sj-grens-syndrom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
reumatologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
systemiske-inflammationer
/
sj-grens-syndrom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
artritter
oevrige-tilstande
systemiske-inflammationer
amyloidose
beh-ets-sygdom
churg-strauss-syndrom
dermatomyosit
feltys-syndrom
granulomatose-med-polyangiitis-wegener
henoch-sch-nleins-purpura
idiopatiske-inflammatoriske-myopatier
kaempecelle-arteritis
mikroskopisk-polyangiitis
polyarteritis-nodosa
polymyalgia-reumatica
reumatisk-feber
systemisk-lupus-erytematosus-sle
sj-grens-syndrom
systemisk-sclerodermi
vaskulitter-systemiske
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B40D3570-4106-48BC-81FF-AAC3393E172D}" Name="sj-grens-syndrom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{E318A6A2-5F4D-4630-BFD5-820F5A659329}" SortOrder="700" PublishDate="2011-02-22T10:31:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Sjögrens syndrom er den næst hyppigste autoimmune reumatologiske sygdom i Danmark</li> <li>Kendetegnes ved lymfocytinfiltration i eksokrine kirtler (typisk tåre- og spytkirtler), hvilket medfører sicca symptomer (tørhedssymptomer)</li> <li>Klassifikationskriterier (f.eks. 2016 ACR/EULAR klassifikationskriterier for Sjögrens syndrom)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shiboski CH, Shiboski SC, Seror R, Criswell LA, Labetoulle M, Lietman TM, Rasmussen A, Scofield H, Vitali C, Bowman SJ, Mariette X, International Sjögren's Syndrome Criteria Working Group., 2016 American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism classification criteria for primary Sjögren's syndrome: A consensus and data-driven methodology involving three international patient cohorts. Ann Rheum Dis 2017;76: 9-16" data-value-piped="Shiboski CH, Shiboski SC, Seror R, Criswell LA, Labetoulle M, Lietman TM, Rasmussen A, Scofield H, Vitali C, Bowman SJ, Mariette X, International Sjögren's Syndrome Criteria Working Group.|2016 American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism classification criteria for primary Sjögren's syndrome: A consensus and data-driven methodology involving three international patient cohorts.|Ann Rheum Dis|2017|76|9-16|27789466" data-url="reference-link" data-pubmedid="27789466" title="Shiboski CH, Shiboski SC, Seror R, Criswell LA, Labetoulle M, Lietman TM, Rasmussen A, Scofield H, Vitali C, Bowman SJ, Mariette X, International Sjögren's Syndrome Criteria Working Group., 2016 American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism classification criteria for primary Sjögren's syndrome: A consensus and data-driven methodology involving three international patient cohorts. Ann Rheum Dis 2017;76: 9-16"><sup>1</sup></a> benyttes ofte ved udredning, men diagnosen er klinisk, og en patient kan godt have Sjögren uden af opfylde klassifikationskriterier</li> <li>Diagnosen stilles endeligt på baggrund af dokumenterede objektive tegn på nedsat spyt- og/eller tåresekretion samt tegn på autoimmunitet (eks. positiv ANA, SSA, SSB, anti-CCP antistoffer)</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Tør mund <ul> <li>Tørre og rødlige slimhinder </li> <li>Atrofi af papillae på dorsale del af tungen, ofte ledsaget af fravær af spytsekretion</li> <li>Hævede spytkirtler, hvor hævelsen forsvinder i løbet af dage til uger kan ses hos op til 2/3 af patienterne med primært Sjögrens syndrom, men er sjældent ved den sekundære form</li> </ul> </li> <li>Tørre øjne <ul> <li>Reduceret tåreproduktion og rødme<br> <ul> <li>Differentialdiagnoser er blefaritis, herpes keratitis, konjunktivitis, blefarospasme og anterior uveitis</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Ekstraglandulær involvering ved Sjögrens syndrom</h4> <ul> <li>Hud <ul> <li>Vaskulit</li> <li>Purpura</li> </ul> </li> <li>Led <ul> <li>Atralgier</li> <li>Artrit</li> </ul> </li> <li>Spytkirtel <ul> <li>Hævelse</li> </ul> </li> <li>Nervesystem <ul> <li>Polyneuropati</li> <li>Mononeuritis multiplex</li> <li>Vaskulit</li> </ul> </li> <li>Lunger <ul> <li>Interstitiel lungesygdom</li> <li>Bronkiolit</li> <li>Pleurit</li> </ul> </li> <li>Nyrer <ul> <li>Glomerulonefritis</li> <li>Tubulointerstitiel nefritis</li> <li>Real tubulær ascidose</li> </ul> </li> <li>Muskler <ul> <li>Myalgier</li> <li>Myositis</li> </ul> </li> <li>Raynaud syndrom</li> <li>Der er en øget risiko for lymfom hos en mindre del af patienter med Sjögrens syndrom</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Udredning af Sjögrens syndrom kan overvejes ved træthed, ledsmerter og tørhedssymptomer. I almen praksis foreslås udredning i form af anamnese, objektiv undersøgelse samt blodprøve (hæmatologi, nyretal, levertal, immunoglobuliner, ANA, SSA/SSB og evt anti-CCP). </li> <li>Ved ovenstående symptomer og paraklinisk tegn til autoimmunitet (positiv ANA, SSA/SSB eller anti-CCP) foreslås henvisning til reumatolog mhp. yderligere udredning af mulig Sjögrens syndrom</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Kliniske funktionstests</h4> <ul> <li>Testene er uspecifikke og kan ikke alene afgøre, om patienten har Sjögrens syndrom</li> <li>Undersøgelser<br> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=03C9AB5D078A44A0B0B5586C8CDE3706&_z=z">Schirmers test af tåreproduktion</a></li> <li>Sialometri som måler spytproduktionen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Biopsi</h4> <ul> <li>Spytkirtelbiopsi kan vise fokal lymfocytinfiltration <ul> <li>Biopsi tages fra læbens inderside</li> </ul> </li> <li>Selvom lignende forandringer kan ses ved primær biliær cirrose, sarkoidose og efter transplantation, regnes biopsi for at have både god sensitivitet og specificitet </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <p>Tørre øjne og mund er almindelige symptomer, der kan optræde ved flere andre tilstande.</p> <ul> <li><strong>Medicin</strong>: Tør mund kan ofte skyldes medikamenter, herunder antihypertensiva, antihistaminer og antidepressiva, som udgør de væsentligste differentialdiagnoser</li> <li><strong>Aldersbetinget tørhed</strong>: Tørre øjne og mund kan også være relateret til alderen</li> <li><strong>Sarkoidose</strong>: Denne tilstand kan medføre hævelse af spytkirtler, især gl. parotis. Sjældent kan sarkoidose debutere med bilateral hævelse af gl. parotis, submandibularis og feber (Heerfordt's syndrom)</li> <li><strong>Lokale infektioner</strong>: Infektioner eller kroniske virusinfektioner kan også forårsage lignende symptomer</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Der findes ingen specifik behandling af Sjögrens syndrom. Behandlingen er alene symptomatisk og målet er at lindre symptomer</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Udredning i form af blodprøver (ANA, SSA/SSB, evt. anti-CCP)</li> <li>Henvise til reumatologisk vurdering ved symptomer i form af mundtørhed, øjentørhed, evt. træthed og ledsmerter samt paraklinisk regn til autoimmunitet (SSA/SSB antistoffer, ANA, anti-CCP)</li> <li>Vurdere patienten ved nytilkomne symptomer på alvorlig sygdom (utilsigtet vægttab, forstørrede lymfeknuder, feber, udslæt) såfremt patienten ikke har et forløb i reumatologisk regi</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Rygestop</li> <li>Fugte mund regelmæssigt</li> <li>Holde en god tandhygiejne</li> <li>Regelmæssig tandlægekontrol</li> <li>Bruge kunstig tårevæske</li> <li>Glidecreme kan bruges vaginalt for at forebygge tørhed</li> </ul> <h3>Non-farmakologisk symptomatisk behandling</h3> <ul> <li><strong>Orale symptomer</strong>: Vand/væske, syrlige pastiller (sukkerfri), rygestop, medicinsanering, natriumflourid tandpasta, spytsubstitution (håndkøb, apoteket), bromhexin (kan ordineres af reumatologiske afdelinger)</li> <li><strong>Øjensymptomer</strong>: <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/279075">Kunstig tårevæske</a>, kontrol hos øjenlæge</li> <li><strong>Træthed</strong>: Information, træning, kognitiv terapi</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Symptomatisk behandling <ul> <li>Af artralgier og myalgier med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">analgetika</a> </li> </ul> </li> <li>Anden medikamentel behandling <ul> <li>Iværksættes reumatolog, men kan følges op af patientens praktiserende læge eventuelt i samarbejde med specialist</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">Kortikosteroider</a> og anden immunsuppression er ofte indiceret ved alvorlige ekstraglandulære manifestationer som nyre og lungeaffektion samt ved systemiske vaskulitter</li> <li>Midler som [DliActiveSubstance;5111;azathioprin], [DliActiveSubstance;5975;hydroxychloroquin] og <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/688">methotrexat</a> kan bruges for at begrænse steroidforbruget</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om Sjögrens syndrom kan patienten henvises til en reumatolog <ul> <li>Overvej seponering af tørhedsfremkaldende medikamenter som antidepressiva, betablokkere eller diuretika før en evt. udredning for Sjögrens syndrom</li> </ul> </li> <li>Gravide kvinder med SSA/SSB antistoffer skal følges tæt i obstetrisk regi under graviditeten pga. risiko for kongenit hjerteblok hos fosteret</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Patienten følges af praktiserende læge, ofte i samråd med reumatolog, øjenlæge og tandlæge</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Generelt er der ingen indikation for rutinemæssig kontrol af patienter med Sjögrens syndrom i almen praksis. Ved nytilkomne symptomer som utilsigtet vægttab, forstørrede lymfeknuder, feber eller udslæt bør patienten vurderes af egen læge, især hvis der ikke er et aktivt forløb i reumatologisk regi</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Hovedparten (60-70%) af personer med Sjögrens syndrom har ikke systemisk sygdom, og sygdomsforløbet er ofte helt godartet. Tilstanden domineres af træthed, ledsmerter og tørhedssymptomer, som ikke er alvorlige, men påvirker livskvaliteten</li> <li>I forbindelse med udredning i reumatologisk regi foretages en risikovurdering mhp. vurdering af risiko for ekstraglandulære manifestationer (lymfom, vaskulit, artrit, lungesygdom, nervepåvirkning og nyresygdom)</li> <li>Det er kun omkring 30 % af patienterne med Sjögrens syndrom, som har behov for at blive fulgt i reumatologisk regi</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=671F9ADAC6CB4DD0AA7B031F605ADABF&_z=z">Pleuritis</a>, perikarditis, peritonitis og hepatitis er sjældne, men alvorlige symptomer</li> <li>CNS - symptomer i form af <a href="~/link.aspx?_id=AFB8ACE3B21A441CAF066594168278E6&_z=z">hovedpine</a> og <a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">depression</a> forekommer</li> <li>Øget risiko for udvikling af <a href="~/link.aspx?_id=25FC45605F1346C39C26A9873007A244&_z=z">Non-Hodgkins lymfom</a></li> </ul> <h3>Prognose </h3> <ul> <li>Hos størstedelen er der tale om en godartet tilstand, som dog påvirker livskvaliteten</li> <li>Risikoen for lymfom er 15-20 gange højere hos patienter med Sjögrens syndrom sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Risikomarkører er primært nedsat komplement og tilstedeværelse af kryoglobuliner i blodet</li> <li>Øget risiko for lymfom afføder ikke alene behov for forløb i reumatologisk regi</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a title="Brito-Zerón P, Baldini C, Bootsma H, Bowman SJ, Jonsson R, Mariette X, Sivils K, Theander E, Tzioufas A, Ramos-Casals M, Sjögren syndrome. Nat Rev Dis Primers 2016;2: 16047" href=" " data-value="Brito-Zerón P, Baldini C, Bootsma H, Bowman SJ, Jonsson R, Mariette X, Sivils K, Theander E, Tzioufas A, Ramos-Casals M, Sjögren syndrome. Nat Rev Dis Primers 2016;2: 16047" data-pubmedid="undefined" data-url="reference-link" data-value-piped="Brito-Zerón P, Baldini C, Bootsma H, Bowman SJ, Jonsson R, Mariette X, Sivils K, Theander E, Tzioufas A, Ramos-Casals M|Sjögren syndrome.|Nat Rev Dis Primers|2016|2|16047|27383445" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Ramos-Casals M, Brito-Zerón P, Bombardieri S, Bootsma H, De Vita S, Dörner T, Fisher BA, Gottenberg JE, Hernandez-Molina G, Kocher A, Kostov B, Kruize AA, Mandl T, Ng WF, Retamozo S, Seror R, Shoenfeld Y, Sisó-Almirall A, Tzioufas AG, Vitali C, Bowman S, Mariette X, EULAR-Sjögren Syndrome Task Force Group., EULAR recommendations for the management of Sjögren's syndrome with topical and systemic therapies. Ann Rheum Dis 2020;79: 3-18" href=" " data-value="Ramos-Casals M, Brito-Zerón P, Bombardieri S, Bootsma H, De Vita S, Dörner T, Fisher BA, Gottenberg JE, Hernandez-Molina G, Kocher A, Kostov B, Kruize AA, Mandl T, Ng WF, Retamozo S, Seror R, Shoenfeld Y, Sisó-Almirall A, Tzioufas AG, Vitali C, Bowman S, Mariette X, EULAR-Sjögren Syndrome Task Force Group., EULAR recommendations for the management of Sjögren's syndrome with topical and systemic therapies. Ann Rheum Dis 2020;79: 3-18" data-pubmedid="31672775" data-url="reference-link" data-value-piped="Ramos-Casals M, Brito-Zerón P, Bombardieri S, Bootsma H, De Vita S, Dörner T, Fisher BA, Gottenberg JE, Hernandez-Molina G, Kocher A, Kostov B, Kruize AA, Mandl T, Ng WF, Retamozo S, Seror R, Shoenfeld Y, Sisó-Almirall A, Tzioufas AG, Vitali C, Bowman S, Mariette X, EULAR-Sjögren Syndrome Task Force Group.|EULAR recommendations for the management of Sjögren's syndrome with topical and systemic therapies.|Ann Rheum Dis|2020|79|3-18|31672775" data-type="journal-reference"><sup>3</sup></a></h2> <h3>Definition </h3> <ul> <li>Primært Sjögrens syndrom <ul> <li>Er en langsomt progredierende autoimmunsygdom, som involverer og kan føre til destruktion og dysfunktion af eksokrine kirtler, specielt tåre- og spytkirtler</li> </ul> </li> <li>Sekundært Sjögrens syndrom <ul> <li>Forekommer først og fremmest hos patienter med <a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">reumatoid artritis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">SLE</a> og systemisk sklerodermi</li> <li>Opdelingen i primær og sekundær Sjögren har ingen betydning, hvad angår behandlingen, som er ens</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Køns ratio kvinde/mand 10:1 </li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Kan forekomme i alle aldre, men hyppigst mellem 30-50 år</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalensen skønnes at være 1 % i Danmark</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <p>Sjögrens syndrom er en autoimmun sygdom, hvor årsagen er ukendt, men menes at være multifaktoriel, med en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer. Ligesom ved andre inflammatoriske reumatologiske sygdomme antages det, at miljøfaktorer kan udløse inflammation hos individer, der er genetisk disponerede for tilstanden.<br> <br> Inflammationen sker primært i epitelet, som sandsynligvis fungerer som en atypisk antigen-præsenterende celle. Der er også indikationer på, at neuroendokrine mekanismer kan spille en rolle. Selvom virusinfektioner er blevet undersøgt som en mulig årsag, mangler der dokumentation for dette.<br> <br> Det histologiske billede viser lymfocytinfiltration af eksokrine kirtler samt hyperaktive B-lymfocytterne som danner cirkulerende autoantistoffer. Denne proces resulterer i kirteldegeneration, nekrose, atrofi og nedsat funktion i tåre- og spytkirtlerne. Glandulær neurodegeneration forstærker desuden sicca-symptomerne.</p> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Der er ingen kendte disponerende faktorer </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Almindeligvis er det tilstrækkeligt med enkle lindrende behandlingsmæssige tiltag</li> <li>De fleste har et godartet forløb</li> <li>Patienter som er diagnosticeret med Sjögrens syndrom og pga. sygdommen har betydelige tandproblemer kan i samarbejde med egen tandlæge efter Sundhedslovens § 166 ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje (<a href=" https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Tandsundhed-og-tandpleje/Tilskud-til-tandbehandling-ved-kraeft-Sjoegrens-syndrom-og-sjaeldne-sygdomme">Sundhedsstyrelsen vejledning vedrørende tilskud til tandbehandling</a>)</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=57CD0D424DBB4FE0BCDD87605D215403&_z=z">Information om Sjögrens syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1AF5CE4BB1854E14BD34687C00C13CA3&_z=z">Ernæring ved Sjögrens syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1293FF21AB8D4505B084398E26335DB1&_z=z">Schirmers test</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A9B57B41581F4CEF9196939BD5722FC1&_z=z">Tilskud til medicin</a></li> </ul> <h3>Socialmedicin</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9D6FA82F646F409180CCD99ACA4586A3&_z=z">Tilskud til medicin</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sundhedsvaesenets-rammer-og-uddannelser/Tandsundhed-og-tandpleje/Tilskud-til-tandbehandling-ved-kraeft-Sjoegrens-syndrom-og-sjaeldne-sygdomme">Sundhedsstyrelsen vejledning vedrørende tilskud til tandbehandling</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.gigtforeningen.dk/">Gigtforeningen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>National behandlingsvejledning fra specialeselskab<strong>: </strong><a href="https://danskreumatologi.dk/nbv/sygdomme/sjogrens-syndrom/">Dansk Reumatologisk Selskabs NBV Sjögren syndrom</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> <li><a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/ana-screening">ANA-screening | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Autoimmun sygdom karakteriseret ved lymfocytinfiltration i eksokrine kirtler (typisk tåre- og spytkirtler), hvilket oftest medfører tørre øjne og mund</li> <li>Klinisk diagnose som stilles på baggrund af dokumenterede objektivisérbare tegn på nedsat spyt- og/eller tåresekretion samt tegn til autoimmunitet (fx positiv ANA, SSA/SSB, anti-CCP antistoffer)</li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Symptomlindrende behandling</li> <li>Øjendråber</li> <li>Spytstimulation</li> <li>Smertestillende</li> <li>Evt. immunsupprimerende medicin ved ekstraglandulære manifestationer</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Ved symptomer i form af mundtørhed, øjentørhed, evt. træthed og ledsmerter samt paraklinisk tegn til autoimmunitet </li> <li>Gravide kvinder med SSA/SSB antistoffer skal henvises til obstetrisk regi mhp. tæt forløb pga. risiko for kongenit hjerteblok hos fosteret</li> </ul> <h4>Seneste væsentlige ændringer</h4> <ul> <li>Ingen faglige ændringer</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">3234</TextField> <TextField Name="PageTitle">Sjögrens syndrom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Sjögrens syndrom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-10-21T15:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{8ED0433E-CC0B-4F11-BFA9-08FBCE982809}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">M35.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">L88, L99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Sjögrens syndrom er en kronisk, autoimmun inflammation, som involverer og kan føre til destruktion og dysfunktion af eksokrine kirtler, specielt tåre- og spytkirtler</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\niko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">keratokonjunktivitis sicca, sicca syndrom, Sjögrens syndrom, sjögrens sygdom, sjøgrens</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.126 characters