nedsat-nyrefunktion
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
symptomer-og-tegn
/
nedsat-nyrefunktion
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
haevede-ben
inkontinens-hos-maend
luts
urinretention-akut
udflaad-fra-urinroeret
nedsat-nyrefunktion
haematuri
akutte-flankesmerter
asymptomatisk-bakteriuri
dysuri-hos-kvinder
glukosuri
dysuri-hos-maend
polyuri
urinlaekage-hos-kvinder
nykturi
proteinuri-og-albuminuri
retroperitoneal-udfyldning
tilstande-og-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{0E30A052-F05E-40F7-8A53-A7262F2025FB}" Name="nedsat-nyrefunktion" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{32CF3EDE-FB80-4D64-B434-71DE4EBD1B40}" SortOrder="500" PublishDate="2009-02-05T12:26:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger<a href="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk%20nyresygdom%202015%20endelig,%2014-08-15.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri 2015" data-url="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk%20nyresygdom%202015%20endelig,%2014-08-15.pdf" title="Dansk Nefrologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi: Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri 2015"><sup>1</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Nyrerne varetager en lang række vigtige regulatoriske, ekskretoriske og endokrine funktioner</li> <li>Nyrerne har afgørende betydning for regulering af væske-, elektrolyt- og syre-base-balancen samt for fjernelse af metaboliske slutprodukter</li> <li>Vigtige hormoner som fx erythropoietin og renin dannes i nyrerne, og andre hormoner metaboliseres, fx prolaktin og insulin</li> </ul> <p>Den glomerulære filtrationshastighed (GFR) er den parameter, som bedst repræsenterer nyrernes forskellige funktioner, og den bruges derfor som overordnet mål for nyrefunktionen. </p> <p>Nedsat nyrefunktion defineres derfor som:</p> <ul> <li>Nedsat GFR </li> <li>GFR vurderes i klinisk praksis primært ved P-kreatinin og estimeret GFR (eGFR)</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Let-moderat nedsat nyrefunktion ses ofte ved akut sygdom </li> <li>Hyppigheden af svær akut nyresvigt med behov for dialyse er i Danmark ca. 375 per mio. indbyggere per år</li> <li>Ca. 13 % af den voksne befolkning har kronisk nyresygdom, og 8-10 % har nedsat nyrefunktion, de fleste i lettere grad </li> <li>Forekomsten øges med alderen </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <p> Ved påvisning af nedsat nyrefunktion er det væsentligt at afklare, hvorvidt det drejer sig om: </p> <ul> <li>Akut eller subakut udviklet nedsat nyrefunktion <ul> <li>akut udvikling: Timer - dage </li> <li>subakut udvikling: Få uger - < 3 måneder</li> </ul> </li> <li>Kronisk nedsat nyrefunktion <ul> <li>vedvarende > 3 måneder</li> </ul> </li> <li>Akut forværring i kronisk nedsat nyrefunktion <ul> <li> timer - dage</li> </ul> </li> </ul> <p>Samt at vurdere:</p> <ul> <li> Sværhedsgraden af nedsat nyrefunktion <ul> <li>symptomer og kliniske fund, fx åndenød og overhydrering</li> <li>parakliniske data, fx hyperkaliæmi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Årsager </h3> <h4>Akut nyreinsufficiens, prærenale årsager</h4> <ul> <li>Svær dehydrering, fx ved gastroenteritis </li> <li>Hjerteinsufficiens, sepsis, blødningsshock </li> <li>Lægemidler, fx ACE-hæmmere eller angiotensin receptorblokkere ved nyrearteriestenose, NSAID</li> <li>Ofte en kombination af ovennævnte</li> </ul> <h4>Akut nyreinsufficiens, postrenale årsager </h4> <ul> <li>Prostatahypertrofi, prostatacancer, blærecancer, gynækologisk cancer, nyresten, retroperitoneal sygdom </li> </ul> <h4>Akut nyreinsufficiens, hyppigste renale årsager </h4> <ul> <li>Akut glomerulonefritis, akut tubulo-interstitiel nefropati (ATN, ATIN), svær akut pyelonefritis</li> </ul> <h4>Subakut nyreinsufficiens, hyppigste årsager</h4> <ul> <li> Systemiske sygdomme med nyreinvolvering, fx myelomatose, lupus, vaskulitis-sygdomme</li> </ul> <h4> Kronisk nyresygdom, hyppigste årsager</h4> <ul> <li>Diabetisk nyresygdom, kronisk glomerulonefritis, vaskulære sygdomme (hypertension, aterosklerose), kronisk pyelonefritis/interstitiel nefritis, cystenyresygdom</li> <li>Hos ca. 25 % kan den tilgrundliggende sygdom ikke erkendes, da der er så fremskreden sygdom, at diagnostik ikke er mulig udover påvisningen af formindskede nyrer, ofte kaldet skrumpenyrer</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Ved akut og subakut nedsat nyrefunktion henvender patienten sig i reglen pga. akut opståede symptomer og betydelig sygdomsfornemmelse, som skyldes:</li> </ul> <ol> <li>Tilgrundliggende sygdom, fx infektion</li> <li>Akut nedsat nyrefunktion, fx kvalme, opkastning, åndenød, nedsat urinmængde</li> <li>Komplicerende følgesygdomme til akut nedsat nyrefunktion, fx hjerterytmeforstyrrelser</li> </ol> <ul> <li>Let-moderat kronisk nedsat nyrefunktion påvises oftest ved rutinemæssig undersøgelse af risikogrupper (fx hypertension, diabetes mellitus, bindevævssygdomme, hjerteinsufficiens, svær aterosklerose), eller ved tilfældig blodprøvekontrol med måling af p-kreatinin</li> <li>Ved fremskreden kronisk sygdom henvender patienten sig ofte pga. almensymptomer i form af træthed, dårlig appetit, vægttab, hudkløe, væskeophobning</li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Ved nogle sjældne, men alvorlige sygdomme med akut eller subakut udviklet nedsat nyrefunktion kan hurtig diagnostik og behandling være afgørende for genvinding af nyrefunktion og overlevelse, fx hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS)/trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP), akut ekstrakapillær glomerulonefritis ('halvmånenefritis') </li> <li>I den tidlige fase af akut nyresvigt kan p-kreatinin være normal eller kun let forhøjet, selv om GFR er svært nedsat, idet kreatinin endnu ikke er akkumuleret</li> <li>eGFR er ikke pålidelig ved akut nedsat nyrefunktion</li> <li>Komplikationer kan kræve meget hurtig behandling: Lungeødem, hyperkaliæmi, svær acidose, svær hypertension, universelle kramper, perikarditis, gastrointestinal blødning, hjerterytmeforstyrrelser </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Differentialdiagnoser</h2> <p>Anamnese, objektiv undersøgelse og initiale klinisk-biokemiske undersøgelser vil ofte angive årsagen til nedsat nyrefunktion.</p> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=008D1E0282C84050BCB302B0251D7158&_z=z">Nyresvigt, akut og subakut</a> </h3> <ul> <li>Hurtigt indsættende tab af nyrefunktion, der medfører ændringer i væske- og elektrolytbalancen og øget mængde affaldsstoffer i blodet</li> <li>Tab af nyrefunktion påvises primært ved stigning i p-kreatinin og/eller fald i diurese. I den tidlige fase af akut nyresvigt kan p-kreatinin dog være normal eller kun let forhøjet, selv om GFR er svært nedsat, idet kreatinin endnu ikke er akkumuleret </li> <li>Symptomer og fund afhænger af årsagen, ofte betydelig påvirket almentilstand </li> <li>P-kreatinin og p-karbamid er forhøjet, p-kalium forhøjet, evt. p-kalcium lav, evt. p-fosfat forhøjet, p-bikarbonat lav, se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=008D1E0282C84050BCB302B0251D7158&_z=z">akut nyresvigt</a></li> <li>eGFR er ikke pålidelig ved akut nedsat nyrefunktion</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=886DB4E02FA34867A039461C2080CA9B&_z=z">Nyresvigt, kronisk</a> </h3> <ul> <li>Udvikler sig ofte asymptomatisk over en længere periode </li> <li>Skyldes progressiv og gradvis reduktion i nyrernes filtrationsevne </li> <li>Relativt ensartet symptombillede uanset grundsygdom </li> <li>Symptomer fra lette til alvorlige - anoreksi, træthed, kvalme, opkastning, åndenød, hudkløe, muskelkramper </li> <li>Fund kan være fra let hypertension til svær sygdomspåvirkning - lungestase, ødemer, svær anæmi, gastrointestinal blødning, opkastninger, hudforandringer med kradsningsmærker, bevidsthedspåvirkning </li> <li>P-kreatinin og elektrolytter bekræfter diagnosen. Ofte svær anæmi. Se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=886DB4E02FA34867A039461C2080CA9B&_z=z">kronisk nyresvigt</a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">Hjertesvigt</a> </h3> <ul> <li>Nedsat hjertepumpefunktion, ofte hypotension </li> <li>Nedsat nyreperfusion og glomerulær filtration </li> </ul> <h3>Urinvejsobstruktion</h3> <ul> <li>Urinens passage kan obstrueres supravesicalt (den ene eller begge ureteres) eller infravesicalt </li> <li>Obstruktion medfører urinstase med deraf følgende tab af nyrefunktion </li> <li>Symptomer og fund afhænger af obstruktionens karakter og varighed </li> <li>Ved ophævelse af obstruktion, fx anlæggelse af blærekateter ved infravesikal obstruktion, kan ses forbigående polyuri med elektrolytforstyrrelser</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetisk nyresygdom</a> </h3> <ul> <li>Skyldes enten diabetisk nefropati (med albuminuri) eller kronisk nyresygdom som følge af hypertension og aterosklerose (ofte ingen albuminuri) </li> <li>Se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=9833C26E3A864E709E609F076992FC35&_z=z">diabetisk nefropati</a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a> </h3> <ul> <li>Øgning af systolisk og/eller diastolisk blodtryk, uden kendt årsag hos ca. 95 % (primær hypertension) </li> <li>Kan kompliceres med generaliseret aterosklerose, bl.a. i a. renalis og i intrarenale kar</li> <li>Blodgennemstrømningen i nyrerne falder gradvist, men GFR opretholdes en tid ved kompensatoriske mekanismer </li> <li>Aterosklerotisk nyresvigt optræder hyppigt sammen med hypertension, se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">hypertension</a></li> </ul> <h3> Akut <a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">pyelonefritis. Urinvejsinfektion, øvre</a> </h3> <ul> <li>Pyogen infektion af nyreparenkym og nyrebækken som opstår akut </li> <li>Hurtig symptomdebut med kulderystelser, feber, flankesmerter, kvalme og opkastning. Ca. 1/3 har symptomer på nedre urinvejsinfektion </li> <li>Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og påvisning af pyuri. </li> </ul> <p>De vigtigste diagnostiske holdepunkter for pyelonefritis er:</p> <ul> <li>Feber, smerter og bankeømhed over nyrelogerne <ul> </ul> </li> <li>Pyuri, proteinuri og vækst af bakterier i urinen </li> <li>Forhøjet p-CRP, se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">nyrebækkenbetændelse</a></li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=055D6EEDC390419389EC44D9A899BD03&_z=z">Cystenyrer</a> </h3> <ul> <li>Polycystisk nyresygdom er karakteriseret ved patologiske cyster i nyreparenkymet </li> <li>Autosomal dominant arvelig sygdom </li> <li>Polycystiske nyrer kan give flankesmerter, hæmaturi, urinvejsinfektioner og nyresten </li> <li>Store nyrer som i nogle tilfælde kan palperes </li> <li>Diagnosen stilles ved billeddiagnostiske undersøgelse (ultralyd, CT eller MR), se artiklen <a href="~/link.aspx?_id=055D6EEDC390419389EC44D9A899BD03&_z=z">cystenyrer</a></li> </ul> <h3>Bindevævssygdomme, amyloidose, myelomatose, sarkoidose m.m.</h3> <ul> <li>Både akut og kronisk nyresygdom kan være sekundær til en række sygdomstilstande, herunder SLE, vaskulitissygdomme, sklerodermi, amyloidose, myelomatose, sarkoidose. Ses desuden ved medfødte misdannelser i urinveje og sjældne metaboliske sygdomme</li> <li>Nyrerne kan skades efter langvarig behandling med nogle lægemidler, fx immunosuppressiv behandling med calcinurinhæmmer, ciclosporin eller tacrolimus, der anvendes ved organtransplantation; lithium ved psykisk sygdom og NSAID ved kroniske smerter</li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Centrale elementer</h3> <h4>Langvarig sygdom?</h4> <ul> <li>Over seks måneders sygdom, træthed, kvalme, åndenød, ødemer, hypertension, anæmi, evt. hudkløe. Formindsket størrelse af nyrerne ved ultralydsundersøgelse</li> </ul> <h4>Akut/subakut sygdom?</h4> <ul> <li>Akut eller hurtigt opstået sygdom. Ofte betydelig påvirkning af almentilstanden. B-hæmoglobin kan være normal. Nyrerne er normalt store eller ødematøse ved ultralydsundersøgelse</li> </ul> <h4>Symptomer på infravesikal obstruktion?</h4> <ul> <li>Især hos midaldrende og ældre mænd</li> </ul> <h4>Lægemidler?</h4> <ul> <li>En række lægemidler kan medføre forbigående eller varig nedsat nyrefunktion </li> <li>Afklar om patienten har fået nogen af disse</li> </ul> <h4>Anden kronisk sygdom?</h4> <ul> <li>Er patienten familiært disponeret til nyresygdom, fx cystenyrer?</li> <li>Har patienten kendt sygdom, som disponerer til nedsat nyrefunktion? Kan være fx diabetes mellitus, hypertension, bindevævssygdomme, hjerteinsufficiens, cancersygdom i det lille bækken</li> </ul> <h4>Er kendt sygdom optimalt behandlet?</h4> <ul> <li>Dette gælder fx diabetes, hypertension, immunologiske sygdomme</li> </ul> <h4>Kvalme, opkastning, træthed, nykturi, åndenød, hævede ben, hudkløe og uro i benene?</h4> <ul> <li>Uspecifikke uræmiske symptomer</li> </ul> <h2>Klinisk undersøgelse</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Vurdering af almentilstand, tegn på systemisk eller urologisk/gynækologisk sygdom (rektal eksploration, gynækologisk undersøgelse) </li> <li>Ved mistanke om urinvejsobstruktion undersøges med ultralyd, evt. blærekateter mhp. urinretention </li> <li>Vurdering af hydreringsgrad: Dehydrering eller overhydrering? Blodtryk, ødemer, åndenød, hudturgor, slimhinder</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <h4>Tegn på alvorligt nyresvigt</h4> <ul> <li>Bevidsthedspåvirkning, universelle kramper, neuropati</li> <li>Åndenød, hjertesvigt, ødemer, hypertension, perikarditis</li> <li>Gastrointestinal blødning, opkastning, vægttab</li> <li>Hudblødninger, hudkløe/kradsningsmærker i huden</li> <li>Uræmisk foetor</li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>I almen praksis</h3> <h4>Urin</h4> <ul> <li>Stix-undersøgelse for protein, blod og leukocytter </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=586AD04C23C641F0B7009E31680D049A&_z=z">Albumin-kreatinin ratio</a> i spoturin (tilfældig urinprøve)</li> <li>Urinmikroskopi anvendes sjældent i Danmark <ul> </ul> </li> <li>Bakteriologisk dyrkning </li> <li>Manglende eller sparsomme urinfund ses bl.a. ved toksisk nyreskade, postrenal og prærenal årsag </li> </ul> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li>Hyppig kontrol af p-kreatinin til afklaring af hvorvidt nyrefunktionen er stabil eller i hurtig ændring </li> <li>B-hæmoglobin, B-leukocytter, B-trombocytter, p-CRP, p-natrium, p-kalium, p-glukose, p-bikarbonat, p-calcium, p-fosfat og p-albumin, evt p-urat, p-LDH </li> <li>Ved mistanke om systemisk sygdom p-ANCA, p-ANA, p-M-komponent, evt. p-PSA, andre specialanalyser</li> </ul> <h4>Vurdering af nyrefunktionen ved eGFR</h4> <ul> <li>Ved enhver måling af p-kreatinin rapporteres en estimeret værdi for den glomerulære filtration, eGFR, beregnet på baggrund af p-kreatinin, køn og alder ved hjælp af validerede algoritmer. Den mest anvendte er CKD-EPI-formlen. eGFR er således direkte afhængig af p-kreatinin</li> <li>Beregning af eGFR forudsætter stabil nyrefunktion. Beregningen er således ikke brugbar ved akut nedsat nyrefunktion med store ændringer i p-kreatinin. Den er ligeledes upålidelig ved afvigende muskelmasse, fx amputation, parese, bodybuilding, anoreksi; højt/lavt indtag af kød, indtag af kreatin som kosttilskud; graviditet samt ikke-kaukasisk herkomst medmindre der korrigeres herfor, hvilket ikke gøres i Danmark</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Billeddiagnostik</h4> <ul> <li>Ultralydsunderøgelse af nyrer og urinveje </li> <li>Røntgenundersøgelser har begrænset anvendelse</li> </ul> <h4>På sygehuset</h4> <ul> <li>Nyrebiopsi anvendes ofte ved diagnostik af uafklaret akut og subakut nedsat nyrefunktion samt ved let-moderat nedsat nyrefunktion af ukendt årsag </li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Pausering eller dosisjustering af lægemidler </h3> <ul> <li>Mange lægemidler eller deres metabolitter udskilles renalt</li> <li>Pause eller dosisjustering af lægemidler er ofte nødvendigt og kan være af afgørende betydning for forløbet. Det skal derfor foretages hurtigst muligt. Vigtige eksempler er digoxin, morfika, metformin, SGLT-2-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin receptor blokkere (inkl. kombination med neprilysin-hæmmer), aldosteronantagonister (spironolacton, eplerenon, finerenon), diuretika, kaliumtilskud, NSAID, orale antikoagulantia (DOAC), lavmolekylært heparin, visse antibiotika</li> </ul> <h3>Indlæggelse </h3> <p>De fleste patienter med præ- og postrenalt betinget nedsat nyrefunktion behandles på medicinske og kirurgiske afdelinger</p> <h3>Henvisning til nyremedicinsk afdeling</h3> <h4>Mistanke om akut nedsat nyrefunktion af renal årsag</h4> <ul> <li>Konfereres med nyremedicinsk afdeling, evt. akut indlæggelse. Der henvises til artiklen akut nyresvigt </li> </ul> <h4>Mistanke om subakut nedsat nyrefunktion </h4> <ul> <li> Henvises hurtigt, evt. konfereres med nyremedicinsk afdeling mhp akut indlæggelse </li> </ul> <h4>Kronisk nedsat nyrefunktion</h4> <ul> <li>Henvises ved <ul> <li>eGFR < 30 ml/min/1,73 m<sup>2</sup> i mere end 3 mdr</li> <li>Stort fald i eGFR > 5 ml/min/1,73 m<sup>2</sup> per år</li> <li>Arvelig disposition. Hæmaturi. Albuminuri/proteinuri og ikke-kontrolleret svær hypertension jfr. kriterier anført i artiklerne proteinuri og kronisk nyresygdom</li> </ul> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=851A834993794C1E9A358BBC860114BF&_z=z">Tegning af nyre, tværsnit</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7D7DAC538D00455892946560BBB9E015&_z=z">Oversigtstegning af nyre og urinveje</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F428C9DCB75449D7BF9598B8259D9B60&_z=z">Oversigtstegning af nyre, urinveje, blære</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2616</TextField> <TextField Name="PageTitle">Nedsat nyrefunktion</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Nedsat nyrefunktion</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-09-24T14:18:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{057545BD-6993-4B88-BCF6-5CD1B83EDD30}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">R79.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">U28</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hos ca. 25 % kan den tilgrundlæggende sygdom ikke erkendes, da der er så fremskreden sygdom, at diagnostik ikke er mulig udover påvisningen af skrumpenyrer.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">nyrefunksjon, Nedsat nyrefunktion, nyrefunktion, nyresvigt, nefropati</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_12</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
22.574 characters