haematologiske-kvantiteter (LH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4}" Name="haematologiske-kvantiteter" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{954990FB-BCA1-4322-A1A9-62D3FD4B2E07}" SortOrder="5400" PublishDate="2011-01-06T15:57:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2>
<h3>Definition</h3>
<ul>
    <li>H&aelig;matologiske kvantiteter er en samlet betegnelse for blodets cellul&aelig;re bestanddele, dvs. <a href="http://https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/erytrocytter/">erytrocytter</a>, <a href="http://https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/leukocytter-totale/">leukocytter </a>og <a href="http://https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/trombocytter/">trombocytter </a>(se nedenfor)</li>
    <li>Tidligere kunne "H&aelig;matologiske kvantiteter" bestilles som en analyse p&aring; nogle laboratorier, men i dag skal analyserne bestilles enkeltvis</li>
    <li>For hver celletype findes en r&aelig;kke tilh&oslash;rende parametre</li>
</ul>
<h3>Indikationer</h3>
<ul>
    <li>De analyser, der indg&aring;r i betegnelsen h&aelig;matologiske kvantiteter, er billige og har samlet set en h&oslash;j informationsv&aelig;rdi i n&aelig;sten alle kliniske sammenh&aelig;nge</li>
    <li>Indikationer for at bestille analyserne samlet kan kategoriseres p&aring; denne m&aring;de:
    <ul>
        <li>Et &oslash;nske om at udelukke eller p&aring;vise mere eller mindre alvorlig somatisk sygdom som &aring;rsag til hyppigt forekommende, vage eller uspecifikke symptomer, fx.:
        <ul>
            <li>An&aelig;mi som &aring;rsag til nedsat fysisk kapacitet, tr&aelig;thed, &aring;nden&oslash;d eller hovedpine&nbsp;<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4%7D&amp;ed=FIELD1571625943&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1571626121&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887" data-value-piped="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al|Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg.|København|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S| 2009 p.1762-887" data-url="reference-link" title="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887"><sup>1</sup></a></li>
            <li>Leuk&aelig;mi som &aring;rsag til vedvarende feber eller nattesved<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4%7D&amp;ed=FIELD1571625943&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1571626121&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887" data-value-piped="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al|Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg.|København|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S| 2009 p.1762-887" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887"><sup>1</sup></a></li>
            <li>Bakteriel infektion som &aring;rsag til akutte luftvejssymptomer eller hududsl&aelig;t&nbsp;<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4%7D&amp;ed=FIELD1571625943&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1571626121&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Pedersen C, Andersen ÅB, Bygbjerg I, Gerstoft J, Vestbo J. Infektionssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 626-864" data-value-piped="Pedersen C, Andersen ÅB, Bygbjerg I, Gerstoft J, Vestbo J|Infektionssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg.|København|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S|2009. p. 626-864" data-url="reference-link" title="Pedersen C, Andersen ÅB, Bygbjerg I, Gerstoft J, Vestbo J. Infektionssygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 626-864"><sup>2</sup></a>&nbsp;</li>
            <li>Trombocytopeni som &aring;rsag til ekkymoser<a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4%7D&amp;ed=FIELD1571625943&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1571626121&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887" data-value-piped="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al|Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg.|København|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S| 2009 p.1762-887" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Borregaard N, Andersen MK, Berthelsen AK, Bjerrum OW, de Nully Brown P, Geisler C, et al. Blodsygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009 p.1762-887"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="EditorPage.aspx?da=core&amp;id=%7B78712E49-9E03-4AB6-909C-1F1689AD30E4%7D&amp;ed=FIELD1571625943&amp;vs&amp;la=da&amp;fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&amp;so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&amp;di=0&amp;hdl=H1571626121&amp;mo&amp;pe=0&amp;fbd=1" data-type="book-reference" data-value="Ingerslev J. Hæmostase- og trombosesygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. . . København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1888-907" data-value-piped="Ingerslev J. Hæmostase- og trombosesygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. ||København|Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S|2009. p. 1888-907" data-url="reference-link" title="Ingerslev J. Hæmostase- og trombosesygdomme. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 udg. . . København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1888-907"><sup>3</sup></a></li>
        </ul>
        </li>
        <li>En rutine- eller standardunders&oslash;gelse, som er&nbsp;<em>lege artis</em>&nbsp;i forbindelse med fx.:
        <ul>
            <li>Kontrol af gravide</li>
            <li>Hospitalsindl&aelig;ggelser</li>
            <li>Invasive procedurer af enhver art, is&aelig;r for at udelukke ikke erkendt an&aelig;mi eller trombocytopeni</li>
            <li>Iv&aelig;rks&aelig;ttelse af en behandling med farmaka, der kan p&aring;virke knoglemarven</li>
            <li>Iv&aelig;rks&aelig;ttelse af str&aring;lebehandling</li>
        </ul>
        </li>
        <li>Monitorering af behandlingseffekt ved blodsygdomme&nbsp;</li>
        <li>Monitorering af traumatiserede og/eller opererede patienter</li>
        <li>Monitorering af mulige bivirkninger af farmaka p&aring; knoglemarven</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Patientforberedelse</h2>
<ul>
    <li>H&aring;rd fysisk aktivitet i timerne f&oslash;r pr&oslash;vetagningen kan foranledige let til moderat leukocytose</li>
</ul>
<h2>Pr&oslash;vetagning og pr&oslash;veh&aring;ndtering</h2>
<ul>
    <li>Kliniske biokemiske laboratorier skal bruge EDTA-stabiliseret veneblod
    <ul>
        <li>Undg&aring; langvarig stase i forbindelse med pr&oslash;vetagningen, da det kan medf&oslash;re opkoncentrering af cellerne i blodet</li>
        <li>Pr&oslash;ven b&oslash;r analyseres indenfor 1-2 d&oslash;gn, da der ellers sker &aelig;ndringer i cellernes egenskaber, som dels kan p&aring;virke kvaliteten af de maskinelle differentialt&aelig;llinger af leukocytter og af erytrocytunders&oslash;gelserne, og dels kvaliteten af udstrygningspr&aelig;parater til mikroskopi, hvis de er n&oslash;dvendige (se nedenfor)</li>
        <li>Nogle laboratorier beder om at f&aring; medsendt 1-2 <a href="~/link.aspx?_id=375890BFA5C64C988BC43B8306CA34F7&amp;_z=z">udstrygningspr&aelig;parater</a> af blodet, hvis der sendes pr&oslash;ver til differentialt&aelig;lling af leukocytter, og pr&oslash;verne ikke kan forventes analyseret indenfor 1-2 d&oslash;gn, fx. p&aring; grund af helligdage</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Der kan bruges heparin-stabiliseret arterielt blod til m&aring;ling af h&aelig;moglobin og h&aelig;matokrit p&aring; POCT-udstyr til m&aring;ling af blodgasser </li>
    <li>Der kan bruges heparin-stabiliseret kapill&aelig;rblod fra et fingerprik (eller et prik i h&aelig;len p&aring; sp&aelig;db&oslash;rn) til m&aring;linger p&aring; POCT-udstyr
    <ul>
        <li>Lad v&aelig;re med at bruge de f&oslash;rste 1-2 dr&aring;ber blod efter punkturen til m&aring;lingerne, da de kan v&aelig;re blandet med ekstravaskul&aelig;r v&aelig;ske<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. 1 udg. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH; 1998" data-value-piped="Thomas L|Clinical laboratory diagnostics. 1 udg.|Frankfurt am Main|TH-Books Verlagsgesellschaft mbH|1998" data-url="reference-link" title="Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. 1 udg. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH; 1998"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC, Influence of a light meal on routine haematological tests. Blood Transfus 2010;8: 94-9" data-value-piped="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC|Influence of a light meal on routine haematological tests.|Blood Transfus|2010|8|94-9|20383302" data-url="reference-link" data-pubmedid="20383302" title="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC, Influence of a light meal on routine haematological tests. Blood Transfus 2010;8: 94-9"><sup>5</sup></a></li>
    </ul>
    </li>
    <li>Det kan hos nogle patienter ses, at deres trombocytter aktiveres og aggregerer (klumper) i EDTA-stabiliseret blod, hvilket medf&oslash;rer falsk lave v&aelig;rdier. I s&aring;danne tilf&aelig;lde skal der bruges citrat- eller heparin-stabiliseret veneblod til unders&oslash;gelsen<a href=" " data-type="book-reference" data-value="Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. 1 udg. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH; 1998" data-value-piped="Thomas L|Clinical laboratory diagnostics. 1 udg.|Frankfurt am Main|TH-Books Verlagsgesellschaft mbH|1998" data-url="reference-link" title="Thomas L. Clinical laboratory diagnostics. 1 udg. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH; 1998"><sup>4</sup></a></li>
</ul>
<h2>Grupper af analyser</h2>
<p>Afledte parametre findes for de 3 celletyper:</p>
<h3>Erytrocytter</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1D0865567D7A4C5390DD04F060A183C4&amp;_z=z">H&aelig;moglobin</a>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=ABAFD55610444920B72E5238AE982D06&amp;_z=z">Erytrocytter</a> (antal erytrocytter per liter blod)</li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=0DEF2A9F99A549DB8A0281E71630BDEA&amp;_z=z">H&aelig;matokrit</a> (Hct; erytrocytvolumenfraktion; EVF)</li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=E8331EE44129490180542CEF5EA275A5&amp;_z=z">Erytrocytunders&oslash;gelse</a> (erytrocytindices)
    <ul>
        <li>Middelcellevolumen (MCV)</li>
        <li>Cellevolumenspredning (red cell distribution width; RDW)</li>
        <li>Middelcelle h&aelig;moglobinkoncentration (MCHC) </li>
        <li>Middelcelle h&aelig;moglobinindhold (MCH)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Reticulocytter er forstadiet til erytrocytter - er beskrevet herunder</li>
</ul>
<h3>Leukocytter</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=6CDE4862E4E447FD854B74893DD46443&amp;_z=z">Leukocytter</a> (antal leukocytter per liter blod)</li>
    <li>Leukocyttyper (differentialt&aelig;lling)
    <ul>
        <li><a href="~/link.aspx?_id=28319DC89E834690928A9386C8A57E3B&amp;_z=z">Neutrofilocytter</a> (neutrofile granulocytter; polymorfnukle&aelig;re leukocytter)</li>
        <li>Lymfocytter </li>
        <li>Monocytter </li>
        <li><a href="~/link.aspx?_id=E445BBA6BF434931969D73B954AED19E&amp;_z=z">Eosinofilocytter</a></li>
        <li>Basofilocytter </li>
        <li>Umodne leukocytter (metamyelocytter, myelocytter, promyelocytter, blaster)</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Trombocytter</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=8CCD398D12C84876A00F3D0A561F38A6&amp;_z=z">Trombocytter</a> (antal trombocytter per liter blod)</li>
    <li>Trombocytunders&oslash;gelse
    <ul>
        <li>Middelcellevolumen (mean platelet volume; MPV)</li>
        <li>Spredning i fordelingen af st&oslash;rrelserne (platelet distribution width; PDW)</li>
    </ul>
    </li>
    <li>Trombocytfunktionsunders&oslash;gelser
    <ul>
        <li>Der findes en r&aelig;kke specialunders&oslash;gelser, der kan anvendes ved mistanke om <a href="~/link.aspx?_id=1F992B8C263F4100AFB79B6505F00BF3&amp;_z=z">bl&oslash;dningssygdomme</a>, som kan skyldes en defekt trombocytfunktion <a href=" " data-type="book-reference" data-value="Henrik Frederiksen og Eva Leinøe.  Trombocytsygdomme, Hæmatologi - I Klinisk Praksis. : Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard. : ; 2017" data-value-piped="Henrik Frederiksen og Eva Leinøe| Trombocytsygdomme, Hæmatologi - I Klinisk Praksis.||Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard. : |2017" data-url="reference-link" title="Henrik Frederiksen og Eva Leinøe.  Trombocytsygdomme, Hæmatologi - I Klinisk Praksis. : Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard. : ; 2017"><sup>6</sup></a><sup>,</sup><a href=" " data-type="book-reference" data-value="Eva Leinøe. Koagulationsforstyrrelser og trombofili. Hæmatologi - I Klinisk Praksis. : Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard.; 2017" data-value-piped="Eva Leinøe|Koagulationsforstyrrelser og trombofili. Hæmatologi - I Klinisk Praksis.||Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard.|2017" data-url="reference-link" title="Eva Leinøe. Koagulationsforstyrrelser og trombofili. Hæmatologi - I Klinisk Praksis. : Redaktion : Henrik Birgens og Ulrik Malthe Overggard.; 2017"><sup>7</sup></a></li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Reticulocytter</h3>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1C076597F5CC44009B6BCF6DB47452F2&amp;_z=z">Reticulocytter</a> (antal reticulocytter per liter blod)</li>
    <li>Reticulocytunders&oslash;gelse
    <ul>
        <li>Reticulocytter (RNA)&nbsp;</li>
        <li>H&aelig;moglobinindhold;Rtc (B)&nbsp;</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Om referenceintervaller for analyserne</h2>
<ul>
    <li>Referenceintervallerne er angivet i beskrivelserne af de enkelte analyser, eller grupper (se ovenfor) </li>
    <li>Bem&aelig;rk, at der for mange h&aelig;matologiske kvantiteter er betydelige forskelle i intervallerne for voksne og b&oslash;rn, og at der ogs&aring; findes s&aelig;rlige intervaller for gravide<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC, Influence of a light meal on routine haematological tests. Blood Transfus 2010;8: 94-9" data-value-piped="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC|Influence of a light meal on routine haematological tests.|Blood Transfus|2010|8|94-9|20383302" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Lippi G, Lima-Oliveira G, Salvagno GL, Montagnana M, Gelati M, Picheth G, Duarte AJ, Franchini M, Guidi GC, Influence of a light meal on routine haematological tests. Blood Transfus 2010;8: 94-9"><sup>5</sup></a></li>
</ul>
<h2>Om fortolkning af analyseresultaterne</h2>
<ul>
    <li>Det g&aelig;lder alle laboratorieunders&oslash;gelser, men er vigtigt at fremh&aelig;ve h&eacute;r, fordi h&aelig;matologiske kvantiteter er s&aring; hyppigt anvendte, og fordi der er mange variable:
    <ul>
        <li>Resultaterne skal sammenholdes med indikationen for rekvisition af unders&oslash;gelserne
        <ul>
            <li>Let afvigende v&aelig;rdier af enkelte variable skal ikke overfortolkes, hvis det er tilf&aelig;ldige fund som ikke kan knyttes til den kliniske problemstilling </li>
            <li>Normale v&aelig;rdier udelukker ikke sygdom</li>
        </ul>
        </li>
        <li>Resultaterne skal fortolkes samlet
        <ul>
            <li>Patologiske afvigelser i det perifere blodbillede afspejler sig ofte i karakteristiske m&oslash;nstre</li>
            <li>Hvis der er udf&oslash;rt <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/blodudstrygning/">blodudstrygning </a>er svaret ofte suppleret med morfologisk beskrivelse af cellerne</li>
        </ul>
        </li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h2>Analysemetoder</h2>
<h3>Kliniske biokemiske laboratorier</h3>
<ul>
    <li>Analyserne udf&oslash;res med flowcytometri i kombination med fluorescensfarvninger, enzymatiske og kemiske reaktioner til at karakterisere alle blodets cellul&aelig;re bestanddele, og ogs&aring; beregner en r&aelig;kke variable og parametre</li>
    <li>Maskinerne er blevet stadigt mere avancerede. Det betyder, at de med st&oslash;rre sikkerhed kan kende og karakterisere flere abnorme blodbilleder, og fx. kan t&aelig;lle stavk&aelig;rnede neutrofilocytter, metamyelocytter, myelocytter og promyelocytter (hvis de findes), samt kan t&aelig;lle og karakterisere reticulocytter</li>
    <li>Maskinerne er i stand til at reagere p&aring; forekomsten af suspekte celletyper (fx. mulige blastceller), p&aring;faldende fordelinger af cellerne (fx. en stor spredning i erytrocytternes st&oslash;rrelse), eller mulige fejl (fx. aggregering af trombocytter), og at give kvalificerede meddelelser om s&aring;danne fund; de fleste laboratorier kan supplere med en automatisk fremstilling af et udstrygningspr&aelig;parat
    <ul>
        <li>De fleste laboratorier har computerstyrede mikroskoper, som ved hj&aelig;lp af avancerede billedgenkendelsesteknikker hurtigt kan udf&oslash;re det grundl&aelig;ggende arbejde, s&aring; bioanalytikerens eller l&aelig;gens opgave reduceres til at studere, kontrollere og korrigere resultaterne og eventuelt kommentere de v&aelig;sentligste fund</li>
        <li>Som alternativ kan pr&aelig;paraterne mikroskoperes manuelt af en bioanalytiker eller l&aelig;ge, som typisk kontrollerer maskinens differentialt&aelig;lling af leukocytterne og/eller skriver kommentarer til resultaterne, fx. om cellernes modningsgrad eller forekomsten af inklusionslegemer</li>
        <li>En tredje mulighed er at udf&oslash;re differentialt&aelig;lling flowcytometrisk med specifik m&aelig;rkning af de forskellige celletyper. Her er den manuelle arbejdsfunktion oph&oslash;rt</li>
    </ul>
    </li>
</ul>
<h3>Point-of-care testing (POCT)</h3>
<ul>
    <li>Der findes sm&aring; apparater til m&aring;ling af h&aelig;moglobin, som er hyppigt anvendte i almen praksis</li>
    <li>Der findes ogs&aring; flere sm&aring; apparater til POCT, som kan m&aring;le flere h&aelig;matologiske kvantiteter, fx. h&aelig;moglobin, erytrocytter, h&aelig;matokrit, MCV, MCHC, MCH, trombocytter og leukocytter, med differentialt&aelig;lling af lymfocytter, neutrocytter og monocytter</li>
</ul>
<h3>Mikroskopi af et blodudstrygningspr&aelig;parat</h3>
<ul>
    <li>Det er en simpel unders&oslash;gelse med en h&oslash;j informationsv&aelig;rdi. Se s&aelig;rskilt dokument om <a href="~/link.aspx?_id=375890BFA5C64C988BC43B8306CA34F7&amp;_z=z">blodudstrygning</a></li>
    <li>En v&aelig;rdifuld unders&oslash;gelse foruds&aelig;tter at der:&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;
    <ul>
        <li>Lave et godt udstrygningspr&aelig;parat. P&aring; biokemiske laboratorier er det efterh&aring;nden blevet automatiseret, dog kan det ind i mellem v&aelig;re n&oslash;dvendigt at g&oslash;re det manuelt</li>
        <li>Er faciliteter til farvning af pr&aelig;parater. Dette er ogs&aring; automatiseret p&aring; biokemiske laboratorier</li>
        <li>Er et godt mikroskop</li>
        <li>Er kompetencer (viden og erfaring) til at kunne fortolke betydningen af det, der kan ses</li>
    </ul>
    </li>
    <li>H&eacute;r er <a href="https://www.bloodline.net/imageatlas/">nogle billeder</a>, der kan bruges som st&oslash;tte</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">34882</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Hæmatologiske kvantiteter</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Hæmatologiske kvantiteter</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-29T14:49:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{E3258509-7DFB-4092-BE9F-B584BD8A18BA}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Hæmatologiske kvantiteter (”Hæm kvant”) er betegnelsen for en række kvantitative cytologiske og biokemiske undersøgelser og analyser.</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\Niko</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Erytrocytter, hæmoglobin, leukocytter, Trombocytter, Hæmatologiske kvantiteter, hæm kvant, hæmatologiske variable, perifert blodbillede, blodceller, blodets celler</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">7</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">2</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

24.729 characters