impotens-rejsningsbesvaer
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mandlige-koensorganer
/
symptomer-og-tegn
/
impotens-rejsningsbesvaer
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
symptomer-og-tegn
smerter-i-penis
luts
smerter-haevelse-og-udfyldninger-i-pungen
impotens-rejsningsbesvaer
dysuri-hos-maend
gynaekomasti
haemospermi
urinretention
udslaet-paa-penis
udflaad-fra-urinroeret-hos-maend
turisme-og-seksuelt-overfoerte-sygdomme
infektioner-hos-maend-som-har-sex-med-maend-msm
psa-forhoejet
seksuel-dysfunktion-hos-maend
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{6BF38BBE-E9B1-4231-AF62-675D2FC10DDC}" Name="impotens-rejsningsbesvaer" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{488A3120-72F2-48D6-A3D5-6D54B0EC0D2E}" SortOrder="400" PublishDate="2010-09-14T13:46:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Impotens eller rejsningsproblemer, også kaldet erektil dysfunktion, er manglende evne til at opnå og vedligeholde en rejsning af penis, der er tilstrækkelig stiv til seksuel aktivitet</li> <li>Kan forekomme uden eller i forbindelse med svigtende lyst, manglende evne til orgasme eller ejakulationsforstyrrelser</li> <li>For at være et klinisk problem skal symptomet være vedvarende og til gene for patienten</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>5 % af 40-årige</li> <li>>10 % af 50-årige</li> <li>20-25 % over 65 år</li> <li>Hos mænd med diabetes er forekomsten øget i forhold til jævnaldrende</li> <li>Selv om risikoen stiger med alderen, kan rejsningsproblemer også ses hos unge mænd</li> <li>Der er en overbevisende sammenhæng mellem nedre urinvejssymptomer/benign prostatahypertrofi og erektil dysfunktion hos ældre mænd. Dette er uafhængigt af alder, andre sygdomme og livsstilsfaktorer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rosen RC, Khera M. Epidemiology and etiologies of male sexual dysfunction. UpToDate 2021, https://www.uptodate.com/contents/epidemiology-and-etiologies-of-male-sexual-dysfunction. ;: " data-value-piped="Rosen RC, Khera M. Epidemiology and etiologies of male sexual dysfunction. UpToDate 2021|https://www.uptodate.com/contents/epidemiology-and-etiologies-of-male-sexual-dysfunction|||||" data-url="reference-link" title="Rosen RC, Khera M. Epidemiology and etiologies of male sexual dysfunction. UpToDate 2021, https://www.uptodate.com/contents/epidemiology-and-etiologies-of-male-sexual-dysfunction. ;: "><sup>1</sup></a></li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Rejsningsproblemer skal ses i en bio-psyko-social kontekst, hvor de forskellige faktorer influerer hinanden</li> <li>Organiske faktorer er karakteriseret ved normal libido, gradvis tab af erektion, fysisk eller medicinsk udløsende årsag, manglende morgenerektion</li> <li>Psykologiske årsager knyttet til oplevelser i forbindelse med debut, seksuelle traumer, depression, dårlig selvtillid, præstationsangst</li> <li>Sociale faktorer kan fx være partnerproblemer, socialt pres om særlig seksuel adfærd, urealistiske forventninger fx som følge af pornografiforbrug</li> <li>Primær erektil dysfunktion kræver udredning af urolog eller sexolog</li> <li>Rejsningsproblemer har ofte en grundlæggende, negativ indflydelse på mænds selvopfattelse og kan forårsage depression</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Bekymring for erektil dysfunktion. Angiver ofte primært vandladningsproblem eller lignende </li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Se aktuelle diagnoser</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <h3>Vaskulære årsager</h3> <ul> <li>Generel arteriosklerose, f.eks. som led i metabolisk syndrom<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Pizzol D, Smith L, Fontana L, Caruso MG, Bertoldo A, Demurtas J, McDermott D, Garolla A, Grabovac I, Veronese N, Associations between body mass index, waist circumference and erectile dysfunction: a systematic review and META-analysis. Rev Endocr Metab Disord 2020;21: 657-666" data-value-piped="Pizzol D, Smith L, Fontana L, Caruso MG, Bertoldo A, Demurtas J, McDermott D, Garolla A, Grabovac I, Veronese N|Associations between body mass index, waist circumference and erectile dysfunction: a systematic review and META-analysis.|Rev Endocr Metab Disord|2020|21|657-666|32002782" data-url="reference-link" data-pubmedid="32002782" title="Pizzol D, Smith L, Fontana L, Caruso MG, Bertoldo A, Demurtas J, McDermott D, Garolla A, Grabovac I, Veronese N, Associations between body mass index, waist circumference and erectile dysfunction: a systematic review and META-analysis. Rev Endocr Metab Disord 2020;21: 657-666"><sup>2</sup></a></li> <li>Hypertension<a title="Miner M, Nehra A, Jackson G et al, All men with vasculogenic erectile dysfunction require a cardiovascular workup. Am J Med 2014;127(3): 174-82" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Miner M, Nehra A, Jackson G et al, All men with vasculogenic erectile dysfunction require a cardiovascular workup. Am J Med 2014;127(3): 174-82" data-type="journal-reference" data-value-piped="Miner M, Nehra A, Jackson G et al|All men with vasculogenic erectile dysfunction require a cardiovascular workup|Am J Med|2014|127(3)|174-82"><sup>3</sup></a></li> <li>Fedme</li> <li>Diabetes mellitus type I og type II</li> <li>Rygning</li> <li>Kirurgi eller strålebehandling mod det lille bækken</li> <li>Søvnapnø</li> </ul> <h3>Neurogene årsager</h3> <ul> <li>Neuropati forårsaget af diabetes eller kronisk alkoholisme</li> <li>Neurologiske sygdomme, f.eks. følger efter stroke, MS eller parkinsonisme</li> <li>Komplikationer til kirurgiske operationer på prostata, blære eller rektum</li> <li>Gennemgået strålebehandling mod bækkenet</li> <li>Kronisk nyresvigt</li> <li>Skader på rygmarven</li> </ul> <h3>Hormonale årsager</h3> <ul> <li>Oftest kendetegnet ved samtidig nedsat libido, træthed, nedsat skægvækst og evt. gynækomasti</li> <li>Kan være primær eller sekundær til metabolisk syndrom, hyperprolaktinæmi, hypo- eller hypertyreose, diabetes eller anden systemisk sygdom</li> <li>Det er vist, at 1/3 af mænd med type 2 DM har for lavt s-testosteron<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Dhindsa S, Prabhakar S, Sethi M, Bandyopadhyay A, Chaudhuri A, Dandona P, Frequent occurrence of hypogonadotropic hypogonadism in type 2 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2004;89: 5462-8" data-value-piped="Dhindsa S, Prabhakar S, Sethi M, Bandyopadhyay A, Chaudhuri A, Dandona P|Frequent occurrence of hypogonadotropic hypogonadism in type 2 diabetes.|J Clin Endocrinol Metab|2004|89|5462-8|15531498" data-url="reference-link" data-pubmedid="15531498" title="Dhindsa S, Prabhakar S, Sethi M, Bandyopadhyay A, Chaudhuri A, Dandona P, Frequent occurrence of hypogonadotropic hypogonadism in type 2 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2004;89: 5462-8"><sup>4</sup></a><span style="font-size: 10px;">. </span></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=AD0D5743586E47D9B57C226F8B8CBA64&_z=z">Skæv penis, krummerik</a> </h3> <ul> <li>Krumning af penis ved erektion </li> <li>Giver sjældent særlige gener, men kan give smerter eller ubehag ved samleje, kan opleves kosmetisk skæmmende</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=3F6E00290A8F4817BB469762CED8C34B&_z=z">Prostatitis, kronisk</a> </h3> <ul> <li>Hyppig tilstand med variabel symptomatologi </li> <li>Typiske symptomer kan være smerter eller ubehag i perineum, vandladningsproblemer, udflåd, hæmospermi </li> <li>Den kliniske undersøgelse er meget ofte normal, men prostata kan være palpationsøm og diffust forstørret</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A246DBAE90E640D4A661429D85A68B8C&_z=z">Epididymitis</a> </h3> <ul> <li>Kan ses fra puberteten til høj alder</li> <li>Langsomt indsættende smerter som kan stråle op i abdomen. Feber, sviende og hyppig vandladning, hurtig udvikling af hævelse og ømhed af epididymis </li> <li>Ved undersøgelse findes hævelse og ømhed i epididymis og testis, fortykket øm sædstreng. Kremasterrefleks er til stede </li> <li>Positive urinfund - pyuri og bakteriuri</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=A11A6CF01F3447A1864AC20BD159EF88&_z=z">Phimosis</a> </h3> <ul> <li>Forhudens omslagsfold kan ikke trækkes tilbage over glans </li> <li>Fysiologisk tilstand hos spædbørn som går over med årene for de fleste </li> <li>Kan hos små drenge disponere til <a href="~/link.aspx?_id=728A2F6FEDF24DA3A44CA274E9A2B455&_z=z">balanitis</a>, kan hos voksne mænd give ubehag ved samleje og hygiejneproblemer</li> </ul> <h3>Andre årsager</h3> <ul> <li>Analfistler og analfissurer er meget ofte associeret med erektil dysfunktion<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Broholm M, Møller H, Gögenur I, [Sexual dysfunction is frequent in patients with anal fistulas and anal fissures]. Ugeskr Laeger 2015;177: V11140623" data-value-piped="Broholm M, Møller H, Gögenur I|[Sexual dysfunction is frequent in patients with anal fistulas and anal fissures].|Ugeskr Laeger|2015|177|V11140623|25749288" data-url="reference-link" data-pubmedid="25749288" title="Broholm M, Møller H, Gögenur I, [Sexual dysfunction is frequent in patients with anal fistulas and anal fissures]. Ugeskr Laeger 2015;177: V11140623"><sup>5</sup></a></li> </ul> <h3>Medikamenter og stimulantia</h3> <ul> <li>Antidepressiva</li> <li>Kemoterapeutika</li> <li>Antipsykotika</li> <li>Antihypertensiva - skal mistænkes, hvis problemerne er opstået ved introduktion af nye medikamenter</li> <li>Antiepileptika</li> <li>5-alfareduktasehæmmere</li> <li>Rygning, alkoholmisbrug, doping og narkotika</li> </ul> <h3>Psykologiske årsager</h3> <ul> <li>Depression</li> <li>Skyld og skam knyttet til seksualiteten</li> <li>Problemer med partner</li> <li> Angst, stress, vrede</li> </ul> <h2>Sygehistorie</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Grundig og systematisk sygehistorie er det mest centrale i udredningen. Denne vil i mange tilfælde afsløre årsagssammenhængen. Primær psykiatrisk sygdom vil ofte kunne afdækkes</li> <li>Vær opmærksom på medikamenter, der har erektil dysfunktion som mulig bivirkning</li> </ul> <h4>Definer problemet</h4> <ul> <li>Seksualfunktion generelt: tidligere og aktuelt </li> <ul> <li>Er lysten uforandret?</li> <li>Ændringer i evnen til at opnå orgasme?</li> <li>Svigtende ejakulationsevne?</li> <li>For tidlig sædafgang?</li> </ul> </ul> <h4>Tidsforhold</h4> <ul> <li>Hvornår startede problemet?</li> <li>Hvor ofte optræder problemet?</li> <li>Er problemet situationsbestemt, f.eks. afhængig af partner?</li> <li>Når erektion forekommer, er varigheden og kvaliteten af den tilfredsstillende?</li> <li>Er der rejsningsproblemer ved masturbation?</li> <li>Forekommer nat/morgenerektion, og hvordan er dennes kvalitet/varighed?</li> </ul> <h4>Psykologiske faktorer</h4> <ul> <li>Erektionsproblemet startede pludseligt</li> <li>Kortvarig erektion</li> <li>God kvalitet på eller bedre oplevelse af spontan, selvstimuleret eller morgenerektion</li> <li>For tidlig eller manglende sædafgang</li> <li>Problemer eller forandringer i forholdet til partner</li> <li>Vigtige livsbegivenheder eller psykologiske problemer</li> <li>Ung alder</li> </ul> <h4>Somatiske faktorer</h4> <ul> <li>Gradvis start på problemet</li> <li>Fravær af spontane erektioner nat og morgen</li> <li>Normal sædafgang</li> <li>Normal libido</li> <li>Kronisk sygdom som diabetes, neurologisk eller kardiovaskulær sygdom</li> <li>Tidligere operationer, traumer eller strålebehandling mod bækken og genitalia</li> <li>Medikamina</li> <li>Rygning, højt alkoholforbrug, doping, stoffer</li> </ul> <h4>Hyppigt forekommende risikofaktorer</h4> <ul> <li>Arteriosklerose, metabolisk syndrom, alkohol, rygning, medikamenter</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Tegn til arteriosklerose? - perifer puls, BT</li> <li>Vurder kønskarakteristika - hårvækst, muskulatur, fedtfordeling, evt. gynækomasti</li> <li>Tegn til neurologisk sygdom? - obs. synsfeltsudfald</li> <li>Vurder psykologisk status</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Penis - hårde partier, tumor, udflåd, fimose, skævheder</li> <li>Testes - størrelse og konsistens - obs. hormonproducerende tumores</li> <li>Rektalundersøgelse - vurder sfinktertonus og prostata</li> <li>Cremasterrefleks</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser</h3> <ul> <li>HbA1c måles hos alle </li> <li>Ved begrundet mistanke kan andre aktuelle prøver være: <br> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CA13FC656754424596B3DBD093D79F0C&_z=z">Testosteron</a>, SHBG, <a href="~/link.aspx?_id=F4C390B6AB614DA58F1C40C6FF88EFEC&_z=z">FSH</a>, <a href="~/link.aspx?_id=A48943D8E93E459CB41786BA248C59B6&_z=z">LH</a> (små testes, ændret kønsbehåring) </li> <li>Testosteron - hvis mistanke om hypogonadisme (tages før kl 10 og gentages hvis nedsat) </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3BE8A06B0D342D1BB8ACAA3A252F93E&_z=z">Prolaktin</a> - ved gynækomasti, hvis testosteron er lavt, eller ved tab af libido</li> <li>Andre aktuelle prøver kan være</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3E214928620542CA8D2667FDBC6A0664&_z=z">TSH</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBD28FDF20E04C10A80DA6C5E4F0AAED&_z=z">Kreatinin</a>, elektrolytter og urinundersøgelse - ved mistanke om nyresygdom </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CAEF0A174B334B75805EB18D6A266EE1&_z=z">ALAT</a> - ved mistanke om leversygdom </li> <li>Lipider</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Intracavernøs injektionstest</h4> <ul> <li>Kan gøres for at teste effekt af vasodilaterende medikament </li> <li>Erektion (positiv test) viser intakt arteriovenøs funktion </li> <li>Injektionsterapi kan da være aktuel behandling</li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Organiske tilstande udredes og behandling optimeres på vanlig vis</li> <li>Ved mistænkt medikamentbivirkning bør dosisreduktion, ændring eller seponering prøves hvis muligt</li> <li>Tobak- og alkoholreduktion anbefales</li> <li>Information, støtte og vejledning er vigtigt uanset årsag. Partneren bør ofte tages med i behandlingsprocessen</li> <li>Mål for behandlingen bør fastlægges før behandlingsstart</li> </ul> <h4>Egenbehandling</h4> <ul> <li>Livsstilstiltag som vægtreduktion, rygeophør, fysisk aktivitet er meget væsentlige og kan i mange tilfælde være tilstrækkelig behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Allen MS, Physical activity as an adjunct treatment for erectile dysfunction. Nat Rev Urol 2019;16: 553-562" data-value-piped="Allen MS|Physical activity as an adjunct treatment for erectile dysfunction.|Nat Rev Urol|2019|16|553-562|31239541" data-url="reference-link" data-pubmedid="31239541" title="Allen MS, Physical activity as an adjunct treatment for erectile dysfunction. Nat Rev Urol 2019;16: 553-562"><sup>6</sup></a></li> </ul> <h4>Medikamentel behandling</h4> <ul> <li>Førstevalg ved kronisk erektil dysfunktion er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/164010">PDE-5 hæmmere</a>, der er effektiv i 70 % af tilfældene. OBS at effekten kan være afhængig af dels at patienten har lyst til sex, dels at s-testosteron er normalt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Alhathal N, Elshal AM, Carrier S, Synergetic effect of testosterone and phophodiesterase-5 inhibitors in hypogonadal men with erectile dysfunction: A systematic review. Can Urol Assoc J 2012;6: 269-74" data-value-piped="Alhathal N, Elshal AM, Carrier S|Synergetic effect of testosterone and phophodiesterase-5 inhibitors in hypogonadal men with erectile dysfunction: A systematic review.|Can Urol Assoc J|2012|6|269-74|23093538" data-url="reference-link" data-pubmedid="23093538" title="Alhathal N, Elshal AM, Carrier S, Synergetic effect of testosterone and phophodiesterase-5 inhibitors in hypogonadal men with erectile dysfunction: A systematic review. Can Urol Assoc J 2012;6: 269-74"><sup>7</sup></a>. Vær opmærksom på kontraindikationer, specielt brug af nitrater eller ustabil koronar sygdom. De tilgængelige præparater er forskellige. Patienten bør prøve et ordineret medikament flere gange for at se, om der er effekt. Er der ikke det, må man sikre sig, at patienten bruger præparatet korrekt, og om præparatet er købt på et apoteket. Herefter kan man evt. gå op i dosis eller skifte præparat</li> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6177;Sildenafil]: tages 30-60 min før erektion ønskes og virker i 3-4 timer. Startdosis 50 mg, kan justeres op eller ned. Effekten reduceres, hvis præparatet tages sammen med et måltid </li> <li>[DliActiveSubstance;5919;Tadalafil]: tages 30-60 min før erektion ønskes og virker over et døgn. Startdosis 10 mg. Kan godt tages sammen med måltid. Kan tages daglig i en dosis på 5 mg og giver på denne måde en varigt forbedret erektion. Velegnet til patienter med prostatahypertrofi</li> <li>[DliActiveSubstance;5723;Vardenafil]: tages 30-60 min før erektion ønskes og virker 3-4 timer. Startdosis 10 mg, kan justeres op eller ned. Effekten reduceres, hvis præparatet tages sammen med et måltid</li> <li>[DliActiveSubstance;7531;Avanafil]: tages 15-30 minutter før erektion ønskes. Startdosis 100 mg, justeres op eller ned</li> </ul> <li>Andetvalg er [DliActiveSubstance;5026;alprostadil] eller [DliActiveSubstance;5160;aviptadil/phentolamin] til intracavernøs injektion. Erektionen varer 30 - 60 minutter og kan være smertefuld. Ved erektion over 4 timer søges skadestue</li> <li>[DliActiveSubstance;5026;Alprostadil] findes også som en stift, der føres ind i urethra</li> <li>Ved sikker hypogonadisme (S-testosteron < 12 nmol/l) behandles årsagen og der substitueres evt. med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/151000">testosteron</a> </li> </ul> <h4>Sexologisk behandling</h4> <ul> <li>Kræver motivation hos patienten og specialkompetence hos terapeuten</li> <li>Kan benyttes sammen med anden behandling</li> <li>Almen udredning og undersøgelse for hjerte-karsygdom og hypogonadisme skal være gennemført før henvisning</li> <li>Behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/164010">PDE-5-hæmmere</a> skal være prøvet af, inden patienten henvises </li> </ul> <h4>Mekaniske tiltag</h4> <ul> <li>Pubesring, vakuumpumpe</li> </ul> <h4>Kirurgi</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=48A274A3C74C4357B4BE4D966BB5C6AA&_z=z">Penisimplantat</a>, findes som semirigide stave eller protese, der kan pumpes op og tømmes. Patienttilfredsheden er ca. 80 %<a title="Trost LW, McCaslin R, Linder B, Hellstrom WJ, Long-term outcomes of penile prostheses for the treatment of erectile dysfunction. Expert Rev Med Devices 2013;10(3): 353-66" href="%20" data-url="reference-link" data-value="Trost LW, McCaslin R, Linder B, Hellstrom WJ, Long-term outcomes of penile prostheses for the treatment of erectile dysfunction. Expert Rev Med Devices 2013;10(3): 353-66" data-type="journal-reference" data-value-piped="Trost LW, McCaslin R, Linder B, Hellstrom WJ|Long-term outcomes of penile prostheses for the treatment of erectile dysfunction|Expert Rev Med Devices|2013|10(3)|353-66"><sup>8</sup></a></li> </ul> <h4>Anden behandling</h4> <ul> <li>Shockbølgebehandling stimulerer neovaskularisering og er under afprøvning som behandling af vaskulært betinget erektil dysfunktion. Der er endnu ikke evidens for effekten<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Liu JL, Chu KY, Gabrielson AT, Wang R, Trost L, Broderick G, Davies K, Brock G, Mulhall J, Ramasamy R, Bivalacqua TJ, Restorative Therapies for Erectile Dysfunction: Position Statement From the Sexual Medicine Society of North America (SMSNA). Sex Med 2021;9: 100343" data-value-piped="Liu JL, Chu KY, Gabrielson AT, Wang R, Trost L, Broderick G, Davies K, Brock G, Mulhall J, Ramasamy R, Bivalacqua TJ|Restorative Therapies for Erectile Dysfunction: Position Statement From the Sexual Medicine Society of North America (SMSNA).|Sex Med|2021|9|100343|34000480" data-url="reference-link" data-pubmedid="34000480" title="Liu JL, Chu KY, Gabrielson AT, Wang R, Trost L, Broderick G, Davies K, Brock G, Mulhall J, Ramasamy R, Bivalacqua TJ, Restorative Therapies for Erectile Dysfunction: Position Statement From the Sexual Medicine Society of North America (SMSNA). Sex Med 2021;9: 100343"><sup>9</sup></a></li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Når ovenstående udredning ikke har givet tilfredsstillende afklaring af problemet</li> <li>Når igangsat behandling ikke er effektiv</li> <li>Opfølgning og detaljeret udredning kan ske hos relevant specialist: Urolog, sexolog, endokrinolog eller neurolog, efter vurdering af den praktiserende læge. </li> </ul> <h2>Links til vejledninger</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://uroweb.org/guidelines/sexual-and-reproductive-health/chapter/management-of-erectile-dysfunction" target="_blank">EAU Guidelines on Erectile Dysfunction, Premature Ejaculation, Penile Curvature and Priapism</a></li> <li>Dansk Urologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.urologi.dk/wp-content/uploads/2023/10/ORGANISK-IMPOTENS.pdf" target="_blank">Organisk impotens (erektil dysfunktion, rejsningsbesvær)</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0DC14A2D121C458F9F020E6B01257539&_z=z">Mandlige kønsorganer, illustration</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=212FFE405FA8463C9279C41E999D14B3&_z=z">Længdesnit gennem blære, prostata og penis</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3ED7F612B6B74F43B5721C18E7894783&_z=z">Tværsnit penis</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DB70837CC4B040878C3D7D9B5D38E4A2&_z=z">Prostata undersøgelse</a> </li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=38D6A6DA5DD4436C889A72A8AD6A8715&_z=z">Information om impotens</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=05A2BCE499834B799AC00C37C9E0B08E&_z=z">Impotens</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div> <p> </p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2381</TextField> <TextField Name="PageTitle">Impotens, rejsningsbesvær</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Impotens, rejsningsbesvær</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-04-30T13:34:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{38B2D2B6-5BD9-4F55-8936-8D620762128E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N48.4, F52.2A</TextField> <TextField Name="ICPC2">Y07, P08</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Impotens eller rejsningsproblemer, også kaldet erektil dysfunktion, er manglende evne til at opnå og vedligeholde en rejsning af penis, der er tilstrækkelig til at gennemføre samleje. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">apomorfin, bondil, impotens, seksuelle forstyrrelser, uprima, viagra, Impotens, rejsningsbesvær, sildenafil. erektil dysfunktion</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
26.229 characters