udviklingshaemning
Portal
/
patienthaandbogen
/
boern
/
sygdomme
/
vaekst-og-udvikling
/
udviklingshaemning
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
om-boern
symptomer
sygdomme
arvelige-og-medfoedte-tilstande
knogler-og-led
blod-og-lymfe
hjertefejl-medfoedte
hormonsygdomme
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
nervesystemet
nyfoedtsmedicin
nyrer-urinveje-koen
overgreb-og-omsorgssvigt-mod-boern
oere-naese-hals
oeje
oevrige-sygdomme
vaekst-og-udvikling
autisme-behandling
autisme-oversigt
autisme-prognose
autisme-symptomer-og-tegn
barnets-foerste-leveuger
boerns-udvikling-milepaele
drenge-og-pubertet
dysleksi
for-tidlig-foedsel-praematuritet
habituel-taagang
haelsenefaestet-betaendelse
lille-hoejde-familiaert-betinget
lille-hoejde
naar-boern-ikke-tager-nok-paa-i-vaegt-vaegthaemning
overvaegt-hos-boern
pubertet
pubertet-for-tidlig
puberteten-tanker-og-foelelser
rakit-engelsk-syge
renlighedstraening-af-boern
stammen
stammen-raad-foerskoleboern
stammen-raad-skoleboern
stammen-raad-unge-voksne
tale-og-sprogforstyrrelser-hos-boern
udviklingshaemning
vegetarkost-for-boern
voksevaerk
oeget-vaekst-hos-boern
diverse
boern-og-kraeft
antibiotikafrie-recepter
undersoegelser
illustrationer
Tips from peaditricians
Bornelaegernes-Boernetips
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B2F3EEA2-2ABD-4928-9456-DD4D2BD74141}" Name="udviklingshaemning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{880193A5-B58F-435D-8AAB-417E21726DC4}" SortOrder="2700" PublishDate="2010-08-11T12:51:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Udviklingshæmning defineres som reducerede intellektuelle evner og reduceret social tilpasning, der er opstået før 18-årsalderen</li> <li>Tilstanden har mange forskellige årsager. Det kan dreje sig om påvirkninger både før, under og efter fødslen</li> <li>I de fleste tilfælde er der ingen helbredende behandling</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er udviklingshæmning?</h2> <p>Udviklingshæmning kaldes også mental retardering og oligofreni. På engelsk kaldes det intellectual disability (intellektuel svaghed), hvilket giver en anden og måske mere korrekt opfattelse af tilstanden.</p> <p>Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition er "ufuldstændig eller utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet". Der er tre krav i definitionen af mental retardering:</p> <ul> <li>Intellektuel kapacitet skal være klart under gennemsnittet</li> <li>Reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe</li> <li>Tilstanden skal være til stede før det 18. år</li> </ul> <h2>Hvad er symptomerne på udviklingshæmning?</h2> <p>Symptomerne på udviklingshæmning er:</p> <ul> <li>langsom udvikling</li> <li>dårlig indlæringsevne</li> <li>funktion under det forventede for alderen</li> <li>manglende social forståelse og tilpasningsevne</li> <li>dårlig kommunikationsevne</li> </ul> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Du skal være særlig opmærksom på, om barnet har andre problemer som fx epilepsi. Hvis det ikke bliver behandlet, kan det forværre funktionsevnen.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Ved udviklingshæmning indgår sygehistorien, kortlægning af tilpasningsfærdigheder (adaptive) og intelligenstest i udredningen. Udviklingshæmning er til stede, når følgende betingelser er opfyldt:</p> <ul> <li>Klart nedsat intelligens, svarende til IQ 70 eller lavere</li> <li>Tilstanden opstået før det fyldte 18. år</li> <li>Væsentlige afvigelser i tilpasningsfærdigheder i dagliglivets funktioner</li> </ul> <h3>Intelligenstest</h3> <p>Inddeling af mental retardering efter IQ er gjort på forskellig måde op gennem tiden. En almindelig inddeling er:</p> <table> <tbody> <tr> <td style="text-align: left;"><strong>Udviklingshæmning</strong></td> <td style="text-align: left;"><strong>IQ-niveau</strong></td> <td style="text-align: left;"><strong>Mental alder (år)</strong></td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Let</td> <td style="text-align: left;">50 - 69</td> <td style="text-align: left;">9 til under 12</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Moderat</td> <td style="text-align: left;">35 - 49</td> <td style="text-align: left;">6 til under 9</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Svær</td> <td style="text-align: left;">20 - 34</td> <td style="text-align: left;">3 til under 6</td> </tr> <tr> <td style="text-align: left;">Dyb</td> <td style="text-align: left;">under 20</td> <td style="text-align: left;">mindre end 3</td> </tr> </tbody> </table> <h4>Let udviklingshæmning</h4> <p>Let udviklingshæmning fører normalt til indlæringsproblemer i skolen. Det er ofte først der, at barnets intellektuelle begrænsninger bliver opdaget. Det kan være vanskeligt at skelne let udviklingshæmning fra specifikke indlæringsproblemer eller adfærdsproblemer.</p> <p>Mange voksne er i stand til at arbejde, have gode sociale forhold og opnå selvstændighed. Nogle bliver i nærmiljøet opfattet som lidt træge snarere end udviklingshæmmede. Den gruppe udgør den største gruppe af udviklingshæmmede (cirka 85 %).</p> <h4>Moderat udviklingshæmning</h4> <p>Moderat udviklingshæmning fører som regel til markante problemer i barndommen. De fleste kan dog læres op til en vis grad af uafhængighed med evne til at sørge for sig selv, til at kunne kommunikere og have nogle skolefærdigheder. Den gruppe udgør cirka 10 % af udviklingshæmmede.</p> <h4>Svær udviklingshæmning<strong> </strong></h4> <p>Svær udviklingshæmning medfører som regel et vedvarende behov for omsorg. Disse personer udgør 3-4 % af udviklingshæmmede.</p> <h4>Dyb udviklingshæmning</h4> Dyb udviklingshæmning medfører alvorlige begrænsninger i egenomsorg, kommunikation og bevægelighed. Man kan ikke teste personen på standard intelligenstests. Man antager, at IQ er lavere end 20. Disse personer udgør 1-2 % af udviklingshæmmede. <h3>Andre vurderinger</h3> <p>Undersøgelser skal belyse problemet fra flere synsvinkler:</p> <ul> <li>Er der en udviklingshæmning - og i hvilken grad?</li> <li>Kan man finde en bestemt årsag?</li> <li>Hvilke andre problemer har barnet - sanseforstyrrelser, misdannelser?</li> <li>Er tilstanden stabil eller forværres retarderingen?</li> </ul> <p>En del tilstande kan diagnosticeres med sikkerhed ud fra blodprøver (f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=45929FA43D384641A88D74B0273A526C&_z=z">Føllings sygdom</a>). Det kan også dreje sig om et syndrom, det vil sige et karakteristisk mønster af flere symptomer og træk, som optræder sammen. Diagnosen kan være vanskelig at stille tidligt og forudsætter et godt kendskab til normal udvikling og risikofaktorer.</p> <h3>Fejldiagnoser</h3> <p>Sansedefekter ved syn og hørelse kan forveksles med udviklingshæmning, fordi defekterne kan føre til forsinket udvikling. Motoriske defekter som ved <a href="~/link.aspx?_id=CF3A870A7B54454982DD81B3902F8832&_z=z">cerebral parese</a> kan let blive opfattet som mental retardering, fordi barnet ofte har en dårlig kommunikation. Også forskellige neurologiske sygdomme kan give indtryk af mental retardering.</p> <h2>Hvad skyldes udviklingshæmning?</h2> <h3>Årsager før fødslen</h3> <p>Årsager før fødslen udgør 70 % af tilfældene med svær udviklingshæmning og 40-50 % af tilfældene med moderat udviklingshæmning. Nogle arvelige sygdomme som <a href="~/link.aspx?_id=1C7968E6D56D4C5CB68750F513976F2A&_z=z">Downs syndrom</a> og <a href="~/link.aspx?_id=22747F2FD39544D797E1CD7EEF5FC66A&_z=z">Prader-Willis syndrom</a> medfører udviklingshæmning. </p> <p>Andre årsager kan fx være infektion hos moren under graviditeten, for tidlig fødsel eller alkohol-/medicinindtagelse under graviditeten (<a href="~/link.aspx?_id=4291A7D0564F48A39F4B567AC8BC91DC&_z=z">føtalt alkoholsyndrom</a>).</p> <h3>Årsager under fødslen</h3> <p>Der er usikkerhed om, hvor stor en del af tilfældene af udviklingshæmning, der opstår under fødslen. Tal fra undersøgelser varierer mellem 5-20 %. Årsager kan fx være langvarig fødsel, iltmangel eller infektion.</p> <h3>Årsager efter fødslen</h3> <p>Også ved årsager efter fødslen er der stor variation mellem undersøgelser: 1-12 % tilskrives infektioner eller skader. Omsorgssvigt og manglende stimulering kan også føre til mental retardering.</p> <div> <h2>Hvordan opdages udviklingshæmning?</h2> <p>Forældrene får ofte tidligt mistanke om, at deres barn er udviklingshæmmet på grund af forsinket udvikling eller symptomer fra centralnervesystemet. Barnet har ofte nedsat interesse for sine omgivelser, og når ikke <a href="~/link.aspx?_id=81C1F4E6B0374922902038A70747A787&_z=z">milepælene</a> som forventet. Man bør få vurderet sit barn og overveje videre udredning, hvis barnet frembyder følgende:</p> <ul> <li>Gentagne kramper</li> <li>Neurologiske symptomer, det vil sige symptomer fra hjerne, rygmarv og nervesystem</li> <li>Forsinket psykomotorisk udvikling</li> <li>Afvigende udseende, herunder hår-, hud- og øjenforandringer</li> <li>Speciel lugt</li> <li>Skeletforandringer</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <p>For at give et bedre overblik bør der indhentes information om udviklingen, præstationer i skolen, familieforhold og medicinske og psykiatriske forhold. Man kortlægger en persons tilpasningsevne ved at bruge tests, som vurderer:</p> <ul> <li>Motorisk udvikling - grovmotorik, finmotorik og bevægelighed</li> <li>Dagligdagsfærdigheder - husarbejde, påklædning, renlighed og madlavning</li> <li>Kommunikation - evne til at udtrykke sig og forstå sprog, læse- og skrivefærdigheder og pengeforståelse</li> <li>Social kompetence - etablering og vedligeholdelse af venskab, interaktion med andre, deltagelse i menneskelige aktiviteter</li> </ul> <h3>Er udviklingshæmning arveligt?</h3> </div> <p>Ja i nogen tilfælde. Se i øvrigt ovenstående (årsager før fødslen).</p> <h2>Hvordan behandler man udviklingshæmning?</h2> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <p>For de fleste tilstande med udviklingshæmning findes der ingen behandling, som fjerner årsagen. Tidlig stimulering kan hjælpe barnet til at udnytte sine ressourcer på den bedst mulige måde. Et godt resultat kræver indsats fra forældre og flere faggrupper som pædagoger, PPR (PPR = Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), fysioterapeut og sundhedsplejerske/læge.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Behandlingen er krævende for barn og familie. Stimulering og træning, både fysisk og psykisk, er hjørnestenene. Medicin benyttes kun, hvis der er ledsagende problemer som fx <a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&_z=z">epilepsi</a>. Nogle medfødte stofskiftesygdomme kræver specialdiæter og/eller medicin.</p> <h3>Hvordan undgår børn at få eller forværre udviklingshæmning?</h3> <p>I mange tilfælde er årsagen til udviklingshæmning ukendt og derfor umulig at undgå. God graviditetsomsorg og genetisk rådgivning i tilfælde af arvelige sygdomme er vigtig.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Du bør henvende dig til læge, såfremt dit barn ikke når de udviklingsmæssige milepæle til tiden.</p> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <p>Ved mistanke om udviklingshæmning bør barnet henvises til børnelæge.</p> <h3>Hvornår behandler man udviklingshæmning?</h3> <p>Som hovedregel kommer medicinsk behandling kun på tale såfremt, der er ledsagende sygdom som fx epilepsi eller cerebral parese.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Udsigterne er helt afhængige af årsagen til og graden af mental retardering. Mange personer med moderat mental retardering vil i dagens samfund kunne bo i lejligheder med varierende grad af støtte fra det offentlige, og med dagtilbud som beskyttet arbejdsplads, arbejds- og træningscentre mm.</p> <p>Personer med svær mental retardering vil som regel kræve vedvarende døgnhjælp og specialtilbud om dagen. Det kan være adfærdstræning, forskellige former for sansestimulering og andre tilrettelagte tilbud. Mange personer med moderat mental retardering er fysisk raske med normal levealder.</p> <h3>Hvor hyppig er udviklingshæmning?</h3> <p>Udviklingshæmning er blandt de hyppigst forekommende kroniske handicap i samfundet. Man regner med, at 1-3 % af befolkningen har en moderat form for udviklingshæmning, mens 0,3-0,5 % har svær udviklingshæmning. Drenge/mænd er i overtal.</p> <h2>En livslang skade</h2> <p>Udviklingshæmning er en livslang funktionshæmning og er oftest et resultat af en diffus hjerneskade. Konsekvensen af hjerneskaden vil særligt ramme opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk tempo, hvilket samlet giver svigt i den generelle evne til indlæring.</p> <h2>Hvilke komplikationer kan der opstå?</h2> <p>En række tilstande har ledsagende symptomer på grund af fx hjertefejl, lavt stofskifte, neurologiske sygdomme eller andre mere specielle problemer. De dårligste vil ofte have større risiko for tilbagevendende lungebetændelser, hvilket efterhånden kan føre til lungesvigt og død i tidlig alder.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1C7968E6D56D4C5CB68750F513976F2A&_z=z">Downs syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=22747F2FD39544D797E1CD7EEF5FC66A&_z=z">Prader-Willis syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=81C1F4E6B0374922902038A70747A787&_z=z">Milepæle i børns udvikling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=45929FA43D384641A88D74B0273A526C&_z=z">Føllings sygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CF3A870A7B54454982DD81B3902F8832&_z=z">Cerebral parese</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&_z=z">Epilepsi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C0A18FD0B1341AEAAB9E9A6A0059353&_z=z">Mental retardering - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=9655&x_newstype=39">Hjælpemiddelbasen, Udviklingshæmning</a></li> </ul> <h2>Patientorganisationer</h2> <ul> <li><a href="http://www.lev.dk/">Landsforeningen LEV</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2847</TextField> <TextField Name="PageTitle">Udviklingshæmning</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Udviklingshæmning</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-04-01T14:15:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{43455E15-0E3E-42EA-8F75-1D82CD130A11}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FCD7308E-DBA4-4C28-9103-0A7476A2A0F6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Udviklingshæmning kaldes også mental retardering og oligofreni. På engelsk kaldes det intellectual disability (intellektuel svaghed), hvilket giver en anden og måske mere korrekt opfattelse af tilstanden.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF70, DF71, DF72, DF73, DF78, DF79, DF844 </TextField> <TextField Name="ICPC2">P85</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">handicap, Mental retardering, oligofreni, psykisk udviklingshæmning, retardering, tilbagestående, Udviklingshæmning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.455 characters