sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
koronarsygdom
/
sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
akut-koronart-syndrom
angina-pectoris
angina-pectoris-ustabil
bypassoperation
hjerterehabilitering
myokardieinfarkt
postinfarktsyndrom
sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom
stentning-af-koronararterier
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{28840BC5-AB4C-40F8-96B0-A55CF347C60B}" Name="sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AFA09E36-267F-4A9C-B5C1-1C879783F20A}" SortOrder="800" PublishDate="2014-04-24T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="https://www.cardio.dk/nbv" data-type="other-reference" data-value="DCS National behandlingsvejledning. 2019. Kap.1,3,26,28,34," data-url="https://www.cardio.dk/nbv" title="DCS National behandlingsvejledning. 2019. Kap.1,3,26,28,34,">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" title="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013">3</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Iskæmisk hjertesygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark </li> <li>Omkring 160.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, af disse har mere end halvdelen haft en eller flere blodpropper i hjertet </li> <li>Omkring 9.000 danskere får akut myokardieinfarkt (AMI) hvert år </li> <li>Ændring i livsstil, bedre primærprofylakse og væsentlig bedre akut behandling og rehabilitering har reduceret dødeligheden i iskæmisk hjertekarsygdom med over 50 % fra 1995-2019</li> <li>Fremskridt i behandlingen har bedret overlevelsen efter den initiale hændelse, men personer med etableret koronarsygdom har stadig en høj risiko for fremtidige hjertekar hændelser</li> <li>Forskning viser, at personer med koronarsygdom kan reducere deres risiko for senere hjertekar hændelser ved effektiv sekundær forebyggelse</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Generelle anbefalinger</h3> <ul> <li>Livsstil <ul> <li>Rygestop</li> <li>Regelmæssig fysisk aktivitet</li> <li>Hjertevelig kost kost</li> <li>Undgå overvægt </li> </ul> </li> <li>Modificer underliggende tilstande <ul> <li>Hyperkolesterolæmi </li> <li>Hypertension </li> <li>Diabetes </li> <li>Depression</li> </ul> </li> <li>Medicinsk behandling <ul> <li>Antitrombotisk behandling </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">Statin</a> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokker</a> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmer</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> [ICD10] <h3>Rehabilitering</h3> <p>Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom systematisk henvises til hjerterehabilitering</p> <p>I et hjerterehabiliteringsprogram bør følgende elementer indgå</p> <ul> <li>Støtte til mental trivsel</li> <li>Fysisk træning</li> <li>Patientinformation og -uddannelse</li> <li>Psykosocial indsats herunder arbejdsfastholdelse</li> <li>Støtte til kostomlægning</li> <li>Støtte til rygestop</li> <li>Optimering af medikamentel behandling og risikofaktorkontrol</li> <li>Klinisk opfølgning og vedligeholdelse af mål</li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://nbv.cardio.dk/hjerterehabilitering">Dansk Cardiologisk Selskabs National behandlingsvejledning. NBV; 2022 Cardio.DK</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1068&gotoChapter=1068">Patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris</a></li> </ul> <h2>Livsstilstiltag<a href="https://www.cardio.dk/nbv" data-type="other-reference" data-value="DCS National behandlingsvejledning. 2019. Kap.1,3,26,28,34," data-value-piped="DCS National behandlingsvejledning. 2019. Kap.1,3,26,28,34,|https://www.cardio.dk/nbv" data-url="https://www.cardio.dk/nbv" data-pubmedid="undefined" title="DCS National behandlingsvejledning. 2019. Kap.1,3,26,28,34,">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove.B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013" data-value-piped="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-pubmedid="undefined" title="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013">3</a></h2> <h3>Rygeophør</h3> <ul> <li>Rygestop har vist at reducere død af alle årsager hos patienter med etableret hjertekarsygdom</li> <li>En større undersøgelse af personer, som havde haft en blodprop i hjertet, viste, at de, som stoppede med at ryge, fik halveret risikoen for at dø i de følgende 2-10 år</li> <li>Efter gennemgået AKS eller koronar bypass kirurgi reduceres risikoen for død med mindst 1/3, og rygestop er mindst lige så vigtig at modificere som øvrige risikofaktorer</li> <li>Alle hjertepatienter som ryger skal henvises til et kommunalt rygestop tilbud</li> </ul> <h3>Fysisk aktivitet</h3> <ul> <li>Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter totale antal hospitalsindlæggelser. Der er ligeledes stærk evidens for en positiv effekt på livskvalitet. I studier med mere end 1 års opfølgning er der stærk evidens for, at fysisk træning reducerer den kardiovaskulære dødelighed. Fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom reducerer totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk, og der er flere i træningsgrupperne, der ophører med cigaretrygning</li> <li>Alle patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom bør tilbydes træning som del af hjerterehabilitering efter indlæggelse. Af sikkerhedsmæssige grunde skal træningen initialt være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram kan der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest</li> <li>Der anbefales fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper</li> <li>Ved akut koronartsyndrom (AKS) kan træning opstartes en uge efter revaskularisering med percutan coronar intervention (PCI), og fire til seks uger efter CABG. Alle patienter, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariseret, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram</li> <li>Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Patienterne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause </li> <li>Efter thorakotomi bør man undgå thorax-forskydning og tryk-stress i løbet af de første 6-8 uger. Man bør forholde sig til individuelle barrierer, når der arbejdes med motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet. Daglig egen træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle patienter som en del af træningen, og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen</li> </ul> <h3>Kostråd og vægt</h3> <ul> <li>Patienter der har gennemgået AKS, og patienter med påvist koronar sygdom generelt, anbefales minimum 2 måltider med fisk per uge</li> <li>Udskift det mættede fedt fra smør og smørblandinger, mælk, ost og kød med det umættede fedt fra planter, fisk, rapsolie, olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner og avocado</li> <li>Spis mere fuldkorn, frugt og grønt</li> <li>Spar på salt</li> <li>Hold tilbage med sukker </li> <li>Spis madvarer med mindre fedt</li> <li>En metaanalyse viser ingen sekundærprofylaktisk effekt af tilskud af omega-3 fedtsyrer</li> <li>Fedme (BMI > 30) øger dødeligheden ved koronarsygdom og virker ugunstigt ind på hjertefunktionen og andre risikofaktorer </li> <li>Vægtreduktion <ul> <li>Overvejes hvis BMI > 25 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 94/80 cm.</li> <li>Anbefales hvis BMI > 30 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 102/88 cm.</li> </ul> </li> <li>Vægttab strategi <ul> <li>Langsigtet vægtkontrol opnås ved at kombinere moderat indtag af kalorier med daglig fysisk aktivitet</li> <li>Alle tilbydes kostvejledning i kommunalt regi. Det tilrådes kraftigt at benytte sig af det</li> <li>Bedring i kardielle risikofaktorer ses selv ved moderat reduktion i vægt</li> </ul> </li> </ul> <h2>Mental trivsel </h2> <h3>Depression og psykosociale faktorer</h3> <ul> <li>Psykosociale faktorer, som eksempelvis stress, har betydning for forekomst af hjertesygdom. Studier har vist, at forekomsten af psykosociale risikofaktorer er højere blandt patienter med hjertesygdom. Derfor vil man i et hjerterehabiliteringsforløb forsøge at reducere fx stress</li> <li>Depression er vanligere hos patienter efter et AKS end i befolkningen iøvrigt. Det angives, at 15-20 % af hospitaliserede patienter med AKS opfylder kriterierne for depression</li> <li>Det anbefales at opspore angst og depression hos patienter med iskæmisk hjertesygdom</li> <li>Studier har vist, at depression er forbundet med betydeligt højere risiko for gentagne kardiale hændelser 1-2 år efter et hjerteinfarkt</li> <li>Det er usikkert, om antidepressiv behandling har nogen effekt på prognose men kan gavne livskvalitet</li> <li>Ved depression er det vigtigt at understøtte compliance mht. livsstilsændringer og medicinsk sekundærprofylakse</li> </ul> <h2>Medicinsk sekundærprofylakse<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-type="other-reference" data-value="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013" data-value-piped="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx" data-pubmedid="undefined" title="National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, 2013">3</a></h2> <h3>Blodpladehæmmere/trombocythæmmere</h3> <ul> <li>Anbefales til alle som sekundær forebyggelse af koronarsygdom, [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre] (ASA) 75 mg daglig <ul> <li>I en stor metaanalyse reducerede trombocythæmmere recidiv af vaskulære hændelser med 25 %</li> </ul> </li> <li>Præparater <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;ASA-behandling] (vedligeholdelsesdose 75 mg x 1) bør starte umiddelbart efter, at diagnosen koronarsygdom er stillet og fortsætte livet ud</li> <li>[DliActiveSubstance;6034;Clopidogrel] (vedligeholdelsesdose 75 mg x 1), en ADP-receptorblokker, er et effektivt alternativ hos patienter som ikke kan tage ASA </li> <li>[DliActiveSubstance;6258;Ticagrelor] (vedligeholdelsesdose 90 mg x 2), denne ADP-receptorblokker er i dag førstevalg i kombination med [DliActiveSubstance;5022;ASA] efter AKS eller perkutan koronar intervention (PCI) med stent</li> <li>[DliActiveSubstance;6035;Prasugrel] (10 mg x 1) kan benyttes som alternativ til én de to ovenstående <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptorblokkere</a>, men er kontraindiceret ved tidligere apoplexi/TCI</li> <li>En kombination af [DliActiveSubstance;5022;ASA] + en <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptorblokker</a> anbefales i 12 mdr. efter AKS med stentbehandling og i (1) 3-6 måneder efter stent behandling for stabil angina pectoris</li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokker</a></h3> <ul> <li>Anbefaling <ul> <li>Flere der har gennemgået AKS, tilrådes behandling med betablokker. Afhængig af koronartrombosens lokalisation og omfang af skade på hjertet, kan anbefalingen strække sig fra ganske kort tid til livslang behandling typisk minimum 1 år</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>En række studier har vist, at betablokkere reducerer recidivrisikoen for hjerteinfarkt, pludselig død og dødelighed efter gennemgået hjerteinfarkt</li> </ul> </li> <li>Type betablokker? <ul> <li>Der findes ingen klar konsensus om, hvilken betablokker som er sikrest eller mest effektiv</li> <li>I Danmark er metoprolol mest benyttet. Hvis patienten tillige har udviklet hjerteinsufficiens, vil [DliActiveSubstance;5201;carvedilol] ofte være førstevalg</li> </ul> </li> <li>Dosering <ul> <li>Tilstræbe hvilepuls ca. 60 slag/min</li> </ul> </li> <li>Ved astma og KOL <ul> <li>Kardioselektive betablokkere bør bruges ([DliActiveSubstance;5523;bisoprolol])</li> <li>Betablokkerbehandling synes ikke at forværre luftvejssymptomer ved KOL, medens patienter med erkendt astma bør opstartes i lavdosis selektiv betablokker, og helst under observation</li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">Statinbehandling</a></h3> <ul> <li>Anbefaling <ul> <li>Anbefales livslangt til alle med gennemgået AKS, uanset kolesterolniveau i blodet </li> <li>Anbefales også ved påvist arteriosklerotisk hjerte-kar sygdom (angina, AKS, apopleksi, perifer arteriel sygdom)</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Reduktion af kolesterolniveauet reducerer risiko for recidiv af koronare hændelser</li> <li>Reduktion af LDL-kolesterol synes at reducere total dødelighed med ca. 10 % og koronar dødelighed med ca. 23 %, per mmol/l reduktion af LDL</li> </ul> </li> <li>Behandlingsmål <ul> <li>LDL < 1.4 mmol/l er behandlingsmål ved sekundær profylakse <p>ved LDL i intervallet 1,4 –2,8mmol/l anbefales dog mindst 50 % reduktion af LDL</p> </li> </ul> </li> <li>Medicinske præparater <ul> <li>Førstevalg ved AKS er i dag [DliActiveSubstance;5155;atorvastatin] 80 mg x 1 eller rosuvastation 10-40 mg</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=95D88BDF22D24B7092E6CA5DB90D7A6B&_z=z">Evt. se hyperlipidæmi</a> </li> <li>Ved fortsat dyslipidæmi under behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statin</a> kan kombinationsbehandling komme på tale, ofte statin + Ezetimib 10 mg</li> <li>PCSK9-hæmmere kan overvejes ved LDL-kolesterol over 2,6 mmol/l, på trods af al anden behandling. Denne type kombinationsbehandling er en specialistopgave</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hypertension</h3> <ul> <li>Normalisering af blodtrykket reducerer dødeligheden</li> <li>Niveau <ul> <li>Behandlingsindikation ved BT > 140/90 eller højere end 130/80 hos patienter med diabetes eller kronisk nyresygdom</li> <li>Behandlingsmål for blodtryk er <120-130/70-80</li> </ul> </li> <li>Medicinsk behandling <ul> <li>Det anbefales initial behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">betablokker</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315735">ACE-hæmmer/AII-antagonist</a> med tillæg af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">diuretika</a> og eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calciumblokker</a> ved yderligere behov for regulering</li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmerbehandling</a></h3> <ul> <li>To store studier har vist gunstige effekter af denne behandling</li> <li>ACE-hæmmerbehandling giver kardiovaskulær beskyttelse, øget overlevelse og færre kardiovaskulære hændelser, også ved bevaret venstre ventrikelfunktion med normal EF og bør overvejes hos alle patienter, især yngre </li> <li>Specielle grupper som specielt vil profitere af ACE-hæmmer behandling, og hvor behandlingen bør initieres allerede i første indlæggelsesdøgn: <ul> <li>ekko viser EF under 40-45 % </li> <li>skæv risikoprofil </li> <li>diabetes </li> <li>hypertension </li> <li>kronisk nyresygdom </li> <li>perifer arteriel karsygdom</li> </ul> </li> </ul> <h3>Diabetes</h3> <ul> <li>Dødeligheden af koronarsygdom er højere blandt patienter med diabetes</li> <li>HbA1c behandlingsmål <ul> <li>Nyere studier tyder på, at for intensiv glukosekontrol (HbA1c < 53 mmol/l. (7 %)) er ugunstig og øger dødeligheden</li> <li>Generelt < 53 mmol/mol (7 %)</li> <li>Dog kan mål individualiseres under hensyntagen til komorbiditet, alder, DM-varighed</li> </ul> </li> <li>Sekundærforebyggelse af koronarsygdom hos patienter med diabetes inkluderer også behandling af hypertension, dyslipidæmi samt evt. længerevarende behandling med trombocythæmmere</li> </ul> <h2>Angioplastik?</h2> <ul> <li>Patienter med mistænkt koronarsygdom bør udredes for at identificere, om de vil have nytte af perkutan koronar intervention eller bypass</li> <li>Udredningen kan foregå med hjerte CT-scanning eller koronararteriografi (KAG)</li> <li>Ved mistanke om betydende stenoser gennemføres i dag flowmåling (FFR) for at vurdere, om PCI vil gavne</li> </ul> <h3>Patientuddannelse</h3> <ul> <li>Blandt ældre patienter med hjertesvigt optræder problemer med medicin-compliance, ernæring, og social isolation, der kan medvirke til hyppige genindlæggelser tidligt efter udskrivelsen</li> <li>For de fleste er det ukompliceret at genoptage deres sexliv efter en blodprop i hjertet. Nogle har bekymringer om at genoptage sexlivet, og måske synes de, det er svært at tage op med lægen. Det er vigtigt at være med til at tage emnet op og bryde isen</li> <li>Nogle af disse problemstillinger (risikofaktorer) kan ændres via et struktureret patientuddannelsesforløb som bør indeholde <ul> <li>Det normale og det syge hjerte – symptomer</li> <li>Medicin</li> <li>Kost og væskeindtagelse</li> <li>Genkendelse og håndtering af advarselssignaler ved forværring af sygdom</li> <li>Psykiske reaktioner i forbindelse med sygdommen og deres håndtering</li> <li>Pårørende/sociale relationer</li> <li>Seksualitet</li> <li>Motion/aktivitet</li> <li>Hvordan skal der reageres i tilfælde af akut sygdom?</li> <li>Praktiske forhold vedr. rejser og forsikring etc.</li> </ul> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C05B06933B2E4B75B1A9DE75C2196F0B&_z=z">Hjertesygdom, forebyg komplikationer</a> </li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/28-iskaemisk-hjertesygdom">Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Iskæmisk hjertesygdom</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx?la=da&hash=13BF6A066B8A807DFE6999A5AB5C29D13A5CDD35">Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2018</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">34811</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sekundær profylakse ved iskæmisk hjertesygdom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sekundær profylakse ved iskæmisk hjertesygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-09T11:18:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FF00B7AE-5368-40AF-810D-EE434223EED0}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I20, I25</TextField> <TextField Name="ICPC2">K74, K75, K76, K77</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Omkring 150.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, af disse har mere end halvdelen haft en eller flere blodpropper i hjertet.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">sekundærforebyggelse af koronarsygdom, koronarsygdom og sekundær forebyggelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.407 characters