hjerterehabilitering
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
koronarsygdom
/
hjerterehabilitering
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
akut-koronart-syndrom
angina-pectoris
angina-pectoris-ustabil
bypassoperation
hjerterehabilitering
myokardieinfarkt
postinfarktsyndrom
sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom
stentning-af-koronararterier
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E812A8F9-3089-4E54-9C8F-94000FE9E0B7}" Name="hjerterehabilitering" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AFA09E36-267F-4A9C-B5C1-1C879783F20A}" SortOrder="500" PublishDate="2010-05-31T21:35:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Hjerterehabilitering defineres af Sundhedsstyrelsen som "en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at for nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund"<a href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2015. " data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" title="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2015. ">1</a></li> <li>Indsatsen bør være tværfaglig, med basis i et team bestående af læge, sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, sekretær og evt. ergoterapeuter, samt i nogle tilfælde et understøttende team af psykologer, socialrådgivere og præster<a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a></li> <li>Kardiologiske speciallæger har ansvar for, at patienten er lægefagligt risikovurderet på sygehuset forud for påbegyndelse af et rehabiliteringsforløb. Sygehuset skal yde rådgivning af kommuner og praktiserende læger i forbindelse med den fysiske træning i kommunerne</li> <li>Specialiseret hjerterehabilitering kan foregå både på sygehus eller i kommunerne</li> <li>Hensigten med rehabilitering er blandt andet at modvirke frygt for fysisk aktivitet, at opnå bedre arbejdskapacitet, livskvalitet og social tilpasning </li> <li>Formålet er også at reducere antallet af genindlæggelser og bedre risikoprofil og prognose - ved så vidt muligt at vende udvikling af den underliggende aterosklerotiske proces, så morbiditet og mortalitet reduceres<a href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2015. " data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" title="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen 2015. ">1</a><sup>,<a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering"></a></sup><a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a><sup><br> </sup></li> <li>Regelmæssig fysisk aktivitet er forbundet med nedsat forekomst af kardiovaskulær sygdom og reducerer hjerterelateret mortalitet efter gennemgået myokardieinfarkt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800" data-value-piped="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS|Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.|Cochrane Database Syst Rev|2016||CD001800|26730878" data-url="reference-link" data-pubmedid="26730878" title="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800">3</a>. Evidensen for mortalitetsreduktion efter rehabilitering efter hjerteklapkirurgi og hjertesvigt er svag<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sibilitz KL, Berg SK, Tang LH, Risom SS, Gluud C, Lindschou J, Kober L, Hassager C, Taylor RS, Zwisler AD, Exercise-based cardiac rehabilitation for adults after heart valve surgery.. Cochrane Database Syst Rev 2016;3: CD010876" data-value-piped="Sibilitz KL, Berg SK, Tang LH, Risom SS, Gluud C, Lindschou J, Kober L, Hassager C, Taylor RS, Zwisler AD|Exercise-based cardiac rehabilitation for adults after heart valve surgery.|Cochrane Database Syst Rev|2016|3|CD010876|26998683" data-url="reference-link" data-pubmedid="26998683" title="Sibilitz KL, Berg SK, Tang LH, Risom SS, Gluud C, Lindschou J, Kober L, Hassager C, Taylor RS, Zwisler AD, Exercise-based cardiac rehabilitation for adults after heart valve surgery.. Cochrane Database Syst Rev 2016;3: CD010876">4</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Taylor RS, Sagar VA, Davies EJ, Briscoe S, Coats AJ, Dalal H, Lough F, Rees K, Singh S, Exercise-based rehabilitation for heart failure.. Cochrane Database Syst Rev 2014;: CD003331" data-value-piped="Taylor RS, Sagar VA, Davies EJ, Briscoe S, Coats AJ, Dalal H, Lough F, Rees K, Singh S|Exercise-based rehabilitation for heart failure.|Cochrane Database Syst Rev|2014||CD003331|24771460" data-url="reference-link" data-pubmedid="24771460" title="Taylor RS, Sagar VA, Davies EJ, Briscoe S, Coats AJ, Dalal H, Lough F, Rees K, Singh S, Exercise-based rehabilitation for heart failure.. Cochrane Database Syst Rev 2014;: CD003331">5</a> <ul> <li><span>En målbar effekt foreligger tillige ved rehabilitering ved koronarsygdom uden gennemgået myokardieinfarkt, og anbefales generelt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800" data-value-piped="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS|Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.|Cochrane Database Syst Rev|2016||CD001800|26730878" data-url="reference-link" data-pubmedid="26730878" title="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800">3</a><br> </span></li> <li>Endvidere anbefales det, at patienter med hjertesvigt og patienter, der har fået foretaget en hjerteklapoperation, vurderes systematisk med henblik på deltagelse i hjerterehabilitering<a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Hjerte-kar-sygdom er den førende årsag til død og alvorlig sygelighed i Danmark</li> <li>Hjerterehabilitering er et vigtigt element i sekundær profylakse af hjerte-kar-sygdom, et tiltag som kan reducere den aldersjusterede kardiovaskulære mortalitet med næsten 50 %<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800" data-value-piped="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS|Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.|Cochrane Database Syst Rev|2016||CD001800|26730878" data-url="reference-link" data-pubmedid="26730878" title="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800">3</a></li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Mekanismen bag den prognostiske gevinst ved fysisk træning er utvivlsomt multifaktorielt betinget og omfatter træningsinduceret øget fibrinolyse, nedsat trombocytaggregation, bedre reguleret blodtryk, optimeret lipidprofil, nedsat kronisk inflammation, forbedret endotelmedieret koronar vasodilatation, øget hjertefrekvensvariabilitet og autonom tonus samt gunstig effekt på en række psykosociale faktorer og generel øget overvågning af patienterne.</li> <li>Mekanismerne er vigtige for at forebygge yderligere progression i koronarsygdommen</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Indikationer for rehabilitering<a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a></h2> <ul> <li>Iskæmisk Hjertesygdom <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=40E981C2B1C1476EABC3B60006CD2791&_z=z">Akut koronarsyndrom (AKS)</a>, <a href="~/link.aspx?_id=74939EBF4A694B359A96B1E33A94FC50&_z=z">myokardieinfarkt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DCB028A3B0B74543B97DEBB51EFC5976&_z=z">Koronar bypass-opererede</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1B85D8313AA2434F83FDDBABBEBFEDC8&_z=z">Gennemgået perkutan koronar intervention (PCI)</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">Stabil angina pectoris</a></li> </ul> </li> <li>Aterosklerotisk perifer vaskulær sygdom</li> <li>Stabile patienter med <a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">hjertesvigt</a></li> <li>Hjerteklapkirurgi</li> </ul> <p>Andre grupper, der kan have behov for rehabilitering fx. patienter med atrieflimren eller efter ICD-implantation, henvises efter individuel vurdering.</p> <h2>Effekter</h2> <ul> <li>Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter totale antal hospitalsindlæggelser. Der er ligeledes stærk evidens for en positiv effekt på livskvalitet. I studier med mere end 1 års opfølgning er der stærk evidens for, at fysisk træning reducerer den kardiovaskulære dødelighed. Fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom reducerer totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk, og der er flere i træningsgrupperne, der ophører med cigaretrygning</li> <li>Alle patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom skal tilbydes træning som del af hjerterehabilitering efter indlæggelse. Af sikkerhedsmæssige grunde skal træningen initialt være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest. </li> <li>Der anbefales fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper</li> <li>Ved akut koronartsyndrom (AKS) kan træning opstartes en uge efter revaskularisering med percutan coronar intervention (PCI), og fire til seks uger efter CABG. Alle patienter, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariseret, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram</li> <li>Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Patienterne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause </li> <li>Efter thorakotomi bør man undgå thorax-forskydning og tryk-stress i løbet af de første 6-8 uger. Man bør forholde sig til individuelle barrierer, når der arbejdes med motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet. Daglig egen træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle patienter som en del af træningen, og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen</li> <li>Et omfattende hjerterehabiliteringsprogram giver en række positive effekter for selekterede patientgrupper: <ul> <li>Symptomer som angina, dyspnø og åndenød reduceres</li> <li>Depressionsfølelse dæmpes</li> <li>Fysisk kapacitet og evnen til at deltage i daglige aktiviteter øges</li> <li>Livskvalitet og evnen til på egen hånd at håndtere sygdommen bedres</li> <li>Antal sygehusindlæggelser og arbejdsfravær reduceres</li> </ul> </li> <li>En lang række metaanalyser er udført. Disse viser, at hjerterehabilitering efter myokardieinfarkt reducerer <ul> <li>Hjertedød med ca. 26 %, (RR) 0.74, 95 % CI 0.64 to 0.86) NNT = 3-4)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800" data-value-piped="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS|Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.|Cochrane Database Syst Rev|2016||CD001800|26730878" data-url="reference-link" data-pubmedid="26730878" title="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800">3</a></li> <li>Ikke død af alle årsager i studier med lang tids follow-up, mens der er studier med kortere follow-up er set gevinster<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800" data-value-piped="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS|Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.|Cochrane Database Syst Rev|2016||CD001800|26730878" data-url="reference-link" data-pubmedid="26730878" title="Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N, Taylor RS, Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease.. Cochrane Database Syst Rev 2016;: CD001800">3</a></li> </ul> </li> <li>Det er estimeret, at 50 % af reduktionen i hjertedød kan tilskrives livsstilsændringer og bedring i kardiovaskulær risikoprofil<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Taylor RS, Unal B, Critchley JA, Capewell S, Mortality reductions in patients receiving exercise-based cardiac rehabilitation: how much can be attributed to cardiovascular risk factor improvements?. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2006;13: 369-74" data-value-piped="Taylor RS, Unal B, Critchley JA, Capewell S|Mortality reductions in patients receiving exercise-based cardiac rehabilitation: how much can be attributed to cardiovascular risk factor improvements?|Eur J Cardiovasc Prev Rehabil|2006|13|369-74" data-url="reference-link" title="Taylor RS, Unal B, Critchley JA, Capewell S, Mortality reductions in patients receiving exercise-based cardiac rehabilitation: how much can be attributed to cardiovascular risk factor improvements?. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2006;13: 369-74">6</a></li> </ul> <h2>Komponenter i programmet <a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a></h2> <ul> <li>I et hjerterehabiliteringsprogram bør følgende elementer indgå <ul> <li> Fysisk træning, se ovenfor </li> <li> Patientinformation og -uddannelse </li> <li> Psykosocial indsats herunder arbejdsfastholdelse </li> <li> Støtte til kostomlægning </li> <li> Støtte til rygestop </li> <li> Optimering af medikamentel behandling og risikofaktorkontrol </li> <li> Klinisk opfølgning og vedligeholdelse af mål </li> </ul> </li> <li>Der er kendte barrierer for rehabilitering, som bør identificeres og om muligt aktivt håndteres: alder, socioøkonomisk status, etnicitet, køn, komorbiditet, misbrugsproblemer, psykisk sygdom. Se nedenfor</li> <li>Rehabiliteringsforløbet tager afsæt i 'Den individuelt tilrettelagte behandlingsplan', som evalueres ved afslutning fra hospitalsregi, hvor der redegøres for fund og udførte undersøgelser</li> <li>Mhp. fastlæggelse af en individuel behandlingsplan og hjerterehabiliteringsforløb foretages: <ul> <li>Klinisk status, inkl. EKG og ekkokardiografi (hvis ikke udført tidligere i forløbet)</li> <li>Vurdering af risikofaktorer (dyslipidæmi, hypertension, diabetes)</li> <li>Vurdering af fysisk funktionsniveau (ergospirometri-test, symptomlimiteret arbejdstest på cykel eller løbebånd, evt. 6 minutters gangtest)</li> <li>Vurdering af psykosociale forhold herunder screening for angst og depression</li> <li>Vurdering af sociale forhold med betydning for behandling og compliance</li> <li>Der lægges vægt på at medinddrage patienten i tilrettelæggelsen af det individuelle hjerterehabiliteringsforløb</li> </ul> </li> <li>Der udformes et individuelt rehabiliteringsprogram for patienten: <ul> <li>Baseres på den personlige risikoprofil</li> <li>Kostråd</li> <li>Vægtråd</li> <li>Rygeophør</li> <li>Konkret træningsprogram</li> </ul> </li> <li>Opfølgning <ul> <li>Initialt bør patienten få tilbud om vejledning, som sikrer, at patienten udfører aktiviteterne optimalt og for at kontrollere, at symptomer ikke opstår</li> </ul> </li> <li>Mange kan træne på egen hånd efter simpel vejledning, men de fleste vil have stor nytte af gruppetræning sammen med andre hjertepatienter</li> </ul> <h3>Forskellige faser<a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering" data-url="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 29: Hjerterehabilitering">2</a></h3> <ul> <li>Fase 1 <ul> <li>Starter som regel i forbindelse med selve indlæggelsen efter et akut myokardieinfarkt eller en anden koronar hændelse </li> <li>På dette tidspunkt får patienten vejledning i tidlig fysisk aktivitet </li> <li>På dette tidspunkt bør patienten tilbydes et rehabiliteringsforløb, opfordres til at justere risikofaktorer, evt. testes for at bedømme den fysiske kapacitet og finde et korrekt niveau for fysisk træning</li> </ul> </li> <li>Fase 2 <ul> <li>Er den tidlige fase i træning lige efter udskrivelse fra sygehuset </li> <li>Ofte deltager patienten i et vejledt og overvåget træningsprogram, får kostvejledning, råd om livsstilsændringer for at påvirke risikofaktorer og modtager psykosocial støtte </li> <li>Ofte bliver tilbuddet givet i et ambulatorium eller i kommunalt regi</li> <li>Der er forskellige metoder til præstationsmålinger</li> </ul> </li> <li>Fase 3 <ul> <li>Har som mål at opretholde de livsstilsændringer, som er gennemført i fase 1 og 2 </li> <li>Patienten møder til regelmæssig kontrol af symptomer, risikofaktorer, medicinforbrug og psykosocial støtte </li> <li>Overgår evt. til et kommunalt trænings- og rehabiliteringstilbud</li> </ul> </li> </ul> <h2>Kontrolmål</h2> <ul> <li>Blodtryk <ul> <li>Målet er at opnå normotension (<120-130/70-80)<a href="https://nbv.cardio.dk/hypertension" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap. 27: Arteriel Hypertension" data-url="https://nbv.cardio.dk/hypertension" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning. Kap. 27: Arteriel Hypertension">7</a></li> <li>Aktuelle tiltag kan være livsstilsmodifikation og medicinregulering</li> </ul> </li> <li>Diabeteskontrol <ul> <li>HbA1c bør være under < 53 mmol/mol </li> <li>Aktuelle tiltag er oplæring, kostvejledning, vægtkontrol, fysisk aktivitet</li> </ul> </li> <li>Fysisk kapacitet <ul> <li>Vurder begrænsninger i fysisk udfoldelse </li> <li>Aktuelle tiltag er at skræddersy træningsforløb for den enkelte patient</li> </ul> </li> <li>Lipidkontrol <ul> <li>For patienter med kardiovaskulær sygdom bør LDL < 1,4 mmol/l (1,8 er grænse for undergrupper, se venligst: <a href="https://nbv.cardio.dk/dyslipidaemi#285-behandling-og-monitorering-af-dyslipidmi">DCS vejledning om dyslipæmi</a> ) og mindst 50 % reduktion i LDL, hvis udgangspunktet er i intervallet 1,8-3,6 mmol/l <a href="https://nbv.cardio.dk/dyslipidaemi" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 28: Dyslipidæmi" data-url="https://nbv.cardio.dk/dyslipidaemi" title="Dansk Cardiologisk Selskab. Den Nationale Behandlingsvejledning 2021. Kap. 28: Dyslipidæmi">8</a></li> <li>Aktuelle tiltag er livsstilmodifikation og medicin</li> </ul> </li> <li>Fysisk aktivitet <ul> <li>Der anbefales mindst 30 minutter per dag, 5 dage om ugen </li> <li>Træningsforløbet bør tilpasses den enkelte patient</li> </ul> </li> <li>Rygning <ul> <li>Rygeophør</li> </ul> </li> <li>Vægtkontrol <ul> <li>Bør ideelt tilstræbe BMI < 25 samt livviddemål < 102 cm hos mænd eller < 89 cm hos kvinder </li> <li>Aktuelle tiltag er et multidisciplinært program med kostændringer, fysisk træning og psykosocial støtte</li> </ul> </li> </ul> <h2>Barrierer for deltagelse i hjerterehabilitering</h2> <ul> <li>De vigtigste årsager til ikke at deltage i hjerterehabilitering er <ul> <li>Fysiske barrierer, såsom manglende transportmuligheder, lang transporttid</li> <li>Økonomiske omkostninger</li> <li>Fravær fra arbejdspladsen og familien</li> <li>Personlige barrierer såsom lav selvfølelse hos patienten, manglende forståelse af sygdommen eller misforståelser i forhold til formålet med rehabiliteringen, forlegenhed i forhold til at deltage på hold og angsten for at blive opfattet som gammel og syg af omgivelserne</li> <li>Manglende opbakning fra lægen eller manglende social støtte</li> <li>Mange patienter falder fra. Dette gælder især de ældre, og patienter med lavt fysisk aktivitetsniveau, før de blev syge</li> <li>De praktiserende læger har en central rolle som motivator for patienterne i hjerterehabiliteringen</li> </ul> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelse og pakkeforløb [ICPC]</li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1068&gotoChapter=1068">Patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris</a></li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1068&gotoChapter=1068#chapter_1068">Iskæmisk hjerte-kar-sygdom: Patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris</a></li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=969547AD47A240D4AC8BBB7E35C90976&_z=z">Hjerterehabilitering</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6650FE93D73F4E5A95F64B2180BC0F10&_z=z">Myokardieinfarkt, rehabilitering</a> </li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/28-iskaemisk-hjertesygdom">Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Iskæmisk hjertesygdom</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx?la=da&hash=13BF6A066B8A807DFE6999A5AB5C29D13A5CDD35">Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2018</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=EEE771668B304DBCAB47BF7ECA409EEE&_z=z">Hvordan arbejder hjertet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C5DE84E557024D8A90E0DC7BC5654CA8&_z=z">Hjertets ledningssystem</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=19BEE34E08FB47DEA1909A95C333901C&_z=z">Hjerteinfarkt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3D41172D2D2C4CBE85CAA939366667CF&_z=z">Hjertesvigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=82A3D29DC013443E8D035CA9926E0B76&_z=z">Atrieflimmer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=282EBD7D0C494848B57CC32538ED1BB8&_z=z">Ventrikulær takykardi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=84BD23A47ED74802BF0DA78A72170B58&_z=z">Langsom puls, bradykardi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A0971A5E53DC41758280584459D514F4&_z=z">Angioplastik</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DF33498F67D6405EA34EBAB016EF5C0B&_z=z">Belastnings-EKG</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2CC6AED21F144440A1B3D8C72F2A1F0F&_z=z">Bypasskirurgi i hjertet</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=844196F69C834578B4A65A864FD9E312&_z=z">Koronar arteriografi</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">34396</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hjerterehabilitering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hjerterehabilitering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-03-25T14:53:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FCF5AD60-CAC7-484A-9636-68BBF67042F9}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I20, I21, I23, I24, I25, I509, I489, DZ952</TextField> <TextField Name="ICPC2">K99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hjerte-kar-sygdom er den førende årsag til død og alvorlig sygelighed i Danmark.</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Angina pectoris, Hjerterehabilitering, hjertesygdom, angina pektoris, hjertetræning, hjertegenoptræning, kronisk iskæmisk hjertesygdom, hjerte rehabilitering</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
30.938 characters