kronisk-nyresygdom-og-kronisk-nyresvigt
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
tilstande-og-sygdomme
/
nyresygdomme
/
kronisk-nyresygdom-og-kronisk-nyresvigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
renale-manifestationer-af-ekstrarenale-og-generaliserede-sygdomme
nyresygdomme
haemolytisk-uraemisk-syndrom
nefritisk-syndrom-akut
nefrotisk-syndrom
wilms-tumor
kronisk-iskaemisk-nefropati
nyrekraeft
polycystisk-nyresygdom-cystenyrer
nyrearteriestenose
nyrecyster
hydronefrose
kronisk-nyresygdom-og-kronisk-nyresvigt
nefropatia-epidemica
nyresvigt-akut
glomerulonefritis
wegeners-granulomatose-wg
tuberoes-sklerose
systemisk-sclerodermi
hepatorenalt-syndrom
kronisk-nyresygdom-under-graviditet
diabetisk-nefropati
churg-strauss-syndrom
nyresvigt-akut-under-graviditet
rabdomyolyse-og-myoglobinuri
kolesterolemboli-syndrom
infektioner
urinvejssygdomme
urinblaeresygdomme
behandlinger
elektrolytforstyrrelser
laekageproblemer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{886DB4E0-2FA3-4867-A039-461C2080CA9B}" Name="kronisk-nyresygdom-og-kronisk-nyresvigt" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6479C44C-51C1-4281-8880-254ED32DEAE2}" SortOrder="1000" PublishDate="2009-02-08T15:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk sygdomsforløb</li> <li>Biokemiske markører forenelige med nyresvigt <ul> <li>Stigende p-kreatinin og dermed faldende glomerulær filtrations rate (eGFR)</li> <li>Vedvarende albuminuri/proteinuri, evt. hæmaturi</li> </ul> </li> <li>Ultralyd viser små nyrer bilateralt - ved cystenyresygdom dog forstørrede nyrer. Ultralydsundersøgelsen kan også være normal</li> </ul> <h4>Følgende problemstillinger bør afklares ved kronisk nyresygdom:</h4> <ul> <li>Specifik diagnose </li> <li>Komplicerende sygdomme som f.eks. hypertension og arteriosklerose</li> <li>Stadieinddeling bedømt ved eGFR og albumin/kreatinin ratio</li> <li>Komplikationer relateret til graden af nyrefunktionsnedsættelsen f.eks. anæmi, acidose eller forstyrrelser i calcium/fosfat-stofskiftet </li> <li>Risiko for yderligere tab af nyrefunktion</li> <li>Risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Ved kronisk nyresygdom i stadium 1-3 er der oftest ingen symptomer. Billedet kan præges af symptomer på hjerte-kredsløbssygdom</li> <li>Hos de forholdsvis få patienter der udvikler kronisk nyresygdom i stadium 4-5, udvikles gradvist uspecifikke symptomer: Træthed, kvalme, vægttab. Senere kan tilkomme hudkløe, uro i benene, åndenød eller gusten hudfarve. Symptomerne kan udvikles så langsomt, at patienten ikke bemærker dem, før de er ganske udtalte </li> <li>Ved kronisk nyresygdom i stadium 4-5 sygdom ses komplikationer som følge af væskeoverskud, forstyrrelser i elektrolyt- og syrebase-balancen samt ophobning af nitrogenholdige stofskifteprodukter</li> <li>Ved kronisk nyresvigt kan der udvikles symptomer fra næsten alle organsystemer</li> </ul> <h4>Stadier og symptomer</h4> <ul> <li>Stadium 1 <ul> <li>Nyreskade (let eller moderat albuminuri, cystedannelse eller andre strukturelle forandringer i nyrerne) med normal eller øget GFR</li> <li>eGFR >= 90 ml/min/1,73 m<sup>2</sup></li> </ul> </li> <li>Stadium 2 <ul> <li>Nyreskade med let nedsat GFR</li> <li>eGFR 60-89</li> </ul> </li> <li>Stadium 3a <ul> <li>Let/moderat nedsat GFR</li> <li>eGFR 45-59</li> </ul> </li> <li>Stadium 3b <ul> <li>Moderat/svært nedsat GFR</li> <li>eGFR 30-44</li> </ul> </li> <li>Stadium 4 <ul> <li>Svært nedsat GFR</li> <li>eGFR 15-29</li> </ul> </li> <li>Stadium 5 <ul> <li>Kronisk nyresvigt</li> <li>eGFR < 15 (eller dialyse)</li> </ul> </li> </ul> <p>Symptomerne er uspecifikke og udvikles ofte langsomt. På den måde "vænner" mange patienter sig til symptomerne og bemærker dem først, når nyrefunktionen er svært nedsat.</p> <p><strong>Uræmi<a title="Meyer TW, Hostetter TH, Uremia. N Engl J Med 2007;357: 1316-25" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Meyer TW, Hostetter TH|Uremia|N Engl J Med|2007|357|1316-25" data-value="Meyer TW, Hostetter TH, Uremia. N Engl J Med 2007;357: 1316-25" data-type="journal-reference">1</a></strong></p> <ul> <li>Uræmi er det kliniske symptomkompleks, der er forbundet med nedsat nyrefunktion </li> <li>Symptomerne på uræmi er anoreksi, kvalme, opkastninger, muskelsvaghed, blødningstendens, kramper, bevidsthedssløring</li> <li>Symptomerne skyldes ophobning af kvælstofholdige metabolitter som urinstof og andre ikke kendte toksiner</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Mange og varierende fund</li> <li>Patienter med let til moderat nedsættelse af nyrefunktionen føler sig oftest raske og ser raske ud. Patienter med kronisk nyresvigt er præget af deres kroniske sygdom</li> <li>Hyppige fund ved kronisk nyresygdom i stadium 4-5 er ødemer, hudblødninger, kradsningsmærker i huden, hypertension, hjerteforstørrelse og evt. hjerteinsufficiens samt i sjældne tilfælde perikardiel gnidningslyd</li> </ul> <h3>Undersøgelser i almen praksis </h3> <ul> <li>Blodprøver <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=FBD28FDF20E04C10A80DA6C5E4F0AAED&_z=z">Kreatinin og estimeret GFR (eGFR)</a>, karbamid </li> <li>Hb, MCV, MCHC, elektrolytter, ioniseret calcium, fosfat, bikarbonat</li> <li>Typisk ses normokrom og normocytær anæmi, højt kalium og fosfat samt lavt ioniseret calcium og bikarbonat</li> </ul> </li> <li>Urinprøver <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=586AD04C23C641F0B7009E31680D049A&_z=z">Albumin/kreatinin ratio</a> bestemmes på friskladt morgenurin eller en spoturin</li> <li>Ved mistanke om non-albuminuriske tilstande (sjældne) bestemmes u-Protein</li> <li>Ved mistanke om svær albuminuri (> 700 mg/døgn) bestemmes albuminudskillelsen i en døgnurinopsamling, hvis dette er muligt på det lokale laboratorium</li> <li>Urin-stix bør ikke anvendes til diagnostik af albuminuri. En positiv stix bør bekræftes ved en kvantitativ bestemmelse</li> <li>Urin-stix kan anvendes til diagnostik af mikroskopisk hæmaturi</li> <li>Urindyrkning foretages ved mistanke om infektion</li> <li>Urinmikroskopi anbefales ikke længere</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser på sygehus </h3> <ul> <li>Blodprøver <ul> <li>Parathyreoideahormon (PTH), 25-OH-vitamin D, basisk fosfatase, blodsukker, lipider, M-komponent, ANCA, ANA, anti-GBM </li> <li>Typisk ses højt PTH, evt. lav 25-OH-vitamin D, evt. høj basisk fosfatase</li> </ul> </li> <li>Urinprøver <ul> <li>Døgnurinopsamling mhp. at <a href="~/link.aspx?_id=7C9AE8D9E64D4BF4ABD5F884CA583C75&_z=z">kvantitere albumin- og proteinudskillelsen i urinen</a> samt bestemme urinmængden</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=683240E06AC74313BFEBE011828035C1&_z=z">Ultralyd af nyrer og urinveje</a> <ul> <li>Vurderer nyrestørrelsen, strukturen, evt. urinvejsobstruktion med eller uden hydronefrose</li> </ul> </li> <li>Nyrebiopsi <ul> <li>Udføres ved kreatininforhøjelse uden kendt årsag, albuminudskillelse > 0,5-1 g/døgn, mistanke om systemisk sygdom (vasculitis, SLE, myelomatose)</li> <li>Udføres ikke ved bilaterale små nyrer på ultralydsscanning, diabetes med andre sendiabetiske komplikationer og hos en-nyrede patienter</li> <li>Udføres yderst sjældent på gravide</li> </ul> </li> <li>Sjældent udføres isotopbestemmelse af GFR (Cr-EDTA clearance) eller renografi (mistanke om renovaskulær hypertension) </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål </h3> <ul> <li>Forsinke progression af nyresygdommen </li> <li>Evt. kurativ behandling (sjældent mulig)</li> <li>Symptomatisk behandling og biokemisk regulering </li> <li>Forebygge og behandle kardiovaskulære komplikationer</li> <li>Forebygge udviklingen af renal osteodystrofi og vaskulære kalcifikationer</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Kronisk nyresygdom <ul> <li>Behandling baseret på specifik diagnose, vurdering og behandling af komorbide tilstande</li> <li>Tiltag for at forsinke eller hindre yderligere tab af nyrefunktionen</li> <li>Tiltag for at hindre og behandle kardiovaskulær sygdom</li> <li>Tiltag for at hindre og behandle komplikationerne til nedsat nyrefunktion f.eks. anæmi, acidose, hyperkaliæmi, renal osteodystrofi og vaskulære kalcifikationer</li> <li>Forberedelse af dialysebehandling og evt. nyretransplantation </li> </ul> </li> <li>Kronisk nyresvigt <ul> <li>Konservativ uræmibehandling (behandling af komplikationer, medicinrevision, information om symptomer og forløb) </li> <li>Dialysebehandling</li> <li>Nyretransplantation</li> </ul> </li> </ul> <h4>Behandling med lægemidler</h4> <ul> <li>Bør gennemgås ved alle konsultationer. Patienten har ofte behov for polyfarmaci (antihypertensiv, antidiabetisk, kolesterolsænkende behandling)</li> <li>Dosisjusteringer/seponering af visse lægemidler må vurderes i forhold til nyrefunktionen (f.eks. seponering af metformin, kaliumtilskud, NSAID, thiazider ved faldende nyrefunktion)</li> <li>Interaktioner må vurderes</li> </ul> <h4>Egenbehandling</h4> <h4>Diæt</h4> <ul> <li>Væskeindtaget bør ved kronisk nyresygdom i stadium 1-4 være et par liter dagligt for at undgå dehydrering. I stadium 5 sygdom skal væskeindtaget ofte begrænses og dialyse påbegyndes</li> <li>Reducér excessivt saltindtag - vær tilbageholdende med brug af salt i madlavningen</li> <li>Proteinindtaget kan reduceres til ca. 0,8 g/kg legemsvægt, bl.a. ved at skære ned på mælk og mælkeprodukter. Dette kan give lindring af de uræmiske symptomer. Detaljeret kostvejledning kræver medvirken af klinisk diætist og foregår bedst på en nefrologisk afdeling</li> <li>I stadium 3-5 rådgives om begrænsning af kostens indhold af fosfat, bl.a. ved at nedsætte indtaget af mælkeprodukter</li> <li>Nogle patienter skal have begrænset deres kaliumindtag (frugt, grønt, kaffe, rødvin, se <a href="~/link.aspx?_id=1C5BE57EFB964EB5B70A1825B9DB4CC7&_z=z">kost ved højt kalium</a>)</li> <li>Det er meget hyppigt, at kronisk nyresyge patienter har dårlig appetit og tendens til vægttab. Det er derfor også en vigtig del af kostvejledningen at modvirke underernæring </li> </ul> <h3>Symptomatisk behandling</h3> <ul> <li>Ødemer <ul> <li>Behandles med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030">loop-diuretika</a>. Thiazider har ikke effekt i stadium 4-5. Kaliumbesparende diuretika kan give hyperkaliæmi</li> </ul> </li> <li>Acidose <ul> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;6163;natriumbikarbonat-tabletter]. Vær opmærksom på at tendensen til ødemer kan forværres.</li> </ul> </li> <li>Hyperkaliæmi <ul> <li>Behandles med kostregulering og evt. K-Ca-ionbytter samt regulering af acidose med [DliActiveSubstance;6163;natriumbikarbonat-tabletter]</li> </ul> </li> <li>Kløe <ul> <li>Kløe hos nyrepatienter kommer og går, og påvirkes ikke altid af dialyse</li> <li>Regulering af blodets calcium og fosfat kan have effekt</li> <li>UV-behandling hos dermatolog kan have effekt</li> <li>Systemisk behandling med [DliActiveSubstance;5348;gabapentin] givet efter dialyse kan forsøges</li> <li>Hvis kløen har afgrænset udbredelse, kan [DliActiveSubstance;6201;capsaicin creme] forsøges</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/271010">Antihistamin</a> kan forsøges, men effekten er ofte marginal</li> </ul> </li> <li>Kvalme <ul> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;6145;metoclopramid]. Kvalme er et tegn på, at dialysebehandling snart er nødvendig</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling af sygdomsprogressionen</h3> <ul> <li>Antihypertensiv behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere </a>eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">angiotensin II receptor-blokkere</a> har en gunstig effekt udover blodtryksnedsættelsen ved kronisk nyresygdom. Disse lægemidler kan forsinke progressionen til nyresvigt og kan bruges til og med stadium 4 og med forsigtighed i stadium 5</li> <li>Der anbefales også behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318478#a000">SGLT-2 inhibitorer</a> ([DliActiveSubstance;6942;dapagliflozin] og [DliActiveSubstance;7517;empagliflozin]) til patienter > 18år med kronisk nyresygdom og eGFR 25-75 ml/min/1,73 m2 og UACR 200-5000 mg/g eller eGFR 20-90 ml/min/1,73 m2 og LEVF < 40%. Dette gælder også <a href="https://nephrology.dk/vejledninger/ckd-mbd/kronisk-nyresygdom/sglt2i_ckd_uden_dm/">patienter uden diabetes</a></li> </ul> <h4>Hypertension</h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Hypertension giver direkte skade på de små blodkar i nyrerne</li> <li>Nyrerne kan tabe evnen til at autoregulere den glomerulære filtration og det glomerulære tryk. Dette fører til hyperfiltration samt øget albuminuri og proteinuri</li> <li>Sekretion af vasoaktive stoffer skader det glomerulære og tubulære apparat yderligere</li> <li>Nefronskaden aktiverer renin-angiotensin-aldosteron systemet, hvilket øger sympatikustonus og giver væskeoverskud, der forværrer hypertensionen og accelererer nefrontabet</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Patienterne skal behandles med antihypertensiva for at bremse udviklingen af nyresvigt</li> <li>Specielt prioriteret er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030">loop-diuretika </a>og antihypertensiva, der blokerer renin-angiotensinsystemet (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere </a>og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038#">angiotensin II receptor-blokkere</a>) (RAS-blokade). Ved svær nyreinsufficiens må RAS-blokade ofte fravælges, da de forstærker tendensen til hyperkaliæmi. Lægemidlerne må ikke gives til gravide</li> <li>Derudover kan der vælges frit mellem andre antihypertensiva (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97025">calciumantagonister</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97010">betablokkere</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97045">alfablokkere</a>). Trods polyfarmaci er det ofte vanskeligt at nå behandlingsmålet</li> <li>Opstart af behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmer</a> kan give forbigående nedgang i GFR og øgning i kreatinin og kalium <ul> <li>Kan give progressivt nyresvigt ved iskæmisk nyresygdom (nyrearteriestenose, arteriosklerotisk nyresygdom). Efter start af behandling skal kreatinin og kalium i blod kontrolleres regelmæssigt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Behandlingsmål <ul> <li><a href="https://nbv.cardio.dk/hypertension">Behandlingen </a>skal tilstræbe at sænke konsultationsblodtrykket<strong> </strong>hos patienter med kronisk nyresygdom til ≤ 130/80 mmHg</li> </ul> </li> </ul> <h4><strong>Diabetes mellitus</strong></h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Er den hyppigste årsag til kronisk nyresygdom og nyresvigt</li> <li>Hyperglykæmi er en uafhængig risikofaktor for progressionen af kronisk nyresygdom</li> <li>Metabolisk kontrol reducerer progressionshastigheden</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Det anbefales at holde HbA1c under 53 mmol/mol</li> <li>Den antidiabetiske behandling af DM type 2 bør omfatte en <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318478#a000">SGLT-2 inhibitor</a></li> </ul> </li> <li>Kontrol <ul> <li>I almen praksis anbefales årlig screening af diabetikere for albuminuri samt blodtrykskontrol med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmer</a> eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">angiotensin-II-receptor blokkere</a> som førstevalg</li> </ul> </li> </ul> <h4>Dyslipidæmi</h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Er en primær risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og en almindelig komplikation til progredierende nyresygdom</li> <li>De fleste med kronisk nyresygdom har en unormal lipidprofil, som øger atherogenesen</li> <li>Dyslipidæmi bidrager til den kardiovaskulære dødelighed, som er øget 10-20 gange blandt dialysepatienter selv efter justering for alder, køn og diabetes</li> <li>Hyppigst er hypertriglyceridæmi, forhøjet LDL og lav HDL</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Hos alle patienter > 50 år med kronisk nyresygdom anbefales behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statin</a> uanset lipidprofilen, i stadium 3-5 kan også anvendes kombination af <a href="https://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/3209">statin/ezetimib</a></li> <li>Hos patienter < 50 år med kronisk nyresygdom anbefales kun behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020#">statin</a>, hvis der er yderligere kardiovaskulære risikofaktorer (f.eks. diabetes)<a href="https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/6740/Guidelines%20vedr%20lipids%C3%A6nkende%20behandling,%20DNS%202013.pdf" data-type="other-reference" data-value="Lipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt, behandlingsvejledning. Dansk Nefrologisk Selskab 2013" data-url="https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/6740/Guidelines%20vedr%20lipids%C3%A6nkende%20behandling,%20DNS%202013.pdf" title="Lipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt, behandlingsvejledning. Dansk Nefrologisk Selskab 2013">2</a></li> <li>Det anbefales at måle lipidprofil en gang ved start af behandlingen. Der er ikke specifikke behandlingsmål, og det anbefales ikke at kontrollere lipidprofilen</li> <li>Hos dialysepatienter anbefales generelt ikke lipidsænkende behandling</li> </ul> </li> </ul> <h4>Anæmi</h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Anæmi ved kronisk nyresygdom er normokrom og normocytær</li> <li>Den skyldes primært lav produktion af erytropoietin - og kan være kompliceret af jernmangel</li> <li>Anæmien øger belastningen på hjertet og øger dermed risikoen for død på grund af hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Korrektion af anæmien kan muligvis reducere dødeligheden</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/68800">Erytropoietin</a> (EPO) gives til patienter med kronisk nyresvigt og en hæmoglobin under ca. 6 mmol/l<a href="https://kdigo.org/wp-content/uploads/2016/10/KDIGO-2012-Anemia-Guideline-English.pdf" data-type="other-reference" data-value="KDIGO Clinical Practice Guideline for Anemia in Chronic Kidney Disease. Aug. 2012 (volume 2). Official journal of the International society of nephrology." data-url="https://kdigo.org/wp-content/uploads/2016/10/KDIGO-2012-Anemia-Guideline-English.pdf" title="KDIGO Clinical Practice Guideline for Anemia in Chronic Kidney Disease. Aug. 2012 (volume 2). Official journal of the International society of nephrology.">3</a>. Præparaterne gives som en subkutan indsprøjtning hver til hver anden uge. De fleste patienter kan lære selvadministration. Ellers kan injektionerne gives af hjemmesygeplejerske eller hos den praktiserende læge. EPO udleveres til patienterne fra de nefrologiske ambulatorier i Danmark og skal opbevares i køleskab. Under behandling med EPO stiles mod en Hb værdi i underkanten af normalområdet. Ved biokemiske tegn på jernmangel (lav ferritin, lavt jern-transferrinmætning) suppleres med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/69000">jerntilskud</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Renal osteodystrofi og karforkalkninger (CKD-MBD)</h4> <ul> <li>Komplekset af renal osteodystrofi og vaskulære forkalkninger kaldes nu CKD-MBD (chronic kidney disease - mineral bone disease) <ul> <li>Ændringer i calcium-fosfatmetabolismen og knoglestrukturen starter tidligt ved kronisk nyresygdom med fosfatretention, D-vitaminmangel og hyperparathyreoidisme. Parathyreoideahormon-niveauet stiger i stadium 3-5</li> <li>Den uræmiske knoglesygdom har elementer af osteitis fibrosa cystica, sjældnere osteomalaci og såkaldt adynamisk knoglesygdom. En helt præcis udredning af hvilke komponenter, der dominerer hos den enkelte patient, kræver knoglebiopsi, der ikke er til rådighed som rutineundersøgelse i Danmark</li> <li>DEXA-scanning kan vise nedsat knogletæthed, som udtryk for aftaget mineralisering</li> <li>Røntgen af knoglerne har ikke diagnostisk værdi. De vaskulære kalcifikationer kan ses på røntgenoversigter af thorax og abdomen</li> <li>Den uræmiske knoglesygdom er ofte asymptomatisk. Lejlighedsvis ses dog knoglesmerter og øget brudrisiko</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Hyperparathyreodisme kan modvirkes ved at begrænse fosfatindtaget i kosten (f.eks. mælk og mælkeprodukter, nødder, bønner) og ved brug af fosfatbindere til måltiderne<a title="Danske guidelines for diagnostik og behandling af forstyrrelser i knogle- og mineralomsætning ved kronisk nyresygdom: CKD-MBD. Dansk nefrologisk selskab. 2011" href="http://www.nephrology.dk/Publikationer/CKD-MBDguidelines2011.pdf.pdf" data-url="http://www.nephrology.dk/Publikationer/CKD-MBDguidelines2011.pdf.pdf" data-value="Danske guidelines for diagnostik og behandling af forstyrrelser i knogle- og mineralomsætning ved kronisk nyresygdom: CKD-MBD. Dansk nefrologisk selskab. 2011" data-type="other-reference">4</a> </li> <li>Der behandles med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/41030">vitamin-D-analoger</a>. Ved påvisning af vitamin D-mangel gives høj dosis i en periode</li> <li>Der tilstræbes normalt fosfat, lavt normalt calcium og normalt til let forhøjet PTH</li> <li>Selv med adækvat medicinsk behandling vil nogle patienter have refraktær hyperparatyreoidisme på grund af hyperplasi af kirtlerne eller adenomdannelse, og kirurgisk parathyreoidea-resektion med fjernelse af 3 1/2 kirtel kan være indiceret</li> <li>Behandlingen af CKD-MBD komplekset er en udpræget nefrologisk specialistopgave</li> </ul> </li> </ul> <h4>Ernæring ved alvorligt nyresvigt</h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Patienter med kronisk nyresygdom er i risiko for underernæring og hypoalbuminæmi</li> <li>Kronisk underernæring medfører lavere overlevelse for patienter i dialysebehandling</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Man anbefaler et proteinindtag på 0,8-1,0 g/kg per dag og et dagligt basalt kalorieindtag på 30-35 kcal/kg per dag hos patienter med kronisk nyresygdom. Kalorietilførslen må derudover vurderes i forhold til patientens fysiske aktivitet. Vejledning ved klinisk diætist er afgørende. Når dialysebehandling påbegyndes, ophører proteinbegrænsningen</li> <li>Det er omdiskuteret, om yderligere begrænsning af proteinindtaget hæmmer progressionen af kronisk nyresygdom</li> <li>S-albumin og kropsvægt bør kontrolleres jævnligt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Rygestop</h4> <ul> <li>Patologi <ul> <li>Rygning er en stærk risikofaktor for kardiovaskulær død hos patienter med risiko for kronisk nyresygdom</li> <li>Rygning er i nogle undersøgelser fundet associeret med progression af kronisk nyresygdom</li> </ul> </li> <li>Behandling <ul> <li>Patienter, der ryger, bør stærkt anbefales rygestop og om muligt tilbydes struktureret rygestopkursus</li> </ul> </li> </ul> <h3>Lægemiddeldosering ved kronisk nyresygdom</h3> <ul> <li>Fejlagtig eller unøjagtig dosering af lægemidler til patienter med kronisk nyresygdom kan forårsage toksicitet eller ineffektiv behandling</li> <li>Især ældre patienter med nedsat nyrefunktion og polyfarmaci er i risiko</li> </ul> <h4>Antihypertensiva</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030">Loop-diuretika</a> <ul> <li>Bruges hyppigt i behandlingen af ukompliceret hypertension eller overhydrering hos patienter med kronisk nyresygdom. Dosis skal ofte være væsentligt højere end hos nyreraske, da loopdiuretika virker efter udskillelse i urinen</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99012">Tiazider</a> <ul> <li>Anbefales ikke i stadium 4-5. Særlige thiazidpræparater kan dog bruges som add-on behandling til loop-diuretika</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">angiotensin-II receptor blokkere</a> <ul> <li>Er førstevalgspræparater til behandling af hypertension (se ovenfor)</li> <li>Disse lægemidler reducerer blodtryk og proteinuri, dæmper progressionen af nyresygdom og giver langtidsbeskyttelse mod kardiovaskulær sygdom</li> <li>Der kan i starten af behandlingen forekomme en stigning i kreatinin og kalium, men dette vil sædvanligvis rette sig i løbet af 4-6 uger. Pauser behandlingen hvis p-kreatinin stiger mere end 30 %, eller p-kalium er over 5,6 mmol/l</li> <li>Dobbelt-blokade anbefales ikke rutinemæssigt og er en nefrologisk specialistopgave</li> <li>Vær opmærksom på at en del ACE-hæmmere er renalt eliminerede, hvilket kræver dosisjustering ved nedsat nyrefunktion. Dette gør sig ikke gældende for angiotensin-II receptor blokkere</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317779">Aldosteronblokkere</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/116">amilorid</a> <ul> <li>Bør undgås eller bruges med stor forsigtighed på grund af risikoen for hyperkaliæmi</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokkere</a> <ul> <li>Anvendes ved kardiovaskulær komorbiditet</li> <li>Hydrofile betablokkere - [DliActiveSubstance;5152;atenolol], [DliActiveSubstance;5523;bisoprolol], [DliActiveSubstance;5649;sotalol] - elimineres renalt og dosisjustering er nødvendig ved nedsat nyrefunktion. Dette gælder ikke [DliActiveSubstance;6309;metoprolol], [DliActiveSubstance;6172;propranolol] og [DliActiveSubstance;5392;labetalol], der fortrinsvist er hepatisk eliminerede</li> </ul> </li> <li>Andre antihypertensiva <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Calciumblokkere</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97045">alfablokkere</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97060">methyldopa</a> kan anvendes uden dosisjusteringer </li> </ul> </li> </ul> <h4>Antidiabetika</h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5445;Metformin]<br> <ul> <li>Udskilles helt overvejende af nyrerne og anbefales derfor ikke hos patienter ældre end 80 år eller hos patienter med kronisk hjertesvigt</li> <li>Ophobning af metformin ved nedsat nyrefunktion giver risiko for livstruende laktatacidose</li> <li>Er kontraindiceret ved eGFR < 30 ml/min. Ved eGFR 30-45 ml/min er maksimal døgndosis 1g og ved eGFR 45-60 ml/min er maksimal døgndosis 2g<strong><em>.<strong><em></em></strong> </em></strong></li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/35010">Sulfonylurinstoffer</a> <ul> <li>Nogle af disse har metabolitter, der udskilles renalt og kan give hypoglykæmi ved kronisk nedsat nyrefunktion, hvorfor dosis bør reduceres</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/33000">Insulin</a> <ul> <li>Kan frit anvendes, men dosis skal ofte justeres, da insulinnedbrydningen i nyrerne mindskes, hvis nyresygdommen progredierer</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318478">SGLT-2 inhibitorer</a> anvendes som en del af behandlingen til patienter med DM type 2 og kronisk nedsat nyrefunktion på grund af den progressionshæmmende effekt.<strong> </strong></li> <li><strong><em></em></strong><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/317563">DPP-IV hæmmere og GLP-1 analoger</a> <ul> <li>Begge stofgrupper kan anvendes til patienter med kronisk nyresygdom. Dosis af DPP-IV hæmmerne reduceres ved nedsat nyrefunktion. GLP-1 analoger kan anvendes i uændret dosis.</li> </ul> </li> </ul> <h4>Antibiotika</h4> <ul> <li>Nogle antibiotika elimineres via nyrerne og kræver dosisjustering hos patienter med kronisk nyresygdom</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/181000">Penicilliner</a> <ul> <li>Kræver sædvanligvis ikke dosisjustering</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5510;Nitrofurantoin] <ul> <li>Har en toksisk metabolit, der kan akkumuleres hos patienter med kronisk nyresygdom, og som kan forårsage perifer neurit. Anvendes derfor ikke til patienter med nedsat nyrefunktion</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5665;Sulfamethizol] <ul> <li>Anvendes ikke til patienter med kronisk nyresygdom i stadium 4-5 grundet manglende effekt og risiko for toxicitet</li> </ul> </li> </ul> <h4>Aminoglykosider</h4> <ul> <li>Bør så vidt undgås til patienter med kronisk nyresygdom</li> <li>Evt. brug kræver nøje monitorering af nyrefunktion og medikamentets serumkoncentration med ledsagende dosisjusteringer</li> </ul> <h4>Analgetika</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">Opiater</a> <ul> <li>Kan give bivirkninger ved udtalt nyresvigt</li> <li>Metabolitter af meperidin, dextropropoxyphen (udgået), [DliActiveSubstance;6385;morphin], [DliActiveSubstance;6187;tramadol] og kan akkumuleres og give CNS-relaterede bivirkninger</li> <li>En reduktion af initialdosis på 50-75 % anbefales for morphin og codein hos patienter i stadium 3-5. Senere kan dosis eventuelt øges, efterhånden som patienten tilvænnes behandlingen</li> <li>Tramadol i depottabletter bør undgås. Doseringsintervallet for tramadol kan eventuelt forlænges til hver 12. time hos patienter i stadium 4-5</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;6381;Paracetamol] <ul> <li>Kan bruges uden problemer hos patienter med nyresvigt</li> </ul> </li> </ul> <h4>NSAID</h4> <ul> <li>Ugunstige effekter af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a> på nyrerne omfatter akut nyresvigt, nefrotisk syndrom med interstitiel nefrit og kronisk nyresvigt med eller uden glomerulopati, samt papilnekrose</li> <li>Risikoen for akut nyresvigt er tre gange højere blandt NSAID-brugere versus ikke-NSAID-brugere</li> <li>Andre bivirkninger af NSAID inkluderer nedsat kalium-udskillelse (kan give hyperkaliæmi) og nedsat natrium-udskillelse (kan give perifere ødemer, forhøjet blodtryk og dekompensering af hjertesvigt)</li> <li>NSAID kan modvirke effekten af antihypertensiva, særligt betablokkere, ACE-hæmmere eller angiotensin-II receptor blokkere</li> </ul> <h3>Dialyse</h3> <ul> <li>Alternativerne er peritonealdialyse eller hæmodialyse</li> <li>Peritonealdialyse er en hjemmebehandling med regelmæssige kontroller i et hospitalsambulatorium <ul> <li>Der er få kontraindikationer</li> <li>Peritonealdialyse er særligt velegnet til patienter, der har bevaret diurese</li> <li>Ofte må patienten skifte til hæmodialyse efter nogle år, når diurese og restnyrefunktion er gået tabt</li> </ul> </li> <li>Hæmodialyse kan foregå på hospital (center-hæmodialyse) eller i hjemmet (hjemme-hæmodialyse) <ul> <li>Center-hæmodialyse er den mest udbredte dialyseform. Mange ældre og svækkede patienter behandles med centerhæmodialyse, typisk 4 timer 3 gange ugentlig. Patienterne har en høj dødelighed af kardiovaskulære sygdomme (AMI, pludselig død, hjerteinsufficiens, apopleksi)</li> <li>Hjemmehæmodialyse kan tilbydes motiverede, oftest yngre patienter. Behandlingen i hjemmet øger patienternes livskvalitet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Nyretransplantation</h3> <ul> <li>Livskvaliteten for patienter med kronisk nyresvigt, som bliver nyretransplanterede, er gennemgående væsentlig bedre end for patienter i dialyse. Kun ca. 20 % af danske dialysepatienter er tilmeldt nyretransplantation. Ca. 80 % er fundet uegnede pga. høj alder, kardiovaskulær sygdom eller anden alvorlig sygdom udover nyresvigtet</li> <li>Ventelisten til nyretransplantation i Danmark er på ca. 400-500 patienter. Den gennemsnitlige ventetid fra tilmelding til transplantation er 3-4 år</li> <li>Nyretransplantation er den bedste (og for samfundet billigste) form for behandling af patienter med kronisk nyresvigt uden anden betydende sygdom </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Kun et fåtal af patienterne (< 1%) med kronisk nyresygdom progredierer til dialysekrævende nyresvigt </li> <li>Mange patienter har en stabil, let nedsat nyrefunktion med beskedne symptomer over mange år</li> <li>Ofte er der jævn progression i sygdommen, så man kan beregne, omtrent hvornår behovet for dialyse indtræffer. Progressionshæmmende behandling kan forsinke denne udvikling, og eventuelt helt forhindre, at patienten får behov for dialyse</li> <li>Der udvikles forstyrrelser i væske-, syre-base- og elektrolytbalancen, calcium-fosfatstofskiftet, serumproteiner, stigning i p-kreatinin og p-karbamid samt anæmi i takt med at nyrefunktionen aftager</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Nedsat nyrefunktion er forbundet med komplikationer i så godt som alle organsystemer</li> <li>Metaboliske <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=6A7D40CCA1D04207BC8920D64E666292&_z=z">Hyperkaliæmi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6C8663B5ABC4C7B86C47282FB3EDF74&_z=z">Metabolisk acidose</a> </li> <li>Underernæring med generaliseret vævsatrofi</li> </ul> </li> <li>Kardiovaskulære <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a>, aterosklerose, perikardit og <a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">hjertesvigt</a></li> </ul> </li> <li>Hæmatologisk <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F67EF4EFDACF487886702A9FA5D0F25A&_z=z">Anæmi</a>, koagulopati</li> </ul> </li> <li>Centralnervesystemet <ul> <li>Hypertensiv eller metabolisk encephalopati</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FE0B0652BA92447DAD78BB50286310DD&_z=z">Perifer neuropati</a></li> </ul> </li> <li>Gastrointestinale <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">Mavesår</a> og blødninger</li> </ul> </li> <li>Skelettet <ul> <li>Osteodystrofi på grund af vitamin-D-mangel og <a href="~/link.aspx?_id=145E2DFD993C41C790312325F017B5F7&_z=z">hyperparatyreoidisme</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>På grund af dialysebehandling og nyretransplantation dør patienter med kronisk nyresvigt sjældent af uræmi, men hyppigst af hjerte- og karsygdomme</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Alle patienter med kronisk nyresygdom i stadium 4 (eGFR < 30 ml/min)</li> <li>Patienter med arvelig disposition til svær nyresygdom</li> <li>Patienter med hastigt faldende nyrefunktion (fald i eGFR > 5 ml/min/år)</li> <li>Patienter med svær albuminuri (u-albumin/kreatinin ratio > 700 mg/g) </li> <li>Patienter med vedvarende hæmaturi og proteinuri. Hvis hæmaturi er hovedsymptomet henvises dog til urologisk afdeling </li> <li>Patienter med dysreguleret, svær hypertension og kronisk nyresygdom</li> <li>NB. Patienter med akut nyresvigt bør altid konfereres med en nefrolog </li> </ul> <p>Det anbefales, at alle patienter med eGFR 30-60 ml/min/1,73 m2 og/eller albuminuri så vidt muligt afklares med følgende oplysninger og undersøgelser inden henvisning:</p> <ul> <li>Familiær disposition for nyresygdom</li> <li>Sygdomshistorie</li> <li>Medicingennemgang</li> <li>U-Albumin/Kreatinin ratio</li> <li>Urinstix for blod</li> <li>B-hæmoglobin </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Hovedansvaret ligger hos nefrologen, men den praktiserende læge kan følge op på patienten med regelmæssige kontroller (1-3 måneders interval) efter aftale</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Kortlægge eventuelle nye symptomer</li> <li>Klinisk undersøgelse inkluderende vægt og blodtryk med tanke på kendte og nye komplikationer</li> <li>Relevante laboratorieprøver</li> <li>Andre årsager til anæmi må kontrolleres, særligt ved svigtende effekt af EPO-behandlingen</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Kronisk nyresygdom <ul> <li>Kronisk nyresygdom defineres som en ændring i nyrernes struktur eller funktion af mere end 3 måneders varighed med betydning for personens helbred<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Stevens PE, Levin A, Kidney Disease: Improving Global Outcomes Chronic Kidney Disease Guideline Development Work Group Members., Evaluation and management of chronic kidney disease: synopsis of the kidney disease: improving global outcomes 2012 clinical practice guideline. Ann Intern Med 2013;158: 825-30" data-value-piped="Stevens PE, Levin A, Kidney Disease: Improving Global Outcomes Chronic Kidney Disease Guideline Development Work Group Members.|Evaluation and management of chronic kidney disease: synopsis of the kidney disease: improving global outcomes 2012 clinical practice guideline.|Ann Intern Med|2013|158|825-30|23732715" data-url="reference-link" data-pubmedid="23732715" title="Stevens PE, Levin A, Kidney Disease: Improving Global Outcomes Chronic Kidney Disease Guideline Development Work Group Members., Evaluation and management of chronic kidney disease: synopsis of the kidney disease: improving global outcomes 2012 clinical practice guideline. Ann Intern Med 2013;158: 825-30">5</a> </li> <li>Kronisk nyresygdom klassificeres på basis af årsag, GFR og grad af albuminuri</li> <li>Tidlig diagnose og tidlig behandling af kronisk nyresygdom kan forsinke eller forhindre udviklingen af kronisk nyresvigt</li> <li>Kronisk nyresygdom medfører øget risiko for kardiovaskulær sygdom og død </li> <li>Den engelske betegnelse for kronisk nyresygdom er CKD (Chronic Kidney Disease)</li> </ul> </li> <li>Kronisk nyresvigt <ul> <li>Kronisk nyresvigt defineres som slutstadiet af kronisk nyresygdom</li> <li>Kronisk nyresygdom progredierer i nogle tilfælde til kronisk nyresvigt </li> <li>Uræmi er det kliniske symptomkompleks (bl.a. træthed, madlede og hudkløe), der er forbundet med nedsat nyrefunktion</li> <li>Medfører oftest en irreversibel, progressiv og gradvis reduktion i nyrernes funktioner med et relativt ensartet sygdomsbillede uafhængigt af grundsygdommen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Kronisk nyresygdom og nyresvigt, stadieinddeling</h4> <ul> <li>Estimeret GFR (eGFR) beregnes hos voksne ud fra en af CKD-EPI<sub>krea</sub>-formlerne ved brug af p-kreatinin, køn og alder. Hos børn anvendes CKiD<sub>krea</sub>-formlen ved brug af p-kreatinin og højde<a title="Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 2015" href="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk%20nyresygdom%202015%20endelig,%2014-08-15.pdf" data-url="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk nyresygdom 2015 endelig, 14-08-15.pdf" data-value="Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 2015" data-type="other-reference">6</a></li> <li>eGFR anvendes til stadieinddeling af kronisk nyresygdom</li> <li>Stadium 1 <ul> <li>Nyreskade (mikroalbuminuri, albuminuri, cystedannelse eller andre strukturelle forandringer i nyrerne) med normal eller øget GFR </li> <li>eGFR >= 90 ml/min/1,73 m<sup>2</sup></li> </ul> </li> <li>Stadium 2 <ul> <li>Nyreskade med let nedsat GFR </li> <li>eGFR 60-89</li> </ul> </li> <li>Stadium 3a <ul> <li>Let/moderat nedsat GFR </li> <li>eGFR 45-59</li> </ul> </li> <li>Stadium 3b <ul> <li>Moderat/svært nedsat GFR</li> <li>eGFR 30-44</li> </ul> </li> <li> Stadium 4 <ul> <li>Svært nedsat GFR </li> <li>eGFR 15-29</li> </ul> </li> <li>Stadium 5 <ul> <li>Kronisk nyresvigt </li> <li>eGFR < 15 (eller dialyse)</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Albuminudskillelse i urinen, albuminuri, bestemmes på en friskladt morgenurin eller en spoturin og klassificeres efter albumin/kreatinin ratio (<a href="~/link.aspx?_id=7C9AE8D9E64D4BF4ABD5F884CA583C75&_z=z">proteinuri og albuminuri</a>)</li> <li>Normal til let forhøjet <ul> <li>Albumin/kreatinin ratio < 30 mg/g</li> </ul> </li> <li>Moderat forhøjet <ul> <li>Albumin/kreatinin ratio 30-300 mg/g</li> </ul> </li> <li>Svært forhøjet <ul> <li>Albumin/kreatinin ratio > 300 mg/g</li> </ul> </li> </ul> <p>Bemærk at ovenstående inddelinger ikke tager hensyn til det normale, aldersbetingede fald i eGFR samt at albumin/kreatinin ratio også afhænger af udskillelsen af kreatinin og dermed af muskelmassen.</p> <p>Bemærk ligeledes at eGFR <strong>ikke</strong> kan anvendes ved hurtige ændringer i nyrefunktionen (fx ved akut nyresygdom).</p> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Kronisk nyresygdom er blandt de større folkesundhedsproblemer over hele verden og estimeres at afficere 10-15 % af den voksne befolkning i Danmark</li> <li>De fleste patienter har kronisk nyresygdom i stadium 1-3, som medfører en væsentligt øget risiko for kardiovaskulær sygdom. Kun en meget lille andel (< 1 %) progredierer til dialysekrævende nyresvigt </li> <li>Incidensen af kronisk nyresvigt i Danmark fordobledes fra 1990 til 2000, og har siden været stabil med ca. 700 nye patienter årligt. Prævalensen af kronisk nyresvigt har været stigende siden den landsdækkende registrering påbegyndtes i 1990, sandsynligvis som følge af bedre behandling af hypertension, diabetes og koronarsygdom samt generelt forlænget levetid </li> <li>I 1992 var antallet af mennesker i Danmark der levede med kronisk dialyse 1046, mens tallet i 2017 var steget til 2608<a href="https://nephrology.dk/wp-content/uploads/2021/11/Aarsrapport-2017.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (DNSL), Årsrapport 2017" data-url="https://nephrology.dk/wp-content/uploads/2021/11/Aarsrapport-2017.pdf" title="Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister (DNSL), Årsrapport 2017">7</a>. </li> <li>I 1992 var antallet af mennesker der levede med en transplanteret nyre 1005, mens det i 2017 var steget til 2892. I 2017 udførtes 250 nyretransplantationer i Danmark, hvoraf 90 var med en levende donor. Ca. 400 patienter står på venteliste til en <a href="~/link.aspx?_id=921292018E39452E90D4E239AF05102A&_z=z">nyretransplantation</a>. Kun 25-30 % af patienterne med kronisk nyresvigt er egnede til en transplantation, mens resten af dialysepatienterne er uegnede pga. komorbiditet, først og fremmest hjerte-kredsløbssygdom </li> </ul> <h3>Grundsygdomme</h3> <ul> <li>Diagnostik af kronisk nyresygdom baserer sig traditionelt på patologi og ætiologi </li> <li>De hyppigste grundsygdomme i Danmark er: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=6CBEC01CEEED40AFA06F20EC907798E6&_z=z">Diabetisk nefropati </a>(29 %) </li> <li>Ukendt grundsygdom (20 %): Kronisk nyresygdom der opdages i så fremskredent et stadium, at en grundsygdom ikke kan påvises</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F347DAC32D64CF396374F9DF6892F09&_z=z">Hypertension</a> og arteriosklerose </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=53A538B3943E493F9DF9E3C1365FA345&_z=z">Kronisk glomerulonefrit </a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F4FCDC4BC93747BAB9A9B384DDBDE7D9&_z=z">Kronisk pyelonefrit og interstitiel nefrit, inklusive refluksnefropati</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=055D6EEDC390419389EC44D9A899BD03&_z=z">Cystenyrer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemsygdomme som SLE</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=FEA337568D6743A3B6DAE50693FED1CA&_z=z">myelomatose</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=24BFEFCFF9564F0C9EDE87811408712D&_z=z">Andre, sjældnere sygdomme</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Modtagelighedsfaktorer <ul> <li>Faktorer som øger følsomheden for nyreskade <ul> <li>Høj alder </li> <li>Familieanamnese med kronisk nyresygdom </li> <li>Arteriosklerotisk sygdom </li> <li>Lav fødselsvægt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Udløsende faktorer <ul> <li>Faktorer som direkte udløser nyreskade <ul> <li>Diabetes mellitus </li> <li>Alvorlig hypertension</li> <li>Essentiel hypertension hos særligt disponerede </li> <li>Autoimmune sygdomme </li> <li>Systemiske infektioner </li> <li>Urinvejsinfektioner </li> <li>Nyresten </li> <li>Obstruktion i nedre urinveje </li> <li>Medikamenttoksicitet eller tungmetaller</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Progressionsfaktorer <ul> <li>Faktorer som giver forværring af nyreskade og fremskynder tab af nyrefunktion <ul> <li>Højt niveau af albuminuri </li> <li>Ukontrolleret, højt blodtryk </li> <li>Dårlig metabolisk kontrol af diabetes </li> <li>Rygning? </li> <li>Overvægt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Slutstadie faktorer <ul> <li>Faktorer som øger morbiditet og mortalitet ved nyresvigt <ul> <li>Utilstrækkelig dialyse</li> <li>Dårlig metabolisk kontrol af diabetes </li> <li>Anæmi </li> <li>Lavt s-albumin </li> <li>Sen henvisning til dialyse </li> <li>Progressiv arteriosklerotisk sygdom </li> <li>Underernæring og inflammation</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A5590B35A99146A7BD638631E962AA93&_z=z">Kronisk nyresygdom, en oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5D776074DF1436C9EC5D17B555B181F&_z=z">Kronisk nyresygdom, årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=49C91029BEBF40B2814388BDFC6A4AAB&_z=z">Kronisk nyresygdom, symptomer og tegn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4F3216D4E06D4213997D733095416D6D&_z=z">Kronisk nyresygdom, undersøgelser</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A4D4E4C16AF94794852238A7EF7F134A&_z=z">Kronisk nyresygdom, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8DC4E4D0B1954D528EDA0DF9CF0BE4AE&_z=z">Kronisk nyresygdom, prognose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EC986492841741EC90E6846CBE29ED4C&_z=z">Kronisk nyresvigt</a></li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5F3C5B6979B24D04B149B850649D7063&_z=z">Nyretransplantation</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk%20nyresygdom%202015%20endelig,%2014-08-15.pdf">Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering. Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri Dansk Nefrologisk Selskab Dansk Pædiatrisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi 2015</a><a href="http://www.nephrology.dk/Publikationer/Kronisk%20nyresygdom%202015%20endelig,%2014-08-15.pdf"><br> </a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F428C9DCB75449D7BF9598B8259D9B60&_z=z">Oversigtstegning af nyre, urinveje, blære</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=06BFD4EDBE7F4CE3A5422DB44860261B&_z=z">Transplanteret nyre, (tegning)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6D792DD1E6CC4E8BB636E0733FD068C6&_z=z">Fistler til hæmodialyse, (tegning)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=02E7B3AA2B1D4EE08B3E14F513D62D0D&_z=z">Hæmodialysefilter, (tegning)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7869DB67CE8E4049B2F05388A7DD867C&_z=z">Peritonealdialyse, (skema)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA6A54E998B746198E66CCAE729D4BA8&_z=z">Patient i peritonealdialyse, (tegning)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=368C91511726421A91E5E2DCD626F429&_z=z">Kronisk nyresygdom, glomerulære filtration (figur)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3727A64FAE0249D0909CB0B840CF6E14&_z=z">Årsager til kronisk dialysekrævende nyresygdom i Danmark (figur)</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=886F69B5F97E45D0B6B0DC06E8BC5E1C&_z=z">Stadieinddeling af kronisk nyresygdom (figur)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Forhøjet p-kreatinin</li> <li>Forhøjet u-albumin/kreatinin ratio</li> <li>Abnormt fund ved ultralydsscanning af nyrerne</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Diætistvejledning og symptomatisk behandling af ødemer, acidose, hyperkaliæmi, kvalme, kløe samt anæmi</li> <li>Bremse sygdomsprogressionen, bl.a. ved brug af ACE-hæmmere/angiotensin II receptor blokkere og SGLT-2 inhibitorer</li> <li>Forebygge og behandle kardiovaskulære komplikationer (hypertension, diabetes, dyslipidæmi)</li> <li>Forebygge udviklingen af renal osteodystrofi og vaskulære kalcifikationer</li> <li>I slutstadiet, dialysebehandling eller nyretransplantation</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Kronisk nyresygdom med eGFR < 30 ml/min eller hastigt faldende nyrefunktion</li> <li>Svær albuminuri (u-albumin/kreatinin ratio > 700 mg/g) eller vedvarende hæmauri og proteinuri</li> <li>Svær dysreguleret hypertension og kronisk nyresygdom</li> <li>Akut nyresvigt</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2624</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-15T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{9C5DF086-58E9-481D-8BFA-A413CE5BB90A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N18, N18.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">U99, U28</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kronisk nyresygdom defineres som en ændring i nyrernes struktur eller funktion af mere end 3 måneders varighed med betydning for personens helbred1. Kronisk nyresygdom klassificeres på basis af årsag, GFR og grad af albuminuri.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">gfr, clearance, gfr, kreatininclearance, kronisk nyresvigt, nyresvigt, uræmi, Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
58.379 characters