raynauds-sygdom
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
karsygdomme
/
raynauds-sygdom
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
akut-arteriel-insufficiens-i-ekstremiteterne
aortadissektion
aortaaneurismer
bensaar-arterielt
buergers-sygdom-thromboangiitis-obliterans
carotis-stenose -forsnaevring-paa-halspulsaaren
granulomatose-med-polyangitis-wegener
kawasakis-syndrom
mesenteriel-iskaemi-tarmiskaemi
nyrearteriestenose
oslers-sygdom
polyarteritis-nodosa
raynauds-sygdom
subclaviastenose-subclavian-steal-syndrom
ulcus-cruris-kronisk-venoest-bensaar
underekstremitets-iskaemi
varicer-i-underekstremiteterne
vena-cava-superior-syndrom
venoes-insufficiens-kronisk
klapsygdomme
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A}" Name="raynauds-sygdom" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{93308DAF-235C-4490-960E-F762E1C3257F}" SortOrder="1200" PublishDate="2011-01-11T13:41:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles på den typiske sygehistorie med episoder af afgrænset bleghed af fingre/tæer på begge sider efterfulgt af først blege, siden cyanotiske og siden hyperæmisk rødme hos i øvrigt raske yngre personer eller hos personer med kendt bindevævssygdom</li> <li>Hos ellers raske personer er der normal pulsforhold på både håndled og ankel</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Episoder med blege til hvide fingre, som så bliver cyanotiske og stive, og derefter røde, hævede, smertefulde og ofte med paræstesier ved mere langvarige anfald</li> <li>1. finger er sjældent inddraget ved primære Raynaud </li> <li>Tilstanden udløses af kulde og emotioner</li> <li>Patienter med sekundær Raynaud kan have haft smertende sår eller gangræn af finger og tåspidser i sygehistorien</li> <li>Symptomer på andre sygdomme som kan være forbundet med sekundær Raynaud</li> <li>Medicin provokeret, betablokker, ergototamin, CNS stimulanser og cyclosporin</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ofte vil patienten have normale forhold ved undersøgelsen, så det handler om at påvise normale forhold for at kunne konstatere primær Raynaud og samtidig udelukke mistanke om tilstande, der kan fremkalde sekundær Raynaud</li> <li>Ved kuldeprovokation cyanotiske og blege fingre som under anfald, efterfulgt af rødme og hævelse</li> <li>I sjældne tilfælde kan der være samtidige gener fra papilla mammae, øre og næse</li> <li>Patienter med sekundær Raynaud kan udvikle smertende sår eller gangræn af finger og tåspidser</li> <li>Fund tydende på andre sygdomme som kan være forbundet med sekundær Raynaud, dvs. bindevævssygdomme eller aterosklerose</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Der er ingen specifikke prøver</li> <li>For at skelne mellem primær og sekundær sygdom: CRP og reumaprøver, hvis der er symptomer udover kuldeprovokation. Ved tegn på aterosklerose måles blodtryk og kolesterol samt Hga1c.</li> <li>Hvis blodprøverne er normale, og symptomerne moderate, er det sandsynligvis primær Raynaud</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Blodtryksmåling på begge arme og fingertrykmåling bør foretages, hvis okklusiv karsygdom mistænkes</li> <li>Tidligere anbefalede man fingertryk måling efter kuldeprovokation. Den bidrager dog alene til at fastslå, om karrene reagerer abnormt på kulde, hvilket sygehistorien og klinikken kan afklare</li> <li>Ved sekundær Raynaud kan der ved neglefoldsmikroskopi påvises abnorme kapillærer<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD1289820327&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1289820562&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a></li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <p>Oftest tilstande som er forbundet med (sekundær) Raynaud: </p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2884D83AFF92440F818DDF037E34628A&_z=z">Sklerodermi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=939AB6BE2EA74C2890648DEA4AF5E6C6&_z=z">Reumatoid artrit</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erytematosus</a></li> <li>Mixed connective tissue disease</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3B9ACBCF79AF4654882D0EB7ED9063C1&_z=z">Trombangitis obliterans</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=24AB216C45314628ACAA9B347B9B46B7&_z=z">Canalis carpi syndrom</a></li> <li>Acrocyanose</li> <li>Atherossklerose</li> <li>Mekaniske skader (fx langvarig <a href="~/link.aspx?_id=57734FD73ACC459D9D22A9EAAA64F1F3&_z=z">arbejde med vibrationsværktøj</a>, frostskader)</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Forhindre anfald</li> <li>Forsinke progression</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Egenbehandling/ikke medikamentel behandling er vigtigst, men supplerende medicinsk behandling mod primære lidelse er essentiel for at stoppe/forsinke progression</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Efter klinisk undersøgelse og påvisning af normale pulsforhold og ikke mistanke om bindevævssygdom anbefales patienten at beskytte sig mod kolde hænder og fødder. Anbefales rygestop da dette provokerer anfald</li> <li>Ved sekundær Raynaud henvisning til reumatolog (bindevævssygdom) eller karkirurg (aterosklerose) for behandling af underliggende tilstand. Her kan evt. forsøges behandling med tbl. [DliActiveSubstance;6164;nifedipin] depot eller [DliActiveSubstance;5084;amlodipin] i svære tilfælde</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Det vigtigste for at stoppe udviklingen af tilstanden er rygestop</li> <li>Brug af lægemidler som kan reducere blodstrømmen i huden frarådes kraftigt (betablokker er ikke kontraindiceret)</li> <li>Det vigtigste er at holde sig varm på hænder og fingre <ul> <li>Flittig brug af handsker og varme støvler.</li> <li>Undgå brug af vibrationsværktøj</li> </ul> </li> <li>Undgå sår på fingrene</li> <li>Brug fugtighedscreme ved tendens til tør og sprukken hud</li> <li>Undgå stoffer/medicin som kan forårsage vasospasme om muligt: ß-blokkere, ergotamin, amfetamin, kokain, koffein (kaffe og te)</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Primær Raynauds sygdom er oftest benign. De fleste patienter er unge og fejler ikke noget</li> <li>Medikamenter bør kun prøves hos patienter med alvorlige gener <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Calciumantagonisten</a> [DliActiveSubstance;6164;nifedipin] er førstevalg: 10-40 mg x 1, maks. 120 mg/dag. Effekten er beskeden, Mange oplever bivirkninger i form af hovedpine, flushing og hypotension. Gradvis øgning af dosis eller depotpræparater kan hjælpe<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD1289820327&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1289820562&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Ennis H, Hughes M, Anderson ME, Wilkinson J, Herrick AL, Calcium channel blockers for primary Raynaud's phenomenon.. Cochrane Database Syst Rev 2016;2: CD002069" data-value-piped="Ennis H, Hughes M, Anderson ME, Wilkinson J, Herrick AL|Calcium channel blockers for primary Raynaud's phenomenon.|Cochrane Database Syst Rev|2016|2|CD002069|26914257" data-url="reference-link" data-pubmedid="26914257" title="Ennis H, Hughes M, Anderson ME, Wilkinson J, Herrick AL, Calcium channel blockers for primary Raynaud's phenomenon.. Cochrane Database Syst Rev 2016;2: CD002069"><sup>2</sup></a>. Anden calcium-blokker fx amlodipin kan forsøges</li> <li>Værdien af de øvrige farmaka er tvivlsom, men er [DliActiveSubstance;6164;nifedipin] eller anden <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calcium-blokker</a> uden effekt, kan et eller flere af nedenstående forsøges<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD1289820327&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1289820562&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97045">Alfablokker</a> eller et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95014">langtidsvirkende oralt nitrat</a></li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/318360">Fosfodiestarase-hæmmeren</a> <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/3018">sildenafil</a></li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> kan også forsøges</li> <li>Muligvis kan <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/243058">SSRI</a> også have en virkning</li> <li>Vasodilaterende medikamenter kan forsøges, men effekten er begrænset</li> </ul> </li> <li>Patienter med sekundær Raynaud og sår/gangræn, hvor ovenstående ikke har tilfredsstillende effekt, kan følgende forsøges: <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318359#a000">Endothelin-receptorantagonisten</a> [DliActiveSubstance;5185;bosentan]<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD1289820327&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1289820562&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a></li> <li>Intravenøs infusion af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5600">prostaglandinanalogen</a> [DliActiveSubstance;6054;iloprost]<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD1289820327&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1289820562&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a> </li> </ul> </li> <li>Der er ikke beskrevet nogen naturlægemidler eller alternative behandlingsformer som har effekt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kirurgisk behandling med sympatektomi har tidligere været forsøgt, men har ingen plads ved primær Raynaud og heller ikke ved sekundær</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Unge patienter med Raynauds sygdom rådes til at <ul> <li>Tage hensyn til tilstanden ved valg af arbejde</li> <li>Undgå udendørsarbejde, arbejde i fugtigt miljø eller arbejde som forudsætter brug af vibrationsværktøj</li> </ul> </li> <li>Ryger skal anbefales rygestop, da rygning forværrer tilstanden</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved alvorlige symptomer (recidiverende nekroser, begyndende gangræn)</li> <li>Sekundær Raynaud har alvorligere symptomer. Disse patienter henvises til vurdering hos reumatolog eller karkirurg</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Afhængig af symptomer, men de som ikke henvises før kontrolleres efter noget tid for at se, om diagnose var korrekt, og at andre symptomer ikke er opstået tydende på sekundær Raynaud</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>De enkelte anfald varer fra nogle minutter til flere timer</li> <li>Starter ofte i et par fingerspidser, men over tid kan hele fingre blive afficeret</li> <li>Hyppige og langvarige anfald kan hos enkelte patienter reducere hudens ernæring og disponere for infektioner, sår og smertefulde nekroser</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Specielt ved sekundær Raynauds syndrom er komplikationer hyppige <ul> <li>hudinfektioner</li> <li>sår</li> <li>gangræn</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Raynauds sygdom har normalt et benignt forløb med langsom progression. Undtagelsesvis kan en hurtig progression forekomme</li> <li>I en prospektiv studie viste det sig, at kun 13 % af dem med langvarige gener havde en underliggende sygdom som fx sklerodermi</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Anfaldsvise spasmer i arterierne til fingre eller tæer, sjældnere næse, brystvorter og tungespids<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a></li> <li>Syndromet omfatter kuldeprovokeret afblegning af fingre, efterfulgt af cyanose og hyperæmi, ledsaget af smerte og nogle gange paræstesier </li> <li>Der skelnes mellem primær og sekundær Raynauds fænomen <ul> <li>Ved primær Raynaud optræder anfaldene isoleret og uden kendt årsag</li> <li>Ved sekundær Raynaud<strong> </strong>optræder anfaldene som led i anden sygdom fx bindevævssygdomme som systemisk sklerose og lupus erytematosus<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD4621182408&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H4621182464&us=sitecore%5Ctosc&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hughes M, Herrick AL, Raynaud's phenomenon.. Best Pract Res Clin Rheumatol 2016;30: 112-32" data-value-piped="Hughes M, Herrick AL|Raynaud's phenomenon.|Best Pract Res Clin Rheumatol|2016|30|112-32|27421220" data-url="reference-link" data-pubmedid="27421220" title="Hughes M, Herrick AL, Raynaud's phenomenon.. Best Pract Res Clin Rheumatol 2016;30: 112-32"><sup>4</sup></a> eller aterosklerose</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst </h3> <ul> <li>Primær Raynaud/Raynauds sygdom - udgør langt hovedparten (mere end 90 % af tilfældene) <ul> <li>Prævalensen i Framingham studiet var 10 % blandt kvinder og 8 % blandt mænd, mens et japansk og et spansk studie fandt en forekomst på 3-4 % hos både kvinder og mænd</li> <li>Nyere engelske studier finder prævalens omkring 20 % - højest hos kvinder<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a> </li> <li>Tilstanden debuterer i 15 til 45-årsalderen, i et studie udviklede symptomerne sig inden 40-årsalderen hos 73 %</li> </ul> </li> <li>Sekundær Raynaud <ul> <li>Er hyppigere efter de 40 år og her skal overvejes autoimmune og atersklerotiske lidelser som differentialdiagnose</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Patogenesen er ikke fuldt forstået, men en overaktivitet af adrenervet respons, med deraf følgende nedsat flow og endotelskade<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Curtiss P, Svigos K, Schwager Z, Lo Sicco K, Franks AG Jr, Part I: Epidemiology, pathophysiology, and clinical considerations of primary and secondary Raynaud's phenomenon. J Am Acad Dermatol 2024;90: 223-234" data-value-piped="Curtiss P, Svigos K, Schwager Z, Lo Sicco K, Franks AG Jr|Part I: Epidemiology, pathophysiology, and clinical considerations of primary and secondary Raynaud's phenomenon.|J Am Acad Dermatol|2024|90|223-234|35809798" data-url="reference-link" data-pubmedid="35809798" title="Curtiss P, Svigos K, Schwager Z, Lo Sicco K, Franks AG Jr, Part I: Epidemiology, pathophysiology, and clinical considerations of primary and secondary Raynaud's phenomenon. J Am Acad Dermatol 2024;90: 223-234"><sup>#</sup></a></li> <li>Primær Raynauds sygdom <ul> <li>Er en tilstand uden kendt ætiologi og uden underliggende sygdom </li> <li>Der synes at foreligge en genetisk disposition, idet 30-50 % af personer med primær Raynaud har 1. gradsslægtning med samme<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a></li> </ul> </li> <li>Sekundær Raynaud <ul> <li>Erhvervsmæssig eksponering for vibrationsværktøj øger risikoen for Raynauds sygdom (OR 3-4)<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B55C3415E-09E1-414D-9F12-0EA88E2C025A%7D&ed=FIELD4621182844&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H4621182900&us=sitecore%5Ctosc&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479" data-value-piped="Herrick AL|The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon|Nat Rev Rheumatol|2012|8|469-479" data-url="reference-link" title="Herrick AL, The pathogenesis, diagnosis and treatment of Raynaud phenomenon. Nat Rev Rheumatol 2012;8: 469-479"><sup>3</sup></a></li> <li>Foreligger hvis der ved undersøgelserne afdækkes underliggende eller associerede tilstande, se disponerende faktorer </li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <h4>Primær Raynaud</h4> <ul> <li>1. gradsslægtning med primær Raynauds fænomener </li> </ul> <h4>Sekundær Raynaud<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65" data-value-piped="Wigley FM, Flavahan NA|Raynaud's Phenomenon.|N Engl J Med|2016|375|556-65|27509103" data-url="reference-link" data-pubmedid="27509103" title="Wigley FM, Flavahan NA, Raynaud's Phenomenon.. N Engl J Med 2016;375: 556-65"><sup>1</sup></a></h4> <ul> <li> Komplikation til eller associeret med andre tilstande først og fremmest bindevævssygdomme </li> <li>Reumatiske sygdomme <ul> <li>Bindevævssygdomme, specielt sklerodermi, men også lupus erythematosus, reumatoid artrit og andre </li> <li>Forekommer hos ca. 90 % af patienterne med sklerodermi</li> </ul> </li> <li>Mekaniske skader <ul> <li>Langvarig <a href="~/link.aspx?_id=57734FD73ACC459D9D22A9EAAA64F1F3&_z=z">arbejde med vibrationsværktøj</a> </li> <li>Frostskader </li> <li>Traumer, refleksdystrofi</li> </ul> </li> <li>Okklusive arteriesygdomme <ul> <li>Aterosklerose </li> <li>Trombangitis obliterans (Mb Burger)</li> </ul> </li> <li>Andre <ul> <li>Erhvervsmæssig eksponering for vibrationsværktøj øger risikoen for Raynauds sygdom (OR 3-4)</li> </ul> <ul> <li>Brystkassekompressionssyndrom, thoracic outlet syndrom eller costa cervicalis </li> <li>Forgiftning med fx ergotamin ved migræne </li> <li>Anden medicin fx betablokkere, ciclosporin og cytostatika </li> <li>Blodsygdomme, kryoglobulinæmi </li> <li>Infektioner, kuldeagglutininæmi </li> <li>Maligne eller endokrine sygdomme</li> <li>Rygning</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=7BD900DDC19F4ED3AF0342A27566F94A&_z=z">Information om Raynauds syndrom</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Video</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2AC82045501F4A4B8266E93F5FB63211&_z=z">Doppler arteria dorsalis pedis</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A43F020515E94C34B2D63C14F90A01F4&_z=z">Finger- og tåtryksmåling</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Stilles på typiske symptomer</li> <li>Primær Raynaud, debut yngre end 40 år, har bilaterale symmetriske symptomer på hænder og fødder, årstidsafhængigt og udløses af kulde og følelser. Primære Raynaud forløber oftest trifasisk, initialt bleghed, efterfulgt af cyanose og sidst hyperæmi</li> <li>Sekundær Raynaud, tilstedeværelse af samtidig aterosklerose og/eller bindevævssygdomme hvor der kan være sår og konstante smerter</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Primær Raynaud - ingen behandling. Anbefales at holde hænder og fødder varme</li> <li>Sekundær Raynaud, ved konstante smerter eller sår kan forsøges nifedipin depot eller amlodipin, hvis blodtryk tillader det. I svære tilfælde evt. iloprost </li> <li>Vigtigst er behandling af primære ofte autoimmune eller aterosklerotiske lidelse</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Primær Raynaud - ved tvivl om diagnosen</li> <li>Sekundær Raynaud - for behandling af underliggende sygdom</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1586</TextField> <TextField Name="PageTitle">Raynauds sygdom</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Raynauds sygdom</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-03-18T14:50:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B4F0F922-1563-47FD-9E7C-8800B1DF2394}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DI730</TextField> <TextField Name="ICPC2">K92, L12</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Raynauds sygdom omfatter kuldeprovokeret afblegning af fingre, efterfulgt af cyanose og hyperæmi, ledsaget af smerte og nogle gange paræstesier</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cyanose perifert, ligbleg finger, raynauds syndrom, spasmer i arterier, Raynauds sygdom</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.493 characters