mononukleose
Portal
/
Laegehaandbogen
/
infektioner
/
tilstande-og-sygdomme
/
virusinfektioner
/
mononukleose
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
bakteriesygdomme
generelt
importsygdomme
mykobakterier
prionsygdomme
protozoer-og-ormer
svampeinfektioner
virusinfektioner
adenovirusinfektion
cytomegalovirus
enterovirusinfektioner
forkoelelse
fugleinfluenza
faaresyge
gastroenterit-viral
hepatitis-a
hepatitis-b
hepatitis-c
hepatitis-d
hepatitis-e
hepatitis-kronisk
herpes-genitalis
hiv-aids
haand-fod-og-mundsygdom
infektioner-med-parvovirus
influenza-a-h1n1-v
influenza-saesoninfluenza
kronisk-hepatitis-c-virus-infektion-hos-boern
maeslinger
marburgvirusinfektion
mononukleose
nefropatia-epidemica
norovirusgastroenteritis
orfvirussygdom
poliomyelitis
reyes-syndrom
roede-hunde
rotavirusinfektion
sindbis-feber
skoldkopper
TBE-tick-borne-encephalitis
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{2B78B198-119C-40AC-9F5D-226503C93C4B}" Name="mononukleose" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{F898B32F-3251-470D-BDD6-391B88065F0E}" SortOrder="2300" PublishDate="2010-10-11T10:53:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Typisk klinik med feber, synkesmerter, glandelsvulst og lymfocytose hos person i alderen 15-25 år</li> <li>Diagnosen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod EBV; enten heterofile antistoffer (hurtigtest) eller specifikke VCA-IgM-antistoffer mod EBV</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Typisk yngre (15-25 år) voksen</li> <li>Prodromalsymptomer med hovedpine, utilpashed og let feber</li> <li>Efterfølgende klassiske symptomer med feber, synkesmerter og glandelsvulst</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ofte medtaget almentilstand med blandt andet lysskyhed og hoste</li> <li>Feber</li> <li>I halsen <ul> <li>Findes oftest hævede tonsiller, erytem og ødem</li> <li>Halvdelen af patienterne får belægninger på tonsillerne</li> <li>Petekkier i overgangen mellem den bløde og hårde gane ses hos ca. en tredjedel af patienterne</li> </ul> </li> <li>Lymfadenopati <ul> <li>Både hævede lymfeknuder på halsen og en mere generel lymfeglandelsvulst observeres i sygdomsforløbet hos 90 % af patienterne</li> <li>Lymfeknuderne er som regel ikke smertefulde, men ømme ved palpation</li> </ul> </li> <li>Splenomegali/hepatomegali <ul> <li>Forekommer hos halvdelen (25-75 %); en klinisk forstørret, palpationsøm lever findes hos op mod en tredjedel</li> </ul> </li> <li>Hud <ul> <li>Hos 5 % af patienterne opstår et forbigående, let makulopapuløst, urtikarielt udslæt og et let ødem rundt om øjnene nogle dage efter sygdomsudbrud</li> <li>Ved behandling med amoxicillin eller ampicillin udvikler 80-90 % et kløende, makulopapuløst udslæt, som også let fejltolkes som penicillinallergi</li> <li>Ikterus ses hos 5-8 %</li> </ul> </li> <li>Ældre voksne har noget sjældnere end yngre ondt i halsen og hævede lymfeknuder, men oftere hepatomegali og ikterus</li> </ul> <h4>Varighed af splenomegali</h4> <ul> <li>Ved ultralyd ses milten forstørret hos 50-60 %, men kun et fåtal er klinisk palpable</li> <li>Bedømt med ultralyd får milten som regel sin normale størrelse inden 1 måned</li> <li>Hvis splenomegalien vedvarer ud over 4-6 uger opfattes den som kronisk, og der er behov for yderligere udredning</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Hb, CRP, leukocytter og differentialtælling, heterofile antistoffer (hurtigtest)</li> <li>Hurtigtest for streptokokker</li> <li>ALAT mhp vurdering af leverpåvirkning</li> </ul> <h4>EBV - immunologiske test</h4> <ul> <li>Specifikke antistoffer mod EBV <ul> <li>Påvisning af IgM-antistof mod VCA (viral capsid antigen) og fravær af IgG mod EBNA (Epstein-Barr Nuclear Antigen) er diagnostisk</li> <li>Pga. lang inkubationsperiode, vil antistoffer VCA, både IgM og IgG. oftest være positiv ved symptomdebut</li> <li>Test af antistoffer mod kapselantigen (VCA - både IgM og IgG) og kerneantigen (EBNA - IgG): VCA bruges i den akutte fase, mens EBNA oftest bruges til at verificere gennemgået infektion</li> <li>I tidlig fase vil VCA-IgM være høj - efter ca. 1 uges sygdom; IgM-antistofferne forsvinder efter nogle måneder</li> <li>Senere i forløbet vil VCA-IgG og EBNA-IgG blive forhøjet; forhøjede IgG-antistoffer findes almindeligvis resten af livet</li> </ul> </li> <li>Undersøgelse for CMV, HIV eller toxoplasmose? <ul> <li>Ved stærk klinisk mistanke om mononukleose-lignende sygdomsbillede, men negative undersøgelser for EBV-infektion, kan det være aktuelt at undersøge for CMV, HIV og toxoplasmose (antistofundersøgelser)</li> <li>Man bør samtidig tage ny mononukleose-test, fordi den første test kan have været falsk negativ, hvis den blev taget for tidlig i sygdomsforløbet </li> </ul> </li> <li>Hurtigtest (<a href="~/link.aspx?_id=6C4AB14AF5EE4411BD9651DB4CDF178A&_z=z">Monospot</a>) <ul> <li>Tester for heterofile IgM-antistoffer</li> <li>Har tilfredsstillende specificitet, men bliver ofte ikke positiv før 1-2 uger efter symptomstart, dvs. der er mange falske negative prøver tidligt i forløbet </li> <li>Specielt hos børn giver testen ofte falske negative resultat</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Undersøgelse for EBV-DNA i blod ved PCR-test kan bruges i tvivlstilfælde eller hos patienter med forskellige immunologiske sygdomme.</li> <li>Evt. billeddiagnostik.</li> <li>Lumbalpunktur ved neurologiske symptomer.</li> </ul> <h4>Udstrygningspræparater</h4> <ul> <li>Bruges hvis der differentialdiagnostisk er mistanke om en hæmatologisk sygdom </li> <li>Med de forbedrede antistofundersøgelser, der findes i dag, vil det aldrig være relevant med udstrygningspræparater i almen praksis</li> <li>Ved mononukleose er den absolutte (< 5 x 10<sup>9</sup>/L) og relative andel (> 50 %) af lymfocytter og atypiske lymfocytter (monocytter) øget</li> <li> Hos 75 % af patienterne med infektiøs mononukleose ses såkaldte virocytter, som er aktiverede T-lymfocytter, med store, ovale kerner og basofilt vacuoliseret cytoplasma. Mest udtalt i 2.-3. sygdomsuge </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Andre virale årsager til faryngitis og <a href="~/link.aspx?_id=B1B89DA2291F4A7FA4099876605122A3&_z=z">bakteriel tonsillitis</a></li> <li>Akut cytomegalovirus (CMV) eller human herpesvirus-6 (HHV6) infektion og <a href="~/link.aspx?_id=F28FD4F2A6CF4578AD7C32AC57D21B58&_z=z">toxoplasmose</a> <ul> <li>Disse kan give et lignende sygdomsbillede med febrilia, hævede lymfeknuder, splenomegali, hepatomegali, lymfocytose, leverpåvirkning, moderat forhøjet CRP</li> <li>I mange tilfælde er det ikke muligt at adskille disse tilstande fra EBV-infektion uden specifikke antistoftest</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B5003733D3B1499CAD1B072544243288&_z=z">Influenza (sæsoninfluenza)</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">Akut HIV-infektion</a></li> <li>Lemierres syndrom</li> <li>Leukæmi</li> <li>Lymfom</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Lindre symptomer</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Symptomatisk med paracetamol og NSAID præparater</li> <li>Aciclovir har ikke nogen klinisk dokumenteret effekt på mononukleose</li> <li>Kortikosteroid kan overvejes ved truende obstruktion af øvre luftveje eller ved fulminant EBV-infektion.</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis </h3> <ul> <li>Information om risiko for miltruptur og at undgå kontaktsport den første måned.</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Aktivitetsniveauet justeres efter patientens almentilstand <ul> <li>Der er ikke bevis for, at sengeleje er specielt gunstigt; det anbefales derfor, at man er så aktiv, som man har kræfter til</li> </ul> </li> <li>Normalt anbefales tilbageholdenhed med alkohol til leverenzymer er normaliserede</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Antibiotika har ikke effekt ved mononukleose</li> <li>Feber, muskelsmerter, ondt i halsen <ul> <li>Kan være aktuelt med kortvarig behandling med, [DliActiveSubstance;6367;ibuprofen] eller [DliActiveSubstance;6381;paracetamol]</li> </ul> </li> <li>Samtidig streptokokinfektion? <ul> <li>Forekomst af samtidig streptokokinfektion varierer i studier mellem 3-4 % og 30 %</li> <li>Patienter, som samtidig er inficeret med gruppe A streptokokker, og som er klinisk påvirkede, bør behandles med penicillin <ul> <li>[DliActiveSubstance;5088;Amoxicillin] eller [DliActiveSubstance;5034;ampicillin] vil hos de fleste give et morbilli-lignende udslæt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Udtalt synkebesvær og respirationsproblemer kræver vurdering på hospital <ul> <li>Parenteral væskebehandling kan være påkrævet</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">Glukokortikoider</a> kan være indiceret ved udtalt obstruktion i svælget</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5009;Aciclovir]? <ul> <li>Stopper virusreplikationen, men har ingen effekt på sygdomsforløbet hos tidligere raske<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="De Paor M, O'Brien K, Fahey T, Smith SM, Antiviral agents for infectious mononucleosis (glandular fever). Cochrane Database Syst Rev 2016;12: CD011487" data-value-piped="De Paor M, O'Brien K, Fahey T, Smith SM|Antiviral agents for infectious mononucleosis (glandular fever).|Cochrane Database Syst Rev|2016|12|CD011487|27933614" data-url="reference-link" data-pubmedid="27933614" title="De Paor M, O'Brien K, Fahey T, Smith SM, Antiviral agents for infectious mononucleosis (glandular fever). Cochrane Database Syst Rev 2016;12: CD011487"><sup>1</sup></a> </li> <li>Ved komplicerede, alvorlige EBV-infektioner hos immundefekte kan man forsøge [DliActiveSubstance;5009;aciclovir] (hospitalsbehandling)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <ul> <li>Evt. behandling af hæmatologiske komplikationer.</li> <li>Reaktivering af EBV hos svært immundefekte og mistanke om malign transformation kan behandles med anti-CD20</li> </ul> <h3>Anden behandling </h3> <ul> <li>Afholdenhed fra alkohol anbefales, så længe der er forhøjede leverenzymer</li> <li>Smitteforebyggende tiltag har ikke rigtig mening, bortset fra at undlade at kysse akut syge patienter</li> <li>Splenektomi ved miltruptur</li> </ul> <h3>Konsekvenser for idrætsudøvere</h3> <ul> <li>Konsekvenser for idrætsudøvere <ul> <li>Der er stor forskel på, i hvilken grad den enkelte bliver svækket af infektionen</li> <li>De fleste idrætsudøvere kan genoptage et ikke-kontakt træningsprogram, så snart de er afebrile</li> <li>Der findes ikke bevis for, at risikoen for miltruptur er øget blandt dem, som træner under og efter den symptomatiske fase</li> </ul> </li> <li>Monitorering <ul> <li>Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at brugen af ultralyd - til at vurdere miltens størrelse ved håndtering af mononukleose - blandt idrætsudøvere er meningsfyldt</li> </ul> </li> <li>Træning <ul> <li>Der er ikke holdepunkter for, at moderat træning er uhensigtsmæssig, hvis udøveren ellers føler sig rask nok til det</li> <li>Ved pågående symptomer begrænser træningen sig selv</li> <li>Der findes ikke videnskabelige holdepunkter for, at visse typer diagnostiske markører kan anvendes som mål for risiko i forhold til træning</li> </ul> </li> <li>For patienter med påvist miltruptur gælder: <ul> <li>Konservativ behandling vil forsinke muligheden for at genoptage træningen i op til seks måneder</li> <li>Ved splenektomi kan fuld aktivitet genoptages 4-8 uger efter indgrebet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Børnehave og dagpleje <ul> <li>Hvis småbørn får mononukleose, foreligger der ved diagnosetidspunktet næppe smittefare for de andre børn, og barnet kan gå i børnehave, når det er feberfrit og almentilstanden tillader det.</li> </ul> </li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Betydelig påvirket almentilstand, besvær med føde- og væskeindtagelse samt egentlig vejrtrækningsbesvær kræver henvisning til hospital</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Kontrol for at udelukke lymfom/leukæmi er specielt vigtig ved vedvarende glandelsvulst</li> <li>Tidligere blev det anbefalet at følge leverprøverne, indtil de var normaliserede, men det er hverken nødvendigt eller meningsfyldt i forhold til fysisk aktivitet</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Levertal kontrolleres kun hos dem, som har været ikteriske, indtil overbevisende fald; transaminaser behøver ikke være helt normaliserede, før patienten afsluttes</li> <li>Abdominale smerter, specielt efter 2-3 uger, bør undersøges med ultralyd med henblik på miltruptur</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Overførelse af smitte sker primært i via spyt, i mindre grad i form af dråber eller aerosol ved hoste og nys</li> <li>Efter inkubationstiden (4-7 uger) får patienten generelle symptomer, før halsgenerne præger sygdomsbilledet</li> <li>Halssymptomerne er udtalte i 5-7 dage og aftager så i de næste 7-10 dage</li> <li>Feberen svinder som regel efter et par uger; patienten har som regel forstørrede lymfeknuder i mere end tre uger</li> <li>Hos de fleste er symptomerne væk efter en måned, men nogle patienter kan opleve langvarig træthedsfølelse og koncentrationsbesvær</li> <li>De fleste patienter er raske nok til at starte i skole eller arbejde efter 2-4 uger, men det kan tage op til måneder, før man føler sig rigtig rask igen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Forekommer hos færre end 5 %, mest frygtet er miltruptur, som er meget sjælden </li> <li>Akutte problemer <ul> <li>Dehydrering, vejrtrækningsbesvær og spiseproblemer på grund af smerter eller påvirket almentilstand medfører behov for sygehusindlæggelse</li> </ul> </li> <li>Obstruktion af øvre luftveje pga. lymfoid hyperplasi.</li> <li>Miltruptur<br> <ul> <li>Forekommer hos 1:5.000 af patienter med klinisk mononukleose og sker næsten altid i løbet af de første tre uger efter sygdomsdebut</li> <li>Der findes ikke bevis for, at risikoen er øget blandt dem, som træner mens eller umiddelbart efter, at de havde symptomer</li> <li>De fleste rupturer skyldes ikke direkte traumer eller idrætsaktiviteter, men hverdagsaktiviteter som blandt andet løft eller brug af bugpressen ved defækation</li> </ul> </li> <li>Hæmatologiske komplikationer <ul> <li>Hos 25-50 % ses hæmatologiske komplikationer, oftest milde, omfattende <a href="~/link.aspx?_id=1A0F3F20CA1848F595B1118E358DED41&_z=z">autoimmun hæmolytisk anæmi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=026432E5E02747B2945704079DC03E86&_z=z">trombocytopeni</a> og neutro<a href="~/link.aspx?_id=E068DB69EEB949EAB8E53C090ACBFC22&_z=z">peni</a>, men går som regel spontant over i løbet af 4-8 uger</li> <li>Autoimmunhæmolytisk anæmi ses hos ca. 2 %</li> <li>EBV-infektion kan i sjældne tilfælde kompliceres med hæmofagocytisk lymfohistocytose (HLH). Nogle tilfælde er betinget af sjældne primære immundefekter</li> </ul> </li> <li>Hepatitis <ul> <li>Udvikles hos over 90 %, men den går som regel spontant over i løbet af nogle uger</li> <li>Varige leverskader er meget sjældne</li> </ul> </li> <li>Neurologiske symptomer ses hos 1-5 % <ul> <li>Hjernenervelammelser, encefalitis, meningitis, polyradikulitis og retrobulbær neuritis forekommer</li> <li>Der er påvist signifikant association mellem mononukleose og efterfølgende risiko for dissemineret sklerose<a href="%20" title="Sheik-Ali S, Infectious mononucleosis and multiple sclerosis-Updated review on associated risk. Multiple Sclerosis and Related Disorders 2017;14: 56-59" data-url="reference-link" data-value-piped="Sheik-Ali S|Infectious mononucleosis and multiple sclerosis-Updated review on associated risk|Multiple Sclerosis and Related Disorders|2017|14|56-59" data-value="Sheik-Ali S, Infectious mononucleosis and multiple sclerosis-Updated review on associated risk. Multiple Sclerosis and Related Disorders 2017;14: 56-59" data-type="journal-reference"><sup>2</sup></a></li> <li>Vedvarende neurologiske symptomer forekommer meget sjældent</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=34F6F097D2FC4697952AD64C3B96E10A&_z=z">Akut interstitiel nefritis</a> <ul> <li>Kan forekomme</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=16980455F90D413EBA3327710DB84E50&_z=z">Peritonsillær absces</a> <ul> <li>Tonsillektomi skal overvejes</li> </ul> </li> <li>Lemierres syndrom kendetegnet ved blodforgiftning med septisk thrombphlebitis sv. t. vena jugularis interna og nekrotiske abscesser ses i forbindelse med mononukleose</li> <li>Postviral træthed <ul> <li>De fleste patienter bliver først helt raske efter mange uger; det er vigtigt at forberede patienten på denne fase</li> <li>Nogle udvikler kronisk træthedssyndrom, men sammenhængen mellem denne dårligt definerede tilstand og overstået EBV-infektion er meget usikker</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Er for de allerfleste god, men patienten kan få langvarig træthedsfølelse <ul> <li>Det er vist, at 10-20 % har vedvarende træthed helt op til seks måneder efter infektionen, sammenlignet med 0-6 % efter en ukompliceret øvre luftvejsinfektion</li> </ul> </li> <li>Miltruptur er en frygtet, men sjælden komplikation</li> <li>Varige leverskader eller neurologiske symptomer er meget sjældne komplikationer</li> </ul> <h4>Smitterisiko</h4> <ul> <li>EBV spredes fra de øvre luftveje i gennemsnitlig 6 måneder efter en gennemgået infektion; derefter periodevis over mange år fra seropositive individer, selv om de er asymptomatiske</li> </ul> <h4>Øget risiko for senere maligne sygdomme</h4> <ul> <li>Reaktivering af EBV hos immunsupprimerede er associeret med udvikling af malignt lymfom</li> <li>Hos organtransplanterede kan EBV medføre posttransplantations lymfoproliferativ sygdom (PTLD)</li> <li>EBV er associeret med udvikling af nasofaryngealt carcinom</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Primær symptomatisk infektion med Epstein-Barr-virus (EBV)</li> <li>Kaldes også kyssesyge da infektionen overføres ved intimkontakt via spyt</li> <li>Det typiske kliniske billede er feber, synkesmerter, lymfadenopati og lymfocytose</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>EBV er det mest udbredte herpesvirus globalt.</li> <li>Serologiske undersøgelser tyder på, at 90-95 % af den voksne befolkning i alle verdensdele, uafhængig af etnicitet, har antistoffer mod EBV<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tangye SG, Palendira U, Edwards ES, Human immunity against EBV-lessons from the clinic. J Exp Med 2017;214: 269-283" data-value-piped="Tangye SG, Palendira U, Edwards ES|Human immunity against EBV-lessons from the clinic.|J Exp Med|2017|214|269-283|28108590" data-url="reference-link" data-pubmedid="28108590" title="Tangye SG, Palendira U, Edwards ES, Human immunity against EBV-lessons from the clinic. J Exp Med 2017;214: 269-283"><sup>3</sup></a></li> <li>Primær infektion hos børn under 10 år er oftest asymptomatisk. I udviklingslande er næsten 100 % af børn i 4 års alderen seropositive, mens det er 25-50 % af børn i lavere sociale lag i USA</li> <li>I Danmark er incidensen af EBV-infektion højest i aldersgrupperne 1-6 år og 15-20 år</li> <li>Mononukleose ses overvejende i alderen 15-25 år</li> <li>Der skønnes at være 2.500 tilfælde af mononukleose i Danmark om året. Omkring 5 % af indlæggelser blandt yngre voksne skyldes EBV-infektion</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Epstein-Barr virus (EBV), også kaldet human herpesvirus 4 (HHV4), er et gammaherpesvirus</li> <li>EBV inficerer og replicerer sig i epitelceller i øvre luftveje og B-lymfocytter</li> <li>Lymfocytosen skyldes aktiverede cytotoksiske T-lymfocytter (CD8+ T-celler) rettet mod EBV. Disse ses i blodudstrygninger som "virocytter"</li> <li>Under den akutte infektion dannes heterofile antistoffer, som agglutinerer fåreerytrocytter, som påvises ved hurtig-test (monospot, Paul-Bunnell)</li> <li>Primær symptomatisk infektion med EBV </li> <li>Inkubationstiden er omkring 4-7 uger, men angives også at kunne være så kort som 5-15 dage</li> <li>EBV-infektion som barn giver livslang immunitet, men EBV etablerer livslang latent infektion i B-lymfocytter</li> </ul> <h4>Epstein-Barr-virus </h4> <ul> <li>EBV tilhører gruppen af herpesvirus (humant herpesvirus 4), og er det mest udbredte </li> <li>EBV replicerer sig primært i B-lymfocytter, men kan også repliceres i epitelcellerne i pharynx og parotis </li> <li>Under den akutte infektion produceres heterofile antistoffer, som agglutinerer fåreerytrocytter, dette er baggrunden for de forskellige hurtigtest </li> </ul> <h4>Smittetidspunkt</h4> <ul> <li>Smitte med EBV sker i udviklingslande med dårlige hygiejniske forhold i de tidlige børneår</li> <li>I lande med gode hygiejniske forhold forsinkes primærinfektionen og optræder oftere hos store børn og unge, hvilket betyder at der er flere symptomatiske tilfælde</li> </ul> <h4>Livslang bærer af EBV</h4> <ul> <li>Efter primær infektion etablerer EBV en livsvarig latent infektion i B-lymfocytterne</li> <li>EBV kan reaktiveres i forbindelse med immunsuppression og er associeret med udvikling af malignt lymfom</li> <li>Hos omkring 3 % af organtransplanterede ses posttranplantations-lymfoproliferativt sygdom (PTLD)</li> <li>EBV er også associeret med udvikling af nasofaryngealt carcinom</li> <li>Hos HIV-patienter kan EBV medføre hårede leukoplakier, som oftest sidder på tungeranden</li> <li>Fornyet infektion (på grund af reaktivering) ses praktisk talt aldrig ved EBV-infektion i modsætning til andre herpesvirus (fx oral eller genital herpessår), men reaktiveringer betyder, at EBV spredes fra tidligere inficerede personer via spyt uden, at disse personer har kliniske symptomer </li> <li>Efter akut infektion kan virus forblive i halsen i op til 18 måneder efter, at patienten er blevet rask. Dette er en del af forklaringen på, at kun et fåtal patienter med mononukleose kan huske, at de har været i kontakt med andre personer med mononukleose</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Unge - drenge 16-18 år og piger 14-16 år - er mest udsat for at udvikle mononukleose i forbindelse med primær EBV-infektion</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C2BAAC2060754ECA95078FCCD6D7F5D4&_z=z">Information om mononukleose</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1F4A14D117264BB987F0158DFB00F588&_z=z">Blodudstryg ved mononukleose, reaktiv lymfocytose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=60841EA5B6E54A289C2D46F4C6D2B5EE&_z=z">Blodudstryg ved mononukleose, McKinlay celler</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Typisk klinisk billede med feber, synkesmerter og lymfadenopati</li> <li>Påvisning af heterofile antistoffer (monospot) eller specifikke EBV-antistoffer (VCA-IgM og VCA-IgG)</li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Symptomatisk med paracetamol og NSAID-præparater</li> <li>Aciclovir har ingen dokumenteret klinisk effekt</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Alment medtaget og/eller obstruktion af øvre luftveje</li> </ul> <h4>Seneste væsentlige ændringer</h4> <ul> <li>Ingen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1785</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mononukleose</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mononukleose</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-09T10:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{C6ADCEFC-5807-4E1B-B90D-58EE678666AB}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">B27, B27.0, B27.8, B27.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">A75</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mononukleose er en systemisk infektion forårsaget af Epstein-Barr-virus (EBV). Sygdomsbilledet er præget af halssmerter, feber og hævede lymfeknuder på halsen </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">EBV, epstein-barr, kyssesyge, Mononucleose</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.897 characters