatorisk kollaps, mortalitet 2-5 % per løbende time </li> <li>Hvis dissektionen inddrager coronar ostierne, kan der komme ST-elevationer som ved ST-elevations myokardieinfarkt. I disse situationer er det vigtigt ikke at give kraftig antitrombotisk behandling</li> <li>Transthorakal ekkokardiografi kan evt. påvise dissektion i aorta ascendens og ledsagende aortaklapinsufficiens eller perikardieeksudat. En normal undersøgelse bør dog, ved fortsat klinisk mistanke om dissektion, følges op med transøophageal undersøgelse eller CT-skanning med kontrast mhp. påvisning af dobbeltlumen i aorta</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=6678DB00C1DD42168A35D4F85AB15BB7&_z=z">Pneumothorax</a> </h3> <ul> <li>Efter traume eller spontant særlig i højre side, oftest yngre, især mænd </li> <li>Akut indsættende, stikkende, respirationsrelaterede ensidige brystsmerter og dyspnø </li> <li>I milde tilfælde få objektive fund, i mere udtalte tilfælde hypersonor perkussionstone, resonans, svækket respirationslyd, evt. cyanose </li> <li>Obs. ventilpneumothorax med hypotoni og takykardi </li> <li>Rtg. thorax viser pleural luftkappe</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli, lungeinfarkt</a> </h3> <ul> <li>Øget risiko postpartum, postoperativt (især hofte-, knæ- og bækkenkirurgi), cancer, ved langvarig sengeleje, fly-og busrejser, p-pillebrug og ved trombose i underekstremiteterne </li> <li>Symptomernes sværhedsgrad afhænger af emboliens størrelse - fra moderat dyspnø, hoste, hæmoptyse og forbigående pleurale brystsmerter til pludselig indsættende kraftig oppression, udtalt dyspnø, brystsmerter, cyanose, akut højre ventrikelsvigt og hurtig shockudvikling </li> <li>Få kliniske fund udover at patienten er generelt påvirket med takypnø, takykardi, lavtrykket, ængstelig </li> <li>Diagnosen stilles ved at sammenholde kliniske oplysninger med resultat af ekg, A-punktur, d-dimer, transthorakal ekkokardiografi og CT-skanning med kontrast. Ved mindre perifere embolier kan evt. udføres ventilations-perfusionsscintigrafi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=5934DFE853AA4B578E7FCD704A8C297C&_z=z">Gastroøsofageal reflukssygdom</a> </h3> <ul> <li>Halsbrand er det dominerende symptom og optræder ofte 30-60 minutter efter et måltid, og når man lægger sig ned</li> <li>Herudover er der ofte sure opstød og sviende smerter i epigastriet</li> <li>Mange oplever forværring af gener ved fremoverbøjning, tunge løft eller når man lægger sig ned</li> <li>Store måltider, kaffe, te, alkohol, sure drikke, sure bær eller frugter kan fremprovokere symptomerne</li> <li>Protonpumpehæmmere er den mest effektive medikamentelle behandling for reflukssygdommen</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">Mavesår, uspecificeret; ulcus pepticum</a> </h3> <ul> <li>Oftest ældre end 45 år, tidligere ulcus eller perioder med dyspepsi </li> <li>Tidligere mavesår hvor H. pylori ikke er elimineret, patienten har da fortsat ulcussygdom </li> <li>Perioder med dyspepsi, spiselindring, lindring ved <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">syrepumpehæmmere</a>, natlige smerter, ofte ryger, lokaliserede smerter centralt eller til højre i epigastriet </li> <li>Bortset fra evt. palpationsømhed, ingen kliniske fund </li> <li>Den kliniske diagnose er meget usikker, diagnosen stilles ved gastroskopi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">Mavesår, perforerende; ulcus perforans</a> </h3> <ul> <li>Sygehistorien har begrænset diagnostisk værdi - positiv prædiktiv værdi er ca. 25 % i almen praksis; dvs. blandt tidligere ikke-endoskoperede patienter vil kun 1 af 4, som lægen mener har mavesår, få påvist mavesår</li> <li>Følgende faktorer er de bedste anamnestiske indikatorer på mavesår<br> <ul> <li>alder over 40 år</li> <li>spiselindring, men næsten halvdelen benægter måltids-associationer</li> <li>lindring af antacida</li> <li>natlige smerter</li> <li>rygning</li> </ul> </li> <li>Selv om alle disse faktorer er tilstede, så er sandsynligheden for mavesår alligevel ikke højere end 50 %</li> <li>Som regel er den kliniske undersøgelse uden anmærkninger</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=38DFE0F1BE404EEE8A5E656FC64F98D1&_z=z">Perikardit</a> </h3> <ul> <li>Ses hyppigst i efterforløbet af virale luftvejsinfektioner, sjældnere på grund af uræmi, malignitet, bindevævssygdomme eller som komplikation til åben hjertekirurgi </li> <li>Feber, smerter centralt i brystet som forværres ved respirationsbevægelser og i liggende stilling, bedres ved at sidde fremoverbøjet </li> <li>Perikardiel gnidningslyd over cor, ofte forbigående </li> <li>Rtg. af thorax kan give mistanke om tilstanden (ved betydelig væskeansamling ses teltformet hjerte), ekkokardiografi er diagnostisk til påvisning af væske i perikardiet</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=1713BEEBF2264ADA849C601C09A3E4D0&_z=z">Trakeobronkit, akut</a> </h3> <ul> <li>Almindeligvis virusbetinget og kan optræde i forløbet af en banal øvre luftvejsinfektion </li> <li>Mistænkes ved hoste som er intensiv, og som varer udover en uge, først tør og irritativ, senere mere produktiv; øm fornemmelse i hals og bryst </li> <li>Sparsom feber og dyspnø, ikke særlig medtaget almentilstand </li> <li>Auskultation ofte normal, men pibelyde er almindelige, krepitationer sjældnere</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=C0137DD2232646F6AD549B643A06B77F&_z=z">Lungebetændelse (pneumoni)</a> </h3> <ul> <li>Som regel bakteriel ætiologi, oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand </li> <li>Produktiv hoste med gulgrønt eller rustbrunt ekspektorat, feber, medtaget almentilstand, ofte besværet vejrtrækning, hoste, evt. pleurasmerter </li> <li>Bilyde hos ca. halvdelen, krepitationer oftere end pipelyde; svækket respirationslyd og dæmpning ved perkussion findes af og til </li> <li>Forhøjet CRP sandsynliggør diagnosen </li> <li>Diagnosen bekræftes ved rtg. af thorax</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=B028367721B54DE78B8870E26D986FA8&_z=z">Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)</a> </h3> <ul> <li>Kronisk obstruktiv lungesygdom hos tidligere eller nuværende rygere, tiltagende prævalens frem mod 70-årsalder </li> <li>Progredierende tilstand med stadier af astma, kronisk bronkit, kronisk obstruktiv bronkit og emfysem </li> <li>Eksacerbationer ved luftvejsinfektioner, kronisk hoste og sputumproduktion ved kronisk bronkit, og dyspnø ved emfysem </li> <li>Fund er afhængig af, hvilken fase sygdommen er i. Almindelig er tiltagende obstruktion med takypnø, forlænget ekspirium og brug af accessorisk respirationsmuskulatur, emphysematisk thoraxform evt. svage hjertetoner og manglende hjertedæmpning </li> <li>Konstant luftvejsobstruktion ved spirometri, FEV1< 70 % af forventet FEV1-værdi</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=7E10960E2E0F419CB80F827BF0522708&_z=z">Astma</a> </h3> <ul> <li>Som regel børn og unge, kendt atopi eller allergi </li> <li>Anfald med åndedrætsbesvær; evt. recidiverende perioder med plagsom og langvarig hoste, besværet vejrtrækning, sibilerende rhonchi </li> <li>Afebril </li> <li>Mærkbar ekspiratorisk stridor, takypnø, indtrækninger, ekspiratoriske hvæselyde ved auskultation </li> <li>Normal CRP, nedsat FEV1 ved spirometri, positiv reversibilitets- og/eller provokationstest</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Galdesten</a> </h3> <ul> <li>Kvinder tre gange så hyppig som mænd </li> <li>Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, desuden med intense koliksmerter af minutters varighed, som regel lokaliseret under højre kurvatur, evt. udstråling til ryggen eller til højre skulder </li> <li>Sparsomme eller ingen gener udenfor anfald </li> <li>Under anfald urolig patient, palpations- og perkussionsøm under højre kurvatur </li> <li>Feber tyder på kolecystitis </li> <li>Diagnosen stilles ved ultralyd, evt. ERCP</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=919B9AA6E522440090E8C0FA83079D12&_z=z">Herpes zoster</a> </h3> <ul> <li>Udbruddet starter med brændende smerter langs et dermatom på den ene kropshalvdel </li> <li>Efter nogle dage får patienten vesiculært udslæt </li> <li>Blærerne tørrer ind efter nogle dage, og der dannes kruster </li> <li>Hudlæsionerne heler almindeligvis op i løbet af 2-3 uger</li> </ul> <h3>Andre gastrointestinale sygdomme</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2C7E0E7B18C94A879CFDAAEC56C6AC01&_z=z">Akalasi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2EA9B55C4BF74696BCAEC64E2CB6D434&_z=z">Spiserørskramper</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2CB6CDBD94E54B35A061AEEBE0E61291&_z=z">Øsofagusdivertikel</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5A95B4E78D4D4C97ABA4E94DDB036E6A&_z=z">Funktionel dyspepsi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5DD7BE838BB1439681867FCECB9685DA&_z=z">Subfrenisk absces</a> </li> </ul> <h3>Muskel- og skelet-sygdomme</h3> <ul> <li>Almindeligste årsag til brystsmerter i almen praksis. Muligt udgangspunkt: <ul> <li>Myalgier </li> <li>Discus læsioner i nakke- og brystcolumna </li> <li>Vertebralledsartrose i nakke- og brystcolumna </li> <li>Dysfunktioner i skuldre, nakke- og brystcolumna</li> <li>Facetledssyndrom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1E1FD85F4F6D43ABA72D5C39CFD7AA3D&_z=z">Frakturer i ribben</a> eller hvirvellegemer </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F9FD9A213C0A45C58CD86CF464663658&_z=z">Kostokondrit</a></li> <li>Xifodyni </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E85890D84AE141F5ACEBE069E0DF5197&_z=z">Coxsackie-infektion (Bornholms syge)</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Psykogene smerter</h3> <ul> <li>Almindelig i almen praksis </li> <li>Emotionel reaktion på psykosocial belastning </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F2EB596106A64586A5BB02B3DA3DB42C&_z=z">Akutte angsttilstande</a> </li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Hvor sidder smerterne?</h4> <ul> <li>Koronarsmerter sidder oftest retrosternalt, men den prædiktive værdi er begrænset </li> <li>Gastroøsofageal refluks giver ofte retrosternale opadstigende smerter </li> <li>Smerter i venstre side af thorax er ofte myalgi </li> <li>Epigastriesmerter kan skyldes gastrit og ulcus, men også inferior myokardieiskæmi</li> <li>Smerter under højre kurvatur skyldes ofte galdevejslidelser </li> <li>Ved hjerteinfarkt er der ingen sammenhæng mellem lokalisationen af smerterne og lokalisationen af infarktet</li> </ul> <h4>Flytter eller stråler smerterne ud andre steder?</h4> <ul> <li>Hals, arm, underkæbe - ofte knyttet til angina </li> <li>Højre skapula - kan være galdevejsrelateret</li> </ul> <h4>Kan patienten beskrive smerten?</h4> <ul> <li>Typisk klemmende og trykkende ved myokardieskæmi</li> <li>Ofte stikkende smerter ved myalgi, gerne lokaliseret i venstre side af thorax </li> <li>Ofte respirationsrelaterede smerter ved pneumoni og pneumothorax</li> </ul> <h4>Hvor længe varer smerterne?</h4> <ul> <li>Klassisk angina svinder efter få minutters hvile </li> <li>Ustabil angina kan vare 10-30 min </li> <li>Smerte som varer længere end 30 min tyder på akut koronarsyndrom eller ikke-kardial årsag (oftest gastroøsofageal reflukssygdom)</li> </ul> <h4>Kan du gøre noget for at lette smerterne?</h4> <ul> <li>Har [DliActiveSubstance;6315;glyceryltrinitrat] virkning? Tænk på angina pectoris. Ingen effekt udelukker ikke akut koronarsyndrom </li> <li>Virkning af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/3000">syreneutraliserende midler</a>? Tænk på gastroøsofageal reflukssygdom og ulcussygdom</li> </ul> <h4>Kommer smerterne, når du anstrenger dig?</h4> <ul> <li>Tænk angina pectoris</li> </ul> <h4>Forsvinder smerterne, når du hviler, og i så fald hvor hurtigt?</h4> <ul> <li>Tænk stabil angina pectoris ved lindring i løbet af 1-5 min </li> <li>Varighed udover 10 min i hvile kan tyde på akut koronarsyndrom</li> </ul> <h4>Er det værre, hvis det er koldt?</h4> <ul> <li>Tænk angina pectoris</li> </ul> <h4>Smerter ved dyb inspiration?</h4> <ul> <li>Er et tegn på pleurit-smerte eller lungeinfarkt, men ses ofte ved myalgi, som er den hyppigste årsag til brystsmerter</li> </ul> <h4>Andre symptomer foruden smerten?</h4> <ul> <li>Kvalme, hoste, opspyt, besværet vejrtrækning? </li> <li>Kvinder har oftere end mænd atypisk fremtoning og andre tillægssymptomer til iskæmiske smerter - hvilesmerter, smerter ved mentalt stress, kvalme og træthed</li> </ul> <h4>Hvordan ser evt. opspyt ud?</h4> <ul> <li>Skummende ved hjertesvigt </li> <li>Purulent ved infektioner </li> <li>Blodig ved lungeemboli og tumor </li> <li>Sejt ved astma</li> </ul> <h4>Forandrer smerterne sig ved bevægelse?</h4> <ul> <li>Tænk på lidelser i bevægeapparatet </li> <li>Smerter ved positionsændring kan tyde på perikardit men også på smerter fra bevægeapparatet</li> </ul> <h4>Er smerterne relateret til måltider?</h4> <ul> <li>Tænk ulcussygdom, funktionel dyspepsi eller galdesten</li> </ul> <h4>Er smerterne ledsaget af sure opstød?</h4> <ul> <li>Bliver smerterne værre ved fremoverbøjning, eller når patienten lægger sig ned? Tænk gastroøsofagal reflukssygdom</li> </ul> <h4>Har du udslæt, hvor du har smerter?</h4> <ul> <li>Tænk på herpes zoster</li> </ul> <h4>Har du slået dig, der hvor du har smerter, har du belastet eller skadet nakken eller ryggen?</h4> <ul> <li>Tænk på smerte fra bevægeapparatet</li> </ul> <h4>Familiær ophobning af sygdom?</h4> <ul> <li>Hjerte- og karsygdom eller pludselig død i nær familie </li> <li>Forekomst af metaboliske tilstande som familiær hyperkolesterolæmi, Marfans syndrom, eller tromboembolisk sygdom</li> </ul> <h4>Tidligere sygdomme</h4> <ul> <li>Diabetes, hyperkolesterolæmi, hypertension, anden hjerte- og karsygdom </li> <li>Indtrådt menopause ledsaget af diabetes og/eller hypertension øger sandsynligheden for hjerte- og karsygdom hos kvinder </li> <li>Astma eller anden atopisk sygdom, recidiverende luftvejsinfektioner </li> <li>Gastrointestinal sygdom som ulcussygdom, gastroøsofageal refluks, galdevejssygdom </li> <li>Angst og depressioner disponerer for psykogene smerter </li> <li>Kendt reumatologisk lidelse</li> </ul> <h4>Adfærd og risikofaktorer</h4> <ul> <li>Ryge- og motionsvaner, medicinforbrug - fx p-pille, blodtryk og lipidstatus </li> <li>Evt. immobilisering, f.eks. efter operation </li> <li>Psykosociale belastninger</li> </ul> <h4>Imitatortilstande for hjertelidelser</h4> <ul> <li>Depression, angsttilstande, somatoforme tilstande og lidelser i columna kan alle give smertetilstande, som ligner smerter ved hjertelidelser</li> </ul> <h4>Depression</h4> <ul> <li>Ofte ledsaget af muskel- og knoglesmerter, specielt i nakke-, trapezius- og pektoralisregionen </li> <li>Lyt efter udsagn knyttet til «energi», interesse, søvn, tristhed, irritabilitet og angst</li> </ul> <h4>Angst</h4> <ul> <li>Ofte baggrunden for fejldiagnostik </li> <li>Specielt akutte angsttilstande, f.eks. panikangst, kan forveksles med akutte tilstande i hjerte- og respirationsorganer</li> </ul> <h4>Nakke og brysthvirvel-syndromer</h4> <ul> <li>Kan give smerter i brystkasse - oftest referred pain, skuldre og arme, med eller uden nerverodkompression </li> <li>Undersøg om der foreligger bevægelsessmerter, indskrænket bevægelighed eller lokal ømhed ved palpation</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Almentilstand - er patienten bleg, svedende, dyspnøisk eller takypnøisk? </li> <li>Temperatur </li> <li>Blodtryk for risikovurdering og klinisk vurdering </li> <li>Puls i a. radialis og femoralis bilateralt <ul> <li>Vurder rytme, frekvens, pulsfylde </li> <li>Fravær af femoralpuls ved rumperende aneurisme</li> </ul> </li> <li>Hjerte - ictus, mislyde, rytme, frekvens, hjertesvigt? </li> <li>Lunger - bilyde, infektion eller insufficiens, obstruktive tegn</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Palpation af brystvæg, nedre cervikal- og thorakalcolumna, led efter <ul> <li>tegn til lokal ømhed - er en af de stærkeste indikatorer på ikke-koronart syndrom</li> <li>ømhed og evt. ledhævelse i kostokondralleddene </li> <li>ømhed over processus xifoideus </li> <li>bevægelsessmerter i columna</li> </ul> </li> <li>Palpation af lægmuskulatur </li> <li>Palpation af øvre abdomen - galdeveje, lever</li> <li>Se efter herpes zoster</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <ul> <li>Hb <ul> <li>Anæmi kan give symptomatisk myokardieiskæmi uden, at signifikant koronarstenose foreligger</li> </ul> </li> <li>Hvile-ekg ved mistanke om infarkt <ul> <li>Initialt ekg har en sensitivitet på 20-60 % for akut koronarsyndrom </li> <li>Negativt hvile-ekg ved akutte brystsmerter udelukker ikke hjerteinfarkt eller ustabil angina</li> <li>Ved stærk infarktmistanke kan et ekg være vejledende for videre visitation, fordi man alligevel vil indlægge patienten<br> <ul> <li>Ved ST-elevation visiteres til invasivt center, der udfører primær PCI</li> <li>Ved uspecifikke ekg-forandringer visiteres til nærmeste hospital</li> </ul> </li> <li>Hvile-ekg kan bekræfte arytmier som kan give iskæmiske smerter </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9E59981801844EC8A5D3816BA2263A7A&_z=z">Ekg - tjekliste</a>. Se efter ST-elevation, Q-takker, tegn på overledningsforstyrrelser, T-taks invertering</li> </ul> </li> <li>CRP ved mistanke om infektion </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B85ABB2C2FC745BA87B84DF6FBF1057A&_z=z">Troponin-T</a> hurtigtest har for lav sensitivitet og specificitet til at være nyttig i almen praksis, og stigning kan først forventes efter 4-6 timer fra symptomdebut</li> </ul> <h4>Test af sublingual [DliActiveSubstance;6315;glyceryltrinitrat]</h4> <ul> <li>Nitro-effekt indenfor 1-2 minutter fra symptomdebut kan tyde på iskæmiske smerter, men fundet har relativ lav sensitivitet og specificitet</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Rtg.af thorax <ul> <li>Ved mistanke om pneumothorax eller pneumoni </li> <li>Giver også oplysninger om hjertestørrelse, lungeødem</li> </ul> </li> <li>Skeletrøntgen <ul> <li>Kan være aktuelt ved mistanke om costafraktur eller sygdomme i nakke- og thorakalcolumna</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mistanke om øsofagal årsag</h4> <ul> <li>Forsøgsvis behandling med syrepumpehæmmer <ul> <li>Kan give værdifuld information ved mistanke om gastroøsofagal reflukssygdom</li> </ul> </li> <li>Endoskopi - foreligger øsofagit? Negativ skopi udelukker ikke reflukssygdom </li> <li>24 timers pH-registrering kan være indiceret for at afgøre, om refluks er forklaringen </li> <li>Manometri kan give værdifuld afklaring om spastiske tilstande i spiserør (akalasi, diffus spasme), hvis kontrastrøntgen ikke har sandsynliggjort diagnosen <ul> <li>Rekvireres af endoskopøren/gastroenterologen</li> </ul> </li> </ul> <h3>På sygehus</h3> <ul> <li>Infarktstatus <ul> <li>Gentagen testning med ekg, troponin, CK-MB </li> <li>Men sensitiviteten for de forskellige tests kan initialt være lav </li> </ul> </li> <li>Lungeemboli: A-punktur, d-dimer, ekkokardiografi og CT-skanning med kontrast </li> </ul> <h4>Billeddiagnostik ved mistanke om koronarsygdom</h4> <ul> <li>Flere billeddiagnostiske metoder er tilgængelige </li> <li>Ekkokardiografi <ul> <li>Er den mest valide undersøgelse til afklaring af hjertefunktion, klapabnormiteter, abnorme vægbevægelser, perikardieeksudat og højresidig trykbelastning </li> <li>Transtorakal ekkokardiografi <ul> <li>Kan foretages ved sengen og er ikke-invasiv</li> </ul> </li> <li>Transøsofagealt ekkokardiografi <ul> <li>Er mere invasiv og mindre nyttig i vurderingen af akutte brystsmerter </li> <li>Undersøgelsen kan komme på tale efter transtorakal undersøgelse, når mistanken om aortadissektion opretholdes (CT er dog oftest den foretrukne undersøgelse)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Evt. koronarangiografi når sandsynligheden for nødvendig PCI foreligger <ul> <li>Kan gøres som koronar CT-angiografi, som er minimalt invasiv. Billeder korrelerer godt med almindelig koronar angiografi og er især karakteriseret ved sin høje negative prædiktive værdi. Det vil sige, at normal undersøgelse udelukker iskæmisk hjertesygdom</li> </ul> </li> <li>Evt. konventionel CT <ul> <li>Bruges særlig til at påvise aortaaneurisme, aortadissektion og lungeemboli</li> </ul> </li> <li>Evt. myokardiescintigrafi <ul> <li>For at se efter reversible perfusionsdefekter </li> <li>Undersøgelsen er mindre tilgængelig, og falske positive og negative resultater er ikke ualmindelige</li> </ul> </li> <li>Evt. MR af hjertet <ul> <li>Er nyttig til at påvise infarkter, myokarditisforandringer, ændringer i hjertevæggens motilitet og perikardiale effusioner</li> </ul> </li> <li>Evt. PET <ul> <li>Er kostbar og sparsomt tilgængeligt</li> </ul> </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>Ved mistanke om alvorlig hjertekarsygdom </li> </ul> <h4>Præhospital infarktbehandling</h4> <ul> <li>Smertebehandling <ul> <li>[DliActiveSubstance;6315;Glyceryltrinitrat] 0,25-0,5 mg sublingualt eller 0,4 mg som spray. Kan gentages efter 5 min og senere hvert 15. min. Forsigtig ved lavt blodtryk - systolisk BT bør være over 90 mmHg </li> <li>Oxygen gives kontinuerligt med ansigtsmaske eller næsekateter (10-12 l/min) </li> <li>[DliActiveSubstance;6385;Morphin] 5-10 mg intravenøst. Kan give 2,5 mg i gentagne doser indtil smertefrihed. Totaldosis bør helst ikke overstige 20 mg </li> </ul> </li> <li>Anlæg perifer venekanyle (PVK)</li> <li>Kvalme <ul> <li>[DliActiveSubstance;6145;Metoclopramid]: 10-20 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Antitrombotisk behandling <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 300 mg gives straks (evt. brusetablet, evt. supp.) </li> <li>Skal gives selv om patienten står på lavdose acetylsalisylsyre</li> </ul> </li> <li>Angst/uro <ul> <li>[DliActiveSubstance;6385;Morphin] evt.: 2-5 mg i.v. - jfr. smertebehandlingen </li> <li>Evt. [DliActiveSubstance;5757;diazepam] 2,5-5 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Symptomgivende bradykardi <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/140">Atropin</a> 0,5 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Dyspnø/lungestase <ul> <li>[DliActiveSubstance;5347;Furosemid] 20-40 mg i.v., evt. gentaget</li> </ul> </li> <li>Ved takykardi over 100/min (og blodtryk over 100 mm Hg) <ul> <li>Overvej [DliActiveSubstance;6309;metoprolol], f.eks. 5+5+5 mg langsomt i.v. med 5 minutters mellemrum </li> <li>Tilstræb hjertefrekvens på 50-80/min </li> <li>Husk adækvat smertelindring og ro</li> </ul> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7319048196C54C0C82C832350882FB09&_z=z">Ventrikeltakykardi eller ventrikelflimmer </a> <ul> <li>Defibrillering</li> </ul> </li> <li>Adækvat observation under transport</li> </ul> <h4>Præhospital monitorering</h4> <ul> <li>Kontinuerlig monitorering af <ul> <li>hjerterytme </li> <li>BT </li> <li>respiration og frekvens </li> <li>evt. pulsoxymetri</li> </ul> </li> <li>Ekg <ul> <li>Om muligt tages 12-aflednings ekg, der overføres elektronisk til vagthavende kardiolog til vurdering mhp. evt. akut PCI-behandling (ved tegn på ST-elevation myokardieinfarkt)</li> </ul> </li> <li>Giv patienten ro og varme, undgå stress </li> <li>Ved påvist ST-elevations myokardieinfarkt bør der evt. også gives [DliActiveSubstance;6258;ticagrelor] 180 mg eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 600 mg per os i samråd med vagtlæge/sygehus, overvej om der kan være tale om aortadissektion før der gives kraftig blodfortyndende behandling</li> </ul> <h3>Råd</h3> <ul> <li>Ved lette til moderate brystsmerter og ringe sandsynlighed for ustabil angina, prøv eventuelt prøvebehandling med <ul> <li>Med [DliActiveSubstance;6315;glyceryltrinitrat]</li> <li>Med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">syrepumpehæmmer</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig information?</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8ECD3424F33543C2825B153E9A7FD486&_z=z">Brystsmerter, årsager </a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">Information om højt blodtryk</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E25FF48511C54312A77EBB9791D68C7E&_z=z">Kostråd til patienter med højt kolesterol</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">Information om sund kost</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1E33339A3877446C86E74A4809F2DA4C&_z=z">Fedtfattig mad</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=527D40A06CDC4A69BC402CEDDB3D5A2A&_z=z">Fiber i kosten</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7DA93580EDFF4B708A030DFD510826C3&_z=z">Diæt og træning - en sund balance for et sundt hjerte</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=59B290643CEE4D2B93E196CC06852789&_z=z">Information om homocystein</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=612971DED73A413380BE9CD8C017D3C9&_z=z">Information om rygestop ved hjertesygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=06BBC660393C4078AD8F93C26F079F87&_z=z">Ekg</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=64B59D82214040C596B857BEF1AB9DCE&_z=z">Arbejds-ekg</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=FED0FBB91A5E45FD82E3D34F557427E0&_z=z">Perkutan koronar intervention</a> </li> </ul> <h4>Overvægt og vægttab</h4> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=85C1F015AAA144ECB4F6BBC2313DD03F&_z=z">Overvægt, hvad er det?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ADEA7888913F4DAC979ABB07E8EAF3E9&_z=z">Overvægt og kostvaner - bliv mæt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5DFF90B86D16496DA1883D5EEE015E28&_z=z">Overvægt og kost - mad i løbet af dagen</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=47E3BDE94CB54F46956BA9292E1DD7A1&_z=z">Overvægt og fedme, fysisk aktivitet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A75B0876AA8E437CB14F184AAA30E6FA&_z=z">Overvægt og kost - festmad</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=18949366D81042508C2A9F87C62290AF&_z=z">Hjerte med angina</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F36D069AF8EA4FD6A68F5D5869EA0841&_z=z">Hjerteinfarkt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0B50B7F1E6A8420D86E4A8E2D3A2C111&_z=z">Arteriosklerose udvikling, tværsnitbilleder</a> </li> </ul> <h3>Video</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2E62CC247CED44B5AFA692FB6C2F8E21&_z=z">Belastnings-ekg</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B5D5FD2618B74FF4B24B65AFC5A8647B&_z=z">Hjertekateterisering</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">Transøsofageal ekko</a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1550</TextField> <TextField Name="PageTitle">Brystsmerter</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Brystsmerter</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-19T14:17:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R07, R07.0, R07.1, R07.2, R07.3, R07.4</TextField> <TextField Name="ICPC2">A11, K01, K02, K03</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">brystsmerter, smerter i brystet, smerte i brystet, smerter i thorax, thorakale smerter</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
42.967 characters