dystoni
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
dystoni
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
amyotrofisk-lateral-sklerose
benign-positionel-vertigo
dystoni
essentiel-tremor
hjernemetastaser
huntingtons-chorea
leverencefalopati
medicininducerede-bevaegeforstyrrelser
meni-res-sygdom
neuroblastom
parkinsons-sygdom
restless-legs-syndrom
spasticitet
stiff-person-syndrom
sydenhams-korea
tolosa-hunt-syndrom
whipples-sygdom
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E4C4C11C-8FF0-44BB-9EC9-ADFAE7B410DB}" Name="dystoni" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{FC00F3C1-6AAE-48AC-A238-370CEFA9B368}" SortOrder="300" PublishDate="2010-12-14T13:41:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk sygehistorie og kliniske fund</li> <li>En vigtig diagnostisk opgave er at udelukke sekundær dystoni</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Symptomer ved dystoni kan tage form af bizarre, vridende, ufrivillige bevægelser særligt i form af grimassering, blefarospasme, dystone tungebevægelser, torticollis og blikdeviation, skrivekrampe</li> <li>Primære dystonier <ul> <li>Forekomsten af primære dystonier øges med alder</li> <li>Positiv familieanamnese ved primær arvelig dystoni</li> <li>Penetransen er ofte lav, og symptombilledet kan variere indenfor familien</li> </ul> </li> <li>Sekundære dystonier <ul> <li>Kan komme kort tid efter opstart, eventuelt efter 1. dosis af nyt medikament, men risikoen øges med længde af behandling</li> <li>Sekundære dystonier kan være led i anden basalgangliesygdom som for eksempel Parkinsons sygdom</li> </ul> </li> <li>Heredodegenerative sygdomme <ul> <li>Led i anden basalgangliesygdom, parkinsonisme, ataksi eller chorea</li> </ul> </li> <li>Ætiologisk udredning <ul> <li>Spørg til fødsel, barnets udvikling, medicin, toksiner, traume og familieanamnese</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Hyppigt ses ufrivillige bevægelser omkring øjnene, ansigtet, mandibulærmusklerne, tungen, halsmusklerne, hænderne eller fødderne</li> <li>Ofte forværres symptomerne ved stress og ved brug af ekstremitet (f.eks. ved skriven eller gang)</li> <li>Generaliserede dystonier kan give svære vridninger og fejlstillinger i truncus</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Symptomerne udredes ikke i almen praksis</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Genetisk testning <ul> <li>Overvejes især hos yngre og indiceret ved familieanamnese</li> </ul> </li> <li>MR-skanning af hjerne med henblik på differentialdiagnose</li> <li>Laboratorietest <ul> <li>Ved mistanke om underliggende strukturelle, degenerative eller metaboliske forstyrrelser</li> <li>Wilsons sygdom bør udelukkes ved at måle s-ceruloplasmin og 24-timers urinudskillelse af kobber</li> <li>Doparesponsiv dystoni udelukkes ved at prøve levodopabehandling samt foretage supplerende SPECT eller PET skanning af dopaminreceptorer </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Juvenil parkinsons sygdom specielt autosomal recessiv PARK2 og PARK7 parkinsonisme</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=279A1BBBC2B74CD88840253B875BB77E&_z=z">Cerebral parese</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=95374C3CA4124A6ABE6AC661B72D820B&_z=z">Benign essentiel tremor</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Gilles de la Tourette</a></li> <li>Benigne tics</li> <li>Myokloni af anden årsag end som led i dystonisygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Chorea</a></li> <li>Non-organisk sygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons syge</a></li> <li>Medicininduceret</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Stoppe anfald ved akut sekundær dystoni</li> <li>Forhindre anfald ved akut sekundær dystoni</li> <li>Symptomatisk behandling af øvrige dystoniformer</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Bortset fra dopa-responsiv dystoni og Wilsons sygdom findes der ingen specifik farmakologisk behandling for dystoni</li> <li>Patienter med generaliseret eller fokal dystoni af ukendt årsag bør prøvebehandles med <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a> for at udelukke dopa-responsiv dystoni</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">Højdosis antikolinergika</a> er vist at være delvis effektiv hos 40-50 % af patienter med primær eller sekundær dystoni</li> <li>Injektion af [DliActiveSubstance;5525;botulinum toxin] hver tredje måned foretrækkes ved fokal og eventuelt segmental dystoni </li> <li>Standse udløsende medicin, hvis dette er årsagen</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Fysio- og ergoterapi er vigtig - ligesom det er vigtigt med taletræning</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>I akutsituation</h4> <ul> <li>Anbefales <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">antikolinerg behandling</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5180;Biperiden] inj. 5 mg/ml: 5 mg i.m. eller langsomt i.v. <ul> <li>Kan gentages efter 30 min, maksimum 20 mg/døgn</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5757;Diazepam] er alternativ: 5-10 mg i.v., evt. gentaget</li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <h4>Kroniske tilfælde</h4> <ul> <li>Er en specialistopgave</li> <li>Kan forsøges behandlet med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">antikolinergika</a>, [DliActiveSubstance;5756;clonazepam], [DliActiveSubstance;5753;baclofen], [DliActiveSubstance;5936;carbamazepin], [DliActiveSubstance;5682;tetrabenazin], [DliActiveSubstance;5568;pimozid] eller <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/624">levodopa</a></li> <li>[DliActiveSubstance;5525;Botulinum toxin] ved fokale dystonier <ul> <li>Botulinum toxin hæmmer reversibelt frigørelsen af acetylkolin i den neuromuskulære overgang</li> <li>Injektionsbehandling med botulinum toxin er ofte effektivt, særligt ved torticollis, hemifaciale spasmer, blefarospasme, skrivekrampe og dysfoni <ul> <li>har effekt hos 70-90 %</li> </ul> </li> <li>Effekten af en botulinum toxin injektion kommer efter ca. en uge og holder sig i ca. tre måneder. Mange patienter får regelmæssig behandling hver tredje måned</li> <li>Vær opmærksom på at virkningen af botulinum toxin kan forstærkes af visse antibiotika (bl.a. <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/193010">aminoglykosider</a>)</li> <li>Der kan dannes antistoffer mod botulinum toxin behandlingen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Dyb hjernestimulation (deep brain stimulation, DBS) <ul> <li>Etableret som metode ved primær generaliseret dystoni og segmental dystoni</li> <li>Kan også være aktuel hos enkelte patienter med sekundær dystoni</li> </ul> </li> <li>Bivirkninger af dyb hjernestimulation <ul> <li>Som regel milde og forbigående</li> <li>Mild dysartri eller paræstesier er hyppigst</li> </ul> </li> <li>Fysioterapi med henblik på kontrakturprofylakse</li> <li>Hjælpemidler kan reducere funktionstab</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ved Wilsons sygdom kan der gives forebyggende behandling, og ved dopa-responsiv dystoni kan der gives specifik behandling. Ellers er behandlingen symptomatisk eller lindrende.</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden henvises til neurolog</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Opfølgning sker på sygehus eller i neurologisk speciallægepraksis</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Primær dystoni med debut i barndom/ungdom vil ofte progrediere med generalisering, mens primær fokal dystoni opstået hos voksne er stabile med en ofte periodevis remission hos omkring 20 %</li> <li>Medicininduceret dystoni kan i nogen grad remittere, men er ofte delvist varige</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Afhængigt af typen af dystoni kan komplikationer omfatte:<br> Synsbesvær pga. påvirkning af øjenlåg</li> <li>Besvær med kæbebevægelser, synke eller tale</li> <li>Smerter og træthed på grund af konstant sammentrækning af muskler</li> <li>Depression, angst og social isolation</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Dystoni er en bevægelsesforstyrrelse, der er kendetegnet ved vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger, der forårsager unormale, ofte gentagne bevægelser, holdninger eller begge dele</li> <li>Dystoni initieres eller forværres ofte af frivillige bevægelser og er forbundet med overaktivering af muskler</li> <li>Dystone bevægelser har et typisk mønster og kan være vridende eller tremolerende ("rystende")</li> </ul> <h3>Klassifikation<a title="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T, Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis. Lancet Neurol 2011;10: 1074-85" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T, Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis. Lancet Neurol 2011;10: 1074-85" data-value-piped="Phukan J, Albanese A, Gasser T, Warner T|Primary dystonia and dystonia-plus syndromes: clinical characteristics, diagnosis, and pathogenesis|Lancet Neurol|2011|10|1074-85" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a title="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ, Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2015;86: 774-81" href="%20" data-type="journal-reference" data-value="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ, Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2015;86: 774-81" data-value-piped="van Egmond ME, Kuiper A, Eggink H, Sinke RJ, Brouwer OF, Verschuuren-Bemelmans CC, Sival DA, Tijssen MA, de Koning TJ|Dystonia in children and adolescents: a systematic review and a new diagnostic algorithm|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2015|86|774-81" data-url="reference-link">2</a><sup>,<a href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Neurologisk Selskab 2020: Om dystoni " data-url="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/" title="Dansk Neurologisk Selskab 2020: Om dystoni ">#</a></sup></h3> <ul> <li>Dystoni inddeles klassisk efter alder ved debut, fordeling af symptomer og årsag</li> <li>Alder ved debut</li> <li>Fordeling af symptomer <ul> <li>Fokal dystoni - en enkelt kropsdel involveret, oftest halsen som torticollis </li> <li>Segmental dystoni - to eller flere sammenhængende kropsdele, som eksempelvis Meiges syndrom, hvor der er dystoni i muskler omkring øjne og mund</li> <li>Multifokal dystoni - to eller flere ikke-sammenhængende kropsdele</li> <li>Generaliseret dystoni - store dele af kroppen og altid mindst det ene ben </li> <li>Hemidystoni - den ene side af kroppen </li> </ul> </li> <li>Årsag <ul> <li>Primær dystoni er ren dystoni uden andre neurologiske symptomer, fraset tremor - der findes familiære former </li> <li>Dystoni-plus er primær dystoni med supplerende symptomer som parkinsonisme, myokloni og/eller paroksystisk dystoni uden neurodegeneration </li> <li>Sekundær dystoni er dystoni forårsaget af anden sygdom som <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Huntingtons Chorea</a></li> <li>Familiær og ikke-familiær Parkinsons sygdom</li> <li>Ataktiske sygdomme</li> <li>Anoksisk hjerneskade</li> <li>Antipsykotika eller metoclopramid</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Arvelighed <ul> <li>Primær dystoni er ofte arvelig, særligt de generaliserede former</li> <li>Fænotype-genotype-relationen er kompleks, så man kan ikke altid forudsige den genetiske dystonitype ud fra klinik og familiehistorie </li> <li>Sporadisk dystoni kan være arvelig i tilfælde med lav penetrans, variende ekspressivitet eller de novo mutation. Eksempelvis er der 30 % penetrans, når der er GAC deletion i <em>DYT1</em>, medens penetransen kun er 3 %, hvis histidin er aminosyre 216 i proteinet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Akut dystoni <ul> <li>Medicinudløst af dopaminreceptorblokerende stoffer som neuroleptika, relativ overvægt af cholinerg aktivitet eller paradoks dopaminerg overaktivitet postsynaptisk</li> <li>Rammer som regel yngre mennesker, hyppigst mænd</li> </ul> </li> <li>Kronisk dystoni <ul> <li>Forekommer hos 2-3000 danskere</li> <li>Spasmodisk torticollis er almindeligst og udgør omkring 30 %</li> <li>Dystoni kan være svær at diagnosticere på grund af et heterogent klinisk billede</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Dystoni antages at være forårsaget af en biokemisk forstyrrelse i basalganglierne eller deres forbindelser til resten af hjernen </li> <li>Årsagen kan være <ul> <li>Medikamentelt udløst <ul> <li>Hyppigste årsag til sekundær dystoni </li> <li>Antipsykotika, levodopa, metoclopropamid, antihistaminer, antiepileptika, anxiolytika, Ca-blokkere</li> </ul> </li> <li>Genetisk betinget <ul> <li>Mindst 20 genetisk betingede primære dystonier er beskrevet, 16 af disse er autosomalt dominant arvelige loci kaldes DYT1-20</li> </ul> </li> <li>Betinget af en anden grundlidelse, der forårsager metabolisk ændring/skade i centralnervesystemet </li> <li>Ofte findes årsagen ikke ved de primære dystonier (idiopatisk)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Dystoni opstår som en følge af samtidige involuntære kontraktioner af agonist- og antagonistmuskler </li> <li>Dystone bevægelser kan enten være langsomme eller hurtige, og de kan ændre sig ved forskellige aktiviteter eller stillinger </li> <li>I fremskredne tilfælde kan de være fikserede </li> <li>Dyston tremor er som regel uregelmæssig </li> <li>Aktionsdystoni opstår i forbindelse med voluntære aktiviteter og kan være opgavespecifik </li> <li>Fokal dystoni responderer ofte på enkle sensoriske stimuli, som let berøring af den aktuelle kropsdel (sensory trick eller geste antagoniste). Den underliggende patofysiologiske mekanisme kendes ikke</li> </ul> <h4>Forskellige dystonityper</h4> <ul> <li>Primær generaliseret dystoni <ul> <li>Progressiv, funktionshæmmende forstyrrelse som oftest begynder i barndommen, og som oftest er genetisk betinget </li> <li>Ofte autosomalt dominant arvet</li> </ul> </li> <li>Primær fokal dystoni <ul> <li>Er ti gange hyppigere end generaliseret dystoni </li> <li>Tilstanden forekommer næsten altid hos voksne og kan involvere hals, ansigt, arm - sjældent et ben </li> <li>Debuterer almindeligvis midt i livet eller senere og progredierer ikke </li> <li>Cervikal dystoni, spasmodisk torticollis, er den almindeligste fokale dystoni </li> <li>Andre typer er kranial dystoni, oromandibulær dystoni, spasmodisk dystoni, blepharospasme, skrivekrampe og andre aktivitetsudløste, som f.eks. musiker-krampe</li> </ul> </li> <li>Dystoni-plus <ul> <li>Er en række, sjældne, genetiske syndromer som dopa-responsiv dystoni og myoklon dystoni, også kaldet alkohol-responsiv dystoni, der skyldes mutation i generne <em>DYT5, DYT11 eller DYT15</em></li> </ul> </li> <li>Paroksystisk dystoni indregnes hyppigt under dystoni-plus <ul> <li>Sjældne tilstande som starter i barndom eller ungdom, og som er karakteriseret ved anfaldsvis dystoni og andre involuntære bevægelser uden symptomer eller væsentlige neurologiske fund mellem episoderne </li> <li>Er oftest arvelig og kan være forårsaget af mutation i generne <em>DYT8, DYT9, DYT10, DYT18, DYT19</em> eller <em>DYT20</em></li> </ul> </li> <li>Heredodegenerative sygdomme <ul> <li>Er en stor heterogen gruppe arvelige neurodegenerative sygdomme, eksempelvis ataxia-teleangiectasia, choreoacanthocytosis, dentatorubral-pallidoluysian atrofi, <a href="~/link.aspx?_id=2BBE18E4A2F94517984B2D319FAB81DB&_z=z">Huntingtons chorea</a>, metakromatisk leukodystrofi, tidlig <a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons sygdom</a>, Rett syndrome, Tay-Sach sygdom og Wilson's sygdom </li> </ul> </li> <li>Sekundær dystoni <ul> <li>Fraset de medicinudløste tilstande er sekundær dystoni langt sjældnere end primær dystoni. Sekundær dystoni overses dog ofte, da den afficerede tit har andre og mere dominerende symptomer, kognitive, psykiske og andre neurologiske symptomer som spasticitet og parese</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=220CFAF2DB274BED855933237E97B484&_z=z">Dystoni</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.dystoni.dk/">Dansk Dystoniforening</a></li> <li><a href="http://www.dystonia-foundation.org/">Dystonia Medical Research Foundation</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National Behandlingsvejledning fra Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/om-dystoni/ https://neuro.dk/wordpress/nnbv/behandling-af-dystoni/" target="_blank">Behandling af dystoni</a></li> <li>Danmodis: <a rel="noopener noreferrer" href="http://www.danmodis.dk/sygdomme/dystoni" target="_blank">Dystoni</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Diagnosen stilles klinisk på baggrund af ufrivillige bevægelser (dystoni)</li> <li>Dystoni inddeles i generaliseret dystoni, fokal dystoni og dyston tremor</li> <li>Dystoni inddeles efter debutalder, kliniske karakteristika, om sygdommen er progressiv, og om der optræder andre bevægeforstyrrelser</li> <li>Ætiologien er genetisk, erhvervet, led i anden neurologisk sygdom eller idiopatisk</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Der findes specifik behandling for enkelte former for dystoni (Wilsons Sygdom og dopa-responsiv dystoni), men for de øvrige dystonier er behandlingen symptomatisk eller lindrende</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Patienter med dystoni henvises til opfølgning ved neurolog</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2484</TextField> <TextField Name="PageTitle">Dystoni</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Dystoni</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-07T10:58:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G24, G24.0, G24.1, G24.2, G24.3, G24.4, G24.5, G24.8, G24.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">N08, N99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Dystoni er en tilstand med ufrivillige, groteske vridende bevægelser, og/eller unormal kropsholdning</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">akut dystoni, Dystoni, lægemiddelbivirkning, spastisk torticollis, torticollis, ufrivillige kontraktioner</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.050 characters