supraventrikulaer-takykardi
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
arytmier
/
supraventrikulaer-takykardi
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
atrieflimren-og-flagren
brugadas-syndrom
hjertedefibrillator-implanterbar
langt-qt-syndrom
pacemakerbehandling
sinus-caroticus-syndrom
supraventrikulaer-takykardi
syg-sinus-syndrom
ventrikulaer-takykardi
wolff-parkinson-white-syndrom
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{2C7CD30B-6998-46B6-8D75-FE7B3D7A8B33}" Name="supraventrikulaer-takykardi" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{8A7CD08F-9F68-4F6F-91D1-1AB377A5616C}" SortOrder="800" PublishDate="2008-10-27T10:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-url="https://nbv.cardio.dk/" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Anfald med hurtig puls, hvor EKG bekræfter, at det drejer sig om en supraventrikulær takykardi</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Da sværhedsgraden af symptomerne afhænger af, om der foreligger strukturel hjertesygdom og af patientens hæmodynamiske reserve, kan patienter med paroksystisk supraventrikulær takykardi præsentere sig med alt fra milde symptomer til alvorlige kardiopulmonale problemer</li> <li>Hjertebanken og svimmelhed er de almindeligste symptomer</li> <li>Ubehag i brystet kan skyldes den hurtige hjertefrekvens, og ubehaget forsvinder som regel, når takykardien ophører</li> <li>Typiske symptomer: <ul> <li>Hjertebanken (> 96 %)</li> <li>Svimmelhed (75 %)</li> <li>Åndenød (47 %)</li> <li>Brystsmerter (35 %)</li> <li>Slaphed (23 %)</li> <li>(Nær)synkope (20 %)</li> <li>Svedtendens (17 %)</li> <li>Kvalme (13 %)</li> </ul> </li> <li>Nogle får polyuri efter anfaldet</li> <li>Hjertesvigt kan ses ved langvarig forhøjet hjertefrekvens (takykardi-induceret kardiomyopati)</li> <li>Takykardier kan give anledning til få eller diffuse symptomer (slaphed, træthed, reduceret fysisk ydeevne) og kan opdages tilfældigt ved rutineundersøgelse eller EKG</li> </ul> <h4>Afklar følgende:</h4> <ul> <li>Hvornår startede anfaldene? Varighed? Hyppighed?</li> <li>Evt. udløsende faktorer?</li> <li>Evt. tidligere episoder eller arytmi og tidligere behandling?</li> <li>Kendte håndgreb, der kan terminere anfaldet? Nogle patienter har selv fundet en måde at løse deres problem på</li> <li>Optag en detaljeret sygehistorie på tidligere sygdomme og med særlig vægt på evt. hjertesygdom</li> <li>Gennemgå medicinforbruget</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Patienten kan være bekymret eller ængstelig</li> <li>Kardiovaskulær status <ul> <li>Takykardi kan være det eneste fund hos en ellers rask person med gode hæmodynamiske reserver</li> <li>Patienter med begrænsede hæmodynamiske reserver kan være hypotensive</li> </ul> </li> <li>Lungestatus <ul> <li>Evt. dyspnø ved nedsat hæmodynamisk reserve</li> <li>Evt. stetoskopisk lungestase, hvis der foreligger hjertesvigt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Udtømmende sygehistorie</li> <li>EKG <ul> <li>Bør om muligt tages både under og udenfor anfald</li> </ul> </li> <li>Hb, thyreoideatal, elektrolytter <ul> <li>Udelukke anæmi, hypertyreose og elektrolytforstyrrelser, især kaliumforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>Evt. s-digoxin <ul> <li>Paroksystisk atrial takykardi er en af mange arytmier, som kan skyldes intoksikation</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser på sygehus</h3> <ul> <li>Myokardieinfarkt? <ul> <li>Har patienten anginasuspekte brystsmerter eller risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom, passer alder og sygehistorie til dette?</li> </ul> </li> <li>Elektrolytter <ul> <li>Bør tjekkes fordi forandringer kan bidrage til tilstanden (især kalium-forstyrrelser)</li> </ul> </li> <li>Billeddiagnostik <ul> <li>Røntgen thorax ved mistanke om lungestase, underliggende pneumoni, pneumothorax, pleuraekssudat, hjerteektasi</li> <li>Ekkokardiografi (afklare evt. strukturel hjertesygdom)</li> </ul> </li> </ul> <h4>EKG</h4> <ul> <li>Ved takyarytmier bør der altid tages 12-afledningers EKG, både under anfald og udenfor</li> <li>Oftest kan et ekg vise, hvilken type takykardi der er tale om:</li> <li>EKG under anfald <ul> <li>Tillader ofte klassificering af takyarytmien og kan være tilstrækkelig til at stille en præcis diagnose og planlægge videre behandling/udredning</li> <li>P-takker kan være usynlige. Når de er til stede, kan de være normale eller abnormt udseende, afhængig af mekanismen bag den atriale depolarisering</li> </ul> </li> <li>Typiske EKG-fund ved de forskellige supraventrikulære arytmier: <ul> <li>Sinustakykardi <ul> <li>Hjertefrekvens hurtigere end 100 og P-takker som ved sinusrytme</li> </ul> </li> <li>Inappropriate sinus takykardi <ul> <li>Fund tilsvarende sinustakykardi; P-takker som ved sinusrytme</li> </ul> </li> <li>Sinusknude reentry takykardi <ul> <li>P-takker som ved sinusrytme. Abrupt start og slut på episoden</li> </ul> </li> <li>Atrial takykardi <ul> <li>Hjertefrekvens 100-200(-250); P-takker forskellige fra sinusrytme; langt RP-interval; medikamentelt induceret AV-blok terminerer ikke takykardien</li> </ul> </li> <li>Multifokal atrial takykardi <ul> <li>Hjertefrekvens 100-200; tre eller flere forskellige P-bølge-typer</li> </ul> </li> <li>Atrieflagren <ul> <li>Atriefrekvens 200-400; flagre-takker; med fast eller skiftende overledning 2:1, 3:1, 4:1</li> </ul> </li> <li>Atrieflimren <ul> <li>Uregelmæssig rytme; ikke muligt at genfinde P-takker</li> </ul> </li> <li>AV nodal reentry takykardi <ul> <li>Hjertefrekvens 150-200; P-bølgen lokaliseret enten i QRS-komplekset eller kort efter QRS-komplekset; ved typisk (95 %) AVNRT er der kort RP-interval og ved atypisk AVNRT (5 %) er der langt RP-interval</li> </ul> </li> <li>WPW (præ-ekscitations syndrom) <ul> <li>Hjertefrekvens 150-250; smalt QRS-kompleks ved ortodrom ledning (ventrikelaktivering via normalt ledningssystem/AV-knude, retrograd ledning via accessorisk ledningsbane) og bredt QRS-kompleks ved antidrom ledning (ventrikelaktivering via ekstra ledningsbaner, retrograd ledning via AV-knuden)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Efter afsluttet takykardi <ul> <li>EKG bør altid tages for at screene for ændringer også i hvile-ekg (fx delta-tak ved <a href="~/link.aspx?_id=F53D3DA26E414DED967746ECFFF3F8B4&_z=z">WPW-syndrom</a>)</li> <li>Ekkokardiografi er altid relevant i screening for evt. underliggende strukturel hjertesygdom</li> <li>Holter-monitorering (eller R-test) kan afsløre hyppigt forekommende arytmier</li> <li>Sjældne, men alvorlige anfald kan berettige implantation af en lille subkutan ekg-optager, som aflæses med telemetri og fjernes efter brug, såfremt Holter eller R-test ikke giver diagnosen</li> </ul> </li> <li>EKG udenfor anfald <ul> <li>Vurder tegn til tidligere myokardieinfarkt, præ-ekscitation (PQ-interval, delta-tak), forstyrrelser i AV-overledningen, QT-interval</li> </ul> </li> <li>Esofagus-EKG <ul> <li>Kan lokalisere en P-tak, som ellers er vanskelig at se. Undersøgelsen benyttes ikke rutinemæssigt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Elektrofysiologisk undersøgelse og radiofrekvensablation (RFA)</h4> <ul> <li>Paroksystiske supraventrikulære arytmier, som er svære at få registreret på ekg, kan evt. fremprovokeres ved atriepacing via øsofagus</li> <li>Intrakardiel "mapping" bidrager til at kortlægge accessoriske ledningsbaner og re-entry-kredse og evt. lokalisering af atriale ektopiske foci</li> <li>Elektrofysiologisk undersøgelse og evt. ablation foretages på få, højt specialiserede enheder i Danmark</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=97A5E176E17947AE8052FED5E151BBFA&_z=z">Ventrikulær takykardi</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>De fleste supraventrikulære arytmier er ufarlige. Det er vigtigt, at patienterne informeres om dette</li> <li>Målet bliver at opnå den bedste livskvalitet, og patientens eget ønske er som regel afgørende for behandlingsvalget</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h3> <ul> <li>AV-blokade <ul> <li>De fleste patienter med paroksystisk supraventrikulær takykardi har AVNRT eller WPW. Disse arytmier er afhængige af AV-knuden og kan derfor termineres ved forbigående at blokere AV-knuden</li> <li>Vagusstimulering (Valsalvas manøvre, kløgningsrefleks, isvand)</li> <li>Carotismassage (forsigtighed hos meget gamle, ved mislyd eller nyligt iskæmisk attak)</li> </ul> </li> <li>Synkroniseret elektrokonvertering (DC-konvertering) <ul> <li>Starter ved 50 J med let anæstesi/sedation til patienter, som er hypotensive, inkompenseret, har iskæmisk udløste brystsmerter eller på anden måde vurderes at være ustabile og dermed har akut behandlingsbehov. Bruges også ved AFLI uden at patienten er akut medtaget </li> </ul> </li> <li>Radiofrekvensablation (RFA) <ul> <li>De fleste paroksystiske takykardier kan kureres med kateterablation</li> <li>Er indiceret hos patienter med betydelige gener, præ-ekscitationssyndrom, persisterende takykardi eller hos de patienter, som ikke tolererer eller ønsker medicinsk behandling</li> <li>Kateterablation udføres i forbindelse med en kortvarig indlæggelse på invasive kardiologiske afdelinger få steder i Danmark</li> </ul> </li> </ul> <h3>Førstehjælp</h3> <ul> <li>Vagusstimulation <ul> <li>Er første indsats hos den hæmodynamisk stabile patient</li> <li>Kan udføres ved at bede patienten holde vejret eller udføre Valsalva-manøvre (bruge bugpressen med lukket glottis) eller stimulere kløgningsrefleksen ("finger i halsen")</li> <li>Vagusstimulation forsinker overledningen i AV-knuden og kan bryde impulserne i re-entry-kredsene</li> </ul> </li> <li>Carotismassage <ul> <li>Kan i nogle tilfælde bryde en takykardi</li> <li>Massage af sinus caroticus udføres over flere sekunder</li> <li>Denne manøvre udføres fortrinsvis på yngre patienter</li> <li>På grund af risiko for apoplexi, bør der auskulteres (stenosemislyd?)</li> <li>Kun en side ad gangen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Udtømmende sygehistorie inklusiv medicin</li> <li>EKG-optagelse (inkl. under anfald hvis muligt) </li> <li>Blodprøver (udelukke anæmi, hyperthyreose, elektrolyt forstyrrelser (specielt Hyperkalemi)</li> <li>Evt. henvises til Ekkokardiografi og nærmere vurdering ved specialist, hvis mistanke til bagvedliggende strukturel/iskæmisk hjertelidelse</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Afhænger af den tilgrundliggende sygdom. Langt de fleste tilstande er ufarlige og eventuel behandling afhænger af pantens preferencer og gener.</li> <li>Instrueres i valsalva manøvre og vagus stimulation</li> <li>Oplyses om potentielle udløsende faktorer (alkoholindtag)</li> </ul> <h3>Medicinsk anfaldsbehandling af AV-knude-afhængige takykardier<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h3> <ul> <li>Sikre diagnosen ved EKG</li> <li>Hvis patienten har sjældne, men generende anfald, kan disse forsøges brudt ved brug af peroral <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">beta-blokker</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calcium-antagonist</a> (af [DliActiveSubstance;6305;verapamil]/[DliActiveSubstance;6335;diltiazem]-typen). Ved hyppige anfald kan en fast forebyggende medicinsk behandling hos nogle være til gavn, hos andre ikke <ul> <li>Hvis patienten ikke er svært medtaget, vil en tablet (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000#">beta-blokker</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calcium-antagonist</a>) ved anfald i reglen være tilstrækkelig</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;6305;Verapamil] i.v. anbefales ikke længere rutinemæssigt i Danmark i forbindelse med behandlingen af det akutte anfald</li> <li>[DliActiveSubstance;5005;Adenosin] <ul> <li>Forsigtighed ved lungesygdom. Kan give bronkospasmer hos patienter med astma (theophyllin som antidot)</li> <li>Administreres hurtigt i.v. i større (gerne cubital) vene</li> <li>Voksne: <ul> <li>Indledningsvis 6-9 mg som meget hurtig bolusinjektion over 1-2 sekunder (meget kort halveringstid!), evt. ny bolusdose på op til 18-20 mg efter nogle minutter. Behandlingen foregår under kontinuerlig EKG-overvågning så endelig diagnostik dokumenteres og sikres</li> <li>Efterflushes hurtigt med 10 ml isotont saltvand</li> </ul> </li> <li>Børn: <ul> <li>37,5-250 µg/kg kropsvægt. Individualiseres. Lav startdosis</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Forsigtighed <ul> <li>Man bør så vidt muligt vide, hvilken arytmitype der er tale om inden behandlingsvalg</li> <li>Mulighed for at håndtere evt. komplikationer (oftest kortvarigt AV-blok, respirationsubehag/-besvær)</li> <li>Personale og defibrillator bør altid være tilgængelig, hvis en medtaget patient skal have lægemidler i.v.</li> <li>Dette gælder også, hvis takykardi-mekanismen er ukendt, når patienten ikke har fået det aktuelle lægemiddel før, eller hvis der er risiko for interaktion med andre lægemidler</li> </ul> </li> </ul> <h3>Langtidsbehandling</h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Ca-antagonist</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">beta-blokker</a> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6305;Verapamil] og [DliActiveSubstance;6335;diltiazem] giver sjældent alvorlige bivirkninger</li> <li>Både Ca-antagonister og beta-blokkere kan have forebyggende effekt ved paroksystiske supraventrikulære takykardier og mindske ubehaget ved hurtigt overledet atrieflimren</li> <li>Drejer det sig om WPW takykardi med delta-tak, bør behandlingsvalget diskuteres med specialist (antidrom eller ortodrom takykarditype?). Patienten bør sædvanligvis tilbydes kurativ ablation. Verapamil og digoxin anses for kontraindiceret hos voksne med WPW</li> <li>Ca-antagonist og betablokker anbefales ikke givet samtidig grundet risiko for AV-blok</li> <li>Hvis behandlingen ikke hjælper, bør patienten henvises til specialist med henblik på vurdering af symptomlindrende behandling med andre typer <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/91000">antiarytmika</a> (klasse 1C [DliActiveSubstance;5322;flecainid], [DliActiveSubstance;5585;propafenon]) eller kurativ ablation</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5322;Flecainid] og [DliActiveSubstance;5585;propafenon] <ul> <li>Kan nogle gange i sig selv udløse arytmi (pro-arytmisk effekt)</li> <li>Risikoen er størst ved behandlingsstart</li> <li>Flecainid må ikke gives til patienter med iskæmisk eller inkompenseret hjertesygdom</li> <li>Behandlingen anbefales opstartet under indlæggelse med telemetriovervågning i mindst to døgn (proarytmi)</li> <li>Flecainid bør kombineres med en <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000#">beta-blokker</a>, [DliActiveSubstance;5779;digoxin] eller <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Ca-antagonist</a> for at reducere risikoen for andre former for takyarytmier (kan øge automaticitet)</li> </ul> </li> <li>Ved manglende effekt af antiarytmika <ul> <li>Bør man forvisse sig om, at patienten tager medicinen</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5081;Amiodaron]<br> <ul> <li>Kan være effektivt hos patienter, der ikke ønsker kurativ behandling i form af ablation og som ikke har effekt af eller har bivirkninger til de øvrige medicinske behandlingstilbud</li> <li>Amiodaron kan give bivirkninger ved langtidsbrug. Laveste effektive dosis bør vælges, og fast opfølgning på hospital eller ved kardiologisk speciallæge er reglen i Danmark</li> </ul> </li> </ul> <h3>DC-konvertering</h3> <ul> <li>Generelt: <ul> <li>Bipolær eller unipolær strømkilde med synkroniseret afgivelse af 50-200 joule gennem brystvæggen</li> </ul> </li> <li>Indikationer: <ul> <li>Som akut eller subakut behandling ved supraventrikulær takykardi hos den hæmodynamiske påvirkede patient, hvor medicinsk konvertering ikke kan opnåes</li> <li>Nyopstået atrieflimren/-flagren, hvis ikke medicinsk behandling har givet omslag til sinusrytme</li> </ul> </li> <li>Udførelse: <ul> <li>Undtaget i helt akutte situationer skal DC-konvertering foretages på fastende patient under kortvarig anæstesi, med R-taks synkront stød. Effekten stilles initialt på 50 joule</li> <li>Øgning af energien, hvis ikke konvertering opnås. Sikre at elektrodepladerne (pads'ene) har god hudkontakt</li> <li>Konventionel elektrodeplacering er basis-apex, men anteroposterior placering giver større succesrate ved atrieflimren</li> <li>Det er vigtigt at overvåge rytmen under og efter DC-konvertering. Ved umiddelbart recidiv kan man evt. gentage forsøget efter medicinsk forbehandling (oftest vælges [DliActiveSubstance;5081;amiodaron])</li> </ul> </li> <li>Komplikationer: <ul> <li>Ventrikelflimren, asystoli, arteriel emboli og let hudforbrænding (dårlig elektrodekontakt)</li> </ul> </li> <li>Forsigtighedsregler: <ul> <li>Ubehandlet svær mitralstenose, ubehandlet tyreotoksikose, mistanke om digoxinforgiftning</li> <li>Undgå direkte kontakt mellem pladeelektroderne og en evt. underliggende pacemaker</li> </ul> </li> </ul> <h3>Radiofrekvensablation</h3> <ul> <li>Generelt: <ul> <li>Afbrydelse af accessoriske ledningsbaner eller arytmicentre via intrakardialt placerede elektrodekatetre ved hjælp af lokal opvarmning (giver lokaliseret koagulationsnekrose)</li> </ul> </li> <li>Indikation: <ul> <li>Patienter med generende paroksystisk eller persisterende takykardi uden tilfredsstillende effekt af antiarytmika, eller hvor medicinsk behandling ikke tolereres (fx pga. bivirkninger)</li> <li>Invasiv elektrofysiologisk udredning og behandling foretages på få, højt specialiserede kardiologiske enheder i Danmark </li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> Den forebyggende behandling er medicinsk (se ovenfor) <h2>Henvisning<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h2> <ul> <li>Hjertesyge <ul> <li>Arytmier hos i forvejen hjertesyge patienter bør tilstræbes karakteriseret, da disse patienter ofte tolererer en takyarytmi dårligere end ellers hjerteraske</li> </ul> </li> <li>Hjerteraske <ul> <li>Når der ikke er mistanke om underliggende hjertesygdom, er der sjældent akut behandlingsbehov</li> <li>Fordi behandlingsmulighederne i dag er gode, bør dog også mildere anfald udredes, hvis de reducerer livskvaliteten</li> </ul> </li> <li>Synkope <ul> <li>Dramatiske anfald med uvarslet synkope og evt. tilskadekomst tilsiger hurtig udredning og behandling</li> </ul> </li> <li>Ved tvivl eller muligt patologisk fund bør man henvise til kardiolog med henblik på videre vurdering</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li> Opfølgningen er individuel og afhænger af den tilgrundliggende tilstand</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Paroksystisk supraventrikulær takykardi kan starte pludseligt og vare i sekunder, minutter, timer eller dage</li> <li>Patienter kan have eller ikke have symptomer. Det afhænger af deres hæmodynamiske reserve, hjertefrekvens, varighed af anfaldet og eventuel komorbiditet</li> <li>Spontan remission ses ofte med stigende alder</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Paroksystisk supraventrikulær takykardi, der strækker sig over lang tid (dage til uger), kan medføre hjertesvigt, inkompensation stigende til lungeødem og myokardiskæmi sekundært til den øgede hjertefrekvens (takykardi-induceret hjertesvigt). Dette ses oftest hos patienter med i forvejen kendt nedsat venstre ventrikelfunktion</li> <li>Patienter med WPW-syndrom har risiko for klinisk hjertestop, hvis de udvikler atrieflimren eller atrieflagren samtidig med, at der foreligger en hurtig accessorisk ledningsvej. Dette er en relativt sjælden komplikation og forekommer primært hos patienter, som tidligere har fremvist symptomer på WPW. Denne arytmiform kaldes pseudoventrikulær takykardi og fordrer i reglen subakut radiofrekvensablation foruden akut medicinsk behandling</li> <li>I sjældne tilfælde kan selve radiofrekvensablationsproceduren (afhængig af arytmisubstratets beliggenhed) medføre læsion af AV-knuden. Dette kan nødvendiggøre pacemakerimplantation</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen ved supraventrikulær takykardi er generelt god. Ved samtidig strukturel hjertesygdom afhænger den af den underliggende sygdom</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Supraventrikulær takykardi (SVT)<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a> <ul> <li>Er en smal QRS-takykardi med QRS-bredde < 120 ms (<3 mm ved standard-papirhastighed 25 mm/s), medmindre samtidig tilstedeværende grenblok </li> <li>Omfatter takyarytmier, som opstår i atrialt væv og/eller i atrioventrikulært nodalt væv </li> <li>Der ses sædvanligvis en takykardi med regelmæssig, hurtig rytme - undtaget fra dette er atrieflimren og multifokal atrial takykardi </li> <li>Sædvanligvis er QRS-komplekserne smalle, men udbredelse af impulserne udenfor det ordinære ledningssystem ved høje hjertefrekvenser (aberation) kan give brede QRS-komplekser (funktionelt grenblok)</li> </ul> </li> <li>Paroksystisk supraventrikulær takykardi <ul> <li>Episodisk fænomen, med brat opstart og afslutning, strækker sig oftest fra få minutter til timer</li> </ul> </li> <li>Kliniske manifestationer <ul> <li>Varierende </li> <li>Patienter kan være asymptomatiske, eller de kan mærke periodevis hjertebanken (palpitationer), eller de kan have mere udtalte symptomer, som hos nogle er socialt eller psykisk invaliderende</li> </ul> </li> </ul> <h4>Inddeling<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h4> <ul> <li>Afhængig af hvor arytmien opstår, kan supraventrikulære takyarytmier inddeles i AV-knude "uafhængige" eller AV-knude "afhængige" arytmier </li> <li>AV-knude uafhængige arytmier <ul> <li>Sinustakykardi (fysiologisk) </li> <li>Idiopatisk ("inappropriate") sinustakykardi </li> <li>Sinusknude reentry takykardi </li> <li>Ektopisk (fokal) atrial takykardi </li> <li>Multifokal atrial takykardi </li> <li>Atrieflagren </li> <li>Atrieflimren</li> </ul> </li> <li>AV-knude afhængige arytmier <ul> <li>AV nodal reentry takykardi (AVNRT) </li> <li>Wolff-Parkinson-White-syndrom, WPW (eng.: pre-excitation syndrome)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>Varierende efter hvilken type arytmi der er tale om. Incidensen af symptomgivende WPW stiger med alderen, og hyppigheden er størst hos mænd<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></li> </ul> </li> <li>Prævalens <ul> <li>Varierende for de forskellige arytmityper. Atrieflimren er den hyppigst forekommende behandlingskrævende supraventrikulære takykardi i den samlede befolkning, og der er stigende forekomst med alderen. Atrieflagren er langt sjældnere. WPW-mønster på ekg er fundet hos 0.1-0.3 promille i en yngre rask befolkning. AVNRT er hyppigere hos kvinder end mænd (5:1). Er formentlig den hyppigste form for paroksystisk supraventrikulær takykardi, når der frases atrieflimren</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Supraventrikulær takykardi forekommer i alle aldersgrupper, symptomgivende arytmi stiger med alderen</li> <li>AVNRT er hyppigere blandt midaldrende og ældre</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Der er højere forekomst af AVNRT blandt kvinder</li> </ul> </li> <li>Komorbiditet <ul> <li>Paroksystisk supraventrikulær takykardi forekommer både blandt raske og blandt patienter med underliggende sygdom</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Supraventrikulære takykardier fraset atrieflimren er typisk ikke forbundet med strukturel hjertesygdom</li> <li>Der er som regel et samspil mellem et arytmisubstrat, udløsende faktorer (ekstrasystoler kan være «arytmi-triggere») og disponerende miljøfaktorer </li> <li>Arytmisubstrat <ul> <li>Eksempler på arytmisubstrat er en accessorisk ledningsbane ved WPW-syndrom</li> </ul> </li> <li>Miljøfaktorer <ul> <li>Kan være stræk af myocytter ved hjertesvigt, iskæmi eller hypoksi, feber, øget katekolaminspejl ved fysisk eller psykisk stress eller elektrolytforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>Patofysiologien ved supraventrikulær takykardi <ul> <li>Skyldes fejl i impulsdannelsen og eller impulsudbredelsen, den typiske mekanisme er såkaldt "reentry"</li> </ul> </li> <li>Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige typer</li> </ul> <h3>Atriale takyarytmier<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h3> <h4>Sinustakykardi</h4> <ul> <li>Sinustakykardi er en hurtig sinusrytme, som er et normalt fysiologisk fænomen ved fysisk eller psykisk stress </li> <li>Hjerterytmen er karakteriseret ved en frekvens på >100 slag i minuttet, og der foreligger typisk en regelmæssig rytme (i hvile kan ses, især hos yngre, let "sinusarytmi", dvs. svingninger i hjertefrekvensen i takt med respirationen) </li> <li>Udløsende faktorer kan være hypoksi, anæmi, hypovolæmi, feber, angst, smerte, hypertyreose og fysiske anstrengelser</li> <li>Visse stimulantia (nikotin, koffein), medikamenter (atropin, salbutamol) og narkotika (kokain, amfetamin, ecstasy) kan også fremkalde sinustakykardi</li> </ul> <h4>Inappropriate sinustakykardi</h4> <ul> <li>Er en hurtig sinusrytme i fravær af fysiologisk forklaring </li> <li>Raske voksne kan have øget hvilepuls og en overdreven pulsøgning ved selv små fysiske belastninger </li> <li>Tilstanden er hyppigst blandt unge kvinder uden strukturel hjertesygdom</li> <li>Den underliggende mekanisme skyldes muligvis hypersensitivitet i sinusknuden til autonome input</li> </ul> <h4>Sinus knude reentry takykardi</h4> <ul> <li>Svær at skelne fra ovenstående </li> <li>Skyldes en reentry strømkreds i eller nær sinusknuden </li> <li>Pludselig (spontan) opstart og terminering af takykardien (som er den måde, man kan skelne fra inappropriate sinustachycardia) </li> <li>Hjertefrekvensen er typisk 130-140, og ekg viser typisk normal sinus P-tak morfologi</li> </ul> <h4>Ektopisk atrial takykardi</h4> <ul> <li>Er en relativt sjælden arytmi, som opstår i atrievæggen på højre eller venstre side </li> <li>Øget automaticitet i et specifikt punkt eller reentry kan være årsagen </li> <li>Hjerterytmen er regelmæssig, og frekvensen er typisk 100-200 pr. min, men kan være hurtigere </li> <li>P-tak-morfologien er forskellig fra P-takker ved sinusrytme og afhænger af, hvor ophavsstedet til takykardien er </li> <li>Arytmien involverer ikke AV-knuden</li> </ul> <h4>Multifokal atrial takykardi (kronisk uregelmæssig atrial takykardi)</h4> <ul> <li>Er en takyarytmi, som opstår i atrievævet </li> <li>Den består definitorisk af mindst tre forskellige P-taks morfologier </li> <li>Arytmien er relativt sjælden og observeres typisk hos ældre patienter med lungesygdom </li> <li>Hjertefrekvensen er hurtigere end 100 pr.min., og ekg viser typisk en uregelmæssig rytme, som kan mistolkes som atrieflimren </li> <li>Involverer ikke AV-knuden</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">Atrieflagren</a> </h4> <ul> <li>Er en takyarytmi, som opstår ovenfor AV-knuden med en atriefrekvens på 200-400/min </li> <li>Mekanismen bag atrieflagren er hyppigst en makro-reentry-takykardi i højre atrium ("typisk" atrieflagren) </li> <li>Genkendes på et oftest typisk "savtaks"mønster (p-takker) i II, III og aVF </li> <li>Atrieflagren er relativt hyppig forekommende ved iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, myokarditis, lungeemboli og alkoholintoksikation </li> <li>Arytmien kan være forbigående, og den kan progrediere til eller veksle med atrieflimren</li> </ul> <h4> <a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">Atrieflimren</a> </h4> <ul> <li>Er en meget almindelig arytmi, som opstår fra kaotiske atriale depolariseringer </li> <li>Atriefrekvensen er typisk 300-600 pr. min., mens ventrikelfrekvensen kan være 170 eller mere </li> <li>Ekg viser typisk en uregelmæssig rytme med flimrende basislinie og ingen synlige p-takker </li> <li>Denne arytmi er bl.a. forbundet med iskæmisk hjertesygdom, hjerteklapsygdom, hypertension, perikarditis, tyreotoksikose, alkoholintoxikation, obstruktiv lungesygdom og andre ekstrakardiale tilstande </li> <li>Når atrieflimren forekommer hos yngre patienter uden strukturel hjertesygdom eller anden forklarlig grund, kaldes tilstanden "lone" eller "idiopatisk" atrieflimren</li> </ul> <h3>Atrioventrikulære (AV) takyarytmier</h3> <h4>AV nodal reentry takykardi (AVNRT)<a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h4> <ul> <li>Synonymer: AV-nodal takykardi, AV-junctional re-entry takykardi (AVJRT) </li> <li>Dette er formentlig den hyppigste årsag til paroksystisk supraventrikulær takykardi </li> <li>Diagnosen stilles hos 50-60 % af patienter, som præsenterer sig med smalle og regelmæssige QRS takyarytmier</li> <li>Hjertefrekvensen er 120-250 slag/min og er sædvanligvis helt regelmæssig </li> <li>AVNRT kan optræde hos raske, unge individer og oftest blandt kvinder</li> <li>De fleste patienter har ingen strukturel hjertesygdom, men nogle gange kan der påvises reumatisk hjertesygdom, perikarditis, myokardieinfarkt, mitralprolaps eller præ-ekscitationssyndrom </li> <li>Reentry <ul> <li>Hos de fleste mennesker ledes de elektriske impulser igennem AV-knuden ad én ledningsvej, som fører impulser i retning ned mod ventriklerne </li> <li>I nogle tilfælde tager AV-nodalvævet to ledningsveje i brug, en bane som leder langsomt (alfa) med kort refraktærperiode, og en som leder hurtigt (beta) og har en lang refraktærperiode </li> <li>Eksistensen af disse to funktionelt forskellige ledningsbaner er substratet for reentrant takykardi</li> </ul> </li> <li>Impulsudbredelsen <ul> <li>Start af AVNRT er udløst af en præmatur atrieimpuls. En sådan impuls kan nå AV-knuden, mens beta-ledningen endnu er i refraktærperioden, mens den langsomme ledning er i stand til at lede impulsen. Den præmature impuls ledes antegradt gennem den langsomme ledning, mens beta-ledningen fortsat er i refraktær-fasen. Efter impulsen er ledt antegradt gennem den langsomme ledning, kan impulsen finde den hurtige ledningsbane ikke længere refraktær og kan derefter ledes tilbage retrogradt via den hurtige ledning. Hvis den langsomme ledningsvej derefter er repolariseret og ikke refraktær på det tidspunkt impulsen har fuldført den retrograde bane, kan impulsen så følge (re-enter) den langsomme ledningsvej og på denne måde initiere en strømsløjfe, som kan videreføre en takykardi som AVNRT</li> </ul> </li> <li>AVNRT involverer ikke ventriklerne som del af reentry-kredsløbet </li> <li>PR-intervallet er hos disse patienter typisk længere end RP-intervallet. Hos en typisk AVNRT-patient er P-takken lokaliseret i den terminale del af QRS-komplekset (ses som rSr'-mønster i V1 under takykardianfald)</li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=F53D3DA26E414DED967746ECFFF3F8B4&_z=z">WPW-syndrom (Præ-ekscitationssyndrom)</a> <a href="https://nbv.cardio.dk/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016" data-value-piped="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016|https://nbv.cardio.dk/" data-url="https://nbv.cardio.dk/" data-pubmedid="undefined" title="Dansk Cardiologisk Selskab, Supraventrikulær takykardi. Nationale Behandlingsvejledning 2016">1</a><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019" data-value-piped="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup|Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave||Munksgaard|2019" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Jesper Hastrup Svendsen, Hendrik Vildstrup. Medicinsk Kompendium, 19ende Udgave. : Munksgaard; 2019">2</a></h4> <ul> <li>Dette er en relativt hyppig form for paroxystisk supraventrikulær takykardi </li> <li>Vil ofte kunne erkendes ved forekomst af en typisk "delta-tak" som afkorter PQ-intervallet i ekg-et (<0.12s) </li> <li>Incidensen i den yngre del af den raske befolkning angives til 0.1-0,3 promille </li> <li>Hyppigheden er størst blandt mænd </li> <li>Incidensen af symptomgivende takykardiepisoder stiger med alderen (hos unge har 10-20 % symptomgivende takykardi, efter 60 år har ca. 40 % symptomer)</li> <li>De fleste har ingen tegn på strukturel hjertesygdom, men tilstanden ses med øget forekomst hos forskellige former for kongenit hjertesygdom</li> <li>WPW skyldes, at myokardiet har en eller flere ekstra ledningsbaner - striber af myokardium (formentlig af embryonal oprindelse), som forbinder atrier og ventrikler udenom AV-knuden, og på denne måde undgår det AV-delay, der ellers sikrer imod uhensigtsmæssig takykardi </li> <li>Eftersom mere end én ledningsvej kan formidle impulser antegradt, retrograd eller begge veje, kan takykardier opstå </li> <li>Den præekscitation, der sker ved <a href="~/link.aspx?_id=F53D3DA26E414DED967746ECFFF3F8B4&_z=z">Wolff-Parkinson-White syndromet</a>, stimulerer ventriklerne hurtigere end normalt via den/de ekstra/accessoriske ledningsbaner </li> <li>Patienter med WPW-syndrom ser ud til at udvikle atrieflimren og -flagren hyppigere end andre <ul> <li>Den eller de ekstra ledningsbaner har egenskaber, som muliggør meget hurtig ledning, og betydeligt hurtigere end den normale ledningsvej gennem AV-knuden, og derfor kan de meget høje atriale frekvenser i atrieflimren eller atrieflagren overledes direkte til ventriklerne. Tilstanden kaldes "pseudoventrikulær takykardi" og kan udløse ventrikelflimren og pludselig død</li> </ul> </li> </ul> <h4>Junktional ektopisk takykardi (JET), Permanent reciprocerende junktional takykardi (PRJT) og Mahaim-takykardi</h4> <ul> <li>Er alle sjældne tilstande og skyldes accessoriske fibre eller ledningsbundter eller øget automaticitet</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer til supraventrikulære takykardier</h3> <ul> <li>Tidligere myokardieinfarkt, mitralprolaps, reumatisk hjertesygdom, perikarditis, lungebetændelse, kronisk lungesygdom og alkoholforgiftning</li> <li>Digoxin intoksikation er også associeret med paroksystisk supraventrikulær takykardi (ofte ses accelereret nodalrytme)</li> </ul> <h3>ICPC</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig information</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1EEFE8C66464433AB7FA868F06C08879&_z=z">Hurtig forkammerrytme</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5DE84E557024D8A90E0DC7BC5654CA8&_z=z">Hjertets ledningssystem</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://nbv.cardio.dk/svt">Dansk Cardiologisk Selskab, Behandlingsvejledning, kap. 17 Supraventrikulær takykardi, 2022</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C01F9C200672437E9E12D4330AB5BF7D&_z=z">Hovedmekanismerne og typiske EKG ved supraventrikulær takykardi</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Hurtig hjerterytme, hvor EKG bekræfter supraventrikulær arytmi</li> <li>Afklare eventuelle udløsende årsager (elektrolyt forstyrrelser, hyperthyreose, anæmi)</li> <li>Evt. afkræfte strukturel hjertelidelse (ekkocardiografi)</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>De fleste tilstande er ufarlige og selvlimiterende og ikke nødvendigvis behandlingskrævende</li> <li>De fleste tilstande kan behandles (forebygges) medicinsk</li> <li>Radiofrekvensablation er en mulighed</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Til udredning hvis EKG-monitorering ønskes til diagnostik</li> <li>Til vurdering og udredning for strukturel hjertelidelse, ved hyppige og generende tilfælde hvor behandling overvejes</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14895</TextField> <TextField Name="PageTitle">Supraventrikulær takykardi</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Supraventrikulær takykardi</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-09T11:28:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FF00B7AE-5368-40AF-810D-EE434223EED0}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I47.I</TextField> <TextField Name="ICPC2">K79</TextField> <TextField Name="Description">Supraventrikulær takykardi er en smal QRS-takykardi med QRS-bredde < 120 ms (<3 mm ved standard-papirhastighed 25 mm/s), medmindre samtidig tilstedeværende grenblok.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">adenosin, Atrial takykardi, paroksystisk, sves, Takykardi, wpw, avnrt, avjrt, multifokal atrial takykardi, carotismassage, valsalvas manøvre</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
51.325 characters