urinvejsinfektion-kateter
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
tilstande-og-sygdomme
/
infektioner
/
urinvejsinfektion-kateter
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
renale-manifestationer-af-ekstrarenale-og-generaliserede-sygdomme
nyresygdomme
rabdomyolyse-og-myoglobinuri
kolesterolemboli-syndrom
infektioner
urinvejsinfektion-hos-boern
pyelonefritis
smertefuldt-blaeresyndrom-interstitiel-cystit
nedre-urinvejsinfektion-hos-maend
Cystitis hos ikke-gravide kvinder
urinvejsinfektion-kateter
interstitiel-nefrit-akut
peritonitis-som-komplikation-til-peritonealdialyse
asymptomatisk-bakteriuri-hos-gravide
urinvejssygdomme
urinblaeresygdomme
behandlinger
elektrolytforstyrrelser
laekageproblemer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{365823BD-04D6-444C-8B98-119925175998}" Name="urinvejsinfektion-kateter" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{64B6353C-69D2-4110-8B3D-2499497A6110}" SortOrder="800" PublishDate="2010-05-27T10:36:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk symptomatologi, kliniske fund og bekræftet bakteriuri med resistensbestemmelse ved dyrkning</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Infektionsmistanke foreligger ved <ul> <li>feber</li> <li>uren/ildelugtende urin</li> <li>konfusion</li> <li>kateterobstruktion</li> <li>nye eller forværrede tilfælde af blærekramper</li> </ul> </li> <li>Pga. mekanisk irritation har kateterbrugere hyppigt symptomer, som minder om UVI. De har stort set altid bakteriuri og positive urinstix. Derfor behandles kun ved mistanke om pyelonefritis og urosepsis </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Grumset, ildelugtende urin</li> <li>Evt. tegn på systemisk infektion <ul> <li>feber</li> <li>konfusion</li> <li>blodtryksfald</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Pyuri <ul> <li>Et sjældent tegn på infektion, som kræver behandling</li> </ul> </li> <li>Urindyrkning <ul> <li>Foretages forud for antibiotisk behandling ved symptomer</li> <li>Urinprøve til dyrkning tages via kateteret</li> <li>Kateteret bør skiftes, inden der tages urin til D+R og opstartes behandling</li> <li>Unødig frakobling af kateteret frarådes, da det bryder den lukkede drænage og øger risikoen for infektion</li> <li>Ofte foreligger blandingsinfektion - almindeligvis <em>Pseudomonas, Proteus, Providencia, Enterobacteriaceae</em>, <em>Morganella og Enterococci</em> - og floraen synes at skifte over tid</li> <li>Rutinemæssige urindyrkninger hos patienter med KAD anbefales ikke</li> </ul> </li> <li>Funguri <ul> <li>Candida - hyppigt fund ved KAD, disponerende faktorer: <ul> <li>ældre</li> <li>antibiotisk behandling</li> <li>diabetes</li> </ul> </li> <li>Diagnose af candida urinvejsinfektion stilles ved en urindyrkning <ul> <li>Patienter med asymptomatisk candiduri kan, men ikke nødvendigvis have en underliggende lidelse eller defekt</li> <li>Behandling af asymptomatisk candiduri anbefales ikke</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Bloddyrkning ved mistanke om begyndende urosepsis - hospitalsindlæggelse overvejes</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Evt. billeddiagnostik mhp. patologi og aflastning af øvre urinveje</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Andre infektionssygdomme</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forebygge urinvejsinfektioner</li> <li>Kurere symptomgivende urinvejsinfektioner</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Udover simpel bakteriuri kan kateteriserede patienter udvikle kliniske tegn på øvre urinvejsinfektion eller urosepsis</li> <li>Asymptomatisk bakteriuri <ul> <li>Kateterbrugere har stort set altid bakteriuri og positive urinstix <ul> <li>Dette fund giver således ikke indikation for antibiotikabehandling</li> </ul> </li> <li>Let feber er ikke usædvanlig blandt patienter med permanent kateter og bør ikke umiddelbart føre til behandling med antibiotika</li> </ul> </li> <li>Klinisk infektion <ul> <li>Antibiotisk behandling fulgt af kateterskift vil kunne eliminere infektion og reducere risikoen for efterfølgende komplikationer</li> </ul> </li> <li>Funguri <ul> <li>Normalt intet behandlingsbehov</li> <li>De fleste patienter er asymptomatiske, og progression til candidæmi er usædvanlig</li> <li>Candiduri bør behandles i hos: <ul> <li>Symptomatiske patienter</li> <li>Neutropene patienter</li> <li>Patienter med nyretransplantat</li> <li>Patienter, der gennemgår urologisk manipulation</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Tolke typisk symptomatologi, kliniske fund og bekræftet bakteriuri med resistensbestemmelse ved dyrkning</li> <li>Relevant antibiotisk behandling fulgt af kateterskift</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Reagere på gener fra urinvejene samt nytilkomne almensymptomer </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Indikation for antibiotika <ul> <li>Vurder behovet - hyppig antibiotisk behandling kan resultere i multiresistente bakteriestammer</li> <li>Varighed af behandlingen afhænger af symptombilledet, og hvor hurtigt tilstanden bedres</li> </ul> </li> <li>Valg af antibiotika <ul> <li>Bør baseres på urindyrknings- og resistensfund</li> <li>Hvis patientens tilstand fordrer antibiotisk behandling, inden urindyrkningsresultat foreligger, kan gives [DliActiveSubstance;5573;pivampicillin] 500 mg x 3 peroralt eller [DliActiveSubstance;5712;trimethoprim] 200 mg x 2 fulgt af kateterskift</li> <li>Dosering afhænger i øvrigt af patientens alder og evne til at eliminere medikamentet</li> <li>Infektion med symptomer behandles med antibiotika i 10-14 dage efter skift af det urene kateter</li> </ul> </li> </ul> <h4>Bakteriuri efter korttidsbehandling med kateter</h4> <ul> <li>Asymptomatisk bakteriuri optræder ofte efter fjernelse af et kateter som kun har ligget kort tid - f.eks. i forbindelse med en operation</li> <li>Der bør ikke rutinemæssigt behandles med antibiotika</li> <li>Patienten anbefales øget væskeindtag og klinisk kontrol med urin til dyrkning og resistensbestemmelse ved fremkomst af vandladningsgener</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <h4>Tiltag som hjælper</h4> <ul style="margin-left: 40px;"> <li>Hold drænagesystemet lukket <ul> <li>Enhver åbning i systemet øger risikoen for bakteriuri</li> </ul> </li> <li>Høj hygiejne ved kateterpleje <ul> <li>Vask hænderne grundigt før og efter håndtering af patientens kateter eller samlepose</li> </ul> </li> <li>Genital hygiejne <ul> <li>Ydre genitalia er åbenbar kilde til bakteriel kolonisering af uretrale katetre</li> <li>Brug af vand er tilstrækkelig</li> </ul> <ul> </ul> </li> </ul> <h4>Tiltag som ikke hjælper</h4> <ul> <li>Undlad antibiotikaprofylakse <ul> <li>Er uden effekt og risikerer at udvikle multiresistente bakterier</li> </ul> </li> <li>Undlad skylninger af blæren <ul> <li>med antibiotika, hydrogenperoxid, methenamin da det er uden effekt <ul> <li>kan tværtimod medføre infektion med resistente bakterier</li> </ul> </li> <li>med eddikesyre <ul> <li>skylning med fortyndet eddikesyre eller andre sure opløsninger har ingen dokumenteret effekt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Imprægnering af kateteroverfladen med antimikrobielle stoffer frarådes</li> </ul> <h4>Kateterpleje </h4> <ul> <li>Omhyggelig hygiejne i forbindelse med kateterhåndtering forebygger symptomatiske infektioner </li> <li>Nogle katetre ophører med at virke af mekaniske årsager og bør udskiftes </li> <li>Suprapubisk kateter <ul> <li>Dette er en mere invasiv form for blæredrænage men giver færre lokale gener og infektioner</li> </ul> </li> </ul> <h4>Hvornår bør kateteret skiftes? </h4> <ul> <li>Hver tredje måned såfremt specielle forhold ikke indicerer hyppigere skift </li> </ul> <h2>Observation</h2> <ul> <li>Tegn til obstruktion <ul> <li>Kan indicere skift af kateteret</li> </ul> </li> <li>Infektionstegn og behandlingsindikation <ul> <li>grumset ildelugtende urin</li> <li>feber</li> <li>konfusion</li> <li>dårligt fungerende kateter</li> <li>blæresmerter/kramper</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Hjemmeliggende, alvorligt syg patient som responderer dårligt på behandling bør vurderes med henblik på indlæggelse</li> <li>Tiltagende påvirket almen tilstand - evt. tegn på begyndende urosepsis</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Klinisk kontrol uden kontroldyrkning af urinen</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Ved langtidskateterisering er bakteriuri reglen</li> <li>Komplikation med symptomatisk urinvejsinfektion viser sig ofte systemisk</li> <li>Rammer hyppigt plejehjemspatienter, som dårligt selv kan redegøre for evt. symptomer</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Kronisk blærebetændelse</li> <li>Pyelonefritis - <a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">nyrebækkenbetændelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=86C8023AEBC4402C8FC45B351C4B6490&_z=z">Nyresten</a></li> <li>Blæresten</li> <li>Bakteriæmi</li> <li>Urosepsis</li> <li>Mænd kan få <ul> <li>uretritis</li> <li>uretrafistel</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A246DBAE90E640D4A661429D85A68B8C&_z=z">epidydimit</a></li> <li>skrotal absces</li> <li>prostatitis</li> <li>prostataabsces</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen er for de fleste god. Nogle udvikler dog alvorlige komplikationer, som f.eks. livstruende urosepsis</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Transuretralt urinvejskateter vil i løbet af få dage give anledning til bakteriuri, som uden ledsagesymptomer ikke anses for en infektion </li> <li>Infektionsrisikoen er meget lavere ved intermitterende steril eller ren kateterisering end ved kronisk permanent kateter</li> <li>Langtidsbehandling med urinvejskateter kan give anledning til alvorlige komplikationer</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Anvendelse af permanent transuretralt urinvejskateter anses ikke for optimal behandling af urininkontinens hos ældre patienter</li> <li>Symptomatiske urinvejsinfektioner forekommer hyppigt hos patienter med kronisk kateter </li> <li>Kateterrelaterede infektioner er den hyppigste hospitalserhvervede infektion</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Smitterisiko</h4> <ul> <li>Permanent urinkateter medfører stor risiko for infektion </li> <li>Bakterier når blæren via et eksudatet (biofilm) langs kateteret i urethra</li> <li>Bakteriuri <ul> <li>Indtræder i løbet af få dage med åbne katetre mod ca. 15-30 dage med lukkede systemer</li> <li>Så godt som alle er koloniserede og har bakteriuri inden seks uger</li> <li>Udvikling af bakteriuri kan forsinkes ved brug af steril procedure ved indsætning af kateteret og ved at have et lukket drænagesystem</li> </ul> </li> <li>Intermitterende kateterisering <ul> <li>Er hos mange patienter med tømningsproblemer at foretrække fremfor permanent kateter </li> <li>Metoden er standard hos patienter med rygmarvsskader </li> <li>Også her koloniseres blæren efter nogle måneders behandling</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kateteret</h4> <ul> <li>De fleste katetre er lavet af silikoneret gummi eller silikone </li> <li>Permanente katetre har et sekundært lumen til fyldning af en ballon, som skal sikre, at kateteret bliver korrekt placeret i blæren</li> <li>Overfladen på kateteret kontamineres med bakterier, som laver en biofilm på kateteroverfladen. Det reducerer mulighederne for, at værtens forsvarsmekanismer og antibiotikabehandling kan eliminere bakterierne</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Varigheden af kateterisationen </li> <li>Andre samtidige sygdomme</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC] </p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=7780FFA2926A44B0B8857EBD9C132EC0&_z=z">Urinvejsinfektion ved permanent kateter</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B29988DE9E7147B8837BF751E12B8228&_z=z">Blærekatar, blærebetændelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3981DA019E44A6C91B324418D6FE4F3&_z=z">Urinvejsinfektion</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger </h2> <ul> <li><a href="https://uroweb.org/guidelines/urological-infections">EAU Guidelines 2024, Urological Infections</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Infektionsmistanke foreligger ved <ul> <li>feber</li> <li>uren/ildelugtende urin</li> <li>konfusion</li> <li>kateterobstruktion</li> <li>nye eller forværrede tilfælde af blærekramper</li> </ul> </li> <li>Kateterbrugere hyppigt symptomer, som minder om UVI. De har stort set altid bakteriuri og positive urinstix. Derfor behandles kun ved mistanke om pyelonefritis og urosepsis</li> <li>Kateterurin til dyrkning og resistensbestemmelse (D+R) forud for antibiotika</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Asymptomatisk bakteriuri bør ikke rutinemæssigt behandles med antibiotika</li> <li>Øget væskeindtag og klinisk kontrol</li> <li>Ved indikation ordineres antibiotika efter dyrkning og resistensbestemmelse</li> <li>Ved umiddelbart behandlingsbehov kan ordineres pivampicillin 500 mg x 3 peroralt eller trimethoprim 200 mg x 2 fulgt af kateterskift</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Alvorligt syge som responderer dårligt på behandling</li> <li>Tiltagende påvirket almen tilstand - evt. tegn på begyndende urosepsis</li> </ul> <h3>Seneste væsentlige ændringer</h3> <ul> <li>Ingen væsentlige ændringer siden sidste revision</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">17085</TextField> <TextField Name="PageTitle">Urinvejsinfektion, kateter</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Urinvejsinfektion, kateter</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-22T10:57:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N30</TextField> <TextField Name="ICPC2">U71, U28</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Transuretralt urinvejskateter vil i løbet af få dage give anledning til bakteriuri, som uden ledsagesymptomer ikke anses for en infektion</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Urinveiskateter, kateter, urinkateter, blærekateter, urinvejskateter, urinvejsinfektion ved kateter, Urinvejsinfektion ved permanent kateter, Urinvejsinfektion, kateter</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
18.060 characters