nyresvigt-akut
Portal
/
Laegehaandbogen
/
nyrer-og-urinveje
/
tilstande-og-sygdomme
/
nyresygdomme
/
nyresvigt-akut
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
renale-manifestationer-af-ekstrarenale-og-generaliserede-sygdomme
nyresygdomme
haemolytisk-uraemisk-syndrom
nefritisk-syndrom-akut
nefrotisk-syndrom
wilms-tumor
kronisk-iskaemisk-nefropati
nyrekraeft
polycystisk-nyresygdom-cystenyrer
nyrearteriestenose
nyrecyster
hydronefrose
kronisk-nyresygdom-og-kronisk-nyresvigt
nefropatia-epidemica
nyresvigt-akut
glomerulonefritis
wegeners-granulomatose-wg
tuberoes-sklerose
systemisk-sclerodermi
hepatorenalt-syndrom
kronisk-nyresygdom-under-graviditet
diabetisk-nefropati
churg-strauss-syndrom
nyresvigt-akut-under-graviditet
rabdomyolyse-og-myoglobinuri
kolesterolemboli-syndrom
infektioner
urinvejssygdomme
urinblaeresygdomme
behandlinger
elektrolytforstyrrelser
laekageproblemer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{008D1E02-82C8-4050-BCB3-02B0251D7158}" Name="nyresvigt-akut" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6479C44C-51C1-4281-8880-254ED32DEAE2}" SortOrder="1200" PublishDate="2009-02-05T15:56:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostik</h3> <ul> <li>Anamnese, objektiv undersøgelse og indledende klinisk-biokemiske analyser vil ofte angive, om det drejer sig om prærenal-, renal- eller postrenal akut nyreinsufficiens</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <p>Patienter med akut nyreinsufficiens kan være let til alvorligt syge, og de har ofte: </p> <ol> <li>Symptomer på den primære sygdom, fx akut gastroenteritis ved prærenal akut nyreinsufficiens eller sepsis ved akut tubulo-interstitiel nefropati (ATIN)</li> <li>Symptomer på akut nyreinsufficiens, fx overhydrering med ødemer og lungestase samt uræmiske symptomer med kvalme og opkastning</li> <li>Symptomer på komplicerende følgesygdomme, fx akut myokardieinfarkt</li> </ol> <p>Det gælder generelt at:</p> <ul> <li>Patienter med akut nyreinsufficiens som led i multiorgansvigt er akut påvirkede og har ofte behov for intensiv terapi</li> <li>Andre patienter kan være ret upåvirkede</li> <li>Mange har oligurisk akut nyresvigt, hvor urinproduktionen er mindre end 400 ml/døgn. Andre har non-oligurisk akut nyresvigt, dvs. at p-kreatinin stiger hurtigt fra dag til dag, men diuresen er normal</li> <li>De uræmiske symptomer er meget varierende. Der ses anoreksi, kvalme, opkastning, gastrointestinal blødning, encefalopati med træthed og påvirket sensorium, uræmiske trækninger</li> <li>Ved uræmisk perikarditis kan ses tegn på <a href="~/link.aspx?_id=A0A9D6AC62564335BCA451320FEC567C&_z=z">hjertetamponade</a></li> </ul> <h4>Fokuseret anamnese omfatter:</h4> <ul> <li>Kendt nyresygdom</li> <li>Kendt kronisk sygdom, der øger risiko for akut nyreinsufficiens, herunder især reumatisk systemsygdom, diabetes mellitus, universel aterosklerose, hypertension, hjerteinsufficiens</li> <li>Brug af lægemidler, der kan påvirke nyrefunktionen: 1) nefrotoksiske (fx NSAID, lithium, aminoglykosid, 2) vasoaktive (fx ACE-hæmmer eller angiotensin receptor antagonist), 3) andre, fx selektiv sodium-glucose co-transporter 2 hæmmer (SGLT2i), antibiotika</li> <li>Forgiftning, fx organiske opløsningsmidler, svampe</li> <li>Symptomer fra urinveje: smerter, hæmaturi, tegn på infektion eller obstruktion</li> <li>Nylig operation/invasiv procedure/intravaskulær røntgenkontrast eller traume</li> <li>Nylig halsbetændelse eller anden infektion, herunder diarré</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Dehydrering eller overhydrering <ul> <li>Vurderes ved ødemer, dyspnø, lungestase, puls, blodtryk, hudtemperatur, nedsat hudturgor, halonerede øjne, tørre slimhinder</li> </ul> </li> <li>Urinretention <ul> <li>Vurderes ved palpation og perkussion af blæren, evt. ultralydsskanning af blæren eller anlæggelse af blærekateter</li> <li>Rektal eksploration vil kunne vise tegn på forstørret prostata eller give mistanke om cancersygdom i det lille bækken</li> </ul> </li> <li>Påvirket sensorium og muskeltrækninger ved svær uræmi</li> <li>Feber, eksantem og artralgier kan ses ved interstitiel nefritis og systemsygdomme</li> <li>Blødning i hud eller indre organer, især gastrointestinalt, ses ved trombocytopeni, moderat-svær uræmi</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Udredning af akut nyresvigt er næsten altid en sygehusopgave</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Urinvolumen</h4> <ul> <li>Akut anuri eller oliguri er ganske specifikke indikatorer på akut nyresvigt, selv om mange patienter med akut nyresvigt har normal urinproduktion</li> <li>Fald i diuresen kan komme før ændringer i p-kreatinin</li> <li>Ved prærenal akut nyreinsufficiens er der næsten altid oliguri (< 400 ml/døgn)</li> <li>Ved anuri skal postrenal akut nyreinsufficiens altid overvejes</li> </ul> <h4>Klinisk biokemiske prøver</h4> <p>Almindelige blodprøver</p> <ul> <li>B-hæmoglobin, B-leukocytter, B-trombocytter, P-natrium, P-kalium, P-kreatinin, P-karbamid, P-albumin, P-fosfat, P-calcium, P-bikarbonat, P-urat, P-LDH, P-CRP <ul> <li>Ved prærenal akut nyreinsufficiens kan ses tegn på hæmokoncentrering med højt niveau af hæmoglobin og albumin</li> </ul> </li> <li>P-kreatinin <ul> <li>Nyrefunktionen monitoreres ved daglige målinger. Det må dog huskes, at P-kreatinin ved akut nyreinsufficiens har begrænset validitet som markør for den glomerulære filtrationshastighed (<a href="~/link.aspx?_id=F593E0F5F42841618B4D9A68551B5E56&_z=z">GFR</a>). Et pludseligt ophør af glomerulær filtration vil medføre en gradvis stigning af p-kreatinin de følgende dage, idet kreatinin akkumuleres</li> </ul> </li> <li> Estimeret GFR (eGFR) <ul> <li>Kan ikke anvendes ved akut nyreinsufficiens</li> </ul> </li> <li>P-karbamid <ul> <li>Stiger ofte uforholdsmæssigt mere end P-kreatinin, som udtryk for udtalt katabolisme eller i andre tilfælde udtalt dehydrering</li> </ul> </li> </ul> <p>Arteriepunktur</p> <ul> <li>Udføres ofte til detaljeret vurdering af syre-base status, især hos klinisk påvirkede patienter</li> </ul> <p>Urinprøver</p> <ul> <li>Urinstix for blod, leukocytter, nitrit, protein</li> <li>Albumin/kreatinin ratio (UACR)<br> <ul> <li>der er ingen eller ubetydelig albuminuri ved prærenal akut nyreinsufficiens</li> <li>svært forhøjet UACR tyder på renal årsag til akut nyreinsufficiens</li> </ul> </li> <li>Døgnurinopsamling <ul> <li>udføres såfremt UACR tyder på nefrotisk syndrom</li> </ul> </li> <li>Eventuelt u-natrium og u-kreatinin <ul> <li>Ved prærenal akut nyreinsufficiens er urinen koncentreret med højt indhold af kreatinin og lavt indhold af natrium (under 10-20 mmol/l). Natriumudskillelsen kan dog være større, hvis der er givet diuretika</li> </ul> </li> </ul> <p>Særlige klinisk-biokemiske prøver</p> <ul> <li>Ved mistanke om glomerulonefritis og renal vaskulitis screenes for autoantistoffer: P-ANCA og P-anti-GBM-antistoffer, P-ANA og P-anti-DNA</li> <li>Ved mistanke om myelomatose eller amyloidose undersøges for M-komponent i blod, P-immunglobuliner og lette kæder (lambda og kappa samt ratio) i blod</li> <li>Ved trombocytopeni og akut nyreinsufficiens tages DIC-prøver (INR, APTT, fibrinogen) og hæmolyseprøver (P-haptoglobin, P-hæmoglobin, P-LDH), evt blodudstrygningspræparat mhp. scistocytter</li> <li>Ved mistanke om rabdomyolyse undersøges P-kreatininkinase, P-myoglobin</li> <li>Ved mistanke om prostatacancer måles PSA</li> <li>Betydningen af Neutrophil Gelatinase-Associeret Lipocain (NGAL) og andre biomarkører for akut nyreinsufficiens er indtil videre ikke afklaret</li> </ul> <h4>Andre undersøgelser</h4> <ul> <li>Ultralyd af nyrer og urinveje <ul> <li>Udføres tidligt i udredningen til vurdering af nyrestørrelse, urinafløbsforhold og evt. flow-forhold</li> <li>Der kan forekomme postrenal akut nyreinsufficiens trods fravær af dilatation i urinveje</li> </ul> </li> <li>Ekg <ul> <li>Kan vise arytmier på grund af elektrolytforstyrrelser, særligt ved hyperkalæmi</li> </ul> </li> <li>Røntgen af thorax <ul> <li>Der kan ses lungeinfiltrater ved vaskulitissygdomme og flere patologiske forhold ved sarkoidose</li> <li>Vurdering af lungestase</li> </ul> </li> <li>Ekko-kardiografi <ul> <li>Ved mistanke om svær hjerteinsufficiens eller perikarditis</li> </ul> </li> <li>Nyrebiopsi <ul> <li>Ved mistanke om anden renal årsag til akut nyreinsufficiens end ATIN. Udføres således ikke, hvis ATIN er den sandsynlige diagnose, medmindre forløbet er afvigende</li> </ul> </li> <li>CT af urinveje, evt. CT angiografi <ul> <li>Kan anvendes som supplement til ultralydsundersøgelse ved mistanke om obstruktiv proces som årsag til postrenal svigt eller akut renovaskulær sygdom</li> <li>Røntgenkontrastundersøgelser kan udføres på trods af akut nyreinsufficiens, såfremt undersøgelserne har afgørende betydning for diagnostik og behandling</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=886DB4E02FA34867A039461C2080CA9B&_z=z">Kronisk nyresvigt</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Behandlingen af akut nyreinsufficiens starter samtidigt med den diagnostiske udredning og omfatter følgende hovedpunkter: <ul> <li>Behandling og forsøg på korrektion af den udløsende årsag</li> <li>Medicinjustering</li> <li>Behandling af selve den akutte nyreinsufficiens</li> <li>Behandling af komplikationer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Behandlingen kan i en del tilfælde være relativ enkel omfattende væsketerapi, aflastning af obstruerede urinveje og forbigående medicinjustering. Dette skal finde sted under tæt observation af almentilstand, blodtryk, væskebalance, herunder vurdering af diurese og evt. andre væsketab, vægt samt kontrol af blodprøver</li> <li>Hvis der ikke indtræder en hurtig bedring, skal patienten konfereres med nefrolog, og ofte vil der være behov for overflytning til nyremedicinsk afdeling til videre udredning og behandling</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Pausering/justering af medicin</li> <li>Vurdering af sandsynlig årsag og dermed mulighed for korrektion i almen praksis, fx øget peroral væskeindtag ved dehydrering eller anlæggelse af KAD ved blæreretention</li> <li>Vurdering af almentilstand, herunder, hydreringsgrad og diurese. Patienter med påvirket almentilstand, anuri og betydelig over- eller dehydrering indlægges altid akut. Ligeledes indlægges patienter med betydende elektrolytforstyrrelser</li> <li>Patienter, der ikke indlægges, skal vurderes hyppigt, inkl. blodprøvekontrol</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Søg læge hvis din vandladning aftager eller der kommer ophobning af væske i kroppen, især hvis du bliver forpustet</li> <li>Kontakt læge ved akut sygdom med feber, opkastning eller diarre. Dette gælder især hvis du har kroniske sygdomme, som bliver behandlet med medicin. Der kan være behov for pause eller ændring af din medicin i forbindelse med din akutte sygdom</li> </ul> <h3>Medicinjustering</h3> <ul> <li>Pausering af alle ikke-nødvendige lægemidler</li> <li>Det anbefales at vurdere alle lægemidler, inkl. håndkøbsmedicin, samt evt. naturmedicin</li> <li>Ophør med nefrotoksika, fx gentamycin</li> <li>Pausering af ACE-hæmmer, angiotensin receptor blokker (inkl. kombination med neprilysin-hæmmer), NSAID, metformin, SGLT-2i, direkte orale antikoagulantia (DOAK), evt. digoxin, morfika, kaliumtilskud, aldosteronantagonister (spironolacton, eplerenon, finerenon), thiazid-diuretika, statin</li> <li>Dosisjustering <ul> <li>Omfatter ofte antibiotika, morfika, sotalol, digoxin</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling af den udløsende årsag</h3> <ul> <li>Væsketerapi og kredsløbsstabilisering ved prærenal akut nyreinsufficiens</li> <li>Blærekateter, evt. nefrostomi eller uretertubulering ved postrenal akut nyreinsufficiens</li> <li>Behandling af tilgrundliggende sygdom, fx infektion</li> <li>Behandling med immunsuppression ved glomerulonephritis og vaskulitis</li> <li>Behandling med plasmaferese ved HUS og TTP, evt. også ved renal vaskulitis</li> </ul> <h3>Behandling af selve den akutte nyreinsufficiens</h3> <ul> <li>Omhyggelig væsketerapi, ofte behov for væskerestriktion ved overhydrering og/eller nedsat diurese</li> <li>Eventuelt forsøges øgning af diuresen med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99030">loop-diuretika</a></li> <li>Behandling af elektrolyt- og syre-baseforstyrrelser, herunder især hyperkaliæmi, metabolisk acidose og hypocalcæmi</li> <li>Dialysebehandling <ul> <li>Indledes på vejledende indikationer, som kan være til stede hver for sig eller sammen<br> <ul> <li>P-Karbamid > 40 mmol/l</li> <li>pH < 7,15</li> <li>P-Kalium > 6,0 mmol/l</li> <li>Lungeødem og/eller svær hypertension uden effekt af loop-diuretika</li> <li>Uræmisk perikarditis og andre svære uræmiske symptomer, fx kramper</li> </ul> </li> <li>Der anvendes oftest intermitterende hæmodialyse hver 2. dag eller kontinuerlig hæmodiafiltration. Peritonealdialyse anvendes mest hos små børn</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende behandling</h3> <ul> <li>Sikring af sufficient ernæring <ul> <li>Ofte behov for enteral ernæring</li> </ul> </li> <li>God metabolisk kontrol ved diabetes</li> <li>Behandling af komplikationer <ul> <li>Infektioner kan vedligeholde en ATIN-tilstand</li> <li>Infektioner kan være alvorlige ved intensiv immunsuppression</li> <li>Kardiovaskulære hændelser i form af arytmier, akut myokardieinfarkt, hjerteinsufficiens ses ofte</li> </ul> </li> <li>God sygepleje - mobilisering, kateterpleje, hudpleje, psykologisk støtte</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Akut nyreinsufficiens kan forhindres hos nogle patienter ved omhyggelig væsketerapi og ved at undgå nefrotoksiske medikamenter</li> <li>Medikamenter som påvirker den renale hæmodynamik - som NSAID, ACE-hæmmere og angiotensin receptorblokkere - skal pauseres ved akut sygdom, fx akut gastroenteritis. Ligeledes pausering eller reduktion af diuretika ved risiko for dehydrering</li> <li>Røntgenkontrast <ul> <li>Omhyggelig væsketerapi forud for anvendelse af intravenøse røntgenkontrastmidler</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Udredning og behandling af akut nyresvigt er som hovedregel en sygehusopgave</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Patienter med akut nyresvigt behandlet under indlæggelse på nyremedicinsk afdeling vil i de fleste tilfælde blive kontrolleret på den pågældende afdeling efter udskrivelse, medmindre nyrefunktionen er normaliseret ved udskrivelse. I andre tilfælde vil opfølgning finde sted på relevant specialafdeling, fx urinvejskirurgisk afdeling ved postrenal akut nyreinsufficiens eller i almen praksis</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb og prognose</h2> <ul> <li>Ved prærenal akut nyreinsufficiens vil korrektion af den udløsende årsag og væsketerapi føre til genetablering af nyrefunktionen, ofte med stigende diurese efter få timer. Dette ses især efter simpel dehydrering. Prognosen for overlevelse afhænger af den primære sygdom</li> <li>Prærenal akut nyreinsufficiens kan overgå til ATIN. Dette sker især ved alvorlig akut sygdom som fx shock-tilstande, og hvor der er flere udløsende faktorer </li> <li>Ved etableret ATIN vil nyreinsufficiens i reglen vare 10-14 dage, selv om de udløsende faktorer er eliminerede. Hvis der går længere tid, kan forklaringen være, at ATIN-tilstanden vedligeholdes af fx en ikke-saneret eller en nytilkommen infektion. Eller alternativt at ATIN diagnosen må revurderes, hvilket i reglen gøres ved en nyrebiopsi</li> <li>Når nyretubuli regenererer efter ATIN, indtræder der ofte polyuri i nogle uger, hvor omhyggelig væsketerapi er meget væsentligt for at undgå dehydrering</li> <li>De fleste patienter med ATIN genvinder normal nyrefunktion, men hos nogle forbliver nyrefunktionen nedsat i varierende grad, og evt. udvikles kronisk nyresvigt</li> <li>Prognosen for overlevelse efter ATIN afhænger af den primære sygdom. Hos patienter med ATIN som led i multiorgansvigt er mortaliteten høj</li> <li>Prognosen ved de øvrige sygdomme i gruppen af renal akut nyreinsufficiens afhænger af den specifikke sygdom. Der henvises til de relevante artikler</li> <li>Ved postrenal akut nyreinsufficiens ses i reglen genvinding af nyrefunktionen, når der etableres urinafløb. Ved langvarig obstruktion kan der være sket nyreskade, således at nyrefunktionen forbliver nedsat. Prognosen for overlevelse afhænger af den tilgrundliggende tilstand</li> <li>Patienter med akut nyreinsufficiens har øget risiko for udvikling af kronisk nyresygdom</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href="https://kdigo.org/wp-content/uploads/2016/10/KDIGO-2012-AKI-Guideline-English.pdf" data-type="other-reference" data-value="KDIGO 2012. Acute Kidney Injury" data-url="https://kdigo.org/wp-content/uploads/2016/10/KDIGO-2012-AKI-Guideline-English.pdf" title="KDIGO 2012. Acute Kidney Injury">#</a>,<a href="https://nephrology.dk/vejledninger/akut-nyrefunktionsnedsaettelse/" data-type="other-reference" data-value="Dansk Nefrologisk Selskab. AKI (Akut nyresvigt) " data-url="https://nephrology.dk/vejledninger/akut-nyrefunktionsnedsaettelse/" title="Dansk Nefrologisk Selskab. AKI (Akut nyresvigt) ">#</a></h2> <h3>Definition og karakteristika</h3> <ul> <li>Akut nyreinsufficiens defineres som et over timer til uger indsættende tab af nyrefunktion, der medfører øget mængde affaldsstoffer i blodet og ændringer i væske- og elektrolytbalancen</li> <li>Tab af nyrefunktion påvises primært ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese</li> <li>I starten af akut nyreinsufficiens er der ingen stigning i p-kreatinin, selvom nyrefunktionen kan være totalt ophørt. Det skyldes, at kreatinin endnu ikke er akkumuleret</li> <li>Hurtig diagnostik og behandling er vigtig for at undgå eller reducere blivende nyreskade</li> <li>Svær nyreinsufficiens er livstruende, og hurtig iværksættelse af dialysebehandling kan være nødvendig</li> <li>Ved nogle sjældne, men alvorlige sygdomme med akut nyreinsufficiens kan optimal behandling med fx plasmaferese og intensiv immunsuppression være afgørende for patientens overlevelse og genvinding af nyrefunktion</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Langt de fleste tilfælde af akut nyreinsufficiens har en prærenal hovedårsag</li> <li>Let-middelsvær akut nyreinsufficiens ses ofte hos dehydrerede og svækkede patienter</li> <li>Incidensen af dialysekrævende akut nyresvigt i Danmark har i de seneste år været 360 per million indbyggere per år. Akut tubulo-interstitiel nefropati (ATN eller ATIN) er den hyppigste årsag </li> </ul> <h3>Inddeling</h3> <ul> <li>Akut nyreinsufficiens kan inddeles på basis af graden af stigning i p-kreatinin og/eller fald i urinproduktion. Disse kriterier har især værdi i forskning</li> <li>I klinisk praksis anvendes en inddeling på baggrund af udløsende årsager, som har afgørende betydning for rationel diagnostik og behandling</li> </ul> <h3>Årsag </h3> <h4>Prærenal akut nyreinsufficiens</h4> <ul> <li>Tilstanden skyldes utilstrækkelig renal perfusion med fald i det glomerulære filtrationstryk</li> <li>Baggrunden kan være hypovolæmi eller hjertekredsløbssvigt</li> <li>De hyppigste årsager er simpel dehydrering og shocktilstande</li> <li>Er umiddelbart reversibel ved væskeindgift/stabilisering af kredsløb</li> <li>Diagnosen prærenal akut nyreinsufficiens kan først stilles med sikkerhed, når der er observeret gavnlig virkning af kredsløbsterapi</li> </ul> <h4>Renal akut nyreinsufficiens</h4> <ul> <li>Tilstanden skyldes sygdom i selve nyreparenkymet</li> <li>Langt den hyppigste form er akut tubulo-interstitiel nefropati (ATN eller ATIN), populært kaldet 'shocknyre', som udvikles pga. iskæmisk og/eller toksisk påvirkning af nyrerne <ul> <li>Iskæmisk ATIN er en videreudvikling af prærenal akut nyreinsufficiens, således at der ikke opnås genvinding af nyrefunktion ved kredsløbsterapi</li> <li>Baggrunden er kredsløbssvigt kombineret med infektion og vævsdestruktion</li> <li>Toksisk medvirken til ATIN kan skyldes bakterietoksiner og større vævsdestruktion, herunder <a href="~/link.aspx?_id=70496DB87F954C23BDE5404B504D0D40&_z=z">rabdomyolyse</a></li> <li>Indgift af medikamenter og røntgenkontrast kan være medvirkende</li> </ul> </li> <li>Andre renale årsager til akut nyreinsufficiens er langt sjældnere, men generelt alvorlige, fx ekstrakapillær glomerulonefritis, renal vasculitis, hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS), trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP), myelomnyre, akut interstitiel nefritis og akut renovaskulær sygdom med bilateral eller venøs okklusion. Ved disse sygdomme er hurtig diagnostik og behandling af afgørende betydning for nyreprognosen</li> </ul> <h4>Postrenal akut nyreinsufficiens</h4> <ul> <li>Tilstanden skyldes sygdom i de fraførende urinveje</li> <li>Typiske årsager er <a href="~/link.aspx?_id=3452EB9CC5FD415D9E38A1BE08FB318B&_z=z">prostatahypertrofi</a>, udbredt cancer i blære, prostata eller cervix uteri og følger efter strålebehandling</li> <li>Obstruktion kan også skyldes konkrementer i ureteres eller utilsigtet kirurgisk ureterligatur</li> <li>I mange tilfælde udvikles nyresvigt gradvist med aflukning, og diureser kan være bevarede</li> <li>Forud for den akutte sygdom kan patienten have haft symptomer på obstruktion i urinveje</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Forudbestående kronisk nyresygdom øger risikoen for akut nyreinsufficiens</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Patienten bør få information om, at det er en potentielt alvorlig tilstand, og at det er vigtigt at finde tilgrundliggende årsag for evt. at kunne behandle denne</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F112B16F25A5458A841306859A8D46CB&_z=z">Akut nyresvigt, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4601F0E2191B4E509BF19882A19276E8&_z=z">Akut nyresvigt, årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=367A63B2F1AD4440865A250B52DD6A5F&_z=z">Akut nyresvigt, diagnosen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B653E7280E3044978B3FEEFD1E165016&_z=z">Akut nyresvigt, behandling og opfølgning</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Defineres som tab af nyrefunktion udviklet over timer til uger</li> <li>Medfører øget mængde 'affaldsstoffer' i blodet samt ændringer i væske- og elektrolytbalancen. Påvises ved stigning i p-kreatinin med eller uden fald i diurese. Initialt er p-kreatinin ikke steget, selvom nyrefunktion kan være ophørt, idet kreatinin ikke er akkumuleret. Men der kan være anuri</li> <li>Med baggrund i udløsende årsag inddeles i prærenal-, renal- og postrenal akut nyreinsufficiens</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandling og diagnostik udføres hurtigt og kan i nogle tilfælde bremse udviklingen</li> <li>Behandling omfatter: <ol> <li>Behandling og forsøg på korrektion af udløsende årsag</li> <li>Medicinjustering</li> <li>Behandling af selve den akutte nyreinsufficiens</li> <li>Behandling af komplikationer</li> </ol> </li> <li>Ved nogle sjældne former for akut nyresygdom kan hurtig behandling med immunsuppression og plasmaferese være afgørende for overlevelse og genvinding af nyrefunktion</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Der henvises oftest til akut indlæggelse eller subakut ambulant udredning</li> <li>I tilfælde med oplagt præ- eller postrenal årsag kan det overvejes at observere udviklingen efter korrektion af udløsende årsag, evt. i samråd med nefrolog</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">8964</TextField> <TextField Name="PageTitle">Nyresvigt, akut</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Nyresvigt, akut</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-15T10:22:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{057545BD-6993-4B88-BCF6-5CD1B83EDD30}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{07362210-0D74-4557-A3A6-A5050337C9D7}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">N17, N17.0, N17.1, N17.2, N17.8, N17.9, O08.4</TextField> <TextField Name="ICPC2">U99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Akut nyreinsufficiens defineres som et over timer til uger indsættende tab af nyrefunktion, der medfører øget mængde affaldsstoffer i blodet og ændringer i væske- og elektrolytbalancen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">akut interstitel nefrit, akut nefrit, akut nyresvigt, akut tubulær nekrose, aminoglykosider, glomerulonefrit, hypovolæmi, multiorgansvigt, nyresvigt, rhabdomyolyse, Nyresvigt, akut</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
29.324 characters